---

Spontanitet og ægthed savnes i godhedsindustriens "kærlighed til de svage"

Der er ingen spontan kærlighed i vor smiden penge i grams til ulande og
flygtninge.

Det indgår i godheds-industriens pamperes jobskabelse og opnåelse af
selvtillid.

I et samfund med ordentlig adskillelse af religion og politik, ville al
hjælp til ulandsfolk være privatiseret.

Når der er skattepenge involveret, bliver hjælpen hyklerisk og skadelig. Så
tænker de ansatte mest på deres egen karriere og er asociale under en social
maske. Både moral og kærlighed er kun god, når den er ægte, bæredygtig og
spontan.