/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Død hund smidt i baggård
Fra : Thomas Jacobsen


Dato : 10-10-07 19:42

Modtaget denne grumme historie
http://www.fyens.dk/article/865446:Odense--Doed+hund+smidt+i+baggaard


Med venlig hilsen

Thomas
www.Stop-Dyrlaege-Breth-Hansen.dk



Død hund smidt i baggård

Af Jesper Mads Eriksen
Beboere og erhvervs-drivende i Læssøegade er dybt forundrede over dyrlæges
adfærd.
ODENSE: Sikke da en sød hund, der ligger der. Sådan tænkte Marlene Coe, da
hun i går morges var ude i baggården med skrald.

Hun arbejder som kontorleder i Internationalt Tolkecenter, der har til huse
i et baghus i starten af Læssøegade - i nummer 9B helt præcis.

- Jeg var ude en gang til, og da lå den der stadig, og jeg tænkte, at den da
godt nok lå meget stille. Lidt senere kom min chef, og jeg spurgte ham, om
der lå en hund i gården, og det sagde han ja til, siger Marlene Coe.

På det tidspunkt gik det op for Coe og hendes kolleger, at hunden muligvis
nok havde været sød, men nu var den stensikkert død.

- Ikke lige det man forventer at finde i en baggård, hvor der blandt andet
bor en dag-plejemor på første sal, og hvor sushi-baren i Læssøegade har
personaleindgang, siger Marlene Coe. Hun gik i gang med et større
opklaringsarbejde. Politiet fortalte, at det ikke rigtig kunne stille noget
op, fordi det angiveligt ikke er direkte ulovligt at dumpe en død hund. Og
teoretisk set kunne hunden jo selv have lagt sig til at dø på trappen i en
baggård.

Men i forhuset til baggården ligger der en dyrlæge, og efter en del
opklaringsarbejde lykkedes det at finde frem til denne dyrlæge, der
forklarede, at det var ham, der aftenen før havde lagt hunden på trappen.
Rystende
- Det er ærlig talt rystende. Hvordan ville de mennesker, for hvem hunden
måske har betydet meget, have det, hvis de vidste, at deres kæreste eje bare
var blevet smidt i en baggård, spørger Marlene Coe.

Op ad dagen kom der spyfluer til, og Marlene Coe var ikke spor begejstret
for den hund, der havde set sød ud tidligt om morgenen.

- Vi har alle mulige kunder, der kommer her, og de forventer da ikke, at der
ligger en død hund. Eller hvad hvis dagplejemoren havde været nede med
børnene? Eller hvis levnedsmiddelkontrollen var kommet på uanmeldt besøg i
sushi-baren, lyder det fra Marlene Coe.

Hun begyndte at researche i dyrlægen, der har adressen Læssøegade 9, og
kalder sig Dyrlægen Læssøegade.

Denne dyrlæge er en del af Breth Dyrlægen, der udover Odense har klinikker i
Århus, Horsens, Vejle og Kolding og på hjemmesiden praler af at have
Østjyllands og Fyns næstbilligste priser.

Jens Breth Hansen er manden bag Breth Dyrlægen, og han har en lang hale af
sager bag sig, der har været i mediernes søgelys.

Det handler blandt andet om fejloperationer, og modviljen mod Breth Dyrlægen
er så stor, at der er privatpersoner, der har oprettet hjemmesiden,
www.stop-dyrlaege-breth-hansen.dk. Med det formål at opsamle kunders dårlige
erfaringer for ultimativt at få sat en stopper for Breth Hansens
dyrlægegerning.





 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408186
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste