Mor gjorde min far(og farbror) til mine læremester(idoler) før
Glistrup-vækkelse greb mig.
Kreative mødre skifter strategi, hvergang de får et nyt barn. Livet
skal afprøves, og forandring fryder.
Men det starter med bedsteforældrene, og da Nietzsche havde læst
" If you would civilize a man, begin with his grandmother." Victor
Hugo 1802 - 1885
" There are fathers who do not love their children; there is no
grandfather who does not adore his grandson. Victor
Hugo
SÅ SKREV HAN
"Forældrene lever videre. - De uopløste dissonanser i forholdet mellem
forældrenes karakter og indstilling klinger videre i barnets væsen og
udgør dets indre lidelseshistorie".(og det er jo ikke nyt for dig, for
Freud læste Nietzsche i smug, og alle de mange gode indsigter, som
wieneren Freud gav verden, kom faktisk fra Sachsen-Bayern-geniet, som
der sladredes meget om i denne store Paris-overgående kulturregion ).
Alice Miller er fra Wien-München-skolen(Freud og Jung) og anerkender
Nietzsches geni, hvilket længe har været svært, fordi Hitler-jugend
tog til sig, at det der ikke nedbryder dig, gør dig stærkere.
Min mormor var gudesmuk og var en på Lolland epokeskabende kreativ
humorist og giftede sig med en provokerende, innovativ skolelærer, der
var så sprælsk, at mormor fik sig et kærkomment martyrium ved at
blive fraskilt, da hans ældste datter, min mor var 13 år.
Min farmor giftede sig med en meget kristen og social
nationaløkonomiprofessor og fik først en superklog og derfor upopulær,
videnskabs-ambitiøs dreng, E. Og så min yngste farbror og mine to
gammeljomfru-lærerindefastre og så min far , A. , som undertiden
skulle passes på legepladsen af A.
Allerede dengang drillede kreative lillebror A sin storebror E til
vanvid, for kristendommen i hjemmet gjorde især de ældste meget
flinkeskolede og dermed lette at mobbe.
Da E blev magister i kemi med topkarakterer, havde
universitetskemiker-konkurrenterne sladret og mobbet , så E blev
langtidsarbejdsløs og derfor blev kaldt "skitzofren", selvom han
aldrig nærmede sig vold, voldstrusler, hallucinationer eller
temperamentsfuldhed. Faktisk var han genialt u-skitzo, usplittet og
især u-neurotisk, og nød sig eget selskab.
Min far A blev der ikke opdraget så intenst på som på hans sære, ældre
søskende, så hans sociale arv var især professorfamiliens enorme
selvtillid, der baseredes på indsigt i egen fremragende intelligens,
nysgerrighed og overlegne etik (udfra kristen målestok).
Min mor kom fra et missionsk hjem og kaprede min far i mangel af
bedre, for en charmerende forretningsmand, som hun ikke kunne få
totalkontrol over, blev droppet , fordi A lettere kunne gøres til
tøffelthelt -
- og en lykkelig tøffelhelt med opfinder-laboratorie i kælderen og
lydighed mht brusebad hver morgen, så ikke familiens extreme
skitzofreni-kropslugt (som også har præget kloge japanske
kongefamilier) skulle give risiko for, at firmaet ville fyre A fra
ingeniør-jobbet - hvilket først skete kort før pensionsalderen.
Efter at have opdraget min storebror til ydmyghed, selvhad,
kristendom, anti-egoisme skulle der ny boller på suppen med mig, for
min akademikersnobbede lærer-datter-mor havde jo giftet sig ind i
professorfamilien for, at få succesbørn.
Den ny, sexfrigjorte, socialistiske tidsånd krævede i 1950 , at man
tør stå på sin ret, så jeg lærte af hende at være egoist og uhæmmet,
langt mere end min bror.
Og ved at hun pæsede mig til supergode karakterer fik jeg
ekstra-selvtillid og flyvskhed, og da min mor havde bedt fadervor med
mig hver aften, så tog jeg til ulandene, da jeg var færdig med
kemistudiet.
Det var en bet for hende (overlæge eller professorjob var målet)m
og min yngste farbror, en ateistisk og skadefro ingeniør, lo af at
mors kristendomspræk havde fået mig til ikke at opfylde min mors
karriereønsker - æh bæ.
Den automatpilot, som min mor havde installeret i mit baghoved, fik
mig til efter ulandsopholdene stadig at søge ekstremer og bl.a. at bo
en tid hos min engang tvangsindlagte E og blive antipsykiatrisk
interesseret.
E var jo intelligentere end min far A, og jeg havde jo allerede suget
til mig og lært alt, hvad kunne læres af begge mine forældre, så E
blev en læremester nr 2. efter A, delvis begrundet i Camus-aforismen "Jeg
gør oprør, altså er jeg til".
Når jeg nu kæmper imod kommunalt formynderi mht normalisering af mit
hus, så er det fordi jeg jvf. James Joyce søger at gøre ethvert TAB
til en WIN-WIN situation og få det bedste ud af det.
Når Bondams boliginspektorat kræver nedrivning (af mit ufarlige
gørdetselv) ,fordi jeg ikke er socialist og normal, så har jeg her et
værdigt fjendebillede.
|