---

Jeg har spurgt to forskellige sejlmagere, om de ville sætte et ekstra reb i
mit storsejl (som kun er født med 1 række rebepunkter). Baggrunden er, at
jeg gerne vil være sikker på at kunne føre storsejl, og dermed holde god
højde, selv når det blæser rigtig meget (dvs. over 13 m/s - op til det går
det fint med ét reb på min Polaris Drabant).
Imidlertid har begge sejlmagere været noget modvillige, idet de hævder, at
to reb i sejlet vil give en meget stor belastning på riggen. Det forstår jeg
ikke, specielt ikke da jeg ser mange langtursbåde være udstyret med (mindst)
to reb, og ofte hører beskrevet i bøger mv., at der rebes to gange? Hvad er
fup, og hvad er fakta?

Venlig hilsen
Mads Bo Falk

---

Hej Mads,

Det er sjovt, du rejser dette spørgsmål. Jeg havde fået en mindre
flænge i mit storsejl (som derfor skulle repareres) og bad
sejlmageren ved sammen lejlighed sætte et ekstra reb i ... og fik
stort set samme reaktion ... og "projektet" blev droppet - så jeg
er meget spændt på at høre andres erfaringer, for jeg forstår det
(heller) ikke ...

--
Flemming Torp
'Kun en tåbe frygter ikke haven' ...


"Mads Bo Falk" <mads.falk@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:471d01bf$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg har spurgt to forskellige sejlmagere, om de ville sætte et
> ekstra reb i mit storsejl (som kun er født med 1 række
> rebepunkter). Baggrunden er, at jeg gerne vil være sikker på at
> kunne føre storsejl, og dermed holde god højde, selv når det
> blæser rigtig meget (dvs. over 13 m/s - op til det går det fint
> med ét reb på min Polaris Drabant).
> Imidlertid har begge sejlmagere været noget modvillige, idet de
> hævder, at to reb i sejlet vil give en meget stor belastning på
> riggen. Det forstår jeg ikke, specielt ikke da jeg ser mange
> langtursbåde være udstyret med (mindst) to reb, og ofte hører
> beskrevet i bøger mv., at der rebes to gange? Hvad er fup, og
> hvad er fakta?
>
> Venlig hilsen
> Mads Bo Falk
>
>
>

---

Det giver da ingen mening ....

Min erfaring med sejlmagere er at mange af dem er super gode sejlere, men
deres evner til rationel logik er mindre veludviklet (beklager hvis jeg
urimeligt ramte nogle af de super intelligente sejlmagere...). Jeg har selv
oplevet noget tilsvarende og konkluderede til sidst at de checker en tabel
for hvorledes sejlet skal sys og det er det de syr.

Bjarke
- med 2 reb i storen .... - som er standard for modellen ....

"Mads Bo Falk" <mads.falk@get2net.dk> wrote in message
news:471d01bf$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg har spurgt to forskellige sejlmagere, om de ville sætte et ekstra reb
> i mit storsejl (som kun er født med 1 række rebepunkter). Baggrunden er,
> at jeg gerne vil være sikker på at kunne føre storsejl, og dermed holde
> god højde, selv når det blæser rigtig meget (dvs. over 13 m/s - op til det
> går det fint med ét reb på min Polaris Drabant).
> Imidlertid har begge sejlmagere været noget modvillige, idet de hævder, at
> to reb i sejlet vil give en meget stor belastning på riggen. Det forstår
> jeg ikke, specielt ikke da jeg ser mange langtursbåde være udstyret med
> (mindst) to reb, og ofte hører beskrevet i bøger mv., at der rebes to
> gange? Hvad er fup, og hvad er fakta?
>
> Venlig hilsen
> Mads Bo Falk
>
>
>

---

> Det giver da ingen mening ....

Jo det gør det faktisk, for det har noget med belastningsgeometrien af gøre.

Lidt kort fortalt.

Feks ved vi jo at det er topvanterne det holder masten, når sejlet er
normalt i top.
Undervanterne sørger der for at masten ikke får sidevejs afbuk, men når man
reb'er så er det ofte sådan at reb'et nøjagtigt rammer sallinghornshøjden
(belastningspunktsmæssigt, ikke nødvendigvis sejltopmæssigt) og det vil så
sige at det er undervanterne der overtager belastningen.
Flytter man så punktet længere ned, så er det mastens rå-styrke der står for
skud.

Men jeg kan godt forstå jeres ønske, men min erfaring er, at når det rigtig
blæser så er der sat kryds-fok på og stor'en bruges mere til at holde
ballancen end højen.
Men det er slevfølgelig meget afhængig af bådtype.

Mvh
Leon

---

"Leon Hulstroem" <LeonSPAMME@hulstroem.com> skrev i en meddelelse
news:471d1bcf$0$2086$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Det giver da ingen mening ....
>
> Jo det gør det faktisk, for det har noget med belastningsgeometrien af
> gøre.
>
> Lidt kort fortalt.
>
> Feks ved vi jo at det er topvanterne det holder masten, når sejlet er
> normalt i top.
> Undervanterne sørger der for at masten ikke får sidevejs afbuk, men når
> man reb'er så er det ofte sådan at reb'et nøjagtigt rammer
> sallinghornshøjden (belastningspunktsmæssigt, ikke nødvendigvis
> sejltopmæssigt) og det vil så sige at det er undervanterne der overtager
> belastningen.
> Flytter man så punktet længere ned, så er det mastens rå-styrke der står
> for skud.
>
> Men jeg kan godt forstå jeres ønske, men min erfaring er, at når det
> rigtig blæser så er der sat kryds-fok på og stor'en bruges mere til at
> holde ballancen end højen.
> Men det er slevfølgelig meget afhængig af bådtype.
>
> Mvh
> Leon


Ganske korrekt, hvad du her skriver.
Er stødt på samme begrundelse i flere riggerhåndbøger, og sætter man sig og
regner lidt på sagerne. holder teorien.
Så man skal se sig for, før man laver om på det fra konstruktøren beregnede
rebepunkt.

MVH
Egon

---

Men hvis det "holdt vand hele vejen hjem" så ville alle både jo have samme
antal salinger og reb i storen. - og det er jo langt fra tilfældet. Jeg har
to reb men kun et sæt sallinger ?? Betyder det at riggen er usundt belastet
uanset om jeg bruger reb 1 eller reb 2. Og hvis den kan holde til det (den
er 20 år gammel), så kan en pd'er med mindre storsejl vel også ??

Bjarke


"Leon Hulstroem" <LeonSPAMME@hulstroem.com> wrote in message
news:471d1bcf$0$2086$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Det giver da ingen mening ....
>
> Jo det gør det faktisk, for det har noget med belastningsgeometrien af
> gøre.
>
> Lidt kort fortalt.
>
> Feks ved vi jo at det er topvanterne det holder masten, når sejlet er
> normalt i top.
> Undervanterne sørger der for at masten ikke får sidevejs afbuk, men når
> man reb'er så er det ofte sådan at reb'et nøjagtigt rammer
> sallinghornshøjden (belastningspunktsmæssigt, ikke nødvendigvis
> sejltopmæssigt) og det vil så sige at det er undervanterne der overtager
> belastningen.
> Flytter man så punktet længere ned, så er det mastens rå-styrke der står
> for skud.
>
> Men jeg kan godt forstå jeres ønske, men min erfaring er, at når det
> rigtig blæser så er der sat kryds-fok på og stor'en bruges mere til at
> holde ballancen end højen.
> Men det er slevfølgelig meget afhængig af bådtype.
>
> Mvh
> Leon
>

---

Hej Mads,

Det kunne vel ikke tænkes at sejlmageren hellere vi sælge dig et nyt
sejl, Det kunne måske være en pæn måde at signalere at sejlet er af
ældre dato og bør skiftes.
Det er da rigtigt at en stor ulighed i sejlenes størrelser og hermed
sejlcentrenes placering og bidrag til kræfterne på mast og rig har
betydning. Et meget mindre storsejl bidrager ikke i sig selv mere til
belastningen; men
fortsat at sejle med et stort forsejl vil give en stor belastning på
masten, jævnfør beregninger på slanke trykstængers stabilitetsforhold
og de tilhørende
teoretiske beregninger herfor.
Dette emne har de fleste sejlmagere nok ikke den største indsigt i;
men
henholder sig til den praksis der siger, at man skal rebe lige meget
ned forholdsmæssigt, arealmæssigt for de to sejl.

En meget brugt sejlkombination er:

Genoa 1 + storsejl.
Genoa 1 + storsejl rebet til første bindereb.
Genoa 2 + storsejl rebet til første bindereb.
Genoa 2 + storsejl rebet til andet bindereb.
Krydsfok + storsejl.
Krydsfok + storsejl rebet til første bindereb.
Krydsfok + storsejl rebet til andet bindereb.
Fok + storsejl rebet til første bindereb.
Fok + storsejl rebet til andet bindereb.
Stormfok + storsejl rebet til andet bindereb.

Det giver mange kombinationer for at bringe sejlcentrene nedad som
følge af stigende vindstyrke.
Anvendes et rulleforsejl og måske tillige rulle storsejl er det jo
let; men forholdene skal helst være som beskrevet ellers bliver båden
noget uregerlig.


Overstående sejlkombinationer er hentet fra B-31 manualen og er
sikkert også en kombination er anbefales til en Polaris Drabant.

I virkelighedens verden er vores bedste danske B-31 sejler, der har
flere VM bag sig, kommet frem til følgende som du sikkert kan anvende
på din båd:

Generelt er en B 31 ikke særlig stiv, og kan ikke tåle en stor
krængning max. 10 – 15 grader, derfor må den ikke sejles med for
store
sejl.

Kurs til vinden. 45 grader.
Vind styrke. Sek. M.
0 – 5 fuldt storsejl, hult. genua 1,
hult.
5 –10 -----//----- fladt. ---//--- 2,
flad.
10 –15 storsejl med 1 reb. kryds fok.
15 – 20 storsejl med 1 reb, flad. 15 m/2 fok.

Kurs til vinden. 90 grader.
Vind styrke.
0 – 5 fuldt storsejl, hult. genua 1,
hult.
5 – 10 -----//----- hult. ---//--- 2,
hult.
10 – 15 storsejl m/1 reb, hul. kryds fok, hul.
15 – 20 -----//------ flad. 15 m/2 fok,
hul.



Kurs til vinden. 135 grader.
Vind styrke.
0 – 5 fuldt storsejl, hult. genua 1,
hul.
Eller skærings spiler.
5 – 10 -----//------ --//-- -----//-----
10 – 15 -----//------ flad. genua 2,
hul.
15 – 20 storsejl m/1 reb, hul. 15 m/2 fok, hul.

Kurs til vinden. 180 grader.
Vind styrke.
0 –5 fuldt storsejl, hult. genua 1, hul.
Eller spiler.
5 – 10 -----//----- --//-- ----//----

--//--
10 – 15 -----//----- flad. genua 2.
15 - 20 storsejl m/ 1 reb, hul. 15 m/2 fok.

Det er svært at generalisere, og opstille et skema, men opfat det som
vejledende. Sejlenes beskaffenhed spiller ind, hule og gamle eller
nye
med
justeringsmuligheder.

Hult storsejl:
Sæt ikke faldet for hårdt,- ret mast,- slæk på bomudhalet. Hulheden
skal ligge på den foreste tredje del af sejlet.

Fladt storsejl:
Sæt ikke faldet for hårdt, da det lukker agterliget. Barberhal hales,
det flytter hulhed ved mastelig frem.
Bomudhal hales, hulhed ved bommen mindskes. Krum mast, agterlig
åbnes,
hulhed ved mastelig mindskes og sejlet flades.

Hult forsejl:
Sæt ikke faldet for hårdt,- løst forstag,- skødepunktet langt fremme.


Fladt forsejl:
Sæt faldet hårdt,- stramt forstag det flytter hulheden frem.
Skødepunktet flyttes tilbage.

Generelle fejl og afhjælpning af dem.
Agterliget lukker på storsejl.
Slæk lisselinen,- krum masten,- slæk faldet,- løft bommen.

For hult storsejl.
Barberhal sættes hårdt,- krum masten.

Agterliget blafre på storsejl og forsejl.
Hal i lisselinen men ikke mere end nødvendigt.

Agterliget lukker på forsejl.
Slæk lisselinen,- flyt skødepunktet agterud.

For hult forsejl.
Sæt faldet hårdt,- stramt forstag.

Vindsluse eller tunnel.

Afstanden mellem den bageste del af forsejlet og læsiden af
storsejlet, skal være lige stor hele vejen op.
Det er vindens hastighed på bagsiden af sejlet der giver farten.
Justeres med skødepunktet, og skøderne slæk eller hal, eller
skødeskinnen til forsejl skal måske flyttes.
Det er noget man må arbejde med, og blive nød til at forlade
cockpittet, men så får du også motion, og samtidig med du alligevel
er
deroppe, kan stag og
vanter samt mastens krumning kontrolleres.
Storsejlet skal trække hele vejen op, flyt bommen ud i læ og hal i
skødet, frem for at det blafre i toppen ved kraftig vind. Det tager
også noget af
luvgerigheden.
Min B 31 er luvgerrig, hvad gør jeg.
Flyt masten frem,- fjern hulhed i sejlene,- mindre storsejl. Det
gælder om at flytte sejlcentret frem.
Båden må aldrig være mere hård på roret, end den kun lige selv søger
mod vinden. Den må ikke selv falde af, det gør den svær at styre.

Hvordan sejler jeg optimalt.
Koncentrer vægten mellem mast og cockpit. Lad sejlene trække hele
vejen op, slæk eventuelt lidt på skøderne det giver støre fart,
mindsker krængning og
giver plads til små kursændringer. Sæt vantene hårdt især top vantet,
Skulle mastetoppen falde lidt ud til læ i hård vind, gør det ikke
noget da det mindsker krængning og lukker sejlene op. I bølger der
virker stoppende,
faldes lidt af på vej op og højden hentes på bagsiden af bølgen.
Sejlads på plat læns er noget skidt, der er konstant fare for bomning
og den før omtalte vindsluse mangler, sejl derfor hellere agten for
tværs, forsejlet
trækker og slusen er til bage. Slæk agterstaget så mastetoppen kommer
frem, det giver hule sejl. Det lyder åndsvagt at skulle krydse på
læns, men så må du
jo sætte spileren.

Spilersætning.
Behold forsejlet oppe så den kan sættes i læ af dette, så snor
spileren sig heller ikke om forstaget.
Luv spilerskøde sættes så skødbarmen lige er fri af forstaget, læ
skøde hales først når spileren er oppe.
Husk spilerbommen, nedhalet skal være sat så bommen er vandret,
pendler spileren frem og tilbage, flyttes skøde punktet frem,
barberhal ud for agterste
undervant hales.

Mvh/Harding



Mads Bo Falk <mads.falk@get2net.dk> skrev:
>Jeg har spurgt to forskellige
>sejlmagere, om de ville sætte et
>ekstra reb i
>mit storsejl (som kun er født med 1
>række rebepunkter). Baggrunden er, at
>jeg gerne vil være sikker på at kunne
>føre storsejl, og dermed holde god
>højde, selv når det blæser rigtig
>meget (dvs. over 13 m/s - op til det går
>det fint med ét reb på min Polaris Drabant).
>Imidlertid har begge sejlmagere været
>noget modvillige, idet de hævder, at
>to reb i sejlet vil give en meget stor
>belastning på riggen. Det forstår jeg
>ikke, specielt ikke da jeg ser mange
>langtursbåde være udstyret med (mindst)
>to reb, og ofte hører beskrevet i
>bøger mv., at der rebes to gange? Hvad er
>fup, og hvad er fakta?
>
>Venlig hilsen
>Mads Bo Falk

---

Kære Harding.

Tak for et meget detaljeret og velunderbygget svar. Det er også min egen
erfaring, at sejlarealerne på for- og storsejl så nogenlunde skal følges ad.
Pd'eren sejler fint for forsejl (fok) alene i kraftig vind, men jeg vil
gerne rustes til den kritiske situation: at være nødt til at krydse fri af
en læ kyst i pludseligt opståede, kraftige vindstyrker og sø. Og her vil det
være godt at kunne føre storsejl også.
Jeg kender ikke begrebet barberhal i forbindelse med storsejl (kun i
forbindelse med spileren). Er det kicking-strap (bomnedhal) eller cunningham
(forligs-strammer) du mener?

Venlig hilsen
Mads Bo Falk


"Harding E. Larsen (slet W9D4O)" <harding@W9D4Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11931472530.491943183458041@dtext.news.tele.dk...
> Hej Mads,
>
> Det kunne vel ikke tænkes at sejlmageren hellere vi sælge dig et nyt
> sejl, Det kunne måske være en pæn måde at signalere at sejlet er af
> ældre dato og bør skiftes.
> Det er da rigtigt at en stor ulighed i sejlenes størrelser og hermed
> sejlcentrenes placering og bidrag til kræfterne på mast og rig har
> betydning. Et meget mindre storsejl bidrager ikke i sig selv mere til
> belastningen; men
> fortsat at sejle med et stort forsejl vil give en stor belastning på
> masten, jævnfør beregninger på slanke trykstængers stabilitetsforhold
> og de tilhørende
> teoretiske beregninger herfor.
> Dette emne har de fleste sejlmagere nok ikke den største indsigt i;
> men
> henholder sig til den praksis der siger, at man skal rebe lige meget
> ned forholdsmæssigt, arealmæssigt for de to sejl.
>
> En meget brugt sejlkombination er:
>
> Genoa 1 + storsejl.
> Genoa 1 + storsejl rebet til første bindereb.
> Genoa 2 + storsejl rebet til første bindereb.
> Genoa 2 + storsejl rebet til andet bindereb.
> Krydsfok + storsejl.
> Krydsfok + storsejl rebet til første bindereb.
> Krydsfok + storsejl rebet til andet bindereb.
> Fok + storsejl rebet til første bindereb.
> Fok + storsejl rebet til andet bindereb.
> Stormfok + storsejl rebet til andet bindereb.
>
> Det giver mange kombinationer for at bringe sejlcentrene nedad som
> følge af stigende vindstyrke.
> Anvendes et rulleforsejl og måske tillige rulle storsejl er det jo
> let; men forholdene skal helst være som beskrevet ellers bliver båden
> noget uregerlig.
>
>
> Overstående sejlkombinationer er hentet fra B-31 manualen og er
> sikkert også en kombination er anbefales til en Polaris Drabant.
>
> I virkelighedens verden er vores bedste danske B-31 sejler, der har
> flere VM bag sig, kommet frem til følgende som du sikkert kan anvende
> på din båd:
>
> Generelt er en B 31 ikke særlig stiv, og kan ikke tåle en stor
> krængning max. 10 - 15 grader, derfor må den ikke sejles med for
> store
> sejl.
>
> Kurs til vinden. 45 grader.
> Vind styrke. Sek. M.
> 0 - 5 fuldt storsejl, hult. genua 1,
> hult.
> 5 -10 -----//----- fladt. ---//--- 2,
> flad.
> 10 -15 storsejl med 1 reb. kryds fok.
> 15 - 20 storsejl med 1 reb, flad. 15 m/2 fok.
>
> Kurs til vinden. 90 grader.
> Vind styrke.
> 0 - 5 fuldt storsejl, hult. genua 1,
> hult.
> 5 - 10 -----//----- hult. ---//--- 2,
> hult.
> 10 - 15 storsejl m/1 reb, hul. kryds fok, hul.
> 15 - 20 -----//------ flad. 15 m/2 fok,
> hul.
>
>
>
> Kurs til vinden. 135 grader.
> Vind styrke.
> 0 - 5 fuldt storsejl, hult. genua 1,
> hul.
> Eller skærings spiler.
> 5 - 10 -----//------ --//-- -----//-----
> 10 - 15 -----//------ flad. genua 2,
> hul.
> 15 - 20 storsejl m/1 reb, hul. 15 m/2 fok, hul.
>
> Kurs til vinden. 180 grader.
> Vind styrke.
> 0 -5 fuldt storsejl, hult. genua 1, hul.
> Eller spiler.
> 5 - 10 -----//----- --//-- ----//----
>
> --//--
> 10 - 15 -----//----- flad. genua 2.
> 15 - 20 storsejl m/ 1 reb, hul. 15 m/2 fok.
>
> Det er svært at generalisere, og opstille et skema, men opfat det som
> vejledende. Sejlenes beskaffenhed spiller ind, hule og gamle eller
> nye
> med
> justeringsmuligheder.
>
> Hult storsejl:
> Sæt ikke faldet for hårdt,- ret mast,- slæk på bomudhalet. Hulheden
> skal ligge på den foreste tredje del af sejlet.
>
> Fladt storsejl:
> Sæt ikke faldet for hårdt, da det lukker agterliget. Barberhal hales,
> det flytter hulhed ved mastelig frem.
> Bomudhal hales, hulhed ved bommen mindskes. Krum mast, agterlig
> åbnes,
> hulhed ved mastelig mindskes og sejlet flades.
>
> Hult forsejl:
> Sæt ikke faldet for hårdt,- løst forstag,- skødepunktet langt fremme.
>
>
> Fladt forsejl:
> Sæt faldet hårdt,- stramt forstag det flytter hulheden frem.
> Skødepunktet flyttes tilbage.
>
> Generelle fejl og afhjælpning af dem.
> Agterliget lukker på storsejl.
> Slæk lisselinen,- krum masten,- slæk faldet,- løft bommen.
>
> For hult storsejl.
> Barberhal sættes hårdt,- krum masten.
>
> Agterliget blafre på storsejl og forsejl.
> Hal i lisselinen men ikke mere end nødvendigt.
>
> Agterliget lukker på forsejl.
> Slæk lisselinen,- flyt skødepunktet agterud.
>
> For hult forsejl.
> Sæt faldet hårdt,- stramt forstag.
>
> Vindsluse eller tunnel.
>
> Afstanden mellem den bageste del af forsejlet og læsiden af
> storsejlet, skal være lige stor hele vejen op.
> Det er vindens hastighed på bagsiden af sejlet der giver farten.
> Justeres med skødepunktet, og skøderne slæk eller hal, eller
> skødeskinnen til forsejl skal måske flyttes.
> Det er noget man må arbejde med, og blive nød til at forlade
> cockpittet, men så får du også motion, og samtidig med du alligevel
> er
> deroppe, kan stag og
> vanter samt mastens krumning kontrolleres.
> Storsejlet skal trække hele vejen op, flyt bommen ud i læ og hal i
> skødet, frem for at det blafre i toppen ved kraftig vind. Det tager
> også noget af
> luvgerigheden.
> Min B 31 er luvgerrig, hvad gør jeg.
> Flyt masten frem,- fjern hulhed i sejlene,- mindre storsejl. Det
> gælder om at flytte sejlcentret frem.
> Båden må aldrig være mere hård på roret, end den kun lige selv søger
> mod vinden. Den må ikke selv falde af, det gør den svær at styre.
>
> Hvordan sejler jeg optimalt.
> Koncentrer vægten mellem mast og cockpit. Lad sejlene trække hele
> vejen op, slæk eventuelt lidt på skøderne det giver støre fart,
> mindsker krængning og
> giver plads til små kursændringer. Sæt vantene hårdt især top vantet,
> Skulle mastetoppen falde lidt ud til læ i hård vind, gør det ikke
> noget da det mindsker krængning og lukker sejlene op. I bølger der
> virker stoppende,
> faldes lidt af på vej op og højden hentes på bagsiden af bølgen.
> Sejlads på plat læns er noget skidt, der er konstant fare for bomning
> og den før omtalte vindsluse mangler, sejl derfor hellere agten for
> tværs, forsejlet
> trækker og slusen er til bage. Slæk agterstaget så mastetoppen kommer
> frem, det giver hule sejl. Det lyder åndsvagt at skulle krydse på
> læns, men så må du
> jo sætte spileren.
>
> Spilersætning.
> Behold forsejlet oppe så den kan sættes i læ af dette, så snor
> spileren sig heller ikke om forstaget.
> Luv spilerskøde sættes så skødbarmen lige er fri af forstaget, læ
> skøde hales først når spileren er oppe.
> Husk spilerbommen, nedhalet skal være sat så bommen er vandret,
> pendler spileren frem og tilbage, flyttes skøde punktet frem,
> barberhal ud for agterste
> undervant hales.
>
> Mvh/Harding
>
>
>
> Mads Bo Falk <mads.falk@get2net.dk> skrev:
>>Jeg har spurgt to forskellige
>>sejlmagere, om de ville sætte et
>>ekstra reb i
>>mit storsejl (som kun er født med 1
>>række rebepunkter). Baggrunden er, at
>>jeg gerne vil være sikker på at kunne
>>føre storsejl, og dermed holde god
>>højde, selv når det blæser rigtig
>>meget (dvs. over 13 m/s - op til det går
>>det fint med ét reb på min Polaris Drabant).
>>Imidlertid har begge sejlmagere været
>>noget modvillige, idet de hævder, at
>>to reb i sejlet vil give en meget stor
>>belastning på riggen. Det forstår jeg
>>ikke, specielt ikke da jeg ser mange
>>langtursbåde være udstyret med (mindst)
>>to reb, og ofte hører beskrevet i
>>bøger mv., at der rebes to gange? Hvad er
>>fup, og hvad er fakta?
>>
>>Venlig hilsen
>>Mads Bo Falk
>
>
>
>
>

---

Hej Mads,

Velbekomme.

I cut an pasta overførselen af:

Fladt storsejl:
Sæt ikke faldet for hårdt, da det lukker agterliget. Barberhal
hales,
det flytter hulhed ved mastelig frem.

er det rigtigt at ordvalget Barberhal er forkert.

Vi sender Barberen til Cunningham.

Mvh/Harding


Mads Bo Falk <mads.falk@get2net.dk> skrev:
>Kære Harding.
>
>Tak for et meget detaljeret og
>velunderbygget svar. Det er også min egen
>erfaring, at sejlarealerne på for- og
>storsejl så nogenlunde skal følges ad.
>Pd'eren sejler fint for forsejl (fok)
>alene i kraftig vind, men jeg vil
>gerne rustes til den kritiske
>situation: at være nødt til at krydse fri af
>en læ kyst i pludseligt opståede,
>kraftige vindstyrker og sø. Og her vil det
>være godt at kunne føre storsejl også.
>Jeg kender ikke begrebet barberhal i
>forbindelse med storsejl (kun i
>forbindelse med spileren). Er det
>kicking-strap (bomnedhal) eller cunningham
>(forligs-strammer) du mener?
>
>Venlig hilsen
>Mads Bo Falk

---

Hej Mads
Tråden her er blevet for avanceret til at vi over hovedet tør sejle ud i en
vind over 8 skm. Hvis du kommer ned i "krogen" i weekenden kan vi gennemgå
mine og dine sejl. Jeg har fx. 2 reb i storen, men bruger kun det nederste
(evt. Cunningham). Min omsyede rullegenua kan jeg sætte pænt agtet en meget
lang skødeskinne og et velfungerende agterhal.
Pdén er en meget stiv båd med en køl på 52%, så der rebes kun over 10 skm..
Det hele for os Pdére beror på ikke at presse båden for hårdt. Sejlede fx.
hjem fra Gilleleje i lørdags. Det blev nogle lange seje kryds i Kattegat i 9
skm. og 1,5 m. krabsø. Båden sejlede fint og var i balance. Pdén er en
sikker sejler om man tænker sig lidt om.
Summasummarum: Du har ikke brug for andet reb.
Hilsen
Steffen
--
"dig elsker vi oh hav, og dig vi høre til."
L.C. Nielsen 1908


"Mads Bo Falk" <mads.falk@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:471d01bf$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg har spurgt to forskellige sejlmagere, om de ville sætte et ekstra reb
> i mit storsejl (som kun er født med 1 række rebepunkter). Baggrunden er,
> at jeg gerne vil være sikker på at kunne føre storsejl, og dermed holde
> god højde, selv når det blæser rigtig meget (dvs. over 13 m/s - op til det
> går det fint med ét reb på min Polaris Drabant).
> Imidlertid har begge sejlmagere været noget modvillige, idet de hævder, at
> to reb i sejlet vil give en meget stor belastning på riggen. Det forstår
> jeg ikke, specielt ikke da jeg ser mange langtursbåde være udstyret med
> (mindst) to reb, og ofte hører beskrevet i bøger mv., at der rebes to
> gange? Hvad er fup, og hvad er fakta?
>
> Venlig hilsen
> Mads Bo Falk
>
>
>

---

Kan man ikke efterhånden sammenfatte lidt herhenad:

- Rebning forrykker sejlets "angrebspunkt" på riggen, og da 2.reb typisk
bruges ved hård vind, belastes riggen meget.

- Mastegeometri og -konstruktion er vidt forskellige, og hvor en solid
pæl af en masthead måske klarer den uvante belastning fint, så vil en
fleksibel og højt justerbar brøkdelsrig måske få skader eller kollapse,
bl.a. osse afhængigt af hvor fladt det rebede sejl er gjort, og hvilke
andre sejl man har oppe.

- et storsejl til en båd er designet til at passe sammen med rig, øvrige
sejlgarderobe, kølprocent og stivhed for den pågældende båd, under
almindeligt produktansvar. Mangler det 2.reb er der sandsynligvis en
grund til det.

- derfor er sejlmagerne tilbageholdende med at lave 2.reb på
eksisterende sejl, - de vil selvfølgelig ikke risikere at stå med
erstatningsansvar senere. Man kunne tænke sig at nogen af dem ville
kræve en ansvarsfrigørelsesunderskrift?!

- er man usikker på om ens båd kan sejle med lille nok sejlføring i
dårligt vejr er det en rigtig god ide at tage kontakt med andre ejere af
samme type båd (evt. specialklubber) så flinke medsejlere (som feks.
Steffen) kan gi gode råd.

Mvh
SørenH
Marie af Næstved

---

Hej Søren
Meget fin sammenkogning. Jeg kan tilføje: Blæser det 11½ Pelikan, så bliver
man i land. Bliver man overrasket i en Pd (eller andet), så er det bare ned
med kludene og finde nærmeste læ eller drive med vejret til fronten har
passeret.
Hilsen
Steffen
og "God vind"

"SørenH" <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse
news:471e134f$0$2666$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Kan man ikke efterhånden sammenfatte lidt herhenad:
>
> - Rebning forrykker sejlets "angrebspunkt" på riggen, og da 2.reb typisk
> bruges ved hård vind, belastes riggen meget.
>
> - Mastegeometri og -konstruktion er vidt forskellige, og hvor en solid pæl
> af en masthead måske klarer den uvante belastning fint, så vil en
> fleksibel og højt justerbar brøkdelsrig måske få skader eller kollapse,
> bl.a. osse afhængigt af hvor fladt det rebede sejl er gjort, og hvilke
> andre sejl man har oppe.
>
> - et storsejl til en båd er designet til at passe sammen med rig, øvrige
> sejlgarderobe, kølprocent og stivhed for den pågældende båd, under
> almindeligt produktansvar. Mangler det 2.reb er der sandsynligvis en grund
> til det.
>
> - derfor er sejlmagerne tilbageholdende med at lave 2.reb på eksisterende
> sejl, - de vil selvfølgelig ikke risikere at stå med erstatningsansvar
> senere. Man kunne tænke sig at nogen af dem ville kræve en
> ansvarsfrigørelsesunderskrift?!
>
> - er man usikker på om ens båd kan sejle med lille nok sejlføring i
> dårligt vejr er det en rigtig god ide at tage kontakt med andre ejere af
> samme type båd (evt. specialklubber) så flinke medsejlere (som feks.
> Steffen) kan gi gode råd.
>
> Mvh
> SørenH
> Marie af Næstved

---

Jep, men der kan være situationer, hvor man ikke har det valg (læ kyst for
tæt på). Og specielt i en Pd'er som min, med udenbordsmotor, vil jeg gerne
kunne krydse mig ud af problemerne under (næsten) alle forhold.
Jeg krydsede her i sommer mod 15 m/s og krabsø, for rebet storer og fok. Det
gik storartet - men hvad nu, hvis det blæste endnu mere, og søen havde været
højere? Det er her, mit ønske om at kunne sætte et lille lommetørklæde på
masten for at opretholde vindtunnelen, kommer ind i billedet. Desuden kan et
lille storsejl være en kæmpe fordel, hvis man ønsker at holde båden
underdrejet for at mindske afdriften, under samme, ekstreme forhold. Men jeg
bøjer mig for sagkundskaben: det er måske rigtigt, at belastningen på min
slanke og fleksible Proctor-mast bliver for stor. Jeg kan jo også bare
medbringe en bønne-bog...

Venlig hilsen
Mads



"Steffen Skov" <XsskovY@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:471e22b1$0$15893$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Søren
> Meget fin sammenkogning. Jeg kan tilføje: Blæser det 11½ Pelikan, så
> bliver man i land. Bliver man overrasket i en Pd (eller andet), så er det
> bare ned med kludene og finde nærmeste læ eller drive med vejret til
> fronten har passeret.
> Hilsen
> Steffen
> og "God vind"
>
> "SørenH" <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse
> news:471e134f$0$2666$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
>> Kan man ikke efterhånden sammenfatte lidt herhenad:
>>
>> - Rebning forrykker sejlets "angrebspunkt" på riggen, og da 2.reb typisk
>> bruges ved hård vind, belastes riggen meget.
>>
>> - Mastegeometri og -konstruktion er vidt forskellige, og hvor en solid
>> pæl af en masthead måske klarer den uvante belastning fint, så vil en
>> fleksibel og højt justerbar brøkdelsrig måske få skader eller kollapse,
>> bl.a. osse afhængigt af hvor fladt det rebede sejl er gjort, og hvilke
>> andre sejl man har oppe.
>>
>> - et storsejl til en båd er designet til at passe sammen med rig, øvrige
>> sejlgarderobe, kølprocent og stivhed for den pågældende båd, under
>> almindeligt produktansvar. Mangler det 2.reb er der sandsynligvis en
>> grund til det.
>>
>> - derfor er sejlmagerne tilbageholdende med at lave 2.reb på eksisterende
>> sejl, - de vil selvfølgelig ikke risikere at stå med erstatningsansvar
>> senere. Man kunne tænke sig at nogen af dem ville kræve en
>> ansvarsfrigørelsesunderskrift?!
>>
>> - er man usikker på om ens båd kan sejle med lille nok sejlføring i
>> dårligt vejr er det en rigtig god ide at tage kontakt med andre ejere af
>> samme type båd (evt. specialklubber) så flinke medsejlere (som feks.
>> Steffen) kan gi gode råd.
>>
>> Mvh
>> SørenH
>> Marie af Næstved
>
>

---

Isang tao pinangalanan, "Mads Bo Falk" <mads.falk@get2net.dk>
nagsulat:

>Jep, men der kan være situationer, hvor man ikke har det valg (læ kyst for
>tæt på). Og specielt i en Pd'er som min, med udenbordsmotor, vil jeg gerne
>kunne krydse mig ud af problemerne under (næsten) alle forhold.
>Jeg krydsede her i sommer mod 15 m/s og krabsø, for rebet storer og fok. Det
>gik storartet - men hvad nu, hvis det blæste endnu mere, og søen havde været
>højere? Det er her, mit ønske om at kunne sætte et lille lommetørklæde på
>masten for at opretholde vindtunnelen, kommer ind i billedet. Desuden kan et
>lille storsejl være en kæmpe fordel, hvis man ønsker at holde båden
>underdrejet for at mindske afdriften, under samme, ekstreme forhold. Men jeg
>bøjer mig for sagkundskaben: det er måske rigtigt, at belastningen på min
>slanke og fleksible Proctor-mast bliver for stor. Jeg kan jo også bare
>medbringe en bønne-bog...

Slå nu bare koldt vand i blodet.
Når der er sket mastehavari på grund af for megen blæst, har det i så
godt som alle tilfælde været fordi man har glemt at stramme hækstaget
tilstrækkeligt i forbindelse med rebning. Eller også har det været på
grund af overmodig brug af spiler.

Tænk også på hvad oceansejlerne gør når de får smidt en kæmpepelikan i
hovedet. De har både to og tre reb og endelig trysejl når det bliver
fuldstændigt vildt.

Bestil du bare to reb hvis du mener du har brug for det. Din rig kan
sagtens holde så længe du husker hækstaget.
--
Hvem jeg er?
Se det på http://www.froerup.dk/claus

---

Hej Claus,

Prøv at se på et billede af en PD:

http://www.baadgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=377

Her er der ikke hækstag der skal strammes, der er kun et
agterstag.

Men ellers er det rigtigt at riggen på en båd som en PD er stærk.
En rig er dimmensioneret til en vis maximal belastning som man
ikke kommer i nærheden af og når man reber bliver sejlarealet jo
mindre og dermed bliver de påvirkende kræfter også mindre.

Du skal nok ikke sammenligne med oecansejlerne der som regel har
forstærket riggen mere. Det er rigtigt at man skal rebe efter
forholdene og så sejler en opret båd bedre og mere behageligt
end den vindskæve sejler.

Mvh/Harding

Claus Frørup <Claus@froerup.dk> skrev:
>Isang tao pinangalanan, "Mads Bo Falk"
><mads.falk@get2net.dk>
>nagsulat:
>
>>Jep, men der kan være situationer,
>>hvor man ikke har det valg (læ kyst for
>>tæt på). Og specielt i en Pd'er som
>>min, med udenbordsmotor, vil jeg gerne
>>kunne krydse mig ud af problemerne
>>under (næsten) alle forhold.
>>Jeg krydsede her i sommer mod 15 m/s
>>og krabsø, for rebet storer og fok. Det
>>gik storartet - men hvad nu, hvis det
>>blæste endnu mere, og søen havde været
>>højere? Det er her, mit ønske om at
>>kunne sætte et lille lommetørklæde på
>>masten for at opretholde
>>vindtunnelen, kommer ind i billedet.
>>Desuden kan et
>>lille storsejl være en kæmpe fordel,
>>hvis man ønsker at holde båden
>>underdrejet for at mindske afdriften,
>>under samme, ekstreme forhold. Men jeg
>>bøjer mig for sagkundskaben: det er
>>måske rigtigt, at belastningen på min
>>slanke og fleksible Proctor-mast
>>bliver for stor. Jeg kan jo også bare
>>medbringe en bønne-bog...
>
>Slå nu bare koldt vand i blodet.
>Når der er sket mastehavari på grund
>af for megen blæst, har det i så
>godt som alle tilfælde været fordi man
>har glemt at stramme hækstaget
>tilstrækkeligt i forbindelse med
>rebning. Eller også har det været på
>grund af overmodig brug af spiler.
>
>Tænk også på hvad oceansejlerne gør
>når de får smidt en kæmpepelikan i
>hovedet. De har både to og tre reb og
>endelig trysejl når det bliver
>fuldstændigt vildt.
>
>Bestil du bare to reb hvis du mener du
>har brug for det. Din rig kan
>sagtens holde så længe du husker hækstaget.
>--
>Hvem jeg er?
>Se det på http://www.froerup.dk/claus

--
Harding E. Larsen

---

Isang tao pinangalanan, Harding E. Larsen
<harding@KHF5Slarsen.tdcadsl.dk> (slet KHF5S) nagsulat:

>Hej Claus,
>
>Prøv at se på et billede af en PD:
>
>http://www.baadgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=377
>
>Her er der ikke hækstag der skal strammes, der er kun et
>agterstag.

Hækstag/agterstag, kært barn har mange navne. Man kan jo også kalde
det et lænsestag

Jeg kiggede på drabanternes klubside http://www.pd26.dk/
Pd'eren er brøkdelsrigget, 10/11-del så vidt jeg kan se og hovedparten
af PD-ejerne har en eller anden form for hal på deres
hæk/agter/lænsestag

De forskellige test af båden fortæller, at det er en hårdtvejrssejler
som først skal rebes ved 10/12 sekundmeter vind. Det samme gælder for
min egen L-23 som er 9/10 dels rigget.

>Men ellers er det rigtigt at riggen på en båd som en PD er stærk.
>En rig er dimmensioneret til en vis maximal belastning som man
>ikke kommer i nærheden af og når man reber bliver sejlarealet jo
>mindre og dermed bliver de påvirkende kræfter også mindre.

Ja, man skal bare huske at belastningen på masten sker på en mindre
del når man har rebet og derfor skal alt være halet hjem for at
beskytte masten mest muligt. Især hækstaget, for at forhindre masten i
at "pumpe"
>
>Du skal nok ikke sammenligne med oecansejlerne der som regel har
>forstærket riggen mere.

Jo det kan man godt, principperne er de samme.

> Det er rigtigt at man skal rebe efter
>forholdene og så sejler en opret båd bedre og mere behageligt
>end den vindskæve sejler.

Jeps, det lærer man meget hurtigt og især når man ikke kan komme væk
fra en kæmpe tordenbyge
--
Hvem jeg er?
Se det på http://www.froerup.dk/claus

---

Hej Claus,

Du har da ret Agterstag: Kaldes også lænsestag, slørstag eller
hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for
masten. Kært barn har mange navne.
Desværre har mange både kun monteret en vantskrue lige over
hækken, og ikke nogen form for anordning hvormed man kan trimme
riggen under de forskellige forhold under sejlads.
Når man reber ned til andet reb så vil sejlets top komme ned i
nærheden af undervanterne og en rig der ikke både har bagerste
og forreste undervant eller bagudrettede undervant og babystag
har en mulighed for at pumpe.
Ikke alle rigtyper er lige stabile og mange med babystag har
tillige fjernet dem uden iøvrigt at ændre på rigkonstruktionen
og det fremmer ikke stabiliteten.
Mit lange indlæg med trimmuligheder var et forsøg på at gøre
opmærksom på de mange muligheder for udnyttelse af sejlenes
trimmuligheder.
Har man ikke de muligheder og/eller ikke er interesseret i at
fintune bådens "motor", må man jo på anden måde tilpasse sig
omstændighederne.

Mvh/Harding

Claus Frørup <Claus@froerup.dk> skrev:
>Isang tao pinangalanan, Harding E. Larsen
><harding@KHF5Slarsen.tdcadsl.dk>
><(slet KHF5S) nagsulat:
>
>>Hej Claus,
>>
>>Prøv at se på et billede af en PD:
>>
>>http://www.baadgalleri.dk/html/ga
>>l_visbil.asp?ID=377
>>
>>Her er der ikke hækstag der skal
>>strammes, der er kun et
>>agterstag.
>
>Hækstag/agterstag, kært barn har
>mange navne. Man kan jo også kalde
>det et lænsestag
>
>Jeg kiggede på drabanternes
>klubside http://www.pd26.dk/
>Pd'eren er brøkdelsrigget,
>10/11-del så vidt jeg kan se og hovedparten
>af PD-ejerne har en eller anden
>form for hal på deres
>hæk/agter/lænsestag
>
>De forskellige test af båden
>fortæller, at det er en
>hårdtvejrssejler
>som først skal rebes ved 10/12
>sekundmeter vind. Det samme gælder for
>min egen L-23 som er 9/10 dels rigget.
>
>>Men ellers er det rigtigt at
>>riggen på en båd som en PD er stærk.
>>En rig er dimmensioneret til en
>>vis maximal belastning som man
>>ikke kommer i nærheden af og når
>>man reber bliver sejlarealet jo
>>mindre og dermed bliver de
>>påvirkende kræfter også mindre.
>
>Ja, man skal bare huske at
>belastningen på masten sker på en mindre
>del når man har rebet og derfor
>skal alt være halet hjem for at
>beskytte masten mest muligt. Især
>hækstaget, for at forhindre masten i
>at "pumpe"
>>
>>Du skal nok ikke sammenligne med
>>oecansejlerne der som regel har
>>forstærket riggen mere.
>
>Jo det kan man godt, principperne
>er de samme.
>
>> Det er rigtigt at man skal rebe efter
>>forholdene og så sejler en opret
>>båd bedre og mere behageligt
>>end den vindskæve sejler.
>
>Jeps, det lærer man meget hurtigt
>og især når man ikke kan komme væk
>fra en kæmpe tordenbyge
>--
>Hvem jeg er?
>Se det på
>http://www.froerup.dk/claus

---

Ja - "kært barn"! Da jeg sejlede Impala 27, måtte der arbejdes ved hver
vending, da den var monteret med 2 justerbare agterVANT. Det luv skulle
tottes og det læ slækkes, ellers kom storen i kampolage med det.Det gav en
meget fleksibel og sikker rig (er det ikke det man bruger på en gaffelrig?).
Pd´en har agterSTAGET ført gennem dækket til en tromle, der er monteret
indvendigt på hækken. Den tromle har stor udveksling, så man kan trimme
meget og hårfint. Dette bruger jeg meget til at stabilisere bådens trim med.
Mine undervanter står rimeligt løse, så masten kan bue fremad uden at pumpe
i hård sø, da et stramt agterstag vil stramme undervanterne (et justerbart
babystag ville være optimalt). Dette er "religion". Nogle har gode
erfaringer med dit og andre med dat. Jeg er den "løse"rigs tilhænger.
Hilsen og "God vind"
Steffen

"Harding E. Larsen (slet 5WOEP)" <harding@5WOEPlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11933063330.757216942640973@dtext.news.tele.dk...
> Hej Claus,
>
> Du har da ret Agterstag: Kaldes også lænsestag, slørstag eller
> hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for
> masten. Kært barn har mange navne.
> Desværre har mange både kun monteret en vantskrue lige over
> hækken, og ikke nogen form for anordning hvormed man kan trimme
> riggen under de forskellige forhold under sejlads.
> Når man reber ned til andet reb så vil sejlets top komme ned i
> nærheden af undervanterne og en rig der ikke både har bagerste
> og forreste undervant eller bagudrettede undervant og babystag
> har en mulighed for at pumpe.
> Ikke alle rigtyper er lige stabile og mange med babystag har
> tillige fjernet dem uden iøvrigt at ændre på rigkonstruktionen
> og det fremmer ikke stabiliteten.
> Mit lange indlæg med trimmuligheder var et forsøg på at gøre
> opmærksom på de mange muligheder for udnyttelse af sejlenes
> trimmuligheder.
> Har man ikke de muligheder og/eller ikke er interesseret i at
> fintune bådens "motor", må man jo på anden måde tilpasse sig
> omstændighederne.
>
> Mvh/Harding
>
> Claus Frørup <Claus@froerup.dk> skrev:
>>Isang tao pinangalanan, Harding E. Larsen
>><harding@KHF5Slarsen.tdcadsl.dk>
>><(slet KHF5S) nagsulat:
>>
>>>Hej Claus,
>>>
>>>Prøv at se på et billede af en PD:
>>>
>>>http://www.baadgalleri.dk/html/ga
>>>l_visbil.asp?ID=377
>>>
>>>Her er der ikke hækstag der skal
>>>strammes, der er kun et
>>>agterstag.
>>
>>Hækstag/agterstag, kært barn har
>>mange navne. Man kan jo også kalde
>>det et lænsestag
>>
>>Jeg kiggede på drabanternes
>>klubside http://www.pd26.dk/
>>Pd'eren er brøkdelsrigget,
>>10/11-del så vidt jeg kan se og hovedparten
>>af PD-ejerne har en eller anden
>>form for hal på deres
>>hæk/agter/lænsestag
>>
>>De forskellige test af båden
>>fortæller, at det er en
>>hårdtvejrssejler
>>som først skal rebes ved 10/12
>>sekundmeter vind. Det samme gælder for
>>min egen L-23 som er 9/10 dels rigget.
>>
>>>Men ellers er det rigtigt at
>>>riggen på en båd som en PD er stærk.
>>>En rig er dimmensioneret til en
>>>vis maximal belastning som man
>>>ikke kommer i nærheden af og når
>>>man reber bliver sejlarealet jo
>>>mindre og dermed bliver de
>>>påvirkende kræfter også mindre.
>>
>>Ja, man skal bare huske at
>>belastningen på masten sker på en mindre
>>del når man har rebet og derfor
>>skal alt være halet hjem for at
>>beskytte masten mest muligt. Især
>>hækstaget, for at forhindre masten i
>>at "pumpe"
>>>
>>>Du skal nok ikke sammenligne med
>>>oecansejlerne der som regel har
>>>forstærket riggen mere.
>>
>>Jo det kan man godt, principperne
>>er de samme.
>>
>>> Det er rigtigt at man skal rebe efter
>>>forholdene og så sejler en opret
>>>båd bedre og mere behageligt
>>>end den vindskæve sejler.
>>
>>Jeps, det lærer man meget hurtigt
>>og især når man ikke kan komme væk
>>fra en kæmpe tordenbyge
>>--
>>Hvem jeg er?
>>Se det på
>>http://www.froerup.dk/claus
>
>

---

"Steffen Skov" <XsskovY@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:47209319$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Ja - "kært barn"! Da jeg sejlede Impala 27, måtte der arbejdes ved
> hver vending, da den var monteret med 2 justerbare agterVANT. Det luv
> skulle tottes og det læ slækkes, ellers kom storen i kampolage med
> det.Det gav en meget fleksibel og sikker rig (er det ikke det man
> bruger på en gaffelrig?).

Jo, det hedder et bakstag. Det er absolut nødvendigt på de gamle
sejlbåde, gaffel- eller marconirig, hvor bommen når et godt stykke
agterud over hækken, og det skal skiftes lige i vindøjet. På mange nyere
både er der også bakstag, der bruges det til at stramme forstaget, men
fordi det ikke går helt til tops generer det storsejlet, og det er ikke
ualmindeligt, at det fjernes. Comfort first, safety next.


--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)
www.frivagt.dk

---

Hej Henning
Tak for opgradering. Jeg kom pludselig i tvivl.
Hilsen
Steffen
"Henning Rasmussen" <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4h4Ui.46$t43.41@news.get2net.dk...
>
> "Steffen Skov" <XsskovY@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:47209319$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Ja - "kært barn"! Da jeg sejlede Impala 27, måtte der arbejdes ved hver
>> vending, da den var monteret med 2 justerbare agterVANT. Det luv skulle
>> tottes og det læ slækkes, ellers kom storen i kampolage med det.Det gav
>> en meget fleksibel og sikker rig (er det ikke det man bruger på en
>> gaffelrig?).
>
> Jo, det hedder et bakstag. Det er absolut nødvendigt på de gamle sejlbåde,
> gaffel- eller marconirig, hvor bommen når et godt stykke agterud over
> hækken, og det skal skiftes lige i vindøjet. På mange nyere både er der
> også bakstag, der bruges det til at stramme forstaget, men fordi det ikke
> går helt til tops generer det storsejlet, og det er ikke ualmindeligt, at
> det fjernes. Comfort first, safety next.
>
>
> --
> Med sejlerhilsen
> Henning _/) _/) _/)
> www.frivagt.dk

---

Hej Henning,

På din udmærkede hjemmeside kan du tilføje dette link:

http://tinyurl.com/2rg9pq

Mvh/Harding


Henning Rasmussen <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev:
>
>"Steffen Skov" <XsskovY@webspeed.dk>
>skrev i en meddelelse
>news:47209319$0$15883$edfadb0f@dtext
>01.news.tele.dk...
>> Ja - "kært barn"! Da jeg sejlede
>>Impala 27, måtte der arbejdes ved
>> hver vending, da den var monteret
>>med 2 justerbare agterVANT. Det luv
>> skulle tottes og det læ slækkes,
>>ellers kom storen i kampolage med
>> det.Det gav en meget fleksibel og
>>sikker rig (er det ikke det man
>> bruger på en gaffelrig?).
>
>Jo, det hedder et bakstag. Det er
>absolut nødvendigt på de gamle
>sejlbåde, gaffel- eller marconirig,
>hvor bommen når et godt stykke
>agterud over hækken, og det skal
>skiftes lige i vindøjet. På mange nyere
>både er der også bakstag, der bruges
>det til at stramme forstaget, men
>fordi det ikke går helt til tops
>generer det storsejlet, og det er ikke
>ualmindeligt, at det fjernes.
>Comfort first, safety next.
>
>
>--
> Med sejlerhilsen
>Henning _/) _/) _/)
> www.frivagt.dk

---

"Harding E. Larsen (slet Z9GCL)" <harding@Z9GCLlarsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11933920740.18051552779707@dtext.news.tele.dk...
> Hej Henning,
>
> På din udmærkede hjemmeside kan du tilføje dette link:
>
> http://tinyurl.com/2rg9pq
>
> Mvh/Harding

Tak for tipset og roserne, men jeg synes, at der er flere gode
hjemmesider med maritime link, så jeg har valgt ikke at vise sådanne.
Jeg indrømmer gerne, at min side er lidt speciel


--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)
www.frivagt.dk

---

Hej Henning,

Velbekomme, ja det er hyggeligt at lave hjemmesider og det
rfemstillede er jo i en god sags tjeneste, og har kun til formål
at pålyse andre.
På B-31 klubbens hjemmesider har vil fyldt links ind i en
forudvalgt fane og de kommer bare ind i den rækkefælge de nu
kommer. Det kan da godt virke lidt rodet, især når områdety
svulmer op. Der bør laves en automatism indexeringsdel for at
lette oversigten i emner.
Jeg har lavet en stor samling af links:

http://groups.msn.com/danskb31klub/hyperlinks.msnw

På den ene hjemmeside danskb31klub er det som ovenfor beskrevet
og på den anden svenskb31grupp er det blevet mere underopdelt:

http://groups.msn.com/svenskb31grupp/nyafavoriter.msnw

Der er sikkert links begge steder som du måske kan bruge på din
hjemmeside.

På min bærbare PC, der anvendes i båden, har jeg indlagt alle de
links som har med navigation at gøre som favoritter, det virker
godt i den situation.

Mvh/Harding

Henning Rasmussen <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev:
>
>"Harding E. Larsen (slet Z9GCL)"
><harding@Z9GCLlarsen.tdcadsl.dk> skrev
>i en meddelelse
>news:11933920740.18051552779707@dte
>xt.news.tele.dk...
>> Hej Henning,
>>
>> På din udmærkede hjemmeside kan
>>du tilføje dette link:
>>
>> http://tinyurl.com/2rg9pq
>>
>> Mvh/Harding
>
>Tak for tipset og roserne, men jeg
>synes, at der er flere gode
>hjemmesider med maritime link, så
>jeg har valgt ikke at vise sådanne.
>Jeg indrømmer gerne, at min side er
>lidt speciel
>
>
>--
> Med sejlerhilsen
>Henning _/) _/) _/)
> www.frivagt.dk

---

Isang tao pinangalanan, Harding E. Larsen
<harding@5WOEPlarsen.tdcadsl.dk> (slet 5WOEP) nagsulat:


>Desværre har mange både kun monteret en vantskrue lige over
>hækken, og ikke nogen form for anordning hvormed man kan trimme
>riggen under de forskellige forhold under sejlads.

Ja, når man tænker på hvor meget man får ud af at kunne trimme
hækstaget er det sært at de ikke laver en eller anden for for hal.
Det koster jo nærmest ingenting.

>Når man reber ned til andet reb så vil sejlets top komme ned i
>nærheden af undervanterne og en rig der ikke både har bagerste
>og forreste undervant eller bagudrettede undervant og babystag
>har en mulighed for at pumpe.

Det kan undgås ved at hale hækstaget så man "fastlåser" masten i en
bue.

>Ikke alle rigtyper er lige stabile og mange med babystag har
>tillige fjernet dem uden iøvrigt at ændre på rigkonstruktionen
>og det fremmer ikke stabiliteten.

L-23 er født med babystag, men alle har fjernet det da det er ivejen.
Masten står fint og stabilt selvom man har to reb på.

>Mit lange indlæg med trimmuligheder var et forsøg på at gøre
>opmærksom på de mange muligheder for udnyttelse af sejlenes
>trimmuligheder.

Et glimragende indlæg, hvis jeg må være så fri

>Har man ikke de muligheder og/eller ikke er interesseret i at
>fintune bådens "motor", må man jo på anden måde tilpasse sig
>omstændighederne.

Enig. Jeg opponerer kun mod sejlmagernes uvilje til at sætte to reb i
et sejl.
Jeg ville straks forlade butikken og finde et andet sejlloft hvis jeg
fik sådan en besked.
--
Hvem jeg er?
Se det på http://www.froerup.dk/claus

---

Kære Mads Bo
I mit første år som Pd sejler (1985) blev min kæreste og jeg
overrasket af en W-kuling på vej fra Skagen til Anholt.
Uddrag fra logbogen: Vejrudsigten havde sagt 8-13, aftagende til 5-10.
Gik først med vinden (15-18 m/s) mod Sverige med reb i storen uden
forsejl. Måtte opgive Anholt, selvfølgelig, og indså at første læ havn
ville være Helsingør. Blev så bekymret for at kunne komme uden om
Kullen. Strøg storen og sejlede foran for tværs kun med Genua III fra
kl. 07:00 til Kullen var passeret kl. 13:00, 5-6 Knobs fart, 15 m/s, 5
m høje bølger (står der - nok lidt overdrevet). Ankomst Helsingør
efter 26 timer og 130 sømil.
Det er en stærk båd.
Jeg købte så en stormfok. jeg aldrig fik brugt. Er aldrig blevet
overrasket af en kuling siden.
Hilsen
Jens


On 23 Okt., 21:16, "Mads Bo Falk" <mads.f...@get2net.dk> wrote:
> Jep, men der kan være situationer, hvor man ikke har det valg (læ kyst for
> tæt på).

---

Kære Jens.

Er du sikker på, at du mener foran for tværs? I en W-kuling fra Skagen til
Helsingør synes jeg, det må blive agten for tværs. Men du var måske allerede
kommet langt over mod Sverige?
Jeg spørger, fordi det netop er det, som er det springende punkt for mig: er
det muligt at holde positiv højde (altså tættere end halvvind) også under
meget voldsomme forhold? Og også uden storer?

Venlig hilsen
Mads Bo Falk




"Kondrup" <kondrup@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:1193184650.582138.302440@v23g2000prn.googlegroups.com...
Kære Mads Bo
I mit første år som Pd sejler (1985) blev min kæreste og jeg
overrasket af en W-kuling på vej fra Skagen til Anholt.
Uddrag fra logbogen: Vejrudsigten havde sagt 8-13, aftagende til 5-10.
Gik først med vinden (15-18 m/s) mod Sverige med reb i storen uden
forsejl. Måtte opgive Anholt, selvfølgelig, og indså at første læ havn
ville være Helsingør. Blev så bekymret for at kunne komme uden om
Kullen. Strøg storen og sejlede foran for tværs kun med Genua III fra
kl. 07:00 til Kullen var passeret kl. 13:00, 5-6 Knobs fart, 15 m/s, 5
m høje bølger (står der - nok lidt overdrevet). Ankomst Helsingør
efter 26 timer og 130 sømil.
Det er en stærk båd.
Jeg købte så en stormfok. jeg aldrig fik brugt. Er aldrig blevet
overrasket af en kuling siden.
Hilsen
Jens


On 23 Okt., 21:16, "Mads Bo Falk" <mads.f...@get2net.dk> wrote:
> Jep, men der kan være situationer, hvor man ikke har det valg (læ kyst for
> tæt på).

---

Kære Mads Bo
Ja - vi var kommet alt for tæt på Sverige mens vi løb med vinden. Jeg
troede i begyndelse bare, det var kraftig vind efter en byge men det
blev altså ved, og jeg ændrede sejl for sent.
Så det var foran for tværs med masser af søer i cockpittet. Vinden var
ogå periodevist i SW ifølge logbogen.
Sejlføringen med kun Genua III må være værre for riggen end 2 x reb i
storen (hvor der stadig er støtte fra hal i storskøde + bom), men det
gik altså.
Hilsen
Jens

On 25 Okt., 09:39, "Mads Bo Falk" <mads.f...@get2net.dk> wrote:
> Kære Jens.
>
> Er du sikker på, at du mener foran for tværs? I en W-kuling fra Skagen til
> Helsingør synes jeg, det må blive agten for tværs. Men du var måske allerede
> kommet langt over mod Sverige?
>