Hej Carsten
Jeg har læst din artikel og synes den er mægtig god. Jeg tror du har ret i,
at man skal omgås de sociale myndigheder med en vis omtanke, men jeg tror
også, at mange mennesker på baggrund af vandrehistorier, betragter de
sociale myndigheder som en potentiel trussel (som du også selv beskriver).
Jeg har selv både gode og dårlige erfaringer med de sociale myndigheder. De
dårlige stammer fra da jeg som 15-årig selv henvendte mig, fordi jeg har
været udsat for incest fra min biologiske far fra jeg var ca. 5 år. Da jeg
var 15, var jeg tæt på at tage mit eget liv flere gange, og da jeg i et
desparat øjeblik ringede til børnetelefonen, bad de mig henvende mig til
socialforvaltningen i min kommune. Det gjorde jeg så, men oplevede kun et
meget sløvt respons fra deres side. Da jeg endelig kom til møde hos dem, sad
de 2 "mand høj" for, som de udtrykte det: "så kan vi bedre huske hvad du har
sagt". Hele situationen og stemningen gjorde, at jeg straks følte, at det
var mig, der var på anklagebænken, og da min far i mellemtiden havde lokket
ud af mig, at jeg havde forsøgt at kontakte de sociale myndigheder, truede
han mig med familiens undergang, hvis jeg fortalte noget som helst om, hvad
der var foregået. Derfor løj jeg. Da de nogle dage senere kom uanmeldt og
hentede i skolen for at køre mig til "afhøring" på politistationen, forblev
jeg bare lukket som en østers. Min far havde jo ret, at disse mennesker ikke
ville mig noget godt.
Efter denne traumatiske episode holdt incesten dog op, og 7 år efter havde
jeg fået hele min barndom så meget på afstand, at jeg kunne begynde at tale
om det med en psykolog. Det har været endnu en hård krise at komme igennem,
da jeg skulle bearbejde min traumatiske barndom, men jeg har heldigvis haft
alletiders mand ved min side.
Den gode oplevelse var sidste år, da jeg var højgravid og havde sagt ja-tak
til et indledende besøg fra sundhedsplejersken. Hun fortalte
indledningsvist, at hun bl.a var der for at hjælpe mig med evt. problemer
der kunne opstå i forbindelse med omsorgen for mit kommende barn. I samme
sætning gjorde hun dog opmærksom på, at hun også havde en "social kasket på"
og havde anmeldelsespligt, hvis hun observerede noget mistænkeligt. Hun
spurgte bl.a., om der var noget i min eller min mands opvækst eller
familieforhold, der gjorde os til en risiko-familie. Jeg valgte at være
ærlig og fortælle om min barndom og de seksuelle overgreb, jeg har været ude
for. Hun svarede, at vi afgjort var en risiko-gruppe, men at det ikke
nødvendigvis betød, at jeg ikke kunne finde ud af at give mit barn en god
opvækst. Hun sagde også, at hun fornemmede, at jeg virkede meget afklaret
med min barndom, og hun ikke på nuværende tidspunkt følte, at der var noget
at være bekymret for.
I de efterfølgende måneder efter min datters fødsel, havde vi et utrolig
godt samarbejde. Hun var her lidt oftere end normalt, men var utrolig god
til at komme med støttende råd, og samtidig være afventende for at se, om
jeg selv kunne håndtere mit barn. Ved 3½-måneders besøget erklærede hun, at
hun ikke længere betragtede os som en risiko-familie, og at vi skulle gå
tilbage til den normale besøgsfrekvens, men at jeg altid kunne få ekstra
besøg, hvis jeg følte behov for det. Jeg ved godt, at jeg med den opvækst
jeg har fået, ikke har de bedste forudsætninger for at kunne læse mit barns
signaler og give det en tryg og kærlig opdragelse. Men netop fordi jeg har
gennemlevet en masse, og ved at det med børn er svært, gør jeg mig virkelig
umage. Jeg synes også jeg er blevet præmieret med alletiders pige, som jeg
bare elsker overalt på jorden, og jeg vil betale med mit liv for, at hun
skal have en god, tryg og kærlig opvækst
Det var bare mit besyv...
Kærlig hilsen
Susan
De 2 oplevelser er fra 2 forskellige kommuner.
"Carsten Agger" <agger@post8.tele.dk> wrote in message
news:3b504f76$0$280$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> >Det er forståelig, at forældre reagerer med
> >vrede, når de oplever at de søgte hjælp på forvaltningen,
> og så oplever at forvaltningen "tager over" med tvangsforanstaltninger
> >i forhold til f.eks. børn.
> >
> >> Men hvordan skal en familie så forholde sig, hvis den frivilligt
> >> eller ufrivilligt kommer i kontakt med de sociale myndigheder?
> >
> >Jeg mener, at det stadigvæk er vigtig at forældre er åbne og ærlige i
deres
> kontakt med
> >forvaltningen. Dersom man ikke syntes at det er korrekt, hvad der skrives
i
> journalen, så har
> >man mulighed for selv at skrive et referat af mødet og bede om at få det
> langt ind som en del
> >af journalen. Men det kræver et overskud som mange forældre ofte ikke
har,
> når de står med i det svære.
> >
> >Forældre kan hente råd og støtte hos
www.fbu.dk
>
>
> Ja, åbne & ærlige på den ene side - men vagtsomme og ikke blindt
> tillidsfulde på den
> anden. Hvad mener du så om den slags "vagtsomt samarbejde", jeg opfordrer
> til i
> artiklen?
> (
http://www.faklen.dk/dk/faklen/20/social.shtml )
>
> mange hilsener
>
> Carsten Agger
>
>
>