/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Hvor kraftigt fortøjningsreb i A-havn?
Fra : claus b. p.


Dato : 01-08-07 10:57

Jeg vil gerne have skiftet mine fortøjningsreb, men er i tvivl om hvilken
dimension jeg bør bruge. Jeg skal jo ikke hænge båden op i rebene, så det
virker lidt overkill at bruge noget der kan bære hele bådens vægt, eller?
Er der en tommelfingerregel man kan bruge?

Bådene ligger side ved side, fortøjet til bro og 2 pæle, og det er en
motorbåd på ca. 6 ton.

Mvh. Claus



 
 
Jan Rasmussen (01-08-2007)
Kommentar
Fra : Jan Rasmussen


Dato : 01-08-07 12:55

Hej

Anvendt dimensionering af fortøjningstrosser af Polypropylen
(forsikringskrav):

Både op til 2,0 ton: 12 m/m

Både op til 2,8 ton: 14 m/m

Både op til 3,5 ton: 16 m/m

Både op til 4,5 ton: 18 m/m

Både op til 5,4 ton: 20 m/m

Både op til 6,5 ton: 22 m/m o.s.v.



Læs mere her side 21

http://www.nibe-sejlklub.dk/index.php?download=2004_3.pdf



Mvh

JR



--------------------------------------------------------------------------------

Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 25304 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.



Ukendt (01-08-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 01-08-07 21:47

Det må være tommelfingerreglen om at brudstyrken på fortøjningerne skal være
den samme som bådens vægt.

Jeg mener det er overdrevet, men "better safe than sorry".

Der står ikke noget i kine forsikringsbetingelser om dette.

Bjarke


"Jan Rasmussen" <jr@***FJERN***vejen-net.dk> wrote in message
news:46b07496$0$4170$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> Hej
>
> Anvendt dimensionering af fortøjningstrosser af Polypropylen
> (forsikringskrav):
>
> Både op til 2,0 ton: 12 m/m
>
> Både op til 2,8 ton: 14 m/m
>
> Både op til 3,5 ton: 16 m/m
>
> Både op til 4,5 ton: 18 m/m
>
> Både op til 5,4 ton: 20 m/m
>
> Både op til 6,5 ton: 22 m/m o.s.v.
>
>
>
> Læs mere her side 21
>
> http://www.nibe-sejlklub.dk/index.php?download=2004_3.pdf
>
>
>
> Mvh
>
> JR
>
>
>
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
> Den har indtil videre sparet mig for at få 25304 spam-mails
> Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
> Hent en gratis SPAMfighter her.
>
>


claus b. p. (02-08-2007)
Kommentar
Fra : claus b. p.


Dato : 02-08-07 09:03


"Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> wrote in
message news:46b0f12d$0$21927$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Det må være tommelfingerreglen om at brudstyrken på fortøjningerne skal
> være den samme som bådens vægt.
>
> "Jan Rasmussen" <jr@***FJERN***vejen-net.dk> wrote in message
> news:46b07496$0$4170$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
>> Hej
>>
>> Anvendt dimensionering af fortøjningstrosser af Polypropylen
>> (forsikringskrav):
>>
>> Både op til 2,0 ton: 12 m/m
>>
>> Både op til 2,8 ton: 14 m/m
>>
>> Både op til 3,5 ton: 16 m/m
>>
>> Både op til 4,5 ton: 18 m/m
>>
>> Både op til 5,4 ton: 20 m/m
>>
>> Både op til 6,5 ton: 22 m/m o.s.v.
>>
Det sætte jo tingene på plads, for hvis forsikringsselskaberne bruger disse
retningslinier vil det jo kunne give problemer ikke at følge dem. Tak for
hjælpen.

Mvh. Claus



HA (02-08-2007)
Kommentar
Fra : HA


Dato : 02-08-07 13:28

>>>
>>> Både op til 5,4 ton: 20 m/m
>>>
>>> Både op til 6,5 ton: 22 m/m o.s.v.
>>>
> Det sætte jo tingene på plads, for hvis forsikringsselskaberne bruger
> disse retningslinier vil det jo kunne give problemer ikke at følge dem.
> Tak for hjælpen.


Der er stor forskel på tovvært..

20 mm Polypropylen Brudstyrke ca 5600 kg

16 mm Polyester Syperior Brudstyrke ca. 5300 kg


mvh

Henning A



Harding E. Larsen (03-08-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 03-08-07 10:26

Hej Claus,

I de forskellige havnereglementer findes der ofte en mere
specifik beskrivelse af de lokale krav til fortøjning i havnen.
De kan variere en del og er ofte lavet med baggrund i lokale
forhold.
Findes der ikke en omtale/krav i det lokale havnereglement så
kan man hos forsikringsselskaberne købe/få en lille pjece der
heder: Fortøjningstips – en instruktionsbog udarbejdet i
samarbejde med Foreningen af Danske Søassurandører)

Angivelse af min. tov dimension i forhold til båden, vægt og
størrelse er størrelser som ligger til grundlag for
dimmensioneringsanvisningen.

Det kan godt være at nogen har lavet tommelfinger regler i
forhold til brudstyrke. Dette er ikke en relevant fremgangsmåde.
Max. arbejdsbelastning havde været bedre.
Der skal tages hensyn til det daglige slid og nedbrydning på
tovværket.
Man bør også anvende det rigtige tovværksmateriale. De
forskellige typer er udviklet til forskellige formål i.h.t.
flere forskellige krav til tovværket.
Polyamid (nylon, perlon m.m.) besidder meget stor elasticitet og
stor styrke. De er velegnet til anker- og bugsertrosser, men
uegnet til løbende rigning.
Polyester /terylene, trevira, dacron m.m.) Polyester anvendes
bl.a. til fald samt skøder.
Polypropylen (multiflex m.m.) har så lille vægt at det kan
flyde, men styrken er mindre end nylon og polyester. Det
anvendes til fortøjninger, kasteliner, stropper o. lign.
Det er tillige hensigtsmæssigt at anvende store dimmensioner for
at undgå at tovværket sanser.

Endelig er der også regler om afjedringer, indhalerliner,
krydsning af hækfortøjninger og fenderstørrelser og antal der
hører med til fortøjningen af båden.

Mvh/Harding

claus b. p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>Jeg vil gerne have skiftet mine
>fortøjningsreb, men er i tvivl om hvilken
>dimension jeg bør bruge. Jeg skal jo
>ikke hænge båden op i rebene, så det
>virker lidt overkill at bruge noget
>der kan bære hele bådens vægt, eller?
>Er der en tommelfingerregel man kan bruge?
>
>Bådene ligger side ved side,
>fortøjet til bro og 2 pæle, og det er en
>motorbåd på ca. 6 ton.
>
>Mvh. Claus


claus b. p. (03-08-2007)
Kommentar
Fra : claus b. p.


Dato : 03-08-07 23:41


"Harding E. Larsen (slet AOHRM)" <harding@AOHRMlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:11861334880.896796977835859@dtext.news.tele.dk...
Hej Harding.

>
> I de forskellige havnereglementer findes der ofte en mere
> specifik beskrivelse af de lokale krav til fortøjning i havnen.
> De kan variere en del og er ofte lavet med baggrund i lokale
> forhold.
>
Således også i min havn, blot havde jeg ikke fundet de relevante oplysninger
om tovværkets dimensioner nogen steder.
Det er nemt nok at finde oplysninger om brudstyrke på diverse tovværk, men
at omsætte det til hvilken styrke man skal bruge på en båd af en given
størrelse, fandt jeg altså ikke. Min logik siger mig at det er strøm- og
vindkræfter der påvirker fortøjningerne, og derfor burde man dimensionere
efter det. Man hænger jo ikke båden lodret op i en fortøjning. Men uanset
dette, så må det være fornuftigt at bruge de dimensioner
forsikringsselskaberne anbefaler, for ellers er man på r... hvis der sker
noget i et stormvejr.

De øvrige ting du nævner har jeg rimelig styr på.

Tak for info.

Mvh. Claus



Harding E. Larsen (09-08-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 09-08-07 12:42

Hej Claus,

Ja udtrykket for brudstyrke giver ikke nogen mening i denne
sammenhæng. Arbejdsbelastningen er det man skal regne med og
tillagt værdier for slidtage.
Det er rigtigt at de belastninger man normalt skal tage i
betragtning hidrører fra vind og strøm.
Desuden er der også en noget uforudset belastning som mange
sejlere ikke ser og tager med, det er vandstandsændringen.
Vi har i Kastrup en forskel på op til lidt over 1,5 meter. I
efterårsstormene helt op til 1,7 meter.
Ligger man på en kort plads og/eller med korte fortøjninger til
bro og pæle så optræder yderligere en stor belastning fra båden
der enten hænger i fortøjningerne eller ved højvande rykker
kraftigt opad i båden og belaster fortøjningerne.
Prøv f.eks. at lave en målfast tegning, hvor båden ses fra siden
ved hhv. lavvande, middelvandstand og max højvande. Indtegn
fortøjningerne til pæle og bro.
Fortøjningerne skal være så lange at de kan følge hele
cirkelslaget for bådens bevægelser men placeringen af båden
(fortøjningernes længder) skal være således at båden ikke støder
ind i broen.
Normalt placeres fortøjningerne på pælene højest muligt. Det
bevirker at båden trækkes udad ved lavvande og ved højvande
bliver de vandrette og forfortøjningerne vil pege nedad mod
broen. Bådens stævn skal gå fri af broen og skal gå over og ind
broen.
Ved middelvandstand går pælefortøjningerne nedad mod båden, der
dermed holdes ude fra broen; men ikke mere end at ombordstigning
kan ske uden for stort skræv i bukserne.
Hermed bliver belastningen af fortøjningerne ret lille og
fortøjningernes levetid bliver relativ lang.

M.h.t. forsikringsselskabsreglerne, nævnes her også at om båden
ligger i vandet vinteren over, så skal der være dobbelt
fortøjning og man skal føre hyppige tilsyn med båden.
Endelig skal pullerterne og deres fastgørelse være rigtigt
dimmensioneret således at de ikke rykkes af båden.

Mvh/Harding

claus b. p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>
>"Harding E. Larsen (slet AOHRM)"
><harding@AOHRMlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>message
>news:11861334880.896796977835859@dtext
>.news.tele.dk...
>Hej Harding.
>
>>
>> I de forskellige havnereglementer
>>findes der ofte en mere
>> specifik beskrivelse af de lokale
>>krav til fortøjning i havnen.
>> De kan variere en del og er ofte
>>lavet med baggrund i lokale
>> forhold.
>>
>Således også i min havn, blot havde
>jeg ikke fundet de relevante oplysninger
>om tovværkets dimensioner nogen steder.
>Det er nemt nok at finde oplysninger
>om brudstyrke på diverse tovværk, men
>at omsætte det til hvilken styrke man
>skal bruge på en båd af en given
>størrelse, fandt jeg altså ikke. Min
>logik siger mig at det er strøm- og
>vindkræfter der påvirker
>fortøjningerne, og derfor burde man
>dimensionere
>efter det. Man hænger jo ikke båden
>lodret op i en fortøjning. Men uanset
>dette, så må det være fornuftigt at
>bruge de dimensioner
>forsikringsselskaberne anbefaler, for
>ellers er man på r... hvis der sker
>noget i et stormvejr.
>
>De øvrige ting du nævner har jeg
>rimelig styr på.
>
>Tak for info.
>
>Mvh. Claus






Mads Bo Falk (13-08-2007)
Kommentar
Fra : Mads Bo Falk


Dato : 13-08-07 14:20

Findes de forsikringskrav samlet et eller andet sted, og er de fælles for
alle selskaber? Jeg har aldrig hørt om det før! Er forsikret i Trekroner.

VH
Mads Bo Falk


"Harding E. Larsen (slet F7G2Q)" <harding@F7G2Qlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11866600810.312934944027322@dtext.news.tele.dk...
> Hej Claus,
>
> Ja udtrykket for brudstyrke giver ikke nogen mening i denne
> sammenhæng. Arbejdsbelastningen er det man skal regne med og
> tillagt værdier for slidtage.
> Det er rigtigt at de belastninger man normalt skal tage i
> betragtning hidrører fra vind og strøm.
> Desuden er der også en noget uforudset belastning som mange
> sejlere ikke ser og tager med, det er vandstandsændringen.
> Vi har i Kastrup en forskel på op til lidt over 1,5 meter. I
> efterårsstormene helt op til 1,7 meter.
> Ligger man på en kort plads og/eller med korte fortøjninger til
> bro og pæle så optræder yderligere en stor belastning fra båden
> der enten hænger i fortøjningerne eller ved højvande rykker
> kraftigt opad i båden og belaster fortøjningerne.
> Prøv f.eks. at lave en målfast tegning, hvor båden ses fra siden
> ved hhv. lavvande, middelvandstand og max højvande. Indtegn
> fortøjningerne til pæle og bro.
> Fortøjningerne skal være så lange at de kan følge hele
> cirkelslaget for bådens bevægelser men placeringen af båden
> (fortøjningernes længder) skal være således at båden ikke støder
> ind i broen.
> Normalt placeres fortøjningerne på pælene højest muligt. Det
> bevirker at båden trækkes udad ved lavvande og ved højvande
> bliver de vandrette og forfortøjningerne vil pege nedad mod
> broen. Bådens stævn skal gå fri af broen og skal gå over og ind
> broen.
> Ved middelvandstand går pælefortøjningerne nedad mod båden, der
> dermed holdes ude fra broen; men ikke mere end at ombordstigning
> kan ske uden for stort skræv i bukserne.
> Hermed bliver belastningen af fortøjningerne ret lille og
> fortøjningernes levetid bliver relativ lang.
>
> M.h.t. forsikringsselskabsreglerne, nævnes her også at om båden
> ligger i vandet vinteren over, så skal der være dobbelt
> fortøjning og man skal føre hyppige tilsyn med båden.
> Endelig skal pullerterne og deres fastgørelse være rigtigt
> dimmensioneret således at de ikke rykkes af båden.
>
> Mvh/Harding
>
> claus b. p. <cbp33@hotmail.com> skrev:
>>
>>"Harding E. Larsen (slet AOHRM)"
>><harding@AOHRMlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
>>message
>>news:11861334880.896796977835859@dtext
>>.news.tele.dk...
>>Hej Harding.
>>
>>>
>>> I de forskellige havnereglementer
>>>findes der ofte en mere
>>> specifik beskrivelse af de lokale
>>>krav til fortøjning i havnen.
>>> De kan variere en del og er ofte
>>>lavet med baggrund i lokale
>>> forhold.
>>>
>>Således også i min havn, blot havde
>>jeg ikke fundet de relevante oplysninger
>>om tovværkets dimensioner nogen steder.
>>Det er nemt nok at finde oplysninger
>>om brudstyrke på diverse tovværk, men
>>at omsætte det til hvilken styrke man
>>skal bruge på en båd af en given
>>størrelse, fandt jeg altså ikke. Min
>>logik siger mig at det er strøm- og
>>vindkræfter der påvirker
>>fortøjningerne, og derfor burde man
>>dimensionere
>>efter det. Man hænger jo ikke båden
>>lodret op i en fortøjning. Men uanset
>>dette, så må det være fornuftigt at
>>bruge de dimensioner
>>forsikringsselskaberne anbefaler, for
>>ellers er man på r... hvis der sker
>>noget i et stormvejr.
>>
>>De øvrige ting du nævner har jeg
>>rimelig styr på.
>>
>>Tak for info.
>>
>>Mvh. Claus
>
>
>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste