---

Regeringens skattelettelser får konkret følgende indhold:


I 2008

Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2,5 pct. til 4,2 pct. Det maksimale
fradrag forhøjes fra 7.800 kr. til 12.900 kr.
Isoleret set medfører dette en reduktion af marginalskatten for personer i
arbejde på 0,6 pct.point. Det maksimale fradrag opnås ved en indkomst
svarende til mellemskattegrænsen.

I 2009

Beskæftigelsesfradraget forhøjes yderligere til 4,7 pct. og det maksimale
fradrag til 14.500 kr.
Samlet set medfører forhøjelserne af beskæftigelsesfradraget en reduktion af
marginalskatten for personer i arbejde på 0,7 pct.point.

Indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales mellemskat, forhøjes med ca.
50.000 kr.
Dette svarer til en forhøjelse af mellemskattegrænsen i personskatteloven på
45.000 kr.

Indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales topskat, forhøjes med ca.
16.500 kr.
Dette svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen i personskatteloven på
15.000 kr.


-------------

Hvilken betydning får det så for marginalskatten og skattebyrden?

Som sagt har jeg i dag en skattebyrde på ca. 40,9% og min marginalskat er
62,5%. Skatteomlægningen medfører, at jeg fortsat har en marginalskat på
62,4% - altså ingen ændring. Min samlede skatteprocent falder til 39,3%.
Altså er der for mit vedkommended ikke et større incitament til at arbejde.

Den nyuddannede børnehavepædagog (tjener 257.000 om året + pension) har i
dag en skattebyrde på 34,9% - og en marginalskat på 41,7%. Marginalskatten
bliver 40,9%, mens den samlede skattebyrde falder til 34,4%.

En nyuddannet akademiker med job i staten (tjener ca. 304.000 om året +
pension) går fra at have en skattebyrde på 38,5% til 37,6%. Her falder
marginalskatten fra 51,4% til 41,8%. Den store ændring skyldes, at personen
i dag betaler en smule i mellemskat, men har en løn, der ligger lige under
topskattegrænsen. Derfor vil vedkommended opleve en stor ændring i
marginalskatten.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:46cac88c$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> Regeringens skattelettelser får konkret følgende indhold:
>
>
> I 2008
>
> Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2,5 pct. til 4,2 pct. Det maksimale
> fradrag forhøjes fra 7.800 kr. til 12.900 kr.
> Isoleret set medfører dette en reduktion af marginalskatten for personer i
> arbejde på 0,6 pct.point. Det maksimale fradrag opnås ved en indkomst
> svarende til mellemskattegrænsen.
>
> I 2009
>
> Beskæftigelsesfradraget forhøjes yderligere til 4,7 pct. og det maksimale
> fradrag til 14.500 kr.
> Samlet set medfører forhøjelserne af beskæftigelsesfradraget en reduktion
> af marginalskatten for personer i arbejde på 0,7 pct.point.
>
> Indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales mellemskat, forhøjes med ca.
> 50.000 kr.
> Dette svarer til en forhøjelse af mellemskattegrænsen i personskatteloven
> på 45.000 kr.
>
> Indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales topskat, forhøjes med ca.
> 16.500 kr.
> Dette svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen i personskatteloven på
> 15.000 kr.
>
>
> -------------
>
> Hvilken betydning får det så for marginalskatten og skattebyrden?
>
> Som sagt har jeg i dag en skattebyrde på ca. 40,9% og min marginalskat er
> 62,5%. Skatteomlægningen medfører, at jeg fortsat har en marginalskat på
> 62,4% - altså ingen ændring. Min samlede skatteprocent falder til 39,3%.
> Altså er der for mit vedkommended ikke et større incitament til at
> arbejde.
>
> Den nyuddannede børnehavepædagog (tjener 257.000 om året + pension) har i
> dag en skattebyrde på 34,9% - og en marginalskat på 41,7%. Marginalskatten
> bliver 40,9%, mens den samlede skattebyrde falder til 34,4%.
>
> En nyuddannet akademiker med job i staten (tjener ca. 304.000 om året +
> pension) går fra at have en skattebyrde på 38,5% til 37,6%. Her falder
> marginalskatten fra 51,4% til 41,8%. Den store ændring skyldes, at
> personen i dag betaler en smule i mellemskat, men har en løn, der ligger
> lige under topskattegrænsen. Derfor vil vedkommended opleve en stor
> ændring i marginalskatten.
>
Og problemerne er skudt ud de næste 10 år :) jep

Jan

---

"Jan" <jans@beskedboks.dk> wrote in message
news:46cad331$0$46859$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Og problemerne er skudt ud de næste 10 år :) jep

Hvilke problemer, Jan?

---

Jan <jans@beskedboks.dk> wrote:

> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
> news:46cac88c$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> > Regeringens skattelettelser får konkret følgende indhold:
> >
> >
> > I 2008
> >
> > Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2,5 pct. til 4,2 pct. Det maksimale
> > fradrag forhøjes fra 7.800 kr. til 12.900 kr.
> > Isoleret set medfører dette en reduktion af marginalskatten for personer i
> > arbejde på 0,6 pct.point. Det maksimale fradrag opnås ved en indkomst
> > svarende til mellemskattegrænsen.
> >
> > I 2009
> >
> > Beskæftigelsesfradraget forhøjes yderligere til 4,7 pct. og det maksimale
> > fradrag til 14.500 kr.
> > Samlet set medfører forhøjelserne af beskæftigelsesfradraget en reduktion
> > af marginalskatten for personer i arbejde på 0,7 pct.point.
> >
> > Indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales mellemskat, forhøjes med ca.
> > 50.000 kr.
> > Dette svarer til en forhøjelse af mellemskattegrænsen i personskatteloven
> > på 45.000 kr.
> >
> > Indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales topskat, forhøjes med ca.
> > 16.500 kr.
> > Dette svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen i personskatteloven på
> > 15.000 kr.
> >
> >
> > -------------
> >
> > Hvilken betydning får det så for marginalskatten og skattebyrden?
> >
> > Som sagt har jeg i dag en skattebyrde på ca. 40,9% og min marginalskat er
> > 62,5%. Skatteomlægningen medfører, at jeg fortsat har en marginalskat på
> > 62,4% - altså ingen ændring. Min samlede skatteprocent falder til 39,3%.
> > Altså er der for mit vedkommended ikke et større incitament til at
> > arbejde.
> >
> > Den nyuddannede børnehavepædagog (tjener 257.000 om året + pension) har i
> > dag en skattebyrde på 34,9% - og en marginalskat på 41,7%. Marginalskatten
> > bliver 40,9%, mens den samlede skattebyrde falder til 34,4%.
> >
> > En nyuddannet akademiker med job i staten (tjener ca. 304.000 om året +
> > pension) går fra at have en skattebyrde på 38,5% til 37,6%. Her falder
> > marginalskatten fra 51,4% til 41,8%. Den store ændring skyldes, at
> > personen i dag betaler en smule i mellemskat, men har en løn, der ligger
> > lige under topskattegrænsen. Derfor vil vedkommended opleve en stor
> > ændring i marginalskatten.
> >
> Og problemerne er skudt ud de næste 10 år :) jep
>
> Jan

Ligegyldig skattelettelse. I stedet bør ambi'en fjernes ved en
sammenlæggelse med bundskatten, og bundfragdraget bør øges betydeligt.
Det vil batte mere end det skid vi ser her.

--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

"Christian R. Larsen" skrev
>
> I 2008
>
> Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2,5 pct. til 4,2 pct. Det maksimale
> fradrag forhøjes fra 7.800 kr. til 12.900 kr.
> Isoleret set medfører dette en reduktion af marginalskatten for personer i
> arbejde på 0,6 pct.point. Det maksimale fradrag opnås ved en indkomst
> svarende til mellemskattegrænsen.

Hej Christian -

Kan du ikke forklare mig, hvorledes en ændring af et ligningsmæssigt fradrag
får indflydelse på marginalskatten?

- Jensby

---

"Jan Bang Jensby" <janFJERN@FJERNbang-jensby.dk> wrote in message
news:46cad38c$0$68981$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Christian R. Larsen" skrev
>>
>> I 2008
>>
>> Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2,5 pct. til 4,2 pct. Det maksimale
>> fradrag forhøjes fra 7.800 kr. til 12.900 kr.
>> Isoleret set medfører dette en reduktion af marginalskatten for personer
>> i arbejde på 0,6 pct.point. Det maksimale fradrag opnås ved en indkomst
>> svarende til mellemskattegrænsen.
>
> Hej Christian -
>
> Kan du ikke forklare mig, hvorledes en ændring af et ligningsmæssigt
> fradrag får indflydelse på marginalskatten?

Fordi beskæftigelsesfradraget beregnes som en procentandel af
bruttoindkomsten.

---

"Christian R. Larsen" skrev

>> Kan du ikke forklare mig, hvorledes en ændring af et ligningsmæssigt
>> fradrag får indflydelse på marginalskatten?
>
> Fordi beskæftigelsesfradraget beregnes som en procentandel af
> bruttoindkomsten.

Altså under forudætning af, at man ikke oppebærer maksimalt
beskæftigelsesfradrag?

- Jensby

---

"Jan Bang Jensby" <janFJERN@FJERNbang-jensby.dk> wrote in message
news:46cae79e$0$881$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Christian R. Larsen" skrev
>
>>> Kan du ikke forklare mig, hvorledes en ændring af et ligningsmæssigt
>>> fradrag får indflydelse på marginalskatten?
>>
>> Fordi beskæftigelsesfradraget beregnes som en procentandel af
>> bruttoindkomsten.
>
> Altså under forudætning af, at man ikke oppebærer maksimalt
> beskæftigelsesfradrag?

Ja. Se mit indlæg "Skattereform (2)" desangående.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:46cac88c$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
....

Som det fremgår, er det langtfra alle indkomstgrupper, der vil opleve et
nævneværdigt større incitament til at arbejde. Blandt hovedårsagerne er, at
selve skattesatserne ikke ændres. Det er derfor interessant at se på, hvor
store dele af befolkningen, der reelt befinder sig i gruppen, hvor de hævede
fradrag for mellemskat og topskat får betydning.

Som mit regneeksempel fra før viser, vil ændringen især påvirke
lønmodtagere, der i dag har en indkomst, som ligger lige over
mellemskattegrænsen og lige under topskattegrænsen.

Mine beregninger viser, at navnlig lønmodtagere, der i 2007-priser tjener
mellem 300.000 og 350.000 vil opleve en betydelig reduktion i
marginalskatten.

Bruttoløn Før Efter
=====================================
260.000 41,7% 41,0%
270.000 41,7% 41,0%
290.000 41,7% 41,0%
300.000 48,0% 41,0%
310.000 48,0% 42,5%
325.000 61,8% 42,5%
330.000 61,8% 56,3%
340.000 61,8% 56,3%
350.000 61,8% 58,2%
360.000 61,8% 61,8%

(Det antages i alle tilfælde, at personen ikke har nogen kapitalindkomst
eller andre ligningsmæssige udgifter. Endvidere antages det, at der
indbetales 14% af bruttolønnen til kapitalpensionen)

Nu er dette ganske vist tal for 2005, men det er fint nok til dette formål.

I 2005 tjente 423.316 danskere 300-350.000 kr. - det er altså de mennesker,
der vil opleve det stærkeste incitament til at arbejde mere efter
skattelettelsen.

Min oprigtige mening er, at dette kunne have været både værre og bedre.
Bedre fordi der er dobbelt så mange topskatteydere - værre fordi kravet om
skattelettelser med en social profil let kunne have ligget i vejen for
kravet om lavere marginalskatter.

---

Christian R. Larsen skrev den 21-08-2007 13:12:

> En nyuddannet akademiker med job i staten (tjener ca. 304.000 om året +
> pension)


Jf. hvilken overenskomst?

DJØF-overenskomsten giver lønskala 3 (årsløn): 240.739 i grundløn
og 34.101,56 i Rådighedstillæg (vel og mærke, at der følger en
merarbejdsforpligtelse på 20 t/kvartalet med i tillægget).



--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
news:46cb5644$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> Christian R. Larsen skrev den 21-08-2007 13:12:
>
>> En nyuddannet akademiker med job i staten (tjener ca. 304.000 om året +
>> pension)
>
>
> Jf. hvilken overenskomst?
>
> DJØF-overenskomsten giver lønskala 3 (årsløn): 240.739 i grundløn
> og 34.101,56 i Rådighedstillæg (vel og mærke, at der følger en
> merarbejdsforpligtelse på 20 t/kvartalet med i tillægget).

Det var vist en regnefejl - jeg kan ikke lige genfinde tallene.

---

Christian R. Larsen skrev den 22-08-2007 10:20:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
> news:46cb5644$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
>> Christian R. Larsen skrev den 21-08-2007 13:12:
>>
>>> En nyuddannet akademiker med job i staten (tjener ca. 304.000 om året +
>>> pension)
>>
>> Jf. hvilken overenskomst?
>>
>> DJØF-overenskomsten giver lønskala 3 (årsløn): 240.739 i grundløn
>> og 34.101,56 i Rådighedstillæg (vel og mærke, at der følger en
>> merarbejdsforpligtelse på 20 t/kvartalet med i tillægget).
>
> Det var vist en regnefejl - jeg kan ikke lige genfinde tallene.
>
>
Du har sikkert brugt arbejdsgiversidens lønstatistik.
De er inkluderer 17,1% pension lønbegrebet.

--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.