On 28 Nov., 08:32, LasseNC <lass...@gmail.com> wrote:
> Mere praktisk, er der ting man bare ikke må glemme? Papirer,
> forsikring eller noget?
>
Papirer er jeg ikke god til. Undersøger det fra gang til gang.
Reglerne ændres jo også af og til.
Spørg dit forsikringsselskab hvad du skal have med (hedder det mon
stadig rødt og grønt kort?), og check også hvordan I står i tilfælde
af uheld hvor I får brug for hjemtransport. Og der kan et Falck
abonnement måske også være behjælpeligt, så check lige den dækning
også hvis du har et sådant. Og husk at kode nummeret ind i
mobilos.
Vi havde faktisk et havari sidste gang (baghjulsleje) på et øde sted i
bjergene, og var pludseligt ret glade for Falck. Som sædvanligt med
den facon vi holder ferie på, så vidste vi faktisk ikke særligt
præcist hvor vi var henne, men vi blev stillet om til en lokal
falckmand der kunne både Italiensk og Engelsk, og fik en glimrende
hjælp.
Så er der selvfølgelig kørekort og pas, og så vidt jeg husker skal man
have original registreringsattest med.
Sidste gang opdagede jeg, dagen før(!), at registreringsattesten var
væk. Men vores rute til Alperne er noget med at dreje til venstre i
Silkeborg (og så giver det sig selv derfra), så jeg ringede til de
flinke politifolk i Silkeborg, og så fik vi lavet en midlertidig
attest (har et specielt navn) undervejs.
Få lavet et campingpas! Det koster ikke ret meget, og det er en god
hjælp når man registrerer sig på campingpladserne. Ellers kan de finde
på at bede om passet (det rigtige) i stedet, og det vil jeg sgi helst
ikke udlevere til nogen. Forskellige organisationer kan lave det
campingpas; FDM, MCTC, ...
Check om det koster penge at køre på nogle af vejene. Det gør det
f.eks. på motorveje i Schweiz. Hvis man skal køre sådanne steder, så
er det billigst at få et mærkat med hjemmefra (kan leveres af div.
organisationer), men det kan dog også købes undervejs. Vi plejer at
undgå motorvejene (undtagen i Tyskland), men det er jo igen en
smagssag. Når man først har fået slæbt sig luksuslegeme ned til de
allerfedeste bjerge, og endda er på motorcykel, så synes jeg det er
helt forkert at køre på motorvej. Man skal bare lige huske at forlade
den motorvej man evt. er på, inden man passerer grænsen til et land
med motorvejsafgift, f.eks. fra Tyskland til Schweiz.
Undgå de lange tunneler i bjergene forresten, det er meget sjovere at
tage ruten over bjergene i stedet. Små tunneler undgår man ikke; der
er hundredevis på de fede bjergveje.
Vekselkurserne ved brug af kreditkort er rimelige i forhold til at
veksle kontanter hjemmefra, så lad være med at slæbe en røvfuld
kontanter med, men brug plastik. Visa, Diners, MasterCard, ...
Et EuroShell kort er også fint, og et YX (Hydro/Texaco) kort kan
bruges på DEA stationer, som der er nogle stykker af i hvert fald i
Tyskland.
En smule kontanter er selvfølgelig altid godt, men husk, der findes
også kontantautomater i udlandet.
Værktøj til motorcyklen: Tja, alt efter hvad man nu synes man har lyst
og evner til at give sig i kast med i tilfælde af at behovet opstår.
Jeg er ikke den store mekaniker, så vi har aldrig medbragt ret meget
værktøj. Men ekstra sikringer og pærer til for og bag er en god ide.
Den der med at købe en ny pære ved næste tankstation i fald lyset går
ud, den virker godt nok herhjemme (i dagslys), men det kan være træls
i bjergene med mange tunneler og langt til næste indkøbsmulighed.
Og så et trick mht. tøj: Vi er med stor fornøjelse begyndt at
medbringe tøj der alligevel skal smides væk. Så i stedet for at slæbe
vasketøj med hjem igen, kan man blot smide væk undervejs - tildels i
hvert fald. Den der t-shirt der blev vasket lyserød, de der
underbukser der har fået et par små huller, de uens sokker (hvor
f*nd*n er det egentlig makkeren bliver af?), gem det til næste
campingtur. Det er fedt at få mere plads i sidetaskerne undervejs. Så
kan man købe mere Nutella ved "Duborg" på hjemturen.
Og tag ikke for meget tøj med. Hvis man kommer til at mangle et eller
andet, så kan det jo købes.
Det var givetvis ikke det hele, men blot hvad jeg lige kunne huske.
--
Hilsen Niels
Bandit 1250 SA