---

<<<<<<
http://jp.dk/meninger/breve/article958151.ece
Af Bo Jeppesen

Når danske skoleelever, som er børn af anden- og
tredjegenerations-indvandrere, efter 10 års skolegang lukkes ud i
samfundet uden at kunne læse og skrive, må udsigten til at blive et
helt menneske i vort samfund fortone sig i horisonten.

Funktionel analfabetisme hos mere end 50 pct. efter 10 års skolegang
hos elever med indvandrerbaggrund er en bombe under det danske
samfundssystem.

Spring til kriminalitet
De unge generationer, der ikke er i stand til at læse en vejledning og
forstå en brugsanvisning, har få fremtidsmuligheder på det danske
arbejdsmarked, og så er det ligegyldigt, om navnet er Kahn eller
Jensen.
Skal de føle sig som hele mennesker - og hvem ønsker ikke det - må de
finde sammen med ligestillede i de funktionelle analfabeters klub,
hvor lediggang og den velkendte daglige kedsomhed fra de 10 års
skolegang er det ideelle springbræt til kriminalitet, narkomani og
militant fundamentalisme hos såvel hr. Kahn som konvertitten Jensen.
Det kræver ikke et højere pædagogisk skoleridt at forstå dette.


Nye koste
Det må være politikernes opgave at stille Undervisningsministeriet til
ansvar for det mangeårige manglende opsyn med verdens dyreste
folkeskole og den middelmådige uddannelse af landets skolelærere på
seminarierne. Med andre ord: nye koste fejer bedst, og der er sandelig
brug for en ordentlig hovedrengøring.

Analfabetismen skaber grobund for social uro, underminerer
velfærdssystemet, medfører overfyldte fængsler og øger i sidste
instans risikoen for en samfundsterror, som vi lykkeligvis hidtil har
været forskånet for her til lands.
<<<<<<<



--
Frihed er retten til at fortælle folk det,
som de ikke ønsker at høre
/George Orwell/

---

"@" wrote:

> Når danske skoleelever, som er børn af anden- og
> tredjegenerations-indvandrere, efter 10 års skolegang lukkes ud i
> samfundet uden at kunne læse og skrive, må udsigten til at blive et
> helt menneske i vort samfund fortone sig i horisonten.

Ved et "helt" menneske forstår du vel en person, der forsørger sig
selv. Inidlertid behøver man ikke at forsørge sig selv i Danmark. Man
kan blive forsørget af det offentlige, nanlig hvis man er af fremmed
oprindelse. Mere besværligt er det, hvsi man er dansk dansker, og.i
modsætning til de fleste dansk-danskere finder folk med oprindelse i
Langtbortistan det ganske naturligt at lade sig forsørget af det
offentlige i Danmark..

> Funktionel analfabetisme hos mere end 50 pct. efter 10 års skolegang
> hos elever med indvandrerbaggrund er en bombe under det danske
> samfundssystem.

Njah, man kan jo godt udføre visse typer af arbejde, selv om man ikke
er så dygtig til at læse og skrive, såsom at malke og fodre køer,
vaske trapper, rengøre containere, sidde ved at samlebånd,osv., men i
praksis kan man i Danmark vist også bare lade sig forsørge af
samfundet. I mange andre lande er det mere besværligt at blive
forsørget af samfundet. Jeg har gjort følgende interessante
iagttagelser blandt burmesere i Thailand:
- de lærer det thailandske sprog i løbet af et par år uden at deltage
i nogen form for undervisning, blot de arbejder i thaisprogede
omivelser. De samler sproget op fra omgivelserne.´
- de forsørger altid sig selv, selv om det i og for sig i første
omgang er dem forbudt, idet de ulovligt er gået over grænsen til
Thailand.
- de er analfabeter med hensyn til det thailandske sprog, idet de
tror, man kal gå i skole forat lære at læse og skrive.
- de udfører det kedelige arbejde, thailænderne ikke selv gider
udføre.
Der er flere hundrede tusinde burmesere i Thailand.

> Spring til kriminalitet
> De unge generationer, der ikke er i stand til at læse en vejledning og
> forstå en brugsanvisning, har få fremtidsmuligheder på det danske
> arbejdsmarked, og så er det ligegyldigt, om navnet er Kahn eller
> Jensen.
> Skal de føle sig som hele mennesker - og hvem ønsker ikke det - må de
> finde sammen med ligestillede i de funktionelle analfabeters klub,
> hvor lediggang og den velkendte daglige kedsomhed fra de 10 års
> skolegang er det ideelle springbræt til kriminalitet, narkomani og
> militant fundamentalisme hos såvel hr. Kahn som konvertitten Jensen.
> Det kræver ikke et højere pædagogisk skoleridt at forstå dette.

En forståelse af forholdet kræver vist snarere, at man ikke har nogen
pædagoguddannelse. Den store gruppe af umulige unge med oprindelse i
Langtbortistan rummer store klientgørelses - og dermed bsekæftigelses-
og indtægtsmuligheder for pædagogerne.

> Nye koste
> Det må være politikernes opgave at stille Undervisningsministeriet til
> ansvar for det mangeårige manglende opsyn med verdens dyreste
> folkeskole

Ja, det er et forbløffende forhold, at man efter at have opfyldt
undervisningspligten på ni år kan forlade folkeskolen uden rigtigt at
kunne læse og skrive. Man må sige, at folkeskolen er en farce
opretholdt på skatteydernes bekostning.

> Analfabetismen skaber grobund for social uro, underminerer
> velfærdssystemet,

Ja, hvis alle de læse- og skriveretarderede skal forsørges af det
offentlige. Sjovt nok kunne så at sige alle læse og skrive, dengang
undervisningspligten kun var på syv år. Måske skulle man overveje at
ndsætte undervisningspligtens varighed.

Bent,

---

"translat" <kongaead@my-deja.com> skrev i meddelelsen
news:1180974307.651093.113640@r19g2000prf.googlegroups.com...
"@" wrote:


Ja, hvis alle de læse- og skriveretarderede skal forsørges af
det
offentlige. Sjovt nok kunne så at sige alle læse og skrive,
dengang
undervisningspligten kun var på syv år. Måske skulle man
overveje at
ndsætte undervisningspligtens varighed.


-nej, det kunne de faktisk ikke - jeg ved ikke hvor du har den
oplysning fra, men den er ikke korrekt. Også tidligere havde man
hvad man kaldte for "læseretarderede" og der blev faktisk
oprettet kurser for lærere til "undervisning af læseretarderede"
som man så smukt kaldte det.

- funktionelle analfabeter kan sagtens læse, men de kan ikke
altid forstå indholdet af hvad de læser - og det kan der være
mange årsager til.

-At du på baggrund af nogle få udtalelser om funktionelle
analfabeter dømmer skolen ude, er typisk for dig og din
generaliserende og skolefjendske holdning til tingene.

-jeg har haft ikke så få thailændere i min undervisning og nogle
af dem var særdeles kvikke, medens mange andre var nogle der
hele tiden skulle til specialundervisning. Men hvordan var det
gået disse, hvis de slet ikke havde været i skole? De ville være
ikke blot "funktionelle analfabeter", men rigtige analfabeter.
Men det er jo det, du ønsker for folk, ikke sandt?

-nej, vi skal ikke nedsætte undervisningspligtens varighed - der
er nemlig ikke den sammenhæng du tror- og heldigvis for det. I
"gamle dage" var det et fåtal af boglige fag, der fandtes i
skolen -i dag er kravene endnu større end i gamle dage.Det
stiller naturligvis større krav til eleverne.

Endelig: du fremturer helt usagligt med at vi har verdens
dyreste folkeskole - det er simpelthen ikke sandt. Og i øvrigt
skal man altid se på præmisserne.

At du bor i diktaturlandet Thailand gør naturligvis at du ønsker
at tækkes magthaverne dér - der kan jo ikke findes andre
forklaringer, vel?

---

translat <kongaead@my-deja.com> wrote:

> Sjovt nok kunne så at sige alle læse og skrive, dengang
> undervisningspligten kun var på syv år. Måske skulle man overveje at
> ndsætte undervisningspligtens varighed.

Nu gik børnene rent faktisk længere i skole med 7 års skolegang, end de
i dag gør med 9 år. Det ugentlige antal undervisningstimer er nemlig
skåret kraftigt ned, bl.a. er der i dag lørdagsfri, noget der først blev
indført i løbet af 60erne. Derudover er lektionerne afkortet.

Og så kommer der lige den ekstra ting. Dengang kunne alle børn dansk,
når de startede i 1. klasse. I dag bor mange i etniske ghettoer, hvor
dansk er et minoritetssprog, som derfor ikke fungerer som legesprog.
Noget der er langt mere afgørende end hjemmets sprog.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" wrote:
I dag bor mange i etniske ghettoer, hvor
> dansk er et minoritetssprog, som derfor ikke fungerer som legesprog.
> Noget der er langt mere afgørende end hjemmets sprog.

Du glemmer, at de såkaldte ghettoer som oftest er befolket med folk fra
mange forskellige lande og sproggrupper, hvorfor netop legesproget som regel
er dansk. Som regel taler børnene bedre dansk end de voksne.

Per V.

--
CEPOS: Concentration of Extraordinarily Preposterous Organized
Self-assertiveness

---

Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" wrote:

> > I dag bor mange i etniske ghettoer, hvor dansk er et minoritetssprog,
> > som derfor ikke fungerer som legesprog. Noget der er langt mere
> > afgørende end hjemmets sprog.
>
> Du glemmer, at de såkaldte ghettoer som oftest er befolket med folk fra
> mange forskellige lande og sproggrupper, hvorfor netop legesproget som regel
> er dansk.

Problemet i skolerne er jo netop, at det ikke er tilfældet.

> Som regel taler børnene bedre dansk end de voksne.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

@ <1@invalid.net> wrote:

> <<<<<<
> http://jp.dk/meninger/breve/article958151.ece
> Af Bo Jeppesen
>
> Når danske skoleelever, som er børn af anden- og
> tredjegenerations-indvandrere, efter 10 års skolegang lukkes ud i
> samfundet uden at kunne læse og skrive, må udsigten til at blive et
> helt menneske i vort samfund fortone sig i horisonten.
>
> Funktionel analfabetisme hos mere end 50 pct. efter 10 års skolegang
> hos elever med indvandrerbaggrund er en bombe under det danske
> samfundssystem.

(snip)

Længe leve den socialdemokratiske folkeskole?

--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

"Arne H. Wilstrup" wrote:
> -nej, det kunne de faktisk ikke - jeg ved ikke hvor du har den
> oplysning fra, men den er ikke korrekt. Også tidligere havde man
> hvad man kaldte for "læseretarderede" og der blev faktisk
> oprettet kurser for lærere til "undervisning af læseretarderede"
> som man så smukt kaldte det.

Ja, der var nogle få procent,, der var ordblinde, stammede el.lign.
Intet at regne sammenlignet med de nuværende tal på elever, der ikke
rigtigt har lært at læse og skrive. Jeg husker, at jeg var dybt
imponeret over min morfars skolekundskaber. Og han havde kun gået i en
simpel landsbyskole. Jeg gik i en stor kommuneskole.

> - funktionelle analfabeter kan sagtens læse, men de kan ikke
> altid forstå indholdet af hvad de læser - og det kan der være
> mange årsager til.

Næh, "funktionel analfabet" er en betagnelse, man har opfundet i
uddanelsesetablissementet, fordi det er for pinligt for
etablissementets interessenter at skulle indrømme ligeud, at der er
skoleelever, der er analfabeter efter at have opfyldt
undervisningspligten på ni år.

> -jeg har haft ikke så få thailændere i min undervisning og nogle
> af dem var særdeles kvikke, medens mange andre var nogle der
> hele tiden skulle til specialundervisning.

Det siger mig ikke rigtigt noget, fordi jeg ikke får oplyst, hvonår de
var født, hvornår de kom til Danmark, og om de er børn af blandede
ægteskaber.

> Men hvordan var det
> gået disse, hvis de slet ikke havde været i skole? De ville være
> ikke blot "funktionelle analfabeter", men rigtige analfabeter.
> Men det er jo det, du ønsker for folk, ikke sandt?

Jo, ikke sandt. Det er mig en stpr gåde, hvordan nogen kan undgå at
lære at læse og skrive efter at have opfuldt en undervisningspligt på
ni år. Folkeskolen må være et tomgangsforetagende, hvor man kan gå og
gå i skole uden at lære noget. Eleverne bliver tilsyneladende frataget
lysten til at lære noget.

Det thailandske skrivesystem er ca. 10 gange så kompliceret som det
danske, men thailandske skolebørn mestrer det gerne. Thailand er
faktisk det land i Sydøstasien, hvor analfabetismen er mindst. Man ser
ofte ældre søskende underviseybgre søskende i at læe og skive foran
hjemmet.

> -nej, vi skal ikke nedsætte undervisningspligtens varighed - der
> er nemlig ikke den sammenhæng du tror- og heldigvis for det.

Det ville da være meget heldigt (altså for alle andre end
skolelærerne), hvis man kunne effektivisere indlæringen ved at
begrænse undervisningspligtens varighed.

> I
> "gamle dage" var det et fåtal af boglige fag, der fandtes i
> skolen -i dag er kravene endnu større end i gamle dage.Det
> stiller naturligvis større krav til eleverne.

Mit indtryk er, at jo længere børnene går i skole, jo mere retarderede
og initiativløse bliver de..De udvikler ikke deres viden og
færdigheder i takt med at de bliveræ ældre. Hvis de lærer noget, har
de glemt det dagen efter. Det interesserer dem ikke. Folkeskolen har
karakter af noget, der bare skal overstås.

> Endelig: du fremturer helt usagligt med at vi har verdens
> dyreste folkeskole - det er simpelthen ikke sandt.

Næh, det var nu ikke mig denne gang, men jeg tror gerne på det.

>
> At du bor i diktaturlandet Thailand gør naturligvis at du ønsker
> at tækkes magthaverne dér - der kan jo ikke findes andre
> forklaringer, vel?

Forklaringer på hvad? Det er nyt for mig, at jeg forsøger at tækkes
magthaverne i Thailand. Hvilke magthavere for resten? De gamle (dem
før 17. september 2006) eller de nye?

Bent

---

translat <kongaead@my-deja.com> wrote:

> "Arne H. Wilstrup" wrote:

> > - funktionelle analfabeter kan sagtens læse, men de kan ikke
> > altid forstå indholdet af hvad de læser - og det kan der være
> > mange årsager til.

> Næh, "funktionel analfabet" er en betagnelse, man har opfundet i
> uddanelsesetablissementet, fordi det er for pinligt for
> etablissementets interessenter at skulle indrømme ligeud, at der er
> skoleelever, der er analfabeter efter at have opfyldt
> undervisningspligten på ni år.

Som Arne siger, så kan de sagtens læse, omend med besvær, og de skal nok
i høj grad stave sig gennem ordene. Forståelsen er dog så dårlig, at de
/i praksis/ fungerer som analfabet.

Og du kan ikke bare sige at der er tale om en eufemisme for egentlig
analfabetisme, da de to begreber er defineret forskelligt.

Og lad mig så citere SDEs artikel:

=

Funktionel analfabetisme er læse- og stavevanskeligheder, som gør det
vanskeligt for voksne at deltage fuldt ud i samfunds- og arbejdsliv og
at udnytte egne evner.

Modsat analfabetisme taler man oftest om funktionel analfabetisme i
industrialiserede lande med almen undervisningspligt, men med betydelige
krav til læse- og stavefærdighed. Som mindstemål for funktionelle
færdigheder sætter man i de nordiske lande som regel læse- og
stavefærdigheder svarende til gennemsnittet i 4. eller 6. klasse. Men
mange unge og voksne stilles dog over for væsentlig større krav i fx
uddannelse og erhverv.

I 1990 havde ca. 12% af voksne danskere vanskeligheder med mindst
halvdelen af udbredte tekstgenrer: avisartikel, oplysende pjece, bykort,
pristabel og postblanket. De dårlige læsere var især ældre med kort
skolegang, uden uddannelse og uden læsekrævende erhverv. Der var ca.
fire gange så mange dårlige læsere blandt voksne uden lønnet arbejde som
blandt voksne med lønnet arbejde.
=

- Og børn omkring 5. klasse kan altså godt læse, nogle bedre end andre,
men som regel ikke lige så godt som os, der er gået ud af skolen med en
studentereksamen. Jeg er dog i 4. klasse stødt ind i to børn, en dreng
og en pige, der på engelsk læste lige så godt som sproglige 3g-elever,
og naturligvis har de også kunnet læse flydende på dansk.

Naturligvis deltog de så ikke i engelsk-undervisningen, men sad med hver
deres børne-phantasy billigbog og læste i den i stedet for. Sproglig
sværhedsgrad nok som Harry Potter-bøgerne, der også hos 3g'ere kræver
brug af ordbog.

De havde begge gået på international skole i udlandet ... og var i
øvrigt også hvad jeg kaldte 'super-intelligente' børn.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" wrote:
> translat <kongaead@my-deja.com> wrote:
>
>> "Arne H. Wilstrup" wrote:
>
>>> - funktionelle analfabeter kan sagtens læse, men de kan ikke
>>> altid forstå indholdet af hvad de læser - og det kan der være
>>> mange årsager til.
>
>> Næh, "funktionel analfabet" er en betagnelse, man har opfundet i
>> uddanelsesetablissementet, fordi det er for pinligt for
>> etablissementets interessenter at skulle indrømme ligeud, at der er
>> skoleelever, der er analfabeter efter at have opfyldt
>> undervisningspligten på ni år.
>
> Som Arne siger, så kan de sagtens læse, omend med besvær, og de skal
> nok i høj grad stave sig gennem ordene. Forståelsen er dog så dårlig,
> at de /i praksis/ fungerer som analfabet.
>
> Og du kan ikke bare sige at der er tale om en eufemisme for egentlig
> analfabetisme, da de to begreber er defineret forskelligt.
>

Glem ikke (men den faktraresistente Bent er sdikkert ligeglad, bare han kan
svine folkeskolen til) at næsten alt arbejde i dag kræver en lant højere
grad af læse- og stavefærdighed i dag end for blot 30-40 år siden. Der har
uden tvivl været masser af funktionelle analfabeter, da jeg var ung, men
dengang var der også masser af jobs, de kunne bestride, og derfor blev det
aldrig for alvor et problem for dem - eller for samfundet, og de blev
således heller ikke registreret. I dag kan man jo dårligt betjene en
fejemaskine uden at bruge en computer.

Per V.

--
CEPOS: Concentration of Extraordinarily Preposterous Organized
Self-assertiveness

---

Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" wrote:
> > translat <kongaead@my-deja.com> wrote:
> >
> >> "Arne H. Wilstrup" wrote:
> >
> >>> - funktionelle analfabeter kan sagtens læse, men de kan ikke
> >>> altid forstå indholdet af hvad de læser - og det kan der være
> >>> mange årsager til.
> >
> >> Næh, "funktionel analfabet" er en betagnelse, man har opfundet i
> >> uddanelsesetablissementet, fordi det er for pinligt for
> >> etablissementets interessenter at skulle indrømme ligeud, at der er
> >> skoleelever, der er analfabeter efter at have opfyldt
> >> undervisningspligten på ni år.
> >
> > Som Arne siger, så kan de sagtens læse, omend med besvær, og de skal
> > nok i høj grad stave sig gennem ordene. Forståelsen er dog så dårlig,
> > at de /i praksis/ fungerer som analfabet.
> >
> > Og du kan ikke bare sige at der er tale om en eufemisme for egentlig
> > analfabetisme, da de to begreber er defineret forskelligt.
>
> Glem ikke (men den faktraresistente Bent er sdikkert ligeglad, bare han kan
> svine folkeskolen til) at næsten alt arbejde i dag kræver en lant højere
> grad af læse- og stavefærdighed i dag end for blot 30-40 år siden. Der har
> uden tvivl været masser af funktionelle analfabeter, da jeg var ung, men
> dengang var der også masser af jobs, de kunne bestride, og derfor blev det
> aldrig for alvor et problem for dem - eller for samfundet, og de blev
> således heller ikke registreret. I dag kan man jo dårligt betjene en
> fejemaskine uden at bruge en computer.

Vi er enige.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"translat" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse news:1181014273.060669.36360@r19g2000prf.googlegroups.com...

Ja, der var nogle få procent,, der var ordblinde, stammede el.lign.
Intet at regne sammenlignet med de nuværende tal på elever, der ikke
rigtigt har lært at læse og skrive. Jeg husker, at jeg var dybt
imponeret over min morfars skolekundskaber. Og han havde kun gået i en
simpel landsbyskole. Jeg gik i en stor kommuneskole.


*******************************

Det var jo også før, man fik de "moderne" læsebøger, hvis eneste formål var at skrabe guld ind til den klaphat, der "forbedrede" systemet. Mads - Mette--

Ole Bole og hanebogen var uovertrufne.

Børnene var nødt til at være reelt ordblinde, for at undgå at lære at læse.

Noget tilsvarende skete med matematikken.
"mængdelære".
Næsten lige så skadelig, som lommeregneren.

MVH
Egon

---

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:

> Noget tilsvarende skete med matematikken.
> "mængdelære".
> Næsten lige så skadelig, som lommeregneren.

Mængdelæren er forlængst igen forsvundet fra folkeskolen. Jeg tvivler på
at det stadig findes i gymnasieskolen i noget rimeligt omfang - da jeg
gik der, dannede det basis for hele lærebogssystemet, Kristensen &
Rindung.

En humoristisk tilgang til problemet kan ses her:

<http://www.math.ku.dk/famos/arkiv/9-1/node7.html>
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" wrote:
> Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:
>
>> Noget tilsvarende skete med matematikken.
>> "mængdelære".
>> Næsten lige så skadelig, som lommeregneren.
>
> Mængdelæren er forlængst igen forsvundet fra folkeskolen. Jeg tvivler
> på at det stadig findes i gymnasieskolen i noget rimeligt omfang - da
> jeg gik der, dannede det basis for hele lærebogssystemet, Kristensen &
> Rindung.
>
> En humoristisk tilgang til problemet kan ses her:
>
> <http://www.math.ku.dk/famos/arkiv/9-1/node7.html>
Lyt også til Tom Lehrers sang "New Math":

http://members.aol.com/quentncree/lehrer/newmath.htm

Per V.

--
CEPOS: Concentration of Extraordinarily Preposterous Organized
Self-assertiveness

---

Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:

> Lyt også til Tom Lehrers sang "New Math":
>
> http://members.aol.com/quentncree/lehrer/newmath.htm

»Sorry, We Can't Find That Page« ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" wrote:
> Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:
>
>> Lyt også til Tom Lehrers sang "New Math":
>>
>> http://members.aol.com/quentncree/lehrer/newmath.htm
>
> »Sorry, We Can't Find That Page« ...

Så prøv at google på "Tom Lehrer" + "New Math" - Så kommer du til en side
med alle hans tekster, hvorefter du klikker på "New Math." Og husk at læse
introduktionen med, det er den halve fornøjelse.

Godt, man gik i skole, før det blev opfundet!

Per V.


--
CEPOS: Concentration of Extraordinarily Preposterous Organized
Self-assertiveness

---

Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" wrote:
> > Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:
> >
> >> Lyt også til Tom Lehrers sang "New Math":
> >>
> >> http://members.aol.com/quentncree/lehrer/newmath.htm
> >
> > »Sorry, We Can't Find That Page« ...
>
> Så prøv at google på "Tom Lehrer" + "New Math" - Så kommer du til en side
> med alle hans tekster, hvorefter du klikker på "New Math." Og husk at læse
> introduktionen med, det er den halve fornøjelse.
>
> Godt, man gik i skole, før det blev opfundet!

<http://www.youtube.com/watch?v=SXx2VVSWDMo>

Nogle regnestykker, en del løst forkert ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Vadmand" wrote:

> Du glemmer, at de såkaldte ghettoer som oftest er befolket med folk fra
> mange forskellige lande og sproggrupper, hvorfor netop legesproget som regel
> er dansk. Som regel taler børnene bedre dansk end de voksne.

Endelig en fornuftig bemærkning fra Per Vadmand. Ja, der er værd at
huske på, at der kan være flere forskellige grupper af fremmede, som
taler flere helt forskellige sprog. De vigtigste er gerne tyrkisk,
urdu, arabisk, farsi og serbokroatisk.

Børn leger på det sprog, som flest af dem kan bedst. Måske er det
dansk i nogle tilfælde.

Hvis børneneer bedre til dansk end forældrene, som hele tiden har
kunnet deres modersmål, må dette betyde, at modersmålsbeherskelse ikke
har den styore betydning for tilegnelsen af dansk.

Bent

---

"Per Vadmand" wrote:
> Glem ikke (men den faktraresistente Bent er sdikkert ligeglad, bare han kan
> svine folkeskolen til)

Nå, hvis man påpeger, at den højtbetalte folkeskole ikke fuldfører sin
opgave, så sviner man folkeskolen til. Hvis en privat virkomhed
leverer dårligt arbejde, må man gerne kritisere den, men folkeskolen,
som får sine pengegennem udpantning af skatteyderne, må man ikk
kritisere. (Og lad os her slippe for bemærkningen om, at jeg ikke
betaler skat i Danmark.)

> at næsten alt arbejde i dag kræver en lant højere
> grad af læse- og stavefærdighed i dag end for blot 30-40 år siden.

> Der har
> uden tvivl været masser af funktionelle analfabeter, da jeg var ung,

Hov, hov, nu sviner du folkeskolen til!

> men
> dengang var der også masser af jobs, de kunne bestride, og derfor blev det
> aldrig for alvor et problem for dem - eller for samfundet, og de blev
> således heller ikke registreret. I dag kan man jo dårligt betjene en
> fejemaskine uden at bruge en computer.

En mængde arbejdsopgaver er blevet simplere på grund af den tekniske
udvikling, således at kravene i dag er meget mindre. Jeg gad ikke lære
den store tabel i skolen. Årsagen hertil var den, at vi var tvunget
til det. Man havde dengang brug for at kunne den inden for handel og
vandel. Da jeg efter løsladelsen var parat til at lære den og meget
andet fra Østergaards regnebog, var den elektroniske lommeregner
kommet, og det blev nogenlunde irrelevant at kunne den store tabel.

Den elektroniske lommeregner gjorde også, at jeg pludselig blev i
stand til at foretage en mængde tekniske beregninger ret smertefrit.

Senere kom computeren og regnearket, og man slap for at se sine egne
kragetæer og kunne lave nogle flotte opstillinger på et øjeblik. Jeg
har nydt at lave payment-opgørelser for entreprenørarbejde på
computer. Det var enormt træls og arbejdskrævende før computerens
fremkomst.

Lageroptælling i forretninger o.lign. er også en smal sag nu, hvor man
har digital organizers.

Rentesregning i banken er ganske ligetil nu med finansielle
lommeregnere.

Bent

---

"translat" <kongaead@my-deja.com> skrev i meddelelsen
news:1181277069.560597.18460@i13g2000prf.googlegroups.com...
"Per Vadmand" wrote:
> Glem ikke (men den faktraresistente Bent er sdikkert ligeglad,
> bare han kan
> svine folkeskolen til)

Nå, hvis man påpeger, at den højtbetalte folkeskole ikke
fuldfører sin
opgave, så sviner man folkeskolen til.

-1. den er ikke "højtbetalt" -tværtimod
-2.du sviner folkeskolen til gang på gang og det har intet med
penge at gøre. Folkeskolen udfører naturligvis sit arbejde - at
så -mange kommer fint igennem den tyder ikke på at den ikke
udfører sit arbejde. Men du er som en pessimist, man stiller
over for en schweizerost : du ser kun hullerne.

Hvis en privat virkomhed
leverer dårligt arbejde, må man gerne kritisere den, men
folkeskolen,
som får sine pengegennem udpantning af skatteyderne, må man ikk
kritisere.

-En privat virksomhed? hvilken? hvis en medarbejder i en privat
virksomhed kritiserer den, så bliver han/hun fyret.

-Folkeskolen får ikke sine penge gennem "udpantning" af
skatteyderne, men som følge af grundlovens bestemmelser.
Udpantning er en foranstatning mod folk der ikke betaler det, de
skal. I Danmark skal man betale skat, selvom mange nødigt vil.
Det er ikke udpantning, men en nødvendighed for at man kan komme
på hospitaler, få veje etc. Man betaler vel også skat i Thailand
eller er alt overladt til private virksomheder?


(Og lad os her slippe for bemærkningen om, at jeg ikke
betaler skat i Danmark.)

-Nej! Du betaler ikke skat i Danmark!

> at næsten alt arbejde i dag kræver en lant højere
> grad af læse- og stavefærdighed i dag end for blot 30-40 år
> siden.

> Der har
> uden tvivl været masser af funktionelle analfabeter, da jeg
> var ung,

Hov, hov, nu sviner du folkeskolen til!

-vås! han konstaterer fakta - du kommer ikke med fakta, men
leverer det ene angreb efter det andet på lærerne, på
folkeskolen og på eleverne uden at have den mindste viden om
hvad der egentlig foregår. At nogle ikke kan læse og derfor ikke
lever op til dit succeskriterium om at det hele skal fungere 100
procent, er useriøst og når du så angiver at nogle relative få
(men dog for mange - det bør kunne gøres bedre) ikke kan læse
ordentligt, så bliver det til en generaliserende svada om at
"folkeskolen ikke gør deres arbejde" og at "det er en
skatteyderudpantning" etc.

> men
> dengang var der også masser af jobs, de kunne bestride, og
> derfor blev det
> aldrig for alvor et problem for dem - eller for samfundet, og
> de blev
> således heller ikke registreret. I dag kan man jo dårligt
> betjene en
> fejemaskine uden at bruge en computer.

-En mængde arbejdsopgaver er blevet simplere på grund af den
tekniske
udvikling, således at kravene i dag er meget mindre.

sikke da noget vås! igen udtaler du dig om ting, du ikke har det
fjerneste forstand på. En rengøringsassistent skal fx have viden
om de forskellige kemikalier og deres anvendelse, vide hvordan
de skal beskytte sig selv o.m.a.
Man kan ikke køre kran uden at have viden om læssemængde,
arbejdsmiljø etc. Computerviden er også blevet et "must" - i
gamle dage var der ikke computere for hvermand. Blot nogle
eksempler.


Jeg gad ikke lære
den store tabel i skolen.

-nej, du gad i det hele taget ikke at lære noget.

Årsagen hertil var den, at vi var tvunget
til det.


- nej, årsagen var at du ikke kunne.

Man havde dengang brug for at kunne den inden for handel og
vandel. Da jeg efter løsladelsen var parat til at lære den og
meget
andet fra Østergaards regnebog, var den elektroniske lommeregner
kommet, og det blev nogenlunde irrelevant at kunne den store
tabel.

-javist - det viser jo også at udviklingen er gået fremad og
ikke stået i stampe.

Den elektroniske lommeregner gjorde også, at jeg pludselig blev
i
stand til at foretage en mængde tekniske beregninger ret
smertefrit.

-folkeskolens matematikundervisning lægger ikke op til at man
skal lave tabeller eller beregninger for beregningernes skyld,
men at man skal forstå matematikken.

Senere kom computeren og regnearket, og man slap for at se sine
egne
kragetæer og kunne lave nogle flotte opstillinger på et øjeblik.

-det kræver stadig at man tilegner sig hvordan!

Jeg
har nydt at lave payment-opgørelser for entreprenørarbejde på
computer. Det var enormt træls og arbejdskrævende før
computerens
fremkomst.

-og det viser igen fordelen ved at man har mulighed for at lære
noget, fx i folkeskolen. De anvender også computere.

Lageroptælling i forretninger o.lign. er også en smal sag nu,
hvor man
har digital organizers.

-også det kan man ikke uden videre - det kræver uddannelse,
undervisning, viden.

Rentesregning i banken er ganske ligetil nu med finansielle
lommeregnere.

- ikke uden at du er blevet instrueret i det på den ene eller
anden måde.

Du kommer ikke uden om at det er vigtigt at gå i skole. Det
betyder ikke at man ikke også kan lære ad anden vej, men skolens
opgave er at formidler kundskaber på en mere struktureret facon,
og det er den god til.

---

translat <kongaead@my-deja.com> wrote:

> "Per Vadmand" wrote:
> > Glem ikke (men den faktraresistente Bent er sdikkert ligeglad, bare han kan
> > svine folkeskolen til)
>
> Nå, hvis man påpeger, at den højtbetalte folkeskole ikke fuldfører sin
> opgave, så sviner man folkeskolen til. Hvis en privat virkomhed
> leverer dårligt arbejde, må man gerne kritisere den, men folkeskolen,
> som får sine pengegennem udpantning af skatteyderne, må man ikk
> kritisere.

Nu har vi jo altså den folkeskole, som de folkevalgte vil have ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk