Hej Gruppe,
Nu er der ofte en del brok over mc-værksteder og den synes jeg egentlig er
berettiget, men man kan jo tage til udlandet.
Årets ferietur bestod af knapt 4000 km gennem tyskland - holland - belgien -
frankrig - belgien - tyskland og jeg havde brug for assistance hele to
gange.
Da jeg når Amsterdam opdager jeg at belægningen på mine forreste
bremseklodser har set bedre dage, den er faktisk væk. Så er der jo ikke
andet at gøre end at finde et væksted. Låner en telefonbog finder, hvad jeg
tror er et MC-værksted, og kører derud en almindelig formiddag. Det var
imidlertid en knallertforretning, men får starks en udførlig beskrevet rute
til nærmeste MC-værksted.
Et lille hyggeligt værksted i udkanten af Amsterdam, de fører ikke noget
specielt mærke, men gør sig mest i brugt salg, tøj/udstyr og
vedligeholdelse. Jeg kommer ind fra gaden spørger, om de har klodser til min
cykel og det har de da. Jeg hører så pænt ad, om de har tid til at skifte
dem for mig eller om, jeg må låne lidt værktøj af dem. Selvfølgelig har de
tid til at skifte dem. En af gutterne på værkstedet der ellers stod og
skruede i en gammel honda, går straks i gang. Stemplerne bliver drejet og
renset, alt bliver smurt før det hele samles igen med nye sinter-klodser
monteret, faktisk et flot stykke arbejde. Han bruger vel cirka en times
tid, så jeg har god tid til at luske rundt i butikken og drikke kaffe. Pris
108 Euro incl det hele.
I nærheden af Rouen, Frankrig kører jeg så en skrue op i mit splinter nye
bagdæk, satans. Finder turistinformationen og lokker dem til at finde mig et
værksted der kan skifte mit bagdæk. Bliver sendt ud til en Honda forhandler
i udkanten af byen der åbenbart har en aftale med BMW værkstedet på den
anden side af gaden, for jeg bliver i hvert fald fulgt derover. En gut
kommer straks over og kigger på dækket, han taler heldigvis lidt engelsk så
jeg spørger om der skal et nyt dæk til eller om det kan fikses. Kan kigger
spørgende på mig "Det skal da bare lappes, det er et godt dæk du har på."
Han lapper mit dæk, det tager kun et kvarter, hvorefter chefen på værkstedet
kommer ud med en skål vand og en lille pensel. pensler lidt vand over lappen
kigger efter bobler og godkender lapningen
Pris 10 Euro
Værkstedet i Amsterdam hedder:
Moto Maat
Jan Rebelstraat 46
1069 CC Amsterdam
www.motomaat.nl
Jeg kan kun anbefale dette værksted, hvis man en dag skulle stå med håret i
postkassen i Amsterdam. Honda forhandleren i Rouen mener jeg hed "Honda
Sporty" men er ikke helt sikker. Det var i hvert fald også en god oplevelse
Forresten er mine dæk et sæt metzler. M1 foran og Z6 bagpå. En god
kombination, dækkene har et godt bid i alt fra høj sol til silende regn. Z6
bagdækket er primært valgt fordi jeg kører en del motorvejskilometer hver
uge, men dækket fungerer også fint til sportslig kørsel. Det er mit andet Z6
bagdæk jeg er ved at slide op og det har aldrig svigtet mig. Heller ikke
under Alperæs sidste år hvor cyklen fik nogle stryg op og ned af passene
Håber det går med lidt reklame....
Allan Bager
PMC, Suzuki RF600R - 1997