Davs i gruppen.
Da jeg bor alene, bliver I lige (mis)brugt til lidt øffen over livets små
fortrædeligheder.
Godt så:
Møder på arbejde, alt går fint - lige indtil jeg får en finger noget så
læsterligt i klemme i en dør.
Koldt vand - skidtet hæver kun lidt, så er det ikke helt galt. Pyha.
Tøfler rundt og laver ting senere, da jeg knalder en albue ind i et skarpt,
kantet håndtag på et skab ved et uheld. Av for heeeeeel...goland - albuen
overlever dog.
Nå - sundede mig lidt, for kun sekundet efter at banke føromtale - nu noget
ømme - nalle ind i et bordhjørne.
Brøl og banden. Pikogpatter. AV!
Nå, jeg gik ud for at slappe af efter en solid gang bøvl sidst på dagen -
jeg ville ose en smøg og hælde en kop kaffe indenbords; det var sgu
tiltrængt.
Jeg tuller ud bagved, hvor der står et firkantet havebord, og jeg sætter mig
så på kanten med min velfortjente smøg. Snakker lidt med kokken der går og
hiver varer indendørs, da det midterste af bordet pludselig giver efter, og
jeg ryger ned igennem bordet.
Jeg lander heldigvis fladt på ryggen uden at slå knolden, men får viklet det
ene ben ind i en rosenbusk, og højre håndled bliver banket og flået mør af
det træ der gav efter. Gisp. Av.
Kokken galoperede hen for at tjekke om jeg var okay, og derpå fik vi et
grineflip af de større.
Som han sagde: "Det var sgu lige til YouTube - hvorfor havde jeg ikke et
videokamera?"
Jeg får hevet mig på højkant, og får derefter besked på af min leder, at jeg
kan blive på den betingelse at jeg *straks* sætter mig på en stol og gør
hvad jeg kan for at stirre huller i luften, til jeg har fri tyve minutter
senere - vi tør ikke risikere NOGET med mig oven på dén dag!
Som sagt, så gjort - kors hvor kan sådan en lille halv time dog være LANG,
når man bare sidder og GLOR!
Såeh: Nej, jeg skal ikke ud og køre på eller i NOGET som helst med hjul og
motor - er I tovlige, det er sgu da *livsfarligt* med den uheldsrate jeg har
haft i dag!
Og jeg vil sgu hellere have en serie småuheld end eet stort, hvis jeg nu
absolut selv SKAL rodes ind i det!
Og uanset HVAD kalenderen siger, så ER det sgu mandag her! Det MÅ det være!
Jeg vil dog gerne liiiige give mig selv lov til at sige farvel til kammiens
K100 RT'er senere, men det bliver sgu EFTER en god lur - bimmeren bliver
udskiftet med en spritny R1200RT i morgen fra Ølgod. *hopHOPhopHOPhopHOPhop*
Venlig hilsen
Aragorn - nu med kulør som det svenske flag...
--
==================
www.bmwmc.dk
www.politimotorcykler.dk - er undervejs.
==================