/ Forside / Teknologi / Netværk / TCP/IP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
TCP/IP
#NavnPoint
Per.Frede.. 4668
BjarneD 4017
severino 2804
pallebhan.. 1680
EXTERMINA.. 1525
xou 1455
strarup 1430
Manse9933 1419
o.v.n. 1400
10  Fijala 1204
Ruter, HUB og Switch
Fra : Rea721


Dato : 04-05-07 22:40

Hej gruppe

Findes der noget let læsning (på dansk) der forklare forskellen på en ruter,
HUB og Switch. Jeg syntes efterhånden at det hele er rodet sammen, så en
teknisk forklaring på forskellen ville være dejligt.


--
Rea721 AKA Leon Andrea. Hvis en troende kræver, at jeg som ikke-troende
skal overholde hans tabuer i den offentlige sfære, så beder han ikke om min
respekt, men om min underkastelse. Og dette er uforeneligt med et sekulært
demokrati. - Flemming Rose



 
 
Michael Rasmussen (04-05-2007)
Kommentar
Fra : Michael Rasmussen


Dato : 04-05-07 23:36

On Fri, 4 May 2007 23:40:06 +0200, "Rea721" <skod3@721.dk> wrote:

>Findes der noget let læsning (på dansk) der forklare forskellen på en ruter,
>HUB og Switch. Jeg syntes efterhånden at det hele er rodet sammen, så en
>teknisk forklaring på forskellen ville være dejligt.

Google er din ven: En søgning på hub + switch + router giver f.eks
dette link:

http://www.pcworld.dk/art/8493?page=1

Hvis du vil vide mere skal du nok læse på TCP/IP protokollerne, enten
på nettet eller ved at hente Moss og Ferré's "TCP/IP Bogen" på dit
lokale bibliotek.

<mlr>

Rea721 (05-05-2007)
Kommentar
Fra : Rea721


Dato : 05-05-07 00:14

"Michael Rasmussen" <michael@invalid> skrev i en meddelelse
news:v2dn33pj4c0niip1rpmk7bc8n97t2dpvev@4ax.com

> Google er din ven: En søgning på hub + switch + router
> giver f.eks dette link:

> http://www.pcworld.dk/art/8493?page=1

Kanon...lige hvad jeg fattede :)

Også tak til Rander.


--
Rea721 AKA Leon Andrea. Hvis en troende kræver, at jeg som ikke-troende
skal overholde hans tabuer i den offentlige sfære, så beder han ikke om min
respekt, men om min underkastelse. Og dette er uforeneligt med et sekulært
demokrati. - Flemming Rose



Rander (05-05-2007)
Kommentar
Fra : Rander


Dato : 05-05-07 00:03

Rea721 skrev noget i denne stil, den 04-05-2007 23:40:
> Findes der noget let læsning (på dansk) der forklare forskellen på en ruter,
> HUB og Switch. Jeg syntes efterhånden at det hele er rodet sammen, så en
> teknisk forklaring på forskellen ville være dejligt.

Mjah, sådan kort fortalt...

En hub (ikke med stort - det er ikke en forkortelse) kører på lag 1. Den
er dum og fingerer ved at alt hvad der kommer ind på en port udsendes på
samtlige andre porte.

En switch kører på lag 2 og arbejder med MAC-adresser. Når en computer
skal sende noget data til en anden, og den kender IP-adressen på
modtageren vil den først sende en broadcast ud på netværket hvor den
spørger hvem der ejer IP-adressen den pågældende IP-adresse. Den
pågældende maskine vil så sende et svar tilbage, indeholdende dens
MAC-adresse, hvorefter den afsendende maskine begynder sin transmission.
Switchen, der står imellem, har i mellemtiden opfanget både broadcast og
svar, og husker hvilke MAC-adresser der er koblet på hvilken port. Så
når den afsendende maskine begynder transmissionen, adresseret med en
MAC-adresse, ved switchen med det samme hvilken port dataene skal sendes
ud på. Switche er at foretrække på større netværk med meget trafik, da
hubs vil være skyld i at den effektive hastighed på nettet falder på
grund af kollisioner (når flere enheder forsøger at sende samtidig, og
derfor er nødt til at vente et øjeblik og forsøge igen).Switche kan
arbejde på to måder: Store-and-forward, hvor switchen modtager hele
datapakken før den checker modtager-adressen og sender den videre, eller
pass-through (mener jeg det hedder), hvor switchen checker modtager
adressen allerede når headeren er modtaget og begynder at sende videre
til den rigtige port inden hele pakken er modtaget.

For et års tid siden (synes ikke jeg har set dem siden) stødte man meget
ofte på "switch-hubs" i forretningerne. De fungerer ved at tilsluttede
enheder automatisk samles i to grupper, alt efter om de tilsluttes med
10 eller 100 Mbit. Hver af grupperne fungerer så som en hub, men der
switches mellem de to grupper. I realiteten betyder det blot, at hvis
man kun tilslutter 100 Mbit enheder vil den blot fungere som en hub.

Routere er på lag 3 og arbejder med IP-adresser. Trafik til alle
adresser, der ikke falder ind under adresserummet defineret på routerens
LAN-side sendes blot til routerens WAN-side, på samme måde som computere
blot vil sende det til den adresse der er defineret som default gateway
(routeren).

PC World har også skrevet lidt om det på
<http://www.pcworld.dk/art/8493?page=1>.

Prisforskellen mellem en hub og en switch er i dag så lille, at jeg til
hver en tid vil anbefale en switch. Synes i det hele taget det er længe
siden jeg har set rene hubs til salg...

--
Lars Rander ** Pil ikke ved min adresse ** :(){ :&:& };:
http://rander.dk (finally up again!)

Selvfølgelig findes der ingen opskrift på succes, måske undtagen
betingelsesløst
at acceptere livet og hvad det bringer. (Artur Rubinstein)

Sune Storgaard (05-05-2007)
Kommentar
Fra : Sune Storgaard


Dato : 05-05-07 10:09

"Rander" <ldNOSPAM@rander.dk> skrev i en meddelelse
news:463bbb91$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...

>Switche kan arbejde på to måder: Store-and-forward, hvor switchen modtager
>hele datapakken før den checker modtager-adressen og sender den videre,
>eller pass-through (mener jeg det hedder), hvor switchen checker modtager
>adressen allerede når headeren er modtaget og begynder at sende videre til
>den rigtige port inden hele pakken er modtaget.

Cut-through er det vist, og så findes der fragment free
(ikke at det ændrer så meget på hvad en switch gør, blot mere hvordan det
gøres)


> Routere er på lag 3 og arbejder med IP-adresser. Trafik til alle adresser,
> der ikke falder ind under adresserummet defineret på routerens LAN-side
> sendes blot til routerens WAN-side, på samme måde som computere blot vil
> sende det til den adresse der er defineret som default gateway


Vil lige tilføje at der er markant forskel på hjemme routere, og routere
derude på det vilde internet.NAT er ikke en del af routing, men mere en
tilføjet feature. NAT giver mulighed for at lave et netværk bagved 1
offentlig adresse. Som man kender det hjemmefra, hvor ens udbyder giver 1
ip, og så har man sit eget net bag det. NAT funktionen holder styr på at
oversætte hvem/hvad der sender/modtager hvilket traffik på den delte
adresse.


Jeg synes det er nogle fine forklaringer du har lavet, som Rea fik gavn af,
men nu er det jo usenet så vi kan ligeså godt debatere emnet i smadder :)



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177471
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408307
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste