|
| Opgør om søkort i Højesteret? Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 23-08-07 14:36 |
| | |
Jesper Lund (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Jesper Lund |
Dato : 23-08-07 15:05 |
|
Morten Klostergaard wrote:
> http://jp.dk/indland/krimi/article1055940.ece
> Skal det læses således at man selv bære alt skyld ved
> grundstødning, hvis man sejler f.eks. mellem 2 meter kurven og en
> "dybvandsrute" i en båd der stikker 1 meter?
Sejleren navigerer efter et søkort som er fejlbehæftet (ubestridt), og
der sker en skade. I Højesteret taber sejleren sagen fordi han ikke
fulgte den anbefalede sejlrute, men valgte en anden rute, som ifølge
søkortet burde være god nok (men altså ikke var det på grund af en fejl
i kortet).
I følge dette (noget bedre) referat fra DR undgår Højestret dermed at
tage stilling til et andet centralt spørgsmål i sagen, nemlig om en
udgiver af et søkort har et ansvar efter produktansvarsloven
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/08/23/142527.htm
Denne samme problemstilling gælder en stor del af den tekniske
litteratur. Skal udgivere af integraletabeller på 1000+ sider have et
produktansvar for de skader, som forvoldes hvis et i tabellen forkert
udregnet integrale anvendes i et raket styresystem, som får en raket til
at styrte ned? (eller et tag som er forkert dimensioneret fordi den
rådgivende ingeniør forlader sig på et tabelværk, som er fejlbehæftet,
etc). Der findes næppe nogen teknisk litteratur som er 100% fejlfri, og
som regel udgives løbende "errata" supplementer, i hvert fald til den
mere seriøse del.
| |
Harding E. Larsen (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 23-08-07 15:31 |
|
Hej Jesper,
Det må være journalistens frie fortolkning.
Han burde sætte sig grundigere ind i hvad søkort er for et
produkt og læse de betingelser fra KMS hvorunder det laves og
med alle de nødvendige forbehold for fejl af enhver art.
Det er korrekt at når fejl opdages udgives der rettelsesblade.
Det er også sket flere gange siden for søkortene ved Læsø.
Mvh/Harding
Jesper Lund <usenet@jesperlund.com> skrev:
>Morten Klostergaard wrote:
>
>> http://jp.dk/indland/krimi/article 1055940.ece
>> Skal det læses således at man selv
>>bære alt skyld ved
>> grundstødning, hvis man sejler
>>f.eks. mellem 2 meter kurven og en
>> "dybvandsrute" i en båd der
>>stikker 1 meter?
>
>Sejleren navigerer efter et søkort
>som er fejlbehæftet (ubestridt), og
>der sker en skade. I Højesteret
>taber sejleren sagen fordi han ikke
>fulgte den anbefalede sejlrute, men
>valgte en anden rute, som ifølge
>søkortet burde være god nok (men
>altså ikke var det på grund af en fejl
>i kortet).
>
>I følge dette (noget bedre) referat
>fra DR undgår Højestret dermed at
>tage stilling til et andet centralt
>spørgsmål i sagen, nemlig om en
>udgiver af et søkort har et ansvar
>efter produktansvarsloven
> http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/200
>7/08/23/142527.htm
>
>Denne samme problemstilling gælder
>en stor del af den tekniske
>litteratur. Skal udgivere af
>integraletabeller på 1000+ sider have et
>produktansvar for de skader, som
>forvoldes hvis et i tabellen forkert
>udregnet integrale anvendes i et
>raket styresystem, som får en raket til
>at styrte ned? (eller et tag som er
>forkert dimensioneret fordi den
>rådgivende ingeniør forlader sig på
>et tabelværk, som er fejlbehæftet,
>etc). Der findes næppe nogen teknisk
>litteratur som er 100% fejlfri, og
>som regel udgives løbende "errata"
>supplementer, i hvert fald til den
>mere seriøse del.
--
Harding E. Larsen
| |
Harding E. Larsen (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 23-08-07 15:26 |
|
Hej Morten,
Det er med stor tilfredshed at jeg læser Højesterets afgørelse.
Hermed er ansvaret endeligt placeret og det på en fuld
tilfredsstillende måde.
I søvejsreglerne står der bl.a.:
1. Intet i disse regler skal frigøre noget skib eller reder,
fører
eller mandskab for følgerne af nogen forsømmelse med at
overholde reglern eller for forsømmelse af nogen
forsigtighedsregel, som almindeligt sømandskab eller tilfældets
særegne omstændigheder måtte tilsige.
2. Ved fortolkning og overholdelse af disse regler skal der
tages
behørigt hensyn til alle farer ved sejladsen og for sammenstød
samt enhver særlig omstændighed - herunder de pågældende skibes
begrænsede manøvremuligheder - der måtte gøre en afvigelse fra
disse regler nødvendigvis for at undgå overhængende fare.
3. Ethvert skib skal bruge alle forhåndenværende midler, som er
hensigtsmæssige under de forelæggende omstændigheder og forhold,
til at afgøre, om der er fare for sammenstød. Hvis der er nogen
som helst tvivl herom, skal sådan fare anses for at være til
stede.
I det pågældende tilfælde kendte skibsføreren ikke signaturerne
på kortet. I områder er der flere steder angivet bogstavet "R"
uden nogen dybdeangivelse over.
"R" betyder sten, i flertal, og da der mangler dybdeangivelser
lige over "R" er dybden ubekendt. D.v.s. store sten lige fra
vandoverfladen (ved daglige vande) og ned til den dybde som
kurverne i viser for området.
Skibsføreren havde DLS ombord og anvendte det og her manglede
ikke den omtalte forhøjning af havbunden på 0,9 meter, hvor der
på det defekte kort var angivet prikken men dybdeangivelsen
manglede.
Grundstødningen skete førtst 800 meter efter at 0,9 meter
punktet var passeret.
Ved en sammenlighing at de to korts oplysninger burde en stor
klokke med det samme have ringet og det allerede ved
planlægningen af sejladsen.
Se iøvrigt strengen længere nede fra den 29/7, "Fejl i søkort,
grundstødning og retsag" her der der dyberegående forklaringer
til sagens sammenhæng.
Mvh/Harding
Morten Klostergaard <news@tera.dk.invalid> skrev:
> http://jp.dk/indland/krimi/article10 55940.ece
>Skal det læses således at man selv
>bære alt skyld ved grundstødning, hvis
>man sejler f.eks. mellem 2 meter
>kurven og en "dybvandsrute" i en båd der
>stikker 1 meter?
>
>Mvh
>Morten
| |
Morten Klostergaard (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 23-08-07 15:41 |
|
"Harding E. Larsen (slet 64LKC)" <harding@64LKClarsen.tdcadsl.dk> skrev i
meddelelsen news:11878794750.577138230607318@dtext.news.tele.dk...
>
> I det pågældende tilfælde kendte skibsføreren ikke signaturerne
> på kortet.
Ikke smart.
> Skibsføreren havde DLS ombord og anvendte det og her manglede
> ikke den omtalte forhøjning af havbunden på 0,9 meter, hvor der
> på det defekte kort var angivet prikken men dybdeangivelsen
> manglede.
Hmmm, måske er det mig der mangler mere af sammenhængen, men er de 0,9 meter
ikke ligegyldige da "sejleren" alligevel sejler over sten med ukendt dybde?
> Ved en sammenlighing at de to korts oplysninger burde en stor
> klokke med det samme have ringet og det allerede ved
> planlægningen af sejladsen.
Er det krav at man sammenholder kortene eller "må" man nøjes med at stole på
det nyeste?
> Se iøvrigt strengen længere nede fra den 29/7, "Fejl i søkort,
> grundstødning og retsag" her der der dyberegående forklaringer
> til sagens sammenhæng.
Den er nok den jeg mangler for at kunne forstå det helt.
Mvh
Morten
| |
Harding E. Larsen (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 23-08-07 16:14 |
|
Hej Morten,
Ja det er ret dumt at sejle uden at have det fornødne kendskab
der kræves for at føre et skib.
Skibsføreren havde for mange år siden erhvervet et
duelighedsbevis men ikke siden opdateret sin viden. Det er
nødvendigt løbende at gøre det.
Den manglende dybdeangivelse på o,9 meter var hovedbegrundelsen
for Alka´s sagsanlæg. Den slags holder ikke vand.
M.h.t. sammenholdelse af oplysninger på de to kort. Ja reglerne
er således at man skal bruge al det til rådighed værende kort og
andre hjælpemidler der findes ombord for at udføre en sikker
navigation.
Den pågældende mangel i det nye kort var så graverende at enhver
vil falde over forskellen og tænke, det er nok ikke sandsynligt
at havbunden pludselig sænker sig med flere meter. Normalt vil
det være en hævning af havbunden der forekommer, især i områder
med sten.
Havde det været en afgravning ville afgravningsområdet også have
været markeret i søkortet; men selv om det også skulle have
været glemt, skal man stadigvæk bruge sin sunde fornuft.
Mvh/Harding
Morten Klostergaard <news@tera.dk.invalid> skrev:
>"Harding E. Larsen (slet 64LKC)"
><harding@64LKClarsen.tdcadsl.dk> skrev i
>meddelelsen
>news:11878794750.577138230607318@dtext
>.news.tele.dk...
>>
>> I det pågældende tilfælde kendte
>>skibsføreren ikke signaturerne
>> på kortet.
>
>Ikke smart.
>
>> Skibsføreren havde DLS ombord og
>>anvendte det og her manglede
>> ikke den omtalte forhøjning af
>>havbunden på 0,9 meter, hvor der
>> på det defekte kort var angivet
>>prikken men dybdeangivelsen
>> manglede.
>
>Hmmm, måske er det mig der mangler
>mere af sammenhængen, men er de 0,9 meter
>ikke ligegyldige da "sejleren"
>alligevel sejler over sten med ukendt dybde?
>
>> Ved en sammenlighing at de to korts
>>oplysninger burde en stor
>> klokke med det samme have ringet og
>>det allerede ved
>> planlægningen af sejladsen.
>
>Er det krav at man sammenholder
>kortene eller "må" man nøjes med at stole på
>det nyeste?
>
>> Se iøvrigt strengen længere nede fra
>>den 29/7, "Fejl i søkort,
>> grundstødning og retsag" her der der
>>dyberegående forklaringer
>> til sagens sammenhæng.
>
>Den er nok den jeg mangler for at
>kunne forstå det helt.
>
>Mvh
>Morten
| |
TDX (24-08-2007)
| Kommentar Fra : TDX |
Dato : 24-08-07 07:15 |
|
On 23 Aug 2007 15:14:12 GMT, Harding E. Larsen
<harding@9WEYRlarsen.tdcadsl.dk> (slet 9WEYR) wrote:
>Den pågældende mangel i det nye kort var så graverende at enhver
>vil falde over forskellen og tænke, det er nok ikke sandsynligt
>at havbunden pludselig sænker sig med flere meter. Normalt vil
>det være en hævning af havbunden der forekommer, især i områder
>med sten.
>Havde det været en afgravning ville afgravningsområdet også have
>været markeret i søkortet; men selv om det også skulle have
>været glemt, skal man stadigvæk bruge sin sunde fornuft.
>
Nej, den samme fejl var i begge de kort der var ombord.
Dommer hæfter sig ved at grundstødningen ikke skete på 0,9m grunden
men 800 meter østlig - uden at lægge mærke til den samme fejl ( KMS)
også gælder dette sted. I det gamle kort går 2m kurved derud.
Der er ngen der siger at prikken skulle gøre at man skal ud til den
grønne lystønde. Prikken er en pæl, og hvis man følger 4m kurven går
man fri af den. Det rev der er markeret har en kendt dybde på 5,6m og
som det er den fejl KMS har erkendt og som højesteret ignorerer.
Højesteret mener at fejlen ikke er relevant for det aktuelle
hændelsesforløb idet fritidssejlere skal sejle som erhvervsfiskere og
følge "anviste sejlrute"
Det kunne se ud som om at dem der mener højesteretsdommen er korrekt
er erhvervssejlere og de andre lystsejlere.
Mvh jb.
| |
Harding E. Larsen (24-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 24-08-07 09:20 |
|
Nej det er ikke korrekt.
Der er store forskelle på de to kort.
På kort 101 fra 1998 er der lige syd for 0,9 meterknolden
mangler markeringen som der er i DLS1, markering "Cb" der
betyder mellemstore sten og over stenene er dybden ikke angivet
og derfor ubekendt.
På kort 101 er der "R" ved to meter kurven på DLS1 er R placeret
lidt længere ude på grunden med havelågen og to dybdeangivelser
yderst 2,2 meter og inderst 1,5 meter. Der er heller ikke
dybdeangivelse over de to "R" her.
Dybdekurveangivelsen er langt mindre detailjeret på kort 101 end
på DLS1.
Din påstand: "Det kunne se ud som om at dem der mener
højesteretsdommen er korrekt er erhvervssejlere og de andre
lystsejlere."
Har ikke hold i virkeligheden.
Mvh/Harding
TDX <mail@hotmail.com> skrev:
>On 23 Aug 2007 15:14:12 GMT, Harding E. Larsen
><harding@9WEYRlarsen.tdcadsl.dk> (slet 9WEYR) wrote:
>
>
>>Den pågældende mangel i det nye kort var så graverende at
enhver
>>vil falde over forskellen og tænke, det er nok ikke
sandsynligt
>>at havbunden pludselig sænker sig med flere meter. Normalt vil
>>det være en hævning af havbunden der forekommer, især i
områder
>>med sten.
>>Havde det været en afgravning ville afgravningsområdet også
have
>>været markeret i søkortet; men selv om det også skulle have
>>været glemt, skal man stadigvæk bruge sin sunde fornuft.
>>
>
>Nej, den samme fejl var i begge de kort der var ombord.
>
>Dommer hæfter sig ved at grundstødningen ikke skete på 0,9m
grunden
>men 800 meter østlig - uden at lægge mærke til den samme fejl
( KMS)
>også gælder dette sted. I det gamle kort går 2m kurved derud.
>
>Der er ngen der siger at prikken skulle gøre at man skal ud til
den
>grønne lystønde. Prikken er en pæl, og hvis man følger 4m
kurven går
>man fri af den. Det rev der er markeret har en kendt dybde på
5,6m og
>som det er den fejl KMS har erkendt og som højesteret ignorerer.
>
>Højesteret mener at fejlen ikke er relevant for det aktuelle
>hændelsesforløb idet fritidssejlere skal sejle som
erhvervsfiskere og
>følge "anviste sejlrute"
>
>Det kunne se ud som om at dem der mener højesteretsdommen er
korrekt
>er erhvervssejlere og de andre lystsejlere.
>
>Mvh jb.
| |
Henning (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Henning |
Dato : 23-08-07 23:51 |
|
"Harding E. Larsen (slet 64LKC)" <harding@64LKClarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11878794750.577138230607318@dtext.news.tele.dk...
> Hej Morten,
>
> Det er med stor tilfredshed at jeg læser Højesterets afgørelse.
> Hermed er ansvaret endeligt placeret og det på en fuld
> tilfredsstillende måde.
>
Jeg sidder her, i en sen nattetime, og undres over hvorfor, du kan glædes
ved at en fritidssejler, der af sø og handelsretten er kendt uden fejl,
bliver bortdømt af en ret, der ikke har reel indsigt i det aktuelle
sagsområde.
Hvad er dit ærinde?
mvh Henning
| |
Harding E. Larsen (24-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 24-08-07 10:55 |
|
Hej Henning,
Jeg glædes ikke men udtrykker stor tilfredshed med Højesterets
afgørelse.
Det er yderst beklageligt at en lystsejler har begået en fejl,
ingen tvivl om det.
Udskriften fra Sø- og Handelsretten var fyldt med fraser sagen
uvedkommende og kendelsen udviste ikke på hvilken baggrund den
var afsagt.
Højesterets kendelse er brugbar for evt. fremtidige tvister, det
var Sø- og Handelsrettens kendelse ikke.
Højesteret har koncentreret sig om selve sagen og fundet at
lystsejleren under de anførte omstændigheder at have forladt den
anbefalded rute burde have indset, at der var en betydelig
risiko for grundstødning.
Uanset at et af de anvendte søkort (kort 101 som er et
oversigtskort), ikke var påført grunden med dybden 0,9 meter, må
han bære det fulde ansvar for skaden.
Grunden ligger 800 meter før det sted hvor grundstødningen skete
og kan derfor ikke være del af grundstødningen.
Det er et af de klare signaler i dommen.
På baggrund af denne klare afgørelse tager Højesteret ikke
stilling til andre sagen uvedkommende punkter så som
ansvarlighed efter reglerne om produktansvar.
Dommen mere end antyder at vi som lystsejere skal følge reglerne
for skibsførerens ansvar og følge de anbefalede ruter for sikker
sejlads.
Søkort er kun et hjælpemiddel, ligesom andre hjælpemidler
ombord. Alle har deres begrænsninger og fejl.
Det er skibsførerens ansvar at kende vigtigheden af og
overvejelserne om, altid at fastlægge vertikale og horisontale
sikkerhedsmargins.
Mvh/Harding
Henning <anders@nd.dk> skrev:
>"Harding E. Larsen (slet 64LKC)"
><harding@64LKClarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:11878794750.577138230607318@dtext
>.news.tele.dk...
>> Hej Morten,
>>
>> Det er med stor tilfredshed at jeg
>>læser Højesterets afgørelse.
>> Hermed er ansvaret endeligt placeret
>>og det på en fuld
>> tilfredsstillende måde.
>>
>Jeg sidder her, i en sen nattetime, og
>undres over hvorfor, du kan glædes
>ved at en fritidssejler, der af sø og
>handelsretten er kendt uden fejl,
>bliver bortdømt af en ret, der ikke
>har reel indsigt i det aktuelle
>sagsområde.
>
>Hvad er dit ærinde?
>
>mvh Henning
| |
Søren (25-08-2007)
| Kommentar Fra : Søren |
Dato : 25-08-07 11:41 |
|
> Dommen mere end antyder at vi som lystsejere skal følge reglerne
> for skibsførerens ansvar og følge de anbefalede ruter for sikker
> sejlads.
Men omvendt sejler du i trafik separeringen og for tanskib eller færge i
nakken er det din egen skyld - du kunne jo bare holde dig væk fra den på
søkortet markerede rute.
S
| |
Harding E. Larsen (25-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 25-08-07 14:54 |
|
Har dette indlæg noget med den aktuelle sag at gøre, eller er
der et sammenfald med e-mailadresse.
Mvh/Harding
Søren <rager@ikke.dig> skrev:
>
>
>
>> Dommen mere end antyder at vi som
>>lystsejere skal følge reglerne
>> for skibsførerens ansvar og følge
>>de anbefalede ruter for sikker
>> sejlads.
>
>Men omvendt sejler du i trafik
>separeringen og for tanskib eller færge i
>nakken er det din egen skyld - du
>kunne jo bare holde dig væk fra den på
>søkortet markerede rute.
>
>S
| |
Morten Klostergaard (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 23-08-07 15:52 |
|
"Morten Klostergaard" <news@tera.dk.invalid> skrev i meddelelsen
news:46cd8d4b$0$7612$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> http://jp.dk/indland/krimi/article1055940.ece
> Skal det læses således at man selv bære alt skyld ved grundstødning, hvis
> man sejler f.eks. mellem 2 meter kurven og en "dybvandsrute" i en båd der
> stikker 1 meter?
>
Jeg fandt selv svaret i den gamle dom:
http://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/s000103berigtiget.pdf
"Efter indholdet af søkort nr. 101 fra 1998 var det efter rettens opfattelse
forsvarligt af Anders Herløv Larsen at vælge den sejlrute, som han valgte at
sejle ad. Søkortets dybdekurver angav en dybde på denne rute på mellem 2 og
4 meter, og Anders Herløv Larsen benyttede desuden ved sin navigering
elektroniske hjælpemidler, som viste, at han holdt sig op ad 4 m kurven. Der
er derfor ikke udvist egen skyld."
Jeg var lige ved at begynde at blive bange,
Morten
| |
Harding E. Larsen (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 23-08-07 16:18 |
|
Hej Morten,
Ja men det vat sø- og handelsrettens afgørelse og den byggede på
det er står i udskriften og den fremlægning er meget
ustruktureret og direkte vildledende i den indhold.
Ud fra det fremlagte er kendelsen ikke en konklusion af det
fremlagte; men frit svævende.
Mvh/Harding
Morten Klostergaard <news@tera.dk.invalid> skrev:
>"Morten Klostergaard"
><news@tera.dk.invalid> skrev i meddelelsen
>news:46cd8d4b$0$7612$157c6196@dreader2
>.cybercity.dk...
>> http://jp.dk/indland/krimi/article10 55940.ece
>> Skal det læses således at man selv
>>bære alt skyld ved grundstødning, hvis
>> man sejler f.eks. mellem 2 meter
>>kurven og en "dybvandsrute" i en båd der
>> stikker 1 meter?
>>
>
>Jeg fandt selv svaret i den gamle dom:
>
> http://domstol.fe1.tangora.com/media/-
>300011/files/s000103berigtiget.pdf
>
>"Efter indholdet af søkort nr. 101 fra
>1998 var det efter rettens opfattelse
>forsvarligt af Anders Herløv Larsen at
>vælge den sejlrute, som han valgte at
>sejle ad. Søkortets dybdekurver angav
>en dybde på denne rute på mellem 2 og
>4 meter, og Anders Herløv Larsen
>benyttede desuden ved sin navigering
>elektroniske hjælpemidler, som viste,
>at han holdt sig op ad 4 m kurven. Der
>er derfor ikke udvist egen skyld."
>
>Jeg var lige ved at begynde at blive bange,
>Morten
| |
TDX (23-08-2007)
| Kommentar Fra : TDX |
Dato : 23-08-07 22:11 |
|
Hej,
Helt forkert
For det ørste står der ikke R men et R med kendt dybde på 5,6 m
Højesteret mener at lystsejlere skal følge de erhvervsmæssigt
anbefalede ruter, dvs ikke gå længere ind end bøjerne, som her er 6
meter.
Højesteret tager ikke stilling til ansvaret, men tillader at alt inden
for bøjer/lystønder ikke er ansvarligt.
Det virker ret sammenspist, men det ved vi jo: offentlige myndigheder
har ikke noget ansvar.
Dommen er ubrugelig for lystsejlere, som altså er på herrens mark.
| |
Morten Klostergaard (24-08-2007)
| Kommentar Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 24-08-07 08:45 |
|
"TDX" <mail@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:ijtrc39rfe68r5l36j0i1rps1qg6lrrqma@4ax.com...
> Hej,
> Helt forkert
> For det ørste står der ikke R men et R med kendt dybde på 5,6 m
> Højesteret mener at lystsejlere skal følge de erhvervsmæssigt
> anbefalede ruter, dvs ikke gå længere ind end bøjerne, som her er 6
> meter.
> Højesteret tager ikke stilling til ansvaret, men tillader at alt inden
> for bøjer/lystønder ikke er ansvarligt.
Ja, jeg læste lige den nye dom også.
Men det betyder jo at man selv bære alt skyld ved grundstødning, hvis
man sejler mellem 2 meter kurven og en "dybvandsrute" i en båd der
stikker 1 meter.... (Hvor meget der skal lægges i bundbeskaffenheden ved
jeg ikke lige?)
Mvh
Morten
| |
Harding E. Larsen (24-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 24-08-07 09:28 |
|
Hej Morten,
Ja du har faktisk ret. Det er skibsførerens ansvar at føre
skibet på betryggende vis. Ref. søvejsreglerne.
Mvh/Harding
Morten Klostergaard <news@tera.dk.invalid> skrev:
>"TDX" <mail@hotmail.com> skrev i meddelelsen
>news:ijtrc39rfe68r5l36j0i1rps1qg6lrr
>qma@4ax.com...
>> Hej,
>> Helt forkert
>> For det ørste står der ikke R men
>>et R med kendt dybde på 5,6 m
>> Højesteret mener at lystsejlere
>>skal følge de erhvervsmæssigt
>> anbefalede ruter, dvs ikke gå
>>længere ind end bøjerne, som her er 6
>> meter.
>> Højesteret tager ikke stilling til
>>ansvaret, men tillader at alt inden
>> for bøjer/lystønder ikke er ansvarligt.
>
>Ja, jeg læste lige den nye dom også.
>
>Men det betyder jo at man selv bære
>alt skyld ved grundstødning, hvis
>man sejler mellem 2 meter kurven og
>en "dybvandsrute" i en båd der
>stikker 1 meter.... (Hvor meget der
>skal lægges i bundbeskaffenheden ved
>jeg ikke lige?)
>
>Mvh
>Morten
| |
Harding E. Larsen (24-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 24-08-07 09:25 |
|
Forkert!
"R" med dybdeangivelsen 5,6 meter over står en markering længere
ude på højde med bøjen.
Dommen er yderst anvendelig for lystsejlere.
Der hersker ikke specielle regler for lystsejlere.
Man skal følge forsigtighedsprincipperne som angivet i
søvejsreglerne og anvende de fornødne sikkerhedsmargins både
vertikalt og horisontalt, det fremgår også af Højesterets
udskrift.
Mvh/Harding
TDX <mail@hotmail.com> skrev:
>Hej,
>Helt forkert
>For det ørste står der ikke R men
>et R med kendt dybde på 5,6 m
>Højesteret mener at lystsejlere
>skal følge de erhvervsmæssigt
>anbefalede ruter, dvs ikke gå
>længere ind end bøjerne, som her er 6
>meter.
>Højesteret tager ikke stilling til
>ansvaret, men tillader at alt inden
>for bøjer/lystønder ikke er ansvarligt.
>
>Det virker ret sammenspist, men
>det ved vi jo: offentlige myndigheder
>har ikke noget ansvar.
>
>Dommen er ubrugelig for
>lystsejlere, som altså er på
>herrens mark.
| |
Jesper Lund (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Jesper Lund |
Dato : 23-08-07 16:03 |
| | |
Morten Klostergaard (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Morten Klostergaard |
Dato : 23-08-07 17:11 |
|
"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i meddelelsen
news:46cda18f$0$2108$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Morten Klostergaard wrote:
>
>> Jeg fandt selv svaret i den gamle dom:
>> http://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/s000103berigtiget.pdf
> [klip]
>> Jeg var lige ved at begynde at blive bange.
>
> Du er opmærksom på at Højesteret underkender denne afgørelse?
Vel ikke den del?
Mvh
Morten
| |
Jesper Lund (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Jesper Lund |
Dato : 23-08-07 17:27 |
|
Morten Klostergaard wrote:
> Vel ikke den del?
Jo netop den del. Sø- og Handelsrettens vurderer at sejleren har ageret
forsvarligt, og dømmer ansvar efter produktansvarsloven (hurtig skimning
af dommen, som du postede). Højesteret, baseret på DRs referat, vurderer
at sejleren ikke har ageret forsvarligt ved at afvige fra den anbefalede
sejlrute, og Kort- og Matrikelstyrelsen frifindes for ansvar på det
grundlag. Dermed undgår Højesteret at tage stilling til det "svære"
spørgsmål -- hvorvidt et søkort er omfattet af produktansvarsloven.
| |
Codexx (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Codexx |
Dato : 23-08-07 17:20 |
| | |
Specks6812 (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Specks6812 |
Dato : 23-08-07 21:38 |
|
"Codexx" <jensbacher@hotmail.com> said in
news:46cdb39b$0$4170$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:
> Morten Klostergaard wrote:
>> http://jp.dk/indland/krimi/article1055940.ece
>> Skal det læses således at man selv bære alt skyld ved grundstødning,
>> hvis man sejler f.eks. mellem 2 meter kurven og en "dybvandsrute" i
>> en båd der stikker 1 meter?
>
> http://www.kms.dk/NR/rdonlyres/E821149F-2B9F-4FA5-90AA-A3614E7F1C73/0/H
> øjesteret23aug07.pdf
>
> Højesterets afgørelse
>
> /Bacher
>
>
Yderst interessant.
Jeg kan tilføje at havde sejleren brugt de tyske søsportskort (som jeg
mener er bedre end de danske KM kort) så havde han taget anduvningbøjen om
styrbord før omlægning af kurs.
| |
Harding E. Larsen (05-09-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 05-09-07 10:09 |
|
Kortinformationerne til de tyske kort kommer fra KMS.
Farvelægningen kan godt virke mere letopfatteligt men der er
ikke flere informationer på kortene, bortset fra KMS mangelen
med undladelse af 0,9 meter angivelsen.
Da KMS efterfølgende har lavet flere rettelser for stedet vil
der være forskelle; men de burde tale til fordel for anvendelsen
af KMS kortene.
Mvh/Harding
Specks6812 <findit@hotmail.com> skrev:
>"Codexx" <jensbacher@hotmail.com> said in
>news:46cdb39b$0$4170$ba624c82@nntp02.
>dk.telia.net:
>
>> Morten Klostergaard wrote:
>>> http://jp.dk/indland/krimi/article 1055940.ece
>>> Skal det læses således at man selv
>>>bære alt skyld ved grundstødning,
>>> hvis man sejler f.eks. mellem 2
>>>meter kurven og en "dybvandsrute" i
>>> en båd der stikker 1 meter?
>>
>> http://www.kms.dk/NR/rdonlyres/E821
>>149F-2B9F-4FA5-90AA-A3614E7F1C73/0/H
>> øjesteret23aug07.pdf
>>
>> Højesterets afgørelse
>>
>> /Bacher
>>
>>
>
>Yderst interessant.
>Jeg kan tilføje at havde sejleren
>brugt de tyske søsportskort (som jeg
>mener er bedre end de danske KM kort)
>så havde han taget anduvningbøjen om
>styrbord før omlægning af kurs.
| |
Specks6812 (07-09-2007)
| Kommentar Fra : Specks6812 |
Dato : 07-09-07 12:29 |
|
Rettelser kommer via "Efterretninger for Søfarende" eller via
kortopdateringer på nyere udgivelser.
Begge dele er vel lige brugbare fra hhv. KMS og de tyske søsportskort?
Harding E. Larsen <harding@D7GRWlarsen.tdcadsl.dk> (slet D7GRW) said in
news:11889837030.840776864442397@dtext.news.tele.dk:
> Kortinformationerne til de tyske kort kommer fra KMS.
> Farvelægningen kan godt virke mere letopfatteligt men der er
> ikke flere informationer på kortene, bortset fra KMS mangelen
> med undladelse af 0,9 meter angivelsen.
> Da KMS efterfølgende har lavet flere rettelser for stedet vil
> der være forskelle; men de burde tale til fordel for anvendelsen
> af KMS kortene.
>
> Mvh/Harding
>
>
> Specks6812 <findit@hotmail.com> skrev:
>>"Codexx" <jensbacher@hotmail.com> said in
>>news:46cdb39b$0$4170$ba624c82@nntp02.
>>dk.telia.net:
>>
>>> Morten Klostergaard wrote:
>>>> http://jp.dk/indland/krimi/article 1055940.ece
>>>> Skal det læses således at man selv
>>>>bære alt skyld ved grundstødning,
>>>> hvis man sejler f.eks. mellem 2
>>>>meter kurven og en "dybvandsrute" i
>>>> en båd der stikker 1 meter?
>>>
>>> http://www.kms.dk/NR/rdonlyres/E821
>>>149F-2B9F-4FA5-90AA-A3614E7F1C73/0/H
>>> øjesteret23aug07.pdf
>>>
>>> Højesterets afgørelse
>>>
>>> /Bacher
>>>
>>>
>>
>>Yderst interessant.
>>Jeg kan tilføje at havde sejleren
>>brugt de tyske søsportskort (som jeg
>>mener er bedre end de danske KM kort)
>>så havde han taget anduvningbøjen om
>>styrbord før omlægning af kurs.
>
>
>
| |
Harding E. Larsen (10-09-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 10-09-07 13:39 |
|
Et søkort indeholder hydrografiske, navigatoriske og
topografiske oplysninger. Mængden af disse informationer
afhænger af kortets målestoksforhold. Jo større målestoksforhold
des flere informationer.
Da søkort i stort målestoksforhold giver flest detaljerede
oplysninger, og da rettelser ofte foretages mest nøjagtigt og
lettest i søkort i stort målestoksforhold, skal man altid stræbe
efter at anvende disse kort.
Søkort udgives og opdateres af Kort & Matrikelstyrelsen efter
behov. Ajourførte kort udgives først, når antallet af rettelser
til et kort nødvendiggør dette, eller når kortet er ved at være
udsolgt.
Rettelser og optryk af søkort kommer fra KMS.
De danske farvande er p.t. dækket af 63 søkort. Opdaterede
søkort udgives efter behov. Kort & Matrikelstyrelsen under
Miljøministeriet har eneret på fremstilling af søkort.
Kort & Matrikelstyrelsen opdaterer søkortene en gang om ugen.
Rettelserne kan følges på styrelsens hjemmeside. Du kan også
tegne abonnement på rettelserne, som du kan få med posten eller
via Internettet som pdf-fil.
Dansk distributør er Schultz. På Schultz´ hjemmeside kan du
bestille kortene online. Her findes også en forhandlerliste. Vær
opmærksom på, at Arnold Busck i Nykøbing F. handler med visse
søkort. Boghandelen står ikke på Schultz´ forhandlerliste.
Der kan tegnes abonnement på søkortrettelser på:
http://www.schultz.dk/Home/Virksomheder/Soekort/Indhold/S%C3%
B8kortrettelser.aspx
Har man elektroniske navigationsprogrammer kan der abonneres på
on-line opdateringer.
DS udsender ny DLS CD med nye søkort og forbedringer til
programmet årligt.
Grundlaget for al sikker navigering er søkort og
farvandsbeskrivelser. Derfor siger loven, at skipperen skal have
de ajourførte søkort, sejlhåndbøger med mere om bord, som er
nødvendige i forhold til den planlagte sejlads.
M.h.t. de tyske søkort så køber de rettelser m.m. fra KMS
Vil man ikke betale den fulde pris for de danske søkort må de
tegnes om. Derfor er der forskelligheder imellem danske og tyske
kort.
Mvh/Harding
http://www.trygsejlads.dk/Default.asp?ID=2221
Specks6812 <findit@hotmail.com> skrev:
>Rettelser kommer via
>"Efterretninger for Søfarende" eller via
>kortopdateringer på nyere udgivelser.
>
>Begge dele er vel lige brugbare fra
>hhv. KMS og de tyske søsportskort?
>
>
>
>Harding E. Larsen
><harding@D7GRWlarsen.tdcadsl.dk>
>(slet D7GRW) said in
>news:11889837030.840776864442397@dt
>ext.news.tele.dk:
>
>> Kortinformationerne til de tyske
>>kort kommer fra KMS.
>> Farvelægningen kan godt virke
>>mere letopfatteligt men der er
>> ikke flere informationer på
>>kortene, bortset fra KMS mangelen
>> med undladelse af 0,9 meter angivelsen.
>> Da KMS efterfølgende har lavet
>>flere rettelser for stedet vil
>> der være forskelle; men de burde
>>tale til fordel for anvendelsen
>> af KMS kortene.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>>
>> Specks6812 <findit@hotmail.com> skrev:
>>>"Codexx" <jensbacher@hotmail.com> said in
>>>news:46cdb39b$0$4170$ba624c82@nnt p02.
>>>dk.telia.net:
>>>
>>>> Morten Klostergaard wrote:
>>>>> http://jp.dk/indland/krimi/art
>>>>>icle 1055940.ece
>>>>> Skal det læses således at man selv
>>>>>bære alt skyld ved
>>>>>grundstødning,
>>>>> hvis man sejler f.eks. mellem 2
>>>>>meter kurven og en
>>>>>"dybvandsrute" i
>>>>> en båd der stikker 1 meter?
>>>>
>>>> http://www.kms.dk/NR/rdonlyres/ E821
>>>>149F-2B9F-4FA5-90AA-A3614E7F1C73 /0/H
>>>> øjesteret23aug07.pdf
>>>>
>>>> Højesterets afgørelse
>>>>
>>>> /Bacher
>>>>
>>>>
>>>
>>>Yderst interessant.
>>>Jeg kan tilføje at havde sejleren
>>>brugt de tyske søsportskort (som jeg
>>>mener er bedre end de danske KM kort)
>>>så havde han taget anduvningbøjen om
>>>styrbord før omlægning af kurs.
| |
Ivar Holm (23-08-2007)
| Kommentar Fra : Ivar Holm |
Dato : 23-08-07 19:19 |
|
I slutningen af 1960'erne anvendte vi "Lærebog i Navigation" af H. Relster
og H.A. Guldhammer på Københavns Navigationsskole. På side 62 stod der:
Det må ved benyttelse af søkort erindres, at selv om der ligger en
omfattende søopmåling til grund for kortenes dybdeangivelser, kan der
forekomme isolerede sten og puller, som opmålingen ikke har fundet. Specielt
er isolerede sten ikke sjældne i danske farvande ..
Desværre er denne "livrem og seler" leveregel efterhånden forsvundet ud af
lærebøgerne i navigation. Det kræver et detaljeret lokalkendskab, og en
portion frækhed, at lægge kursen over et lavvandet område med betegnelsen "R"-ocks.
Dette mener Højesteret, og de fleste søfolk er sandsynligvis enige med dem.
Ivar Holm
| |
claus b. p. (24-08-2007)
| Kommentar Fra : claus b. p. |
Dato : 24-08-07 09:46 |
|
"Morten Klostergaard" <news@tera.dk.invalid> wrote in message
news:46cd8d4b$0$7612$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> http://jp.dk/indland/krimi/article1055940.ece
> Skal det læses således at man selv bære alt skyld ved grundstødning, hvis
> man sejler f.eks. mellem 2 meter kurven og en "dybvandsrute" i en båd der
> stikker 1 meter?
>
Stort set, det er altid sejlerens ansvar at holde tilstrækkelig
sikkerhedsmargin.
Det er i denne dom nævnt at området er markeret med "R", så dommen er IMO
også korrekt.
Desværre står så tilbage at Højesteret vælger ikke at tage stilling til det
principielle spørgsmål om, hvorvidt søkort er et produkt i
produktansvarsloven forstand. Det er da dybt utilfredsstillende, men iøvrigt
forventeligt. Nu vil en ny sag skulle bringes til Højesteret for at få
afklaret dette.
Og så sidste kommentar herfra: Da bilerne begyndte at dukke op for omkring
100 år siden var det bilisternes organisation FDM der stod for forbedring af
vejsikkerheden, opsætning af skilte mm. Måske skulle bådejernes
organisationer tage fat om forbedring af sejlsikkerheden, når nu
myndighederne ikke vil. Jeg tænker fx. på ekstra afmærkning af sandbanker og
stenområder samt fjernelse af store faste genstande (sten, vrag) hvor man
har erfaring for at de overrasker sejlerne. Og det kan vi jo læse af
tidligere tråde, at der er flere områder som gør. Det handler ikke om
juraen, men om at forbedre sikkerheden, så man måske kan undgå nogle
personskader og havarier. Vi kan selvfølgelig insistere over for K&M at
forhindringerne bliver kortlagt, men nogen gange var det måske smartere at
plante et par kg. trotyl. (Efter naturligvis at have stillet advarselsskilte
ud for at advare det lokale dyre- og planteliv.)
Mvh. Claus
| |
Harding E. Larsen (24-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 24-08-07 19:22 |
|
Hej Claus,
Jeg siger ikke desværre; men heldigvis.
Hvorfor skal højesteret tage stilling til et emne sagen
uvedkommende.
Sagen drejer sig alene om en specifik grundstødning et specifikt
sted og ikke alle mulige tænkte eller drømte muligheder for at
anlægge en sag.
Vi er heldigvis ikke i U.S.A.
En ny sag, om den bliver antaget, vil ikke dreje som om det nu
af Højesteret domfældte emne; men være et generelt emne uden
sammenhæng med den afsluttede sag. Det vil kræve anderledes
håndfaste baggrunde at kunne føre en sag på det yderst
spagfærdigt tænkte grundlag.
"skiltning" til søs er under Farvandsvæsenets domæne.
Ønskes specielle afmærkninger som ikke fastsættes af dette væsen
må der betales for ydelsen.
Det er farvandsvæsenet der angiver positionerne og der er to
måder at at anskaffe og vedligeholde bøjerne på.
Den ene er at lade Farvandsvæsenet stå for opgaven med de årlige
udlægninger og inddragelser af bøjerne og tillige betaling for
bøjerne og deres vedligeholdelse.
Vi havde tilfældet for en del år siden ud for Kastrup
lystbådehavne hvor fritidsfiskere i den grad chikanerede
adgangen til havnene ved at udlægge deres grej helt ind til 5
meter fra molehovederne.
Vi fik Farvandsvæsenet til at udføre afmærkning og det kostede i
området af 120.000,- pr år at opretholde denne standard.
Senere købtes væsentligt billigere bøjer og havnevæsenet overtog
opgaven med vedligeholdelse og placering m.m.
Jeg tror ikke at DS, der er hjemhørende i Brøndby, vil påtage
sig en sådan opgave. Det kræver egnede fartøjer materiel og
mandskab. Skulle de påtage sig opgaven koster det og hvem skal
betale. Da de bøjer som du har i tankerne ikke er bøjer som
måtte være i forbindelse med anløb af havne men fritstående i
danske farvande og ikke henhørende til skibstrafikkens
sikkerhed, må der findes villige betalere. Alternativt må de der
benytter det usikre søterritorie være betalerne.
At insistere over for KMS er helt hen i vejret.
Det er også uhensigtsmæssigt at "plante et par kilo trotyl"
forskellige steder. Vi må lære at leve med vores natur og
omgivelser, det giver friheden og lysten til at benytte den
natur vi har fået stillet til rådighed.
Mvh/Harding
claus b. p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>Desværre står så tilbage at Højesteret
>vælger ikke at tage stilling til det
>principielle spørgsmål om, hvorvidt
>søkort er et produkt i
>produktansvarsloven forstand. Det er
>da dybt utilfredsstillende, men iøvrigt
>forventeligt. Nu vil en ny sag skulle
>bringes til Højesteret for at få
>afklaret dette.
>
>Og så sidste kommentar herfra: Da
>bilerne begyndte at dukke op for omkring
>100 år siden var det bilisternes
>organisation FDM der stod for
>forbedring af
>vejsikkerheden, opsætning af skilte
>mm. Måske skulle bådejernes
>organisationer tage fat om forbedring
>af sejlsikkerheden, når nu
>myndighederne ikke vil. Jeg tænker fx.
>på ekstra afmærkning af sandbanker og
>stenområder samt fjernelse af store
>faste genstande (sten, vrag) hvor man
>har erfaring for at de overrasker
>sejlerne. Og det kan vi jo læse af
>tidligere tråde, at der er flere
>områder som gør. Det handler ikke om
>juraen, men om at forbedre
>sikkerheden, så man måske kan undgå nogle
>personskader og havarier. Vi kan
>selvfølgelig insistere over for K&M at
>forhindringerne bliver kortlagt, men
>nogen gange var det måske smartere at
>plante et par kg. trotyl. (Efter
>naturligvis at have stillet
>advarselsskilte
>ud for at advare det lokale dyre- og
>planteliv.)
>
>Mvh. Claus
| |
claus b. p. (25-08-2007)
| Kommentar Fra : claus b. p. |
Dato : 25-08-07 12:50 |
|
"Harding E. Larsen (slet 3ZFVA)" <harding@3ZFVAlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:11879800350.933069035943749@dtext.news.tele.dk...
>
Hej Harding.
> "skiltning" til søs er under Farvandsvæsenets domæne.
> Ønskes specielle afmærkninger som ikke fastsættes af dette væsen
> må der betales for ydelsen.
Klart det koster. Det gør det også i trafikken på land. Men det kunne måske
tjenes hjem ad åre ved besparelser på forsikringspræmierne.
> Da de bøjer som du har i tankerne ikke er bøjer som
> måtte være i forbindelse med anløb af havne men fritstående i
> danske farvande og ikke henhørende til skibstrafikkens
> sikkerhed, må der findes villige betalere. Alternativt må de der
> benytter det usikre søterritorie være betalerne.
> At insistere over for KMS er helt hen i vejret.
Der er jeg helt uenig. KMS bør være ligeså interesseret i at undgå ulykker
som alle andre.
>
> Det er også uhensigtsmæssigt at "plante et par kilo trotyl"
> forskellige steder. Vi må lære at leve med vores natur og
> omgivelser, det giver friheden og lysten til at benytte den
> natur vi har fået stillet til rådighed.
I tilfælde af at en landevej har et sving eller kryds hvor der sker mange
uheld, benytter man skattepenge til at rette svinget ud, sætte lyssignaler
op eller i visse tilfælde bygge en omfartsvej. Dette uanset om stedet
benyttes til erhvervstransport eller udelukkende af "fritidsbilister". Jeg
er ikke fortaler for at man skal fjerne incitamentet til at benytte
relevante oplysninger samt sund fornuft, blot er der tilsyneladende steder
hvor yderligere afmærkning/kortopmåling ville være hensigtsmæssigt.
Jeg kan ikke se hvorfor søfartsmyndighederne ikke skulle have samme ansvar
som landmyndighederne.
Mvh. Claus
| |
Harding E. Larsen (25-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 25-08-07 15:23 |
|
Hej Claus,
For nogle år siden blev der inddraget mange bøjer i danske
farvande da de ikke var nødvendige af hensyn til skibsfarten.
I nogle områder f.eks. Bøgestrømmen blev bøjerne ikke fjernet,
det var efter massiv modstand fra Sejlunionen m.m.
KMS lavede søkort til lystsejlerne i en størrelse som bedre
passer på mindre både end de store kort. (Det var faktisk kun
det store kort delt i fire stykker og påsat rande op alle sider).
Det blev bestemt at KMS skulle have en kommerciel indtægt på
ca.: 25% af omsætningen.
Kort tid efter bestemte politikerne at de nye søkort igen skulle
ned af hylderne og indtægtsgrundlaget var væk.
KMS fremstiller kort efter anden myndigheds opmåling og efter
endnu en anden myndigheds ønsker.
Søkortene sælges til alle uanset formålet.
KMS har ikke noget med bøjerne og deres positioner at gøre det
har Farvandsvæsenet og det hører under Forsvarsministeriet.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor og hvor mange bøjer du
f.eks. kunne forestille dig at der skulle opsættes og komme med
en begrundelse og kalkyle for dette.
Der findes så meget vand at det med GPS navigation (og det er
billigt både for den enkelte og for samfundet) vil være muligt
at træffe bestemmelse om hvor man sejler og så kan man blot
sejle lidt længere ud.
Det kan måske tage lidt længere tid at komme i havn, men det er
for os lystsejlads, og ikke et spørgsmål om at komme hurtigt
hjem.
Lad os da blive fri for "stakitter" hele vejen rundt om vores
kyster, for alle steder hvor man nærmer sig land, kommer grunden
op.
Har man lyst til at ankre på lavt vand, og det er vi kun få der
holder af. Så bruger vi søkort, dybdemålere og hvad der ellers
er ombord og farten sættes ned til meget under en knob, når vi
nærmer os et sådant område.
Prøv at se hvor få der ligger for anker, langt de fleste søger i
havn og her er anløbene stilstrækkeligt afmærket og beskrevet.
At opsætte et utal af bøjer rundt langs vore kyster vil ikke
være særligt gennemtænkt.
Har du været i Rügen-området lige efter murens fald? Her kunne
opleves bøjer som stod med få skibslængders (lystbådes) afstand
overalt.
Da fornuften fik sit indtog der, blev bøjeafstanden normaliseret.
Mvh/Harding
claus b. p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>
>"Harding E. Larsen (slet 3ZFVA)"
><harding@3ZFVAlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>message
>news:11879800350.933069035943749@dtex
>t.news.tele.dk...
>>
>Hej Harding.
>> "skiltning" til søs er under
>>Farvandsvæsenets domæne.
>> Ønskes specielle afmærkninger som
>>ikke fastsættes af dette væsen
>> må der betales for ydelsen.
>Klart det koster. Det gør det også i
>trafikken på land. Men det kunne måske
>tjenes hjem ad åre ved besparelser på
>forsikringspræmierne.
>> Da de bøjer som du har i tankerne
>>ikke er bøjer som
>> måtte være i forbindelse med anløb
>>af havne men fritstående i
>> danske farvande og ikke henhørende
>>til skibstrafikkens
>> sikkerhed, må der findes villige
>>betalere. Alternativt må de der
>> benytter det usikre søterritorie
>>være betalerne.
>> At insistere over for KMS er helt
>>hen i vejret.
>Der er jeg helt uenig. KMS bør være
>ligeså interesseret i at undgå ulykker
>som alle andre.
>>
>> Det er også uhensigtsmæssigt at
>>"plante et par kilo trotyl"
>> forskellige steder. Vi må lære at
>>leve med vores natur og
>> omgivelser, det giver friheden og
>>lysten til at benytte den
>> natur vi har fået stillet til rådighed.
>I tilfælde af at en landevej har et
>sving eller kryds hvor der sker mange
>uheld, benytter man skattepenge til
>at rette svinget ud, sætte lyssignaler
>op eller i visse tilfælde bygge en
>omfartsvej. Dette uanset om stedet
>benyttes til erhvervstransport eller
>udelukkende af "fritidsbilister". Jeg
>er ikke fortaler for at man skal
>fjerne incitamentet til at benytte
>relevante oplysninger samt sund
>fornuft, blot er der tilsyneladende steder
>hvor yderligere
>afmærkning/kortopmåling ville være
>hensigtsmæssigt.
>
>Jeg kan ikke se hvorfor
>søfartsmyndighederne ikke skulle have
>samme ansvar
>som landmyndighederne.
>
>Mvh. Claus
| |
Ole Pagh (25-08-2007)
| Kommentar Fra : Ole Pagh |
Dato : 25-08-07 16:28 |
|
Den der sejler i Roskilde Fjord vil vide at vi her syd for
Frederikssund selv betaler for hele farvandsafmærkningen, idet
alternativet var at alle bøjer og sømærker blev inddraget fordi der
ingen erhvervstrafik var længere.
Det var defor også oplaget at afmærkningen blev tilrettet sådan at vi
fritidssejlere fik det maksimale ud af afmærkningen og der blev nedsat
et udvalg med deltagelse fra alle havnene i fjorden.
Resultatet blev, synes jeg, et udemærket system men ca. 20 nye
afmærkinger, der især afmærker lumske grunde og anviser nogle nye
ruter.
F.eks. kan man nu sejle trygt hele vejen rundt om Ægholm (der ligger i
den N-lige del af Inderbredningen), selv om sejlløbet der kun er 30-40
m bredt visse steder.
Samtidig blev en del af de eksisterende afmærkninger flyttet lidt, så
de indikerede sejlløb med ikke under 2,2 m vand, istedet for som hidtil
3-4 m (svjh).
Se evt. her:
http://www.roskildehavn.dk/søkort.htm
http://www.isefjordkredsen.dk/isf10.htm
--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)
| |
claus b.p. (29-08-2007)
| Kommentar Fra : claus b.p. |
Dato : 29-08-07 00:21 |
|
"Ole Pagh" <olpx@xjyllingesydx.xdk> skrev i en meddelelse
news:mn.cc187d78c3421db0.67063@xjyllingesydx.xdk...
> Den der sejler i Roskilde Fjord vil vide at vi her syd for Frederikssund
> selv betaler for hele farvandsafmærkningen, idet alternativet var at alle
> bøjer og sømærker blev inddraget fordi der ingen erhvervstrafik var
> længere.
>
Hej Ole.
Det er rigtig godt at høre, og jeg vil sende en stille tak, den dag jeg
kommer forbi.
I en ny tråd nævnes forholdene omkring Korsør, hvor nogle tyskere blev
overrasket. Jeg kender ikke forholdene, men det lyder som en situation man
kan forestille sig, - man har lagt nogle sejlplaner, og pludselig finder man
ud af at man er nødt til / ombestemmer sig til at skifte kurs. Inden man
får lagt linealen på kortet står bunden pludselig oppe i cockpittet. Det
kunne også ske hvis man oplever omslag i vejret, som gør at man vælger at
søge en anden havn end den planlagte.
Min pointe er, lystbådesejlads er en del af turistindustrien, og omsætter
for milliarder hvert år. Det ville da være underligt hvis ikke der var nogle
politikere der kunne se en pointe i at forbedre sikkerheden for lystsejlere,
for det er da klart at embedsmandsværket ikke under nogen omstændigheder
påtager sig nye eller større opgaver af sig selv. De skal have en ordre fra
ministeren eller folketinget. En sag som den fra Korsør burde få alle
lystsejlere til at skrive til deres politikere. Heldigvis var det da kun
materiel skade denne gang. Og, - Harding - jo, de har sikkert begået en stor
fejl disse tyskere, men det er ikke nødvendigt at være tysker for at begå
fejl.
Mvh. Claus
| |
Harding E. Larsen (30-08-2007)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 30-08-07 21:34 |
|
Hej Claus,
Det lyder da ikke så godt at kunne forestille sig den situation.
En sådan børe ikke forekomme, man skal være bedre forberedt når
man sejler.
Man skal på ethvert tidspunkt kunne ændre sin sejlrute uden
problemer. Det drejer sig om at have styr på både det
horisontale- og vertikale sikkerhedsområde som er gældende for
ens båd.
I en båd går det normalt ikke så hurtigt at man ikke har tid til
at tænke sig om.
Kommer man for tæt til en kyst eller rammer man havbunden så
søger man ud 180 grader og sejler ikke langs med kysten.
Desuden koster moderne navigationsutstyr
GPS/Kortplotter/PC/søkort/dybdemåler ikke ret mange tusind
kroner. Båden er som regel meget dyrere og har man råd til den
så betyder prisen på lidt navigationsudstyr nok ikke så meget.
Bortset fra de tyske udlejningsvirksomheder så er der ikke så
mange i Danmark at det bidrager nævneværdingt til indtægterne.
De tyske sejlende har som regel selv al den proviant med som de
forbruger og havnepengene giver ikke megen indtægt (overskud på
dem).
Hvori skal sikkerheden generelt forbedres, vi har alt det vand
vi kan sejle i og man behøves ikke at tro at alt der har en våd
overflade er til at sejle på.
Uanset nationalitet så behøves man ikke at fejle og blive dybt
forundret over tilværelsen. Lidt forberedelse, omtanke og
overvågning gør nu ikke noget.
Mvh/Harding
claus b.p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>
>"Ole Pagh" <olpx@xjyllingesydx.xdk>
>skrev i en meddelelse
>news:mn.cc187d78c3421db0.67063@xjyllin
>gesydx.xdk...
>> Den der sejler i Roskilde Fjord vil
>>vide at vi her syd for Frederikssund
>> selv betaler for hele
>>farvandsafmærkningen, idet
>>alternativet var at alle
>> bøjer og sømærker blev inddraget
>>fordi der ingen erhvervstrafik var
>> længere.
>>
>Hej Ole.
>Det er rigtig godt at høre, og jeg vil
>sende en stille tak, den dag jeg
>kommer forbi.
>I en ny tråd nævnes forholdene omkring
>Korsør, hvor nogle tyskere blev
>overrasket. Jeg kender ikke
>forholdene, men det lyder som en
>situation man
>kan forestille sig, - man har lagt
>nogle sejlplaner, og pludselig finder man
>ud af at man er nødt til / ombestemmer
>sig til at skifte kurs. Inden man
>får lagt linealen på kortet står
>bunden pludselig oppe i cockpittet. Det
>kunne også ske hvis man oplever omslag
>i vejret, som gør at man vælger at
>søge en anden havn end den planlagte.
>
>Min pointe er, lystbådesejlads er en
>del af turistindustrien, og omsætter
>for milliarder hvert år. Det ville da
>være underligt hvis ikke der var nogle
>politikere der kunne se en pointe i at
>forbedre sikkerheden for lystsejlere,
>for det er da klart at
>embedsmandsværket ikke under nogen
>omstændigheder
>påtager sig nye eller større opgaver
>af sig selv. De skal have en ordre fra
>ministeren eller folketinget. En sag
>som den fra Korsør burde få alle
>lystsejlere til at skrive til deres
>politikere. Heldigvis var det da kun
>materiel skade denne gang. Og, -
>Harding - jo, de har sikkert begået en stor
>fejl disse tyskere, men det er ikke
>nødvendigt at være tysker for at begå
>fejl.
>
>Mvh. Claus
| |
|
|