/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Pinjekernerne i persille_pesto
Fra : Emil


Dato : 06-06-07 00:07

Hej

Jeg skal levere Persille-Pesto (Tilbehør til tomatsalat) til 40
personer, lørdag den 9. juni 2007.

Opskriften er pr. 40 personer:

550    g.   bredbladet persille
30    fed   hvidløg
200    g.   pinjekerner
625    g.   parmesanost
8,75    dl.   ekstra jomfru olivenolie
       Havsalt
       Peber fra kværn

Altså omkring en halv dl. pr. næse.
       
Persillepesto:
Riv osten. Kom persille, hvidløg, pinjekerner og lidt af olien i
foodprocessoren. Tilsæt resten af olien lidt efter lidt. Tilsæt til
sidst osten. Smag til med salt og peber.
_________________

Mine spørgsmål er nu:

1: Det er lidt vanskeligt at skaffe bredbladet persille, her og nu.
Kan man i stedet (da bredbladet persille smager lidt mere af selleri,
end kruset persille), bruge kruset persille, og så tilsætte et bundt
stængler af god blegselleri (eller lidt rodselleri?)?

2: Normalt ristes pinjekernerne hastigt på en varm pande, så der
udvikles extra smagsstoffer.
Men denne opskrift foreskriver ingen ristning,
Vil det være en fordel alligevel at riste pinjekernerne?


m.v.h. Emil

 
 
Klaus Alexander Seis~ (06-06-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 06-06-07 06:13

Emil skrev:

> Det er lidt vanskeligt at skaffe bredbladet persille,
> her og nu.

I mandags så jeg masser af bredbladet persille i Irma på Søborg
Hovedgade. Men har du evt. kigget hos den lokale grønthandler af
anden etnisk oprindelse end dansk?

> denne opskrift foreskriver ingen ristning,
> Vil det være en fordel alligevel at riste pinjekernerne?

Det ville jeg gøre, ganske let. Du kan evt. lave en lille smags-
prøve af hver slags og se hvilken der smager bedst.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

Henrik (06-06-2007)
Kommentar
Fra : Henrik


Dato : 06-06-07 11:11


"Emil" skrev i en meddelelse
> Hej
>
> Jeg skal levere Persille-Pesto (Tilbehør til tomatsalat) til 40
> personer, lørdag den 9. juni 2007.
>
> Opskriften er pr. 40 personer:
>
> 550 g. bredbladet persille
> 30 fed hvidløg
> 200 g. pinjekerner
> 625 g. parmesanost
> 8,75 dl. ekstra jomfru olivenolie
> Havsalt
> Peber fra kværn
>
> Altså omkring en halv dl. pr. næse.

Hm.. måske misforstår jeg din liste, men en halv dl pr næse lyder af meget
(bare lige en tanke).
Men du sigter altså efter at producere 20 dl pesto ud af ovenstående, så er
ca 500 g bredbladet persille ikke meget - især ikke i forhold til den mængde
ost (som jeg personligt ville have undladt til fordel for noget andet) og
hvidløg. Alt afhænger naturligvis af den konsistens af pestoen du sigter
efter.


> 1: Det er lidt vanskeligt at skaffe bredbladet persille, her og nu.
> Kan man i stedet (da bredbladet persille smager lidt mere af selleri,
> end kruset persille), bruge kruset persille, og så tilsætte et bundt
> stængler af god blegselleri (eller lidt rodselleri?)?

Føtex, Bilka og selv Netto har bredbladet persille på varelisten - bed evt.
personalet om at skaffe det hjem til næste dag. Mon ikke samme gør sig
gældende hos Kvickly og SuperBrugsen?


> 2: Normalt ristes pinjekernerne hastigt på en varm pande, så der
> udvikles extra smagsstoffer.
> Men denne opskrift foreskriver ingen ristning,
> Vil det være en fordel alligevel at riste pinjekernerne?

Fordelen er de udviklede extra smagsstoffer, som du selv skriver - men om du
kan lide det eller ej, er jo en smagssag. Det kan ikke være de fem minutter
det tager at riste de 200 g pinjekerner der skal afgøre det

velbekomme
Henrik



Emil (06-06-2007)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 06-06-07 22:48

On Wed, 6 Jun 2007 12:10:34 +0200, "Henrik" wrote:

>"Emil" skrev i en meddelelse
>> Opskriften er pr. 40 personer:
>> Altså omkring en halv dl. pr. næse.

>Hm.. måske misforstår jeg din liste, men en halv dl pr næse lyder af meget
>(bare lige en tanke).

Samme tanke herfra. Men det var den opskrift jeg fik tilsendt. Det
halve vil sikkert være rigeligt.
I nogle opskrifter er det "selve sovsen", i andre er det et
tilbehør/krydderi. Her er det et krydderi.


>Men du sigter altså efter at producere 20 dl pesto ud af ovenstående, så er
>ca 500 g bredbladet persille ikke meget - især ikke i forhold til den mængde
>ost (som jeg personligt ville have undladt til fordel for noget andet) og
>hvidløg. Alt afhænger naturligvis af den konsistens af pestoen du sigter
>efter.

Jeg er helt blank udi Pesto, da jeg kun har haft dårlige
ferieoplevelser med det (Italien).

Jeg har hentet ca. 20 skrifter fra WWW, og gennemlæst utallige andre i
samme anledning.

10% bruger samme mængde, 25% bruger slet ikke ost. Resten bruger et
sted derimellem.

Ingen foreskriver mere persille (her er jeg enig i din konklution).

33% bruger slet ikke hvidløg (Fejl, efter min mening).

50% vil tilsmage med havsalt (fejl, efter min mening) - alm. salt, som
er opløst, kan ikke skelnes fra opløst havsalt. 16% brugte alm.
bordsalt. Og osten er saltholdig. De resterende brugte slet ikke salt.

20% tilsmagte ikke med friskkværnet peber.

33% tilsmagte med citronsaft, 10% med lys balsamico, resten intet.


>Føtex, Bilka og selv Netto har bredbladet persille på varelisten - bed evt.
>personalet om at skaffe det hjem til næste dag. Mon ikke samme gør sig
>gældende hos Kvickly og SuperBrugsen?

Fraset Bilka, har jeg 8 forskellige butikker at vælge mellem. Og det
var et sølle resultat: 12-18 stængler tyndbladede kruspersille i potte
(kr. 7,- 16,-), eller 75 gram afplukkede kruspersilleblade, med brune
kanter, i beskyttende atmosfære (kr. 16,-). Men ingen af de
bredbladede.


>Fordelen er de udviklede extra smagsstoffer, som du selv skriver - men om du
>kan lide det eller ej, er jo en smagssag. Det kan ikke være de fem minutter
>det tager at riste de 200 g pinjekerner der skal afgøre det

Fornuftig snak. Nu skal jeg jo være smagsdommer for 40 individer med
forskellig smag. Da omkring 25% af opskrifterne foreskriver en let
ristning (nogle dog også erstattet med hasselnødder eller mandler),
vil jeg riste de 25% af pinjekernerne.


>velbekomme

Tak, og tak for input.


m.v.h. Emil

Henrik (07-06-2007)
Kommentar
Fra : Henrik


Dato : 07-06-07 12:00


"Emil" skrev i en meddelelse
> I nogle opskrifter er det "selve sovsen", i andre er det et
> tilbehør/krydderi. Her er det et krydderi.

Aha, den berømte (berygtede? ) tomatsalt skal bare "toppes" med lidt
pesto!

> Jeg har hentet ca. 20 skrifter fra WWW, og gennemlæst utallige andre i
> samme anledning.

Jeg må indrømme at jeg er benovet over din arbejdsiver udi statistikken..
Men som Kevin nævner så lav det på slump og ja, morter gør produktet mere
autentisk (Pesto betyder vist noget i retning af "kold sovs" og med en
blender bliver det alt andet end koldt), men med de mængder du vil lave, så
tag den nemme løsning.

Du kan få mit bud med til din statistik

2 x 500 g bredbladet persille uden stilk (jeg bilder mig ind at den ikke
afgiver smag men kun vand)
5-10 store fed hvidløg
400 g letristede pinjekerner
Salt
Peber
Olivenolie

skal den være lidt krydret i smagen så tilsæt også
2 x chili (den store hollandske der købes i alle butikker, uden kerner)
lime (tager lidt af den fede oliesmag)

ned i blenderen og tilsæt den mængde olie så pestoen får den konsistens du
vil have


> Fraset Bilka, har jeg 8 forskellige butikker at vælge mellem. Og det
> var et sølle resultat: 12-18 stængler tyndbladede kruspersille i potte
> (kr. 7,- 16,-), eller 75 gram afplukkede kruspersilleblade, med brune
> kanter, i beskyttende atmosfære (kr. 16,-). Men ingen af de
> bredbladede.

Få dem til at bestille det hjem, det findes på markedet


> Fornuftig snak. Nu skal jeg jo være smagsdommer for 40 individer med
> forskellig smag. Da omkring 25% af opskrifterne foreskriver en let
> ristning (nogle dog også erstattet med hasselnødder eller mandler),
> vil jeg riste de 25% af pinjekernerne.

Grunden til at nogle opskrifter (og industriprodukterne) har erstattet
pinjekernerne med andre nødder, skyldes prisen på pinjekerner - men for
smagens skyld, så køb den rigtige vare.

velkomme
Henrik




edelvang@gmail.com (06-06-2007)
Kommentar
Fra : edelvang@gmail.com


Dato : 06-06-07 23:41

On Jun 6, 1:07 am, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:

> Jeg skal levere Persille-Pesto (Tilbehør til tomatsalat) til 40
> personer, lørdag den 9. juni 2007.

Hvorfor ikke lave rigtig pesto? Det smager fremragende til tomater.
Nuvel:

> Opskriften er pr. 40 personer:

Jeg har ikke meget fidus til opskriftens forholdsmål, men laver
normalt selv pesto på slump i morter.

> Persillepesto:
> Riv osten. Kom persille, hvidløg, pinjekerner og lidt af olien i
> foodprocessoren. Tilsæt resten af olien lidt efter lidt. Tilsæt til
> sidst osten. Smag til med salt og peber.

En foodprocessor kan sikkert bruges til "pesto", men konsistensen må
blive meget tynd og ikke den mortede "grød", det egentlig er tænkt
som. Nuvel, det skal da nok smage fint.

> 1: Det er lidt vanskeligt at skaffe bredbladet persille, her og nu.
> Kan man i stedet (da bredbladet persille smager lidt mere af selleri,
> end kruset persille), bruge kruset persille, og så tilsætte et bundt
> stængler af god blegselleri (eller lidt rodselleri?)?

Sagtens bruge kruspersille, men jeg ville ikke tilsætte selleri. Vær
opmærksom på, at fremdrevet persille som den man får i supermarkeder,
ofte smager af det rene ingenting. Har du en planteskole i nærheden,
kan det muligvis betale sig (især på smagssiden) at købe en eller
flere store planter. Måske kender du nogen, der har masser i haven?
Dér er smag i.

> 2: Normalt ristes pinjekernerne hastigt på en varm pande, så der
> udvikles extra smagsstoffer.
> Men denne opskrift foreskriver ingen ristning,
> Vil det være en fordel alligevel at riste pinjekernerne?

Absolut. Uristede pinjekerne hører hjemme i desserter. I hvert fald i
Rom.

Held og lykke - og lad høre, om det smager!

Mvh
Kevin Borbye Edelvang



Emil (07-06-2007)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 07-06-07 01:41

On Wed, 06 Jun 2007 edelvang@gmail.com wrote:

>On Jun 6, 1:07 am, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:

>Hvorfor ikke lave rigtig pesto? Det smager fremragende til tomater.

Fordi tomatsalaten allerede indeholder friskt basilikum. Jeg har -
forgæves - spurgt efter opskriften; men værtsparret har MEGET travlt.

I den forbindelse (min pesto skal matche den ukendte tomatsalat) har
jeg overvejet at erstatte lidt af hvidløgene med et mix af andre løg,
så jeg bedre kan ramme en god oplevelse for de 40 deltagere.


>Jeg har ikke meget fidus til opskriftens forholdsmål, men laver
>normalt selv pesto på slump i morter.

Kender det godt. Når nogen spørger efter en opskrift, må jeg som regel
give fortabt. Folk har alligevel ikke de urteudtræk og safter fra
rodfrugter på lager.


>En foodprocessor kan sikkert bruges til "pesto", men konsistensen må
>blive meget tynd og ikke den mortede "grød", det egentlig er tænkt
>som. Nuvel, det skal da nok smage fint.

Fin info! Jeg vil prøve at lave det i min stenmorter (1,2 liter).
Ingen af de opskrifter, som jeg har gennemset, fortæller noget som
helst om konsistensen. Det var lige hvad jeg manglede at vide.


>Sagtens bruge kruspersille, men jeg ville ikke tilsætte selleri. Vær
>opmærksom på, at fremdrevet persille som den man får i supermarkeder,
>ofte smager af det rene ingenting. Har du en planteskole i nærheden,
>kan det muligvis betale sig (især på smagssiden) at købe en eller
>flere store planter. Måske kender du nogen, der har masser i haven?
>Dér er smag i.

Det véd jeg kun alt for godt. Har dyrket div. persiller i mange år;
men har været forhindret de sidste 5 år. Nye er på vej; men det nytter
ikke lige nu.
Planteskolerne er oplagte kandidater, tak for idéen.


>Uristede pinjekerne hører hjemme i desserter. I hvert fald i
>Rom.

Ok! Jeg vil riste de 4 portioner fra let til +medium. Det må give den
største fylde i smagen.


>Held og lykke - og lad høre, om det smager!

De 40 personer vil, helt sikkert, fortælle, at det smagte fremragende.
Pli fremfor sandhed.

De lidt mere ærlige vil berette, at det var over forventning (De
forventede kaos).

Københavnerne vil sige, at det kunne have været værre - altså som
deres egen madlavning.

Den højeste ros er, når en Jyde siger at "Det var ik´k så ring"
Så véd man, at det næppe kan laves bedre. Tier jyden, var maden at
sammenligne med grisefoder, eller dét som er værre.


>Mvh
>Kevin Borbye Edelvang

Tak for dit svar.


m.v.h. Emil

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408524
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste