---

På min slægtstavle er navnene Ane og Anna ofte skrevet om samme person, men
af forskellige præster eller kordegne. F.eks. står min farmors farmor ved
dåben nævnt som Ane, ved korfirmationen som Anna ved brylluppet som Ane
o.s.v. Jeg har indtryk af at det altid var enten Ane eller Anna, altså at
de endte på a, hvis der var to n'er og på e, ved et n.

Her taler jeg om personer fra langt nede i 1800-tallet. Men er der nogen der
kan sige mig, hvornår Anna har været mest brugt. Findes der ikke en 'side'
man kan klikke sig ind på og se, hvornår navne har været meget brugt, og
hvornår de er næsten gledet ud.?

qx

---

"qx" <quade@cafeer.dk> skrev i en meddelelse
news:4636652b$0$21924$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

> På min slægtstavle er navnene Ane og Anna ofte skrevet
> om samme person, men af forskellige præster eller kordegne.

Det var oftest den skrivende der valgte stavemetoden - folk skrev i
almindelighed ikke selv, hvis de overhovedet kunne. Derfor er der forskel
gennem fra tid til anden.

F.eks. kan Anders og Andeas, Christen og Kresten, eller Las, Lars, Laurs,
Laurits m.fl. varianter være en og samme person ved forskellige begivenheder
livet igennem.

Det gælder mange andre navne og stavemåden skal altså normalt ikke tillægges
betydning, hvis alle andre data peger på personen - men det kan være
praktisk at holde sig til en bestemt skriveform for samme navn, når det skal
bruges til søgning i database.

Dobbeltbogstaver som n og m noteres ofte enkelt med streg over bogstavet for
at angive det er dobbelt.

--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
www.genealog.dk www.skolekammeraten.dk
jep at domænet dot dk


..

---

"Poul Erik Jensen" skrev i en meddelelse news:46367890$0
> "qx" skrev i en meddelelse


>> På min slægtstavle er navnene Ane og Anna ofte skrevet
>> om samme person, men af forskellige præster eller >>kordegne.


> Det var oftest den skrivende der valgte stavemetoden - folk >skrev i
> almindelighed ikke selv, hvis de overhovedet kunne. Derfor er > der
> forskel gennem fra tid til anden.

> F.eks. kan Anders og Andeas, Christen og Kresten, eller Las, >Lars,
> Laurs, Laurits m.fl. varianter være en og samme person >ved forskellige
> begivenheder livet igennem.

> Det gælder mange andre navne og stavemåden skal altså >normalt ikke
> tillægges betydning, hvis alle andre data peger på >personen - men det kan
> være praktisk at holde sig til en bestemt skriveform for samme navn, når
> det skal bruges til søgning i >database.

> Dobbeltbogstaver som n og m noteres ofte enkelt med streg over bogstavet
> for at angive det er dobbelt.

Tak skal du have. Jo, jeg er også klar over, at man må regne med en vis
uregelmæssighed i stavemåderne. Og det generer mig da heller ikke. Det er
mere af almindelig nysgerrighed, jeg bragte det på bane, for at høre om I
andre havde specielle kommentarer.

Og osse lige fordi jeg så i en anden gruppe, at en deltager i en debat,
spørger om man virkelig kan mene at Anne er mere almindeligt end Anna med de
to a'er.

Jeg mener så afgjort at Anna kom til at virke en smule gammel-dags cirka
omkring fyrrerne, men at Anne så vandt gevaldigt frem og næsten helt slog
Anna af banen. har jeg mon opfattet det rigtigt?


qx

---

Hej!

Jeg tror nok, at Ane var benyttet både i købstæder og på landet i ældre tid,
men at Anna fortrinsvis er et købstads- og københavner-fænomen.

Anna findes sikkert også fortrinsvis, hvor der i ældre tid (indtil ca. 1850)
var større tysk indflydelse på sproget, altså i købstæderne og Kbh.

Men stavemåder skal man absolut ikke hænge sig i.

Mit efternavn er set stavet på flg. måder: Klugh, Klod, Klog, Klou, Klau.

Og Ulrich kunne staves: Ulrik, Ulrich, Uldrich, Uldrigh.

M.v.h.

Ulrich Alster Klug

"qx" <quade@cafeer.dk> skrev i en meddelelse
news:4636652b$0$21924$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
>
> På min slægtstavle er navnene Ane og Anna ofte skrevet om samme person,
> men af forskellige præster eller kordegne. F.eks. står min farmors farmor
> ved dåben nævnt som Ane, ved korfirmationen som Anna ved brylluppet som
> Ane o.s.v. Jeg har indtryk af at det altid var enten Ane eller Anna,
> altså at de endte på a, hvis der var to n'er og på e, ved et n.
>
> Her taler jeg om personer fra langt nede i 1800-tallet. Men er der nogen
> der kan sige mig, hvornår Anna har været mest brugt. Findes der ikke en
> 'side' man kan klikke sig ind på og se, hvornår navne har været meget
> brugt, og hvornår de er næsten gledet ud.?
>
> qx
>
>

---

"Ulrich Alster Klug" < skrev i en meddelelse


> Hej!

> Jeg tror nok, at Ane var benyttet både i købstæder og på >landet i ældre
> tid, men at Anna fortrinsvis er et købstads- og >københavner-fænomen.
>
> Anna findes sikkert også fortrinsvis, hvor der i ældre tid (indtil ca.
> 1850) var større tysk indflydelse på sproget, altså i købstæderne og >Kbh.
> Men stavemåder skal man absolut ikke hænge sig i.

Det var da to interessante oplysninger, som jeg ikke har hørt før.
Det passer meget godt med at min farmor, som er født i Birkerød, det er jo
rimeligt tæt på København, er døbt Anna Marie. Og her er stavemåden helt
sikker. Mens derimod hendes farmor, er født i den lille by Hørup i
Nordsjælland og så måske hedder Ane.

>
> Mit efternavn er set stavet på flg. måder: Klugh, Klod, Klog, Klou, Klau.

Av, det var også mange forskellige stavemåder for samme navn.

> Og Ulrich kunne staves: Ulrik, Ulrich, Uldrich, Uldrigh.

Ja, det er forbavsende som der er mange måder.

Men tak for oplysningerne og kommentarerne.


qx

---

Velbekomme.

Den tyske indflydelse ses også i stavemåden på navnet Wilhelm / Vilhelm.
Vilhelm ville ikke være godt i Tyskland, hvor V'et jo udtales som et F.

Mvh.

Ulrich

"qx" <quade@cafeer.dk> skrev i en meddelelse
news:46378ce2$0$21930$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Ulrich Alster Klug" < skrev i en meddelelse
>
>
>> Hej!
>
>> Jeg tror nok, at Ane var benyttet både i købstæder og på >landet i ældre
>> tid, men at Anna fortrinsvis er et købstads- og >københavner-fænomen.
>>
>> Anna findes sikkert også fortrinsvis, hvor der i ældre tid (indtil ca.
>> 1850) var større tysk indflydelse på sproget, altså i købstæderne og
>> >Kbh. Men stavemåder skal man absolut ikke hænge sig i.
>
> Det var da to interessante oplysninger, som jeg ikke har hørt før.
> Det passer meget godt med at min farmor, som er født i Birkerød, det er jo
> rimeligt tæt på København, er døbt Anna Marie. Og her er stavemåden helt
> sikker. Mens derimod hendes farmor, er født i den lille by Hørup i
> Nordsjælland og så måske hedder Ane.
>
>>
>> Mit efternavn er set stavet på flg. måder: Klugh, Klod, Klog, Klou, Klau.
>
> Av, det var også mange forskellige stavemåder for samme navn.
>
>> Og Ulrich kunne staves: Ulrik, Ulrich, Uldrich, Uldrigh.
>
> Ja, det er forbavsende som der er mange måder.
>
> Men tak for oplysningerne og kommentarerne.
>
>
> qx
>

---

"Ulrich Alster Klug" skrev i en meddelelse
> Velbekomme.


> Den tyske indflydelse ses også i stavemåden på navnet Wilhelm / Vilhelm.
> Vilhelm ville ikke være godt i Tyskland, hvor V'et jo udtales som et F.

Ja, det er jo rigtigt, den stavemåde dur slet ikke på tysk. Det får mig så
til at tænke på, om Wilhelm er den tyske form af det engelske navn William.
Der er også navnet Willum. Hvor mon det i virkeligheden kommer fra? Hvis man
har aner oppe i området fra oppe Sundby over mod Lynge og Hjørlunde kan man
løbe ind i en masse Willummer. Min farmors farfar blev endda gift med en
Willumine Willumsdatter oppe fra det område. Hun døde efter at have født en
4-5 børn, derefter blev han så gift med den Ane Margrethe, jeg har nævnt.

Men Willumine Willumsdatter, det er godt nok et af de mest
bemærkelsesværdige navne, jeg har fundet blandt mine aner.

Jeg vil prøve siden fra statistisk institut for at se om nogen hedder
Willumine i dag.

Undskyld jeg er kommet lidt ud på et sidespor.


Venlig hilsen


qx

---

Hej

Navnet Willum er frisisk/hollandsk og kommer formentlig fra de Hollændere
der blev flyttet fra Amager til Nordsjælland.

Amagerhilsen Jytte - 2770

---

"Jytte Frank Dekov" skrev i en meddelelse


> Hej
>
> Navnet Willum er frisisk/hollandsk og kommer formentlig fra de Hollændere
> der blev flyttet fra Amager til Nordsjælland.
>
> Amagerhilsen Jytte - 2770


Det var da interessant - er der hollændere, der er blevet flyttet fra Amager
til Nordsjælland. Hidtil har jeg kun hørt om, at der var hollændere, som kom
fra Holland til Amager for at lære de amagerbønder, at dyrke grøntsager.

Hvornår cirka, skulle nogen af dem være flyttet til Nordsjælland?

I forbindelse med noget sekretærarbejde traf jeg for en del år siden en
Willum Willumsen. Men hvor på Sjælland han boede ved jeg ikke.

Jeg er spændt på om du kan sige mere om hollændere, som er flyttet fra
Amager.


Genealogisk hilsen


qx

---

Hej qx

Næh jeg bliver dig nok svar skyldig på spørgsmålet om hvornår bønder fra
Amager skulle være flyttet til Nordsjælland, måske jeg også barer farer med
halv vind??? men i Torup sogn i Frederiksborg amt findes stednavne med samme
betegnelse om landsbyer på Amager. Bl.a Tømmerup og Ullerup samt et
Amagerhuse !!

Men Willumsen findes jo også i Frederikssund, her tænker jeg på J. F.
Willumsen-museet, så helt ualmindelig kan navnet jo ikke være på de kanter!!

Hvorvidt J.F. Willumsen så stammer fra Frederikssund?? her må jeg melde min
totale uvidenhed - såe hvem sagde halve vinde ?? ) og vi er vist ved at
komme væk fra emnet!!

God vind genealogisk hilsen Jytte - 2770

---

"Jytte Frank Dekov" skrev i en meddelelse
> Hej qx


Hej Jytte

> Næh jeg bliver dig nok svar skyldig på spørgsmålet om >hvornår bønder fra
Amager skulle være flyttet til >Nordsjælland, måske jeg også barer farer med
halv vind??? >men i Torup sogn i Frederiksborg amt findes stednavne med
>samme betegnelse om landsbyer på Amager. Bl.a Tømmerup >og Ullerup samt et
Amagerhuse !!


Det var da interessant. Ja jeg har godt set skilte med Tømmerup deroppe, men
ikke tænkt over det. Når du så skriver Amager-huse og Ullerup, så bliver jeg
virkelig nysgerrig efter at finde ud af, hvad der gemmer sig bag de navne.
Jeg tror jeg vil skrive et spørgsmål eller to i gruppen
dk.videnskab.lokalhistorie eller hvad den nu hedder.

> Men Willumsen findes jo også i Frederikssund, her tænker >jeg på J. F.
> Willumsen-museet, så helt ualmindelig kan navnet >jo ikke være på de
> kanter!!

Ih nej, det har du da ret i. Jeg synes også jeg har læst noget et eller
andet sted om Willumsen (altså kunstneren) og en gammel bondegård ovre på
den anden side af fjorden. Det vil jeg da undersøge.

> Hvorvidt J.F. Willumsen så stammer fra Frederikssund?? her >må jeg melde
> min totale uvidenhed - såe hvem sagde halve >vinde ?? ) og vi er vist
> ved at komme væk fra emnet!!

Måske er det ikke "væk fra emnet", det giver da noget mere at grave i.

> God vind genealogisk hilsen Jytte - 2770

Tak skal du have. Hilsen qx - 2750.

P.S. Jeg skrev før under mit eget navn, men har været ude for en masse spam
og den var lidt giftig. Derfor denne underskrift indtil videre.
>
>

---

Wed, 2 May 2007 23:42:43 +0200, "qx" <quade@cafeer.dk>;
<463905c8$0$21932$157c6196@dreader1.cybercity.dk>;
<dk.videnskab.historie.genealogi>:

>Det får mig så
>til at tænke på, om Wilhelm er den tyske form af det engelske navn William.

Eller modsat. Eller den germanske form af Guilelmo/Guillaume - eller
hvad der nu er, der er oprindelsen
--
/Jan
<jan@jpharo.net>

---

"Jan" skrev i en meddelelse
"qx" skrev i meddelelse:


>>Det får mig så
>>til at tænke på, om Wilhelm er den tyske form af det engelske navn
>>William.
>
> Eller modsat. Eller den germanske form af Guilelmo/Guillaume - eller
> hvad der nu er, der er oprindelsen

Guillaume - ja det er det vel så, selvom jeg aldrig har tænkt på det før.
Men lydligt minder det jo en del om Willum. Jeg kender for øvrigt en
hollandsk pige, som hedder Willemien.

Ja, der er mange former, men en slavisk findes vel næppe.


qx

---

Wikipedia hævder:

Der Name entstammt dem Althochdeutschen und lässt sich von willo (Wille,
Entschlossenheit) und helm (Helm, Schutz) herleiten. Sein erster
bekannterer Namensträger war der Heilige Wilhelm von Aquitanien
(745-812). Seiner Verbreitung in Nordwesteuropa kamen vor allem die
Namensträger in den Familien der Oranier und der Hohenzollern zugute.

Mvh Michael Erichsen

qx wrote:
> "Jan" skrev i en meddelelse
> "qx" skrev i meddelelse:
>
>
>>> Det får mig så
>>> til at tænke på, om Wilhelm er den tyske form af det engelske navn
>>> William.
>> Eller modsat. Eller den germanske form af Guilelmo/Guillaume - eller
>> hvad der nu er, der er oprindelsen
>
> Guillaume - ja det er det vel så, selvom jeg aldrig har tænkt på det før.
> Men lydligt minder det jo en del om Willum. Jeg kender for øvrigt en
> hollandsk pige, som hedder Willemien.
>
> Ja, der er mange former, men en slavisk findes vel næppe.
>
>
> qx
>
>

---

"Michael Erichsen" skrev i en meddelelse
> Wikipedia hævder:


> Der Name entstammt dem Althochdeutschen und lässt sich von willo (Wille,
> Entschlossenheit) und helm (Helm, Schutz) herleiten. Sein >erster
> bekannterer Namensträger war der Heilige Wilhelm von >Aquitanien
> (745-812).

Oh dass ist interessant, ein bisschen etymologische Erleuchtung zu sehen.

Seiner Verbreitung in Nordwesteuropa >kamen vor allem die Namensträger in
den Familien der Oranier und der Hohenzollern zugute.
>
> Mvh Michael Erichsen

Sehr gute Informationen - danke schön.

qx