---

Afrikansk nul-tolerance

Tolerance betyder tålmodighed, men ingen tror på gavn af tålmodighed overfor
alvorlig og tiltagende vold - her må sættes grænser .

Tolerance overfor ord bør man tilstræbe at lade være ubegrænset - det man
ikke dør af, bliver man stærkere af.

Oplysningstiden i Europa øgede accept af ytringsfrihed og at man lader
enhver blive salig i sin tro.

Den lykke har Afrika og Mellemøsten ikke haft.

Forskning af Turnbull om pygmæ-bjergfolk der blev udstødt af nabostammer,
viser at den smilende tolerance som findes i harmoniske stammer MED
VELSTAND, kan forsvinde på få år når mad bliver mangelvare. "Når krybben er
tom, bides hestene". Meget af Afrika er kz-lejragtig og især i taber-stammer
har man set grotesk grusomhed og voldelig intolerance mellem nærtbeslægtede,
når de fordrives og går til grunde i ufrugtbart nyt territorium.
Katastrofehjælp er ikke løsningen - Afrika må selv finde bæredygtige
løsninger - og folkemord og borgerkrig a la shia-sunni, hutsi-tutsi og
serber-balkanmuslimer er ofte uundgåelige og ikke Vestens problem.

Ulandshjælp skaber øget befolkningseksplosion og er en dråbe i havet - de må
lære at vedr børneantal gælder "har du penge så kan du få, og har du ingen
så må du gå".