/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Klassekamp i Burma
Fra : translat


Dato : 09-10-07 10:50

Stridighedrne i Burma er i virkeligheden en klassekamp. Der er i
hovedsagen to klasser i Burma:

(1.) Overklassen, som bestaar af militæret og andre offentligt
ansatte.
(2.) Den almindelige befolkning, som betaler for overklassens
opretholdelse.

Burma havde i tiden forud for Anden Verdenskrig været et ret
velhavende land og verdens største riseksportør. Landets problemer
begyndte for alvor i 1962, da General Ne Win overtog magten gennem et
kup, der væltede U Nu's civile regering, og indledte en politik, der
gik ud på at følge "the Burmese Road to Socialism". Militærets
revolutionsrård afskaffede uafhængige politiske partier og etablerede
the Burmese Socialist Program Party, hvis synspunkter kom til udtryk i
The Working People's Daily, mens andre aviser blev forbudt.

Siden Ne Wins magtovertagelse har det været umuligt at blive ansat ved
det offentlige i Burma uden at have gode forbindelser i militæret.

I 1974 blev en ny forfatning indført, og magten blev overført til et
People's Assembly, også domineret af Ne Win og andre militærpersoner.

Socialiseringen og de store udgifter til militæret og de offentligt
ansatte, som var indsat af militæret, medførte en alvorlig nedgang i
den almindelige befolknings levestandard, hvilket førte til store
demonstrationer i 1988. Militæret, ledet af general Saw Maung, slog
hårdt ned på demonstranterne, hvoraf et hunredetal blev massakreret,
sendte general Ne Win på pension og dannede sammen med andre generaler
the State Law and Order Restoration Council (SLORC). Dette organ
skiftede i 1997 navn til State Peace and Development Council (SPDC).

I 1990 blev der afholdt valg til People's Assembly. League For
Democracy vandt stort, men militæret nægtede at acceptere
valgresultatet.

I 1992 annoncerede SLORC, at det havde planer om at lade the National
Convention udforme en ny forfatning. The National Convention, som er
domineret af militæret, påbegyndte sit arbejde det følgende år, men er
endnu ikke fremkommet med noget forfatningsforslag. Problemet er, at
militæret og de offentligt ansatte ønsker en forfatningssikret,
priviligeret stilling i samfundet, hvilket den almindelige befolkning
er imod.

Situationen i Burma minder noget om den, der herskede i Indonesien,
før general Suharto trådte tilbage i 1998, og militæret havde
selvsændig repræsentation i parlamentet.

Bent


 
 
Martin Larsen (09-10-2007)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 09-10-07 12:30

"translat" <kongaead@my-deja.com> skrev i meddelelsen
news:1191923423.781648.202300@v3g2000hsg.googlegroups.com...

Problemet er, at
militæret og de offentligt ansatte ønsker en forfatningssikret,
priviligeret stilling i samfundet, hvilket den almindelige befolkning
er imod.

Situationen i Burma minder noget om

---------

Hvorfor kom jeg til at tænke på rødfjolserne i det danske folketing

Mvh
Martin


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408905
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste