/ Forside / Interesser / Helbred / Andet helbred / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
For meget protein ?
Fra : TheMonster


Dato : 17-04-07 20:23

Har hørt at det kan udvikle kræft hvis man får for meget af sin energi fra
protein, er det korrekt ?
Jeg spiser meget proteinpulver fordi jeg ikke vil være fed og den øvrige
kost er meget proteinrig.

 
 
Carsten Riis (17-04-2007)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 17-04-07 22:09

TheMonster skrev den 17-04-2007 21:22:
> Har hørt at det kan udvikle kræft hvis man får for meget af sin energi fra
> protein, er det korrekt ?
> Jeg spiser meget proteinpulver fordi jeg ikke vil være fed og den øvrige
> kost er meget proteinrig.

Hvem siger, at du ikke bliver fed af meget proteinpulver og en meget
proteinrig kost?

Du ved vel godt, hvordan man bliver fed.
Det gør man ved at spise flere kalorier end man forbrænder. Om
kostenskalorierne hedder kulhydrater, protein eller fedt er ret
ligegyldig. Får du for mange, så tager du på!
(((naturligvis bliver man hurtigere fed af fedtholdig kost pga.
kalorietætheden i fedt er næsten doppelt så stor som ved kulhydrater og
protein))).


En proteinrig kostsammensætning har nogen fordele fx god
mæthedsfornemmelse, da protein tager længere tid at blive fordøjet.
Det kan desværre også udvikle sig til fordøjelsesbesvær og tilhørende
problemer med at klare noget så simpelt som at sidde på tønden. Og det
kan over tid udvikle sig til nogen flotte hæmorider, så slet slet ikke
er rare.

Kræftrisikoen - kan jeg forestille mig - kommer af, at ens tarmsystem
via det træge fordøjelsesystem opbevarer føden for lang tid i kroppen
og det på den måde udskiller nogen stoffer som er knap så hensigtsmæssige.


Derudover har du ikke en jordisk chance for at vide, hvad der er proppet
i det proteinpulver for at få det til at smage af jordbær, banan eller
chokolade.
Tror du selv, at det er jordbær, banan eller chokolade? Gad vide,
hvad de smagsforstærkere gør ved kroppen, når man spiser meget
proteinpulver



--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

Lisbeth Jacobsen (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 18-04-07 10:52

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:46253756$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...

> Det gør man ved at spise flere kalorier end man forbrænder. Om
> kostenskalorierne hedder kulhydrater, protein eller fedt er ret
> ligegyldig.

Adskillige undersøgelser viser, at det ikke er helt korrekt. Sammensætningen
af de forskellige typer kalorier er ikke uden betydning.

> Får du for mange, så tager du på!

Det er korrekt.

> (((naturligvis bliver man hurtigere fed af fedtholdig kost pga.
> kalorietætheden i fedt er næsten doppelt så stor som ved kulhydrater og
> protein))).

Det er ikke korrekt.
Enhver, der har været på Atkins kan fortælle dig noget andet.

Du modsiger også påstanden i de første linjer jeg citerer fra din tekst.
Man tager på "ved at spise flere kalorier end man forbrænder."

At det så ikke er SUNDT at spiser for meget (af det forkerte) fedt er noget
helt andet. Men at påstå, at man bliver hurtigere fed af fed mad er ikke
korrekt. (Spiser du fedt, men færre kalorier end du forbruger, bliver du
ikke fed af den fede mad)

> En proteinrig kostsammensætning har nogen fordele fx god
> mæthedsfornemmelse, da protein tager længere tid at blive fordøjet.

Protein øger stofskiftet. (mere end eksempelvis kulhydrater gør)

> Det kan desværre også udvikle sig til fordøjelsesbesvær og tilhørende
> problemer med at klare noget så simpelt som at sidde på tønden.

Hvad baserer du den påstand på?
Mon ikke det handler om for få fibre - snarere end for meget protein.

> Og det kan over tid udvikle sig til nogen flotte hæmorider, så slet slet
> ikke er rare.

Nok af at sidde og presse på tønden. Næppe af at spise protein.

> Kræftrisikoen - kan jeg forestille mig - kommer af, at ens tarmsystem via
> det træge fordøjelsesystem opbevarer føden for lang tid i kroppen og det
> på den måde udskiller nogen stoffer som er knap så hensigtsmæssige.

.... fiberfattig kost!

Men proteinrigt behøver ikke være lig med fiberfattigt.




TheMonster (18-04-2007)
Kommentar
Fra : TheMonster


Dato : 18-04-07 12:24

On Wed, 18 Apr 2007 11:52:00 +0200, Lisbeth Jacobsen wrote:

> Det er ikke korrekt.
> Enhver, der har været på Atkins kan fortælle dig noget andet.

Ja jeg har faktisk altid spist sådan, og selv flere år helt uden motion,
har kun give mavedelletykkelse på max 2cm, men de skal væk nu

> Protein øger stofskiftet. (mere end eksempelvis kulhydrater gør)

Også min erfaring

> ... fiberfattig kost!
> Men proteinrigt behøver ikke være lig med fiberfattigt.

Nemlig. Jeg spiser enorme mængder bælgfrugter som ærter og bønner.

Carsten Riis (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 18-04-07 13:30

Lisbeth Jacobsen skrev den 18-04-2007 11:52:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:46253756$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Det gør man ved at spise flere kalorier end man forbrænder. Om
>> kostenskalorierne hedder kulhydrater, protein eller fedt er ret
>> ligegyldig.
>
> Adskillige undersøgelser viser, at det ikke er helt korrekt. Sammensætningen
> af de forskellige typer kalorier er ikke uden betydning.
>

Er vi enige om, at når det samlede kalorieindtag er højere end
kalorieforbruget, så tager man på?

Prøv du at sammensætte et kalorieindtag, hvor indtaget altid bliver på
eksempelvis 1600 kalorier, men at sammensætningen har indflydelse på
det samlede kalorierantal (husk du skal altid ende på 1600 kalorier).



>> Får du for mange, så tager du på!
>
> Det er korrekt.
>
>> (((naturligvis bliver man hurtigere fed af fedtholdig kost pga.
>> kalorietætheden i fedt er næsten doppelt så stor som ved kulhydrater og
>> protein))).
>
> Det er ikke korrekt.
> Enhver, der har været på Atkins kan fortælle dig noget andet.
>

Det skyldes alene fordi deres forbrænding bliver suppleret af den der
hersens ketoner eller hvad den nu hedder. Og de på den måde
"overlister" det øgede kalorieindtag.

Uanset om du indtager 5000 kalorier om dagen og så forbrænder 8000
kalorier, så opnåes et vægttab.
Eller om du indtager 1600 og forbrænder 2000, så opnåes der også et vægttab.

Det er altid
kalorieindtag MindreEnd kalorieforbrug = vægttab
kalorieindtag StørreEnd kalorieforbrug = vægtøgning

Derfor: hvis du spiser for meget, så tager du på.

> Du modsiger også påstanden i de første linjer jeg citerer fra din tekst.
> Man tager på "ved at spise flere kalorier end man forbrænder."
>

Nej jeg gør ej.

Indtager du 400 gram fedt, så indtager ca. doppelt så mange kalorier som
du ville gøre, hvis du indtager 400 gram kulhydrater
Der er ganske enkelt flere kalorier pr. gram fedt end der er i pr. gram
kulhydrat.

Eller sagt på en anden måde:
For at få samme kalorier med fedt, så skal du spise ca. halvdelen af det
du ville gøre, hvis det var kulhydrater/protein du ville indtage

http://www.varefakta.dk/forbruger/Pjecer/energiproc.html

> At det så ikke er SUNDT at spiser for meget (af det forkerte) fedt er noget
> helt andet. Men at påstå, at man bliver hurtigere fed af fed mad er ikke
> korrekt. (Spiser du fedt, men færre kalorier end du forbruger, bliver du
> ikke fed af den fede mad)
>

Jamen, så skal du være velkommen til at æde dig mæt i fedt og se om du
tager på eller ej.


>> En proteinrig kostsammensætning har nogen fordele fx god
>> mæthedsfornemmelse, da protein tager længere tid at blive fordøjet.
>
> Protein øger stofskiftet. (mere end eksempelvis kulhydrater gør)
>

Men øger de stofskiftet mere end det de tilføjer af kalorier?


>> Det kan desværre også udvikle sig til fordøjelsesbesvær og tilhørende
>> problemer med at klare noget så simpelt som at sidde på tønden.
>
> Hvad baserer du den påstand på?
> Mon ikke det handler om for få fibre - snarere end for meget protein.
>

skal vi kke bare sige, at det forbliver en lille hemmelighed

>> Og det kan over tid udvikle sig til nogen flotte hæmorider, så slet slet
>> ikke er rare.
>
> Nok af at sidde og presse på tønden. Næppe af at spise protein.
>

Og presningen på tønden kommer af, at man ikke kan kommer af med skidtet.





--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

Lisbeth Jacobsen (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 18-04-07 13:49

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:46260f3e$0$90270$14726298@news.sunsite.dk...

> Er vi enige om, at når det samlede kalorieindtag er højere end
> kalorieforbruget, så tager man på?

ja. Det skrev jeg i mit indlæg *S*

> Prøv du at sammensætte et kalorieindtag, hvor indtaget altid bliver på
> eksempelvis 1600 kalorier, men at sammensætningen har indflydelse på > det
> samlede kalorierantal (husk du skal altid ende på 1600 kalorier).

Jeg er ikke med på, hvad du mener med ovenstående i en debat om at spise
(for) meget protein eller (for) meget fedt.

> Det skyldes alene fordi deres forbrænding bliver suppleret af den der
> hersens ketoner eller hvad den nu hedder. Og de på den måde
> "overlister" det øgede kalorieindtag.

???

Er ikke med på, hvad du mener med "overlister" det øgede kalorieindtag?

Måske handler det om, at tror på den påstand, som enkelte Atkins-tilhængere
ynder at komme med: at man kan spise alle de kalorier man vil på kuren. At
kaloriemængden ikke har betydning. Det er der dog intet, der tyder på. Tvært
imod.

Undresøgelser viser, at det er ganske få kalorier det i givet fald handler
om.

Ketonerne tager din sult og får dig til at spise mindre, så du på en
Atkins-kur helt automatisk nøjes med få kalorier. Og derfor ofte ender med
at spise kaloriefattigt.

> Indtager du 400 gram fedt, så indtager ca. doppelt så mange kalorier som
> du ville gøre, hvis du indtager 400 gram kulhydrater

Ja. Men du kan sagtens spise fed mad og lade en meget stor del af dine
kalorier kommer fra fedt - når bare du ikke spiser flere kalorier end du
spiser.

Det er derfor ikke korrekt, som du skrev, at "naturligvis bliver man
hurtigere fed af fedtholdig kost". Det er langt fra sikkert, at man bliver
fed af fedtholdig kost. Man kan tabe sig på selv en ekstremt fedtholdig
kost.

> Jamen, så skal du være velkommen til at æde dig mæt i fedt og se om du
> tager på eller ej.

Folk på Atkins taber sig på masser af fedt og protein.

> skal vi kke bare sige, at det forbliver en lille hemmelighed

Jeg tror ikke jeg er med på at konkludere, at protein giver hård mave og
hæmorider fordi du har den oplevelse.

>> Nok af at sidde og presse på tønden. Næppe af at spise protein.
> Og presningen på tønden kommer af, at man ikke kan kommer af med skidtet.

Hvilket næppe har noget at gøre med, at du har spist meget protein.
Havde du spist fiberrigt OG masser af protein, havde problemet næppe været
der.

Der kan også være andre årsager til hård mave. For lidt motion og for lidt
væske....

Mvh. Lisbeth




Carsten Riis (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 18-04-07 14:30

Lisbeth Jacobsen skrev den 18-04-2007 14:48:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:46260f3e$0$90270$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Er vi enige om, at når det samlede kalorieindtag er højere end
>> kalorieforbruget, så tager man på?
>
> ja. Det skrev jeg i mit indlæg *S*
>
>> Prøv du at sammensætte et kalorieindtag, hvor indtaget altid bliver på
>> eksempelvis 1600 kalorier, men at sammensætningen har indflydelse på > det
>> samlede kalorierantal (husk du skal altid ende på 1600 kalorier).
>
> Jeg er ikke med på, hvad du mener med ovenstående i en debat om at spise
> (for) meget protein eller (for) meget fedt.
>

Du skrev:
-----
Adskillige undersøgelser viser, at det ikke er helt korrekt.
Sammensætningen
af de forskellige typer kalorier er ikke uden betydning.
-----
og så beder jeg dig naturligvis om at sammensætte en kost, som betyder
en ændring kalorieindtaget, når betingelsen er, at kalorieindtaget ikke
ændres.


lad mig opstille en formel for dig:


( x * 17) + ( y * 17) + ( z * 37) = 10000 Kilojoule

x = mængden af kulhydrater i gram
y = mængden af proteiner i gram
z = mængden af fedt i gram

du skrev, at sammensætningen af kalorierne har betydning for udfaldet.
Nu beder jeg dig så om, at sammensætte formlens venstre side på en måde,
så den har betydning for udfaldet.


>
> Ketonerne tager din sult og får dig til at spise mindre, så du på en
> Atkins-kur helt automatisk nøjes med få kalorier. Og derfor ofte ender med
> at spise kaloriefattigt.
>

jamen, så får man heller ikke meget og slet ikke for meget.

at noget er fattigt er i sagens natur ikke meget.
havde det været meget, så ville det ikke være fattigt.


>> Indtager du 400 gram fedt, så indtager ca. doppelt så mange kalorier som
>> du ville gøre, hvis du indtager 400 gram kulhydrater
>
> Ja. Men du kan sagtens spise fed mad og lade en meget stor del af dine
> kalorier kommer fra fedt - når bare du ikke spiser flere kalorier end du
> spiser.
>

har jeg sagt andet?

Ved fedtrig kalorieindtag kommer du hurtigere op og balancerer med dit
kalorieforbrug, da kalorietætheden i fedt er ca. doppelt så højt end i
kulhydrater og proteiner.

1 gram protein = 17 Kilojoule
1 gram kulhydrat = 17 kilojoule
1 gram fedt = 37 kilojoule.


> Det er derfor ikke korrekt, som du skrev, at "naturligvis bliver man
> hurtigere fed af fedtholdig kost". Det er langt fra sikkert, at man bliver
> fed af fedtholdig kost. Man kan tabe sig på selv en ekstremt fedtholdig
> kost.
>

jamen, så værsgo og spis.

du er da meget velkommen til at spise de samme mængder (gram) i fedt
som du ville i kulhydrater/proteiner. og se hvordan det går.


>> Jamen, så skal du være velkommen til at æde dig mæt i fedt og se om du
>> tager på eller ej.
>
> Folk på Atkins taber sig på masser af fedt og protein.
>

masser? hvordan definerer du masser? du har skrevet, at de får et
lille antal kalorier (du kalder det: kaloriefattig).

hvordan får man masser af kaloriefattighed?

Et Oxymoron?


>> skal vi kke bare sige, at det forbliver en lille hemmelighed
>
> Jeg tror ikke jeg er med på at konkludere, at protein giver hård mave og
> hæmorider fordi du har den oplevelse.
>

Nå, hvorfor skal man så spise fibre, når man spiser proteinrig kost?

Hæmoriderne kommer af den hårde mave, ikke af proteinen.
Prøv det, prøv det!




>>> Nok af at sidde og presse på tønden. Næppe af at spise protein.
>> Og presningen på tønden kommer af, at man ikke kan kommer af med skidtet.
>
> Hvilket næppe har noget at gøre med, at du har spist meget protein.
....
> Havde du spist fiberrigt OG masser af protein, havde problemet næppe været
> der.
>

så giver du mig ret i, at masser af protein ikke er nok til at løsne
op for problemet? Og det er fibrene som løsner det?


--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

Simon (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Simon


Dato : 18-04-07 20:13

Carsten Riis skrev til Lisbeth:
> ( x * 17) + ( y * 17) + ( z * 37) = 10000 Kilojoule
> du skrev, at sammensætningen af kalorierne har betydning for udfaldet.
> Nu beder jeg dig så om, at sammensætte formlens venstre side på en måde,
> så den har betydning for udfaldet.

Jeg håber ikke Carsten bevidst undlader at forstå hvad Lisbeth mente;
højre side er formlen er jo IKKE nødvendigvis konstant...

Skal vi tage citatet i sammenhæng:

Carsten:
>> Det gør man ved at spise flere kalorier end man forbrænder. Om
>> kostenskalorierne hedder kulhydrater, protein eller fedt er ret
>> ligegyldig.
Lisbeth:
> Adskillige undersøgelser viser, at det ikke er helt korrekt.
> Sammensætningen
> af de forskellige typer kalorier er ikke uden betydning.

Jeg synes det ret åbenlyst - Carsten tolkede det selv ovenfor:
"sammensætningen af kalorierne har betydning for udfaldet." _Udfaldet_
(altså om man taber sig) er også afhængig af højre side af formlen:
FORBRÆNDINGEN
Og som Lisbeth skriver, hvis man spiser den samme mængde kilojoule
overvejende som protein så vil forbrændingen (alt andet lige) være
højere end hvis man havde spist dem som kulhydrater. (Kaldet den
'termogene effekt').
Jeg kender bl.a. en artikel fra Dansk Kemi, som beskriver at biokemisk
set ER det meget muligt, at en kulhydratfattig kost kan hjælpe til et
vægttab.

MEN det er IKKE det samme som at Atkins-diæten er en skidegod(!) ide...
Læs f.eks. her: http://www.netdoktor.dk/centre/overvaegt/atkins.htm
MOTION er en langt sikrere idé.


>> Folk på Atkins taber sig på masser af fedt og protein.
>
> masser? hvordan definerer du masser?

Mon ikke som i "masser af fedt og protein i forhold til kulhydrater"


--
Simon

Lisbeth Jacobsen (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 18-04-07 23:53

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:46261d49$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...

> og så beder jeg dig naturligvis om at sammensætte en kost, som betyder en
> ændring kalorieindtaget, når betingelsen er, at kalorieindtaget ikke
> ændres.

Man kan ikke sammensætte en ændring i kalorieindtaget uden at ændre
kalorieindtaget.

Det jeg skriver er, at man fint kan ændre energifordelingen (fordelingen af
kulhydrat, fedt og protein) uden at kalorieindtaget ændres.

Du kan skrue ned for kulhydraterne (træk 500 kcal fra) og op for
proteindtaget (læg 500 kcal til fra protein)
Du kan skrue ned for kulhydraterne (træk 500 kcal fra) og op for
fedtindtaget (læg 500 kcal til fra fedt)
Du kan skrue ned for kulhydraterne (træk 1000 kcal fra) og skru op for
protein (læg 300 kcal til) og skru op for fedt (læg 700 kcal til)

> lad mig opstille en formel for dig:

Formel er unødvendig. Vi kan vel godt, også uden formel, blive enige om, at
man kan skrue op og ned for antallet af kalorier fra kulhydrat, protein og
fedt?

> jamen, så får man heller ikke meget og slet ikke for meget.

Hvis du får dobbelt så meget fedt som de anbefalede 70-100 gram fedt kan man
vel nok tale om at få meget og for meget?

>> Ja. Men du kan sagtens spise fed mad og lade en meget stor del af dine
>> kalorier kommer fra fedt - når bare du ikke spiser flere kalorier end du
>> spiser.

> har jeg sagt andet?

Joooo.... Du påstår i hvert fald i et tidligere indlæg, at: "naturligvis
bliver man hurtigere fed af fedtholdig kost"

Og jeg skriver så, at man ikke behøver blive fed af fedtholdig kost.
Man behøver ikke engang blive fed af fed kost.

> Ved fedtrig kalorieindtag kommer du hurtigere op

Hurtigere? Jeg forstår ikke hvad du mener med "hurtigere".

> da kalorietætheden i fedt er ca. doppelt så højt end i kulhydrater og
> proteiner.

Ja

> du er da meget velkommen til at spise de samme mængder (gram) i fedt som
> du ville i kulhydrater/proteiner. og se hvordan det går.

Jeg taler slet ikke om at spise det samme i gram!

> masser? hvordan definerer du masser?

Langt mere end det anbefalede er i denne sammenhæng "masser".

> du har skrevet, at de får et lille antal kalorier (du kalder det:
> kaloriefattig).

Jeg skrev, at en lowcarn-kur ofte ender med at være kaloriefattig.
Når ketonerne virker mister man appetitten og spiser mindre.

> hvordan får man masser af kaloriefattighed?

Hvem har talt om at få "masser af kaloriefattighed"?

> så giver du mig ret i, at masser af protein ikke er nok til at løsne op
> for problemet? Og det er fibrene som løsner det?

Hvad er det for et problem du taler om i denne sammenhæng?
Jeg vil gerne give dig ret i, at protein ikke kurerer hverken hård mave
eller hæmorider. Men er det dét, du taler om?




Maria Frederiksen (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 18-04-07 19:32

> Det er derfor ikke korrekt, som du skrev, at "naturligvis bliver man
> hurtigere fed af fedtholdig kost". Det er langt fra sikkert, at man bliver
> fed af fedtholdig kost. Man kan tabe sig på selv en ekstremt fedtholdig
> kost.

Og man kan sagtens tage på uden at spise ret mange gram fedt om dagen
Vægttab har ikke noget med fordelingen mellem kulhydrater, protein og fedt
at gøre - det er ren kalorieberegning

Mvh Maria



TheMonster (18-04-2007)
Kommentar
Fra : TheMonster


Dato : 18-04-07 21:15

On Wed, 18 Apr 2007 14:29:59 +0200, Carsten Riis wrote:

> Der er ganske enkelt flere kalorier pr. gram fedt end der er i pr. gram
> kulhydrat.

Helt præcist er der 4 kalorier i henholdsvis 1g protein og 1g kulhydrat.
Der er 9 kalorier i 1g fedt.
1 kalorie = 4,2 Kjoule.

Ja jeg har faktisk engang spist efter en masse regler i et regneark hvor
energien blev præcist beregnet og indtaget, men det gider jeg sgu ikke
mere.

TheMonster (18-04-2007)
Kommentar
Fra : TheMonster


Dato : 18-04-07 12:24

On Tue, 17 Apr 2007 23:08:47 +0200, Carsten Riis wrote:

> Hvem siger, at du ikke bliver fed af meget proteinpulver og en meget
> proteinrig kost?

Ganske enkelt erfaring, fordi jeg har prøvet det hele.

> Det kan desværre også udvikle sig til fordøjelsesbesvær og tilhørende
> problemer med at klare noget så simpelt som at sidde på tønden. Og det
> kan over tid udvikle sig til nogen flotte hæmorider, så slet slet ikke
> er rare.

Har heldigvis aldrig haft sådanne problemer.

> Kræftrisikoen - kan jeg forestille mig - kommer af, at ens tarmsystem
> via det træge fordøjelsesystem opbevarer føden for lang tid i kroppen
> og det på den måde udskiller nogen stoffer som er knap så hensigtsmæssige.

Jeg har hørt at kræftrisikoen kommer når føden klæber til tarmvæggen. Og
jeg synes at dette sker hvis der mangler grøntsager og grovbrød i kosten.

> Tror du selv, at det er jordbær, banan eller chokolade?

Ja jeg ved udmærket at det er kemikalier de propper i, og jeg er bestemt
heller ikke glad for det, men man kan næsten ikke opdrive natural mere.

Nikolaj W. (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Nikolaj W.


Dato : 18-04-07 12:58


"TheMonster" <nospam@spam.kil> wrote in message
news:462602ed$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> On Tue, 17 Apr 2007 23:08:47 +0200, Carsten Riis wrote:
>
>> Hvem siger, at du ikke bliver fed af meget proteinpulver og en meget
>> proteinrig kost?
>
> Ganske enkelt erfaring, fordi jeg har prøvet det hele.
>

Har du prøvet at spise lidt mindre?

Det du tager på er ikke proportionalt med den mængde proteiner du indtager,
men den mængde energi. Et godt trick er f.eks. ikke at spise pasta, ris
eller kartofler til aftensmad med nøjes med kød og grøntsager. Der er ikke
så meget brugbart i hverken ris eller kartofler og pasta er rent hø at
spise. Desuden indeholder alle tre rigtig meget stivelse som sætter sig i
tarmen, så hvis du gerne vil have en godt fungerende tarm er frugt og grønt
et væsentligt bedre at spise. Men generelt set lyder det som om du skal have
en mere varrieret kost og indtage noget mindre.

Som mand skal du indtage ca. 12.000KJ om dagen og som kvinde ca. 10.000. Det
kan varriere fra person til person, jeg (fyr) indtager under 10.000, laver
en del motion og tager på (fedt) hvis jeg indtager over 10.000.


TheMonster (18-04-2007)
Kommentar
Fra : TheMonster


Dato : 18-04-07 21:15

On Wed, 18 Apr 2007 13:58:25 +0200, Nikolaj W. wrote:

> Har du prøvet at spise lidt mindre?

ja det er klart det bedste, men bliver træt og svag af det.

> Det du tager på er ikke proportionalt med den mængde proteiner du indtager,
> men den mængde energi. Et godt trick er f.eks. ikke at spise pasta, ris
> eller kartofler til aftensmad med nøjes med kød og grøntsager. Der er ikke
> så meget brugbart i hverken ris eller kartofler og pasta er rent hø at
> spise. Desuden indeholder alle tre rigtig meget stivelse som sætter sig i
> tarmen, så hvis du gerne vil have en godt fungerende tarm er frugt og grønt
> et væsentligt bedre at spise.

Er det virkeligt korrekt at ris og kartofler intet gavner, men derimod kan
skade tarmen ? Jeg troede at disse fødevarer netop sørgede for at føden
IKKE klæbede til tarmene og var sundt for tarmsystemet ?

> Som mand skal du indtage ca. 12.000KJ om dagen og som kvinde ca. 10.000. Det
> kan varriere fra person til person, jeg (fyr) indtager under 10.000, laver
> en del motion og tager på (fedt) hvis jeg indtager over 10.000.

Det afhænger jo af muskelmasse og hvor meget man bruger musklerne, men det
passer ellers godt

Nikolaj W. (19-04-2007)
Kommentar
Fra : Nikolaj W.


Dato : 19-04-07 09:11


"TheMonster" <nospam@spam.kil> wrote in message
news:46267ef5$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> On Wed, 18 Apr 2007 13:58:25 +0200, Nikolaj W. wrote:
>
>> Har du prøvet at spise lidt mindre?
>
> ja det er klart det bedste, men bliver træt og svag af det.
>
Har du prøvet at spise masser af frugt og grønt, som det specielt anbefalses
i den kampangne der køre for tiden. De fleste kan mærke forskel i deres evne
til at koncentrere når de erstatter meget af det usunde med sundt. En
vitamin pille gør jo ikke de store underværker, med mindre den er helt gal.

>
> Er det virkeligt korrekt at ris og kartofler intet gavner, men derimod kan
> skade tarmen ? Jeg troede at disse fødevarer netop sørgede for at føden
> IKKE klæbede til tarmene og var sundt for tarmsystemet ?
>

Det skader ikke tarmen, men de tre ting er noget man laver af tradition,
fordi det er billigt, mætter godt og har et høj energi indhold. Men det er
et lidt unødvendigt fyld for mange i vores verden i dag. Derfor får man ofte
både mere energi og tager mindre på, hvis man erstatter dem med grøntsager.


TheMonster (19-04-2007)
Kommentar
Fra : TheMonster


Dato : 19-04-07 11:53

On Thu, 19 Apr 2007 10:10:45 +0200, Nikolaj W. wrote:

> Har du prøvet at spise masser af frugt og grønt,

Nu har jeg jo aldrig skrevet at jeg kun spiser protein.
Får rigeligt frugt/grønt, op til 1kg om dagen.

> Det skader ikke tarmen, men de tre ting er noget man laver af tradition,
> fordi det er billigt, mætter godt og har et høj energi indhold. Men det er
> et lidt unødvendigt fyld for mange i vores verden i dag. Derfor får man ofte
> både mere energi og tager mindre på, hvis man erstatter dem med grøntsager.

Rart at høre at jeg i årtier så har gjort det korrekt
Nogen gange kan man jo være i tvivl, om det er kosten eller generne som
holder en på et moderat fedtniveau og maven flad
PS jeg er ikke en tændstik. 100kg

Nikolaj W. (19-04-2007)
Kommentar
Fra : Nikolaj W.


Dato : 19-04-07 22:12


"TheMonster" <nospam@spam.kil> wrote in message
news:46274c51$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
> On Thu, 19 Apr 2007 10:10:45 +0200, Nikolaj W. wrote:
> Rart at høre at jeg i årtier så har gjort det korrekt
> Nogen gange kan man jo være i tvivl, om det er kosten eller generne som
> holder en på et moderat fedtniveau og maven flad
> PS jeg er ikke en tændstik. 100kg

Det lyder som sådan meget fornuftigt. Måske du skulle kigge på hvad der
giver meget mæthedsfornemmelse, feks mandler og avokado er vist nogle af de
ting, som mætter i relativt lang tid, men du må ikke hænge mig op på det.
Men 100g mandler har måske næsten samme energi indhold som pizza, men mætter
som mere end 300g pizza og på den måde kan man 'spare' meget energi indtag.
Protein pulver mætter jo meget kort tid, det samme gør æbler, bananer osv.
Både mandler og avokado er rigtig gode i varme retter, men du kan også bruge
mange andre nødder, bare pas på ikke at bruge saltede peanuts for meget.


TheMonster (19-04-2007)
Kommentar
Fra : TheMonster


Dato : 19-04-07 23:48

On Thu, 19 Apr 2007 23:12:03 +0200, Nikolaj W. wrote:

> mandler og avokado er vist nogle af de
> ting, som mætter i relativt lang tid, men du må ikke hænge mig op på det.

Jamen vi er da 100% enige. Spiser masser af nødder og avocado. Jeg er helt
med på hvilke fødevarer som indeholder hvad. Har været elite bodybuilder i
mange år og opnået store muskler uden steoider
Er bare i tvivl om, om det kan være skadeligt at indtage så meget protein.
Udover proteinrig kost, så spiser jeg også proteinpulver og kreatin.

Kreatin har dog givet hjertekramper nogle gange når jeg har taget 20g
(anbefalet 2g). Ved du om Kreatin kan være farligt ?

Lisbeth Jacobsen (20-04-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 20-04-07 06:50

"TheMonster" <nospam@spam.kil> skrev i en meddelelse
news:4627f33b$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...

> Er bare i tvivl om, om det kan være skadeligt at indtage så meget protein.

Så vidt jeg har læst mig til, er der en grænse for, hvor meget protein
kroppen kan udnytte. Der er en risiko ved at tage meget for meget - og ingen
gevinst ved at tage mere end nødvendigt. Tager du mere end nødvendigt,
spilder du din penge og løber måske en risiko.

Du skrev i dit oprindelige indlæg, at "Jeg spiser meget proteinpulver fordi
jeg ikke vil være fed og den øvrige kost er meget proteinrig."

Spørgsmålet er, om du slet og ret kan droppe proteinpulveret og så i øvrigt
spise, som du plejer.
Hvor mange kalorier plejer du at få via proteinpulver?

Masser af mennesker undgår at blive fede - uden proteinpulver. Så hvad er
det, der har fået dig til at mene, at DU bedst undgår at blive fed ved at
tage ekstra protein. Oven i en iøvrigt proteinrig kost. Måske er den
proteinrige kost mere end nok.

Har du prøvet - eller bare overvejet - at droppe proteinpulveret i bare en
måned (og i øvrigt spise, som du plejer) og se, hvad der sker?



TheMonster (21-04-2007)
Kommentar
Fra : TheMonster


Dato : 21-04-07 00:06

On Fri, 20 Apr 2007 07:49:53 +0200, Lisbeth Jacobsen wrote:

> Så vidt jeg har læst mig til, er der en grænse for, hvor meget protein
> kroppen kan udnytte. Der er en risiko ved at tage meget for meget - og ingen
> gevinst ved at tage mere end nødvendigt. Tager du mere end nødvendigt,
> spilder du din penge og løber måske en risiko.

Helt enig.
Men ville gerne vide hvori faren består. Har hørt nogen om tarmkræft og
tidligere ælde ?

preben nielsen (18-06-2007)
Kommentar
Fra : preben nielsen


Dato : 18-06-07 18:14


"TheMonster" <nospam@spam.kil> skrev i en meddelelse
news:46274c51$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
> On Thu, 19 Apr 2007 10:10:45 +0200, Nikolaj W. wrote:
>
>> Har du prøvet at spise masser af frugt og grønt,
>
> Nu har jeg jo aldrig skrevet at jeg kun spiser protein.
> Får rigeligt frugt/grønt, op til 1kg om dagen.

Frugt, grønt og proterinpulver ??

Har du overvejet bare at spise normalt ? Udskifte proteinpulveret
med ægte kød ?


--
/\ preben nielsen
\/\ prel@post.tele.dk



Nikolaj W. (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Nikolaj W.


Dato : 18-04-07 12:53

"TheMonster" <.@.> wrote in message
news:462520fb$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
> Har hørt at det kan udvikle kræft hvis man får for meget af sin energi fra
> protein, er det korrekt ?
> Jeg spiser meget proteinpulver fordi jeg ikke vil være fed og den øvrige
> kost er meget proteinrig.

Du skal regne med, at du skal holde dig under 1.6g pr kilo (du vejer) om
dagen og ABSOLUT max. er 2.4g pr. kilo, dette regnes til sportudøvere på
elite plan og kræver en kost/motionsplan. For meget protein overbelaster
leveren og kan efter flereårs overbelastning give lever skader. Jeg vil
stærkt råde dig til at holde dig under 1.6g pr kilo krops vægt eller snakke
med din læge eller en som kan give dig et kost motionsprogram. Protiener er
ikke bare gode, ligesom alt andet er det død usundt i for store mængder.

Jeg kan se, at der er nogle herinde som gerne vil være klogere end andre,
derfor henviser jeg til folk som ikke tror på mig, enten at tage idræt på
universitetet eller læse medicin, man lære overstående begge steder.

Det lyder ikke som om din kost er særlig god, du skal regne med ca. 30% fedt
i din daglige kost, det er ret vigtigt for kroppen af få noget fedt, den
bruger fedt til rigtig mange ting og ikke kun til at fylde din fedt celler
ud med. Igen det er det naturvidenskabelig råd, hvad forskellig religioner
og overtror af slanke mig her og der siger, skal jeg ikke kommentere.


Nikolaj W. (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Nikolaj W.


Dato : 18-04-07 13:08


"Nikolaj W." <nikolaj_dk@ged.com> wrote in message
news:462606e8$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...
steder.
>
> Det lyder ikke som om din kost er særlig god, du skal regne med ca. 30%
> fedt i din daglige kost,

Der tænkte selvfølgelig i forhold til den samlede mængde energi du indtager
og ikke 30g pr 100g mad.


Maria Frederiksen (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 18-04-07 19:36

> Du skal regne med, at du skal holde dig under 1.6g pr kilo (du vejer) om
> dagen og ABSOLUT max. er 2.4g pr. kilo, dette regnes til sportudøvere på
> elite plan og kræver en kost/motionsplan. For meget protein overbelaster
> leveren og kan efter flereårs overbelastning give lever skader.

Jeg har lært som tommelfingerregel at man mindst skal spise 0.75g protein,
helst 1,0g og max 1,5g,
alle pr kg normal legemevægt, hvis man ikke i ekstrem grad dyrker motion.
Holder det i forhold til din viden?

Der er i øvrigt typisk 20 g protein i 100 g kød.

Mvh Maria



TheMonster (18-04-2007)
Kommentar
Fra : TheMonster


Dato : 18-04-07 21:15

On Wed, 18 Apr 2007 13:52:44 +0200, Nikolaj W. wrote:

> Du skal regne med, at du skal holde dig under 1.6g pr kilo (du vejer) om
> dagen og ABSOLUT max. er 2.4g pr. kilo, dette regnes til sportudøvere på
> elite plan og kræver en kost/motionsplan. For meget protein overbelaster
> leveren og kan efter flereårs overbelastning give lever skader. Jeg vil
> stærkt råde dig til at holde dig under 1.6g pr kilo krops vægt eller snakke
> med din læge eller en som kan give dig et kost motionsprogram. Protiener er
> ikke bare gode, ligesom alt andet er det død usundt i for store mængder.

Tak for info. Jeg får nok for meget så.

> Jeg kan se, at der er nogle herinde som gerne vil være klogere end andre,
> derfor henviser jeg til folk som ikke tror på mig, enten at tage idræt på
> universitetet eller læse medicin, man lære overstående begge steder.

Du har uden tvivl ret. Har hørt det før.

> Det lyder ikke som om din kost er særlig god, du skal regne med ca. 30% fedt
> i din daglige kost, det er ret vigtigt for kroppen af få noget fedt, den
> bruger fedt til rigtig mange ting og ikke kun til at fylde din fedt celler
> ud med.

Jamen jeg er helt enig. Jeg bruger også alene fedt som tidselolie, rapsolie
og olivenolie. Helst dem med omega3 - ALDRIG dem fra dyr. Kan sagtens bruge
½ deciliter olie til en ret.

Og jeg bliver stort set ikke fed og mister kun lidt muskelmasse, selvom jeg
ikke dyrker bodybuilding mere

Lisbeth (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth


Dato : 18-04-07 20:00

On 18 Apr., 20:31, "Maria Frederiksen" <m...@easyfrag.dk> wrote:

> Vægttab har ikke noget med fordelingen mellem kulhydrater, protein og
> fedt at gøre - det er ren kalorieberegning

Muligheden for at holde sig på en fornuftig kaloriemængde kan have en
hel del med fordelingen mellem kulhydrater, protein og fedt at gøre.


Maria Frederiksen (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 18-04-07 20:38


>> Vægttab har ikke noget med fordelingen mellem kulhydrater, protein og
>> fedt at gøre - det er ren kalorieberegning

>Muligheden for at holde sig på en fornuftig kaloriemængde kan have en
>hel del med fordelingen mellem kulhydrater, protein og fedt at gøre.

Det har du meget ret i, og så handler det jo også om mæthed hvor yderligere
en række faktorer spiller ind. F.eks kan man sagtens være "fuld i maven"
uden at være smagsmæssigt mæt - og det omvendte. Alt i alt et ret
kompliceret område, den kære kost

Mvh Maria



Lisbeth (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth


Dato : 18-04-07 22:44

On 18 Apr., 13:52, "Nikolaj W." <nikolaj...@ged.com> wrote:

> Det lyder ikke som om din kost er særlig god, du skal regne med ca. 30% fedt
> i din daglige kost,

30% af hvad? *S*

Det lyder nok som et drilsk spørgsmål. Og det er det også.

For det første er der forskel på fedtprocent og fedtenergiprocent. Og
det ved DU sikkert, men ved alle andre, at....

Fedtprocenten angiver, hvor meget fedt der er pr 100 g af varen.
Fedtenergiprocenten angiver, hvor stor en del af varens samlede energi
(kalorier), der kommer fra fedt.

For det andet er der kun tale om en tommelfingerregel. (hvad jeg tror
du ved, når du skriver cirka)
For det tredie har vi ikke kun brug for fedt i bestemte mængder - men
bestemte typer fedt i et bestemt forhold.


Nikolaj W. (19-04-2007)
Kommentar
Fra : Nikolaj W.


Dato : 19-04-07 22:30


"Lisbeth" <lisbeth_jacobsen@hotmail.com> wrote in message
news:1176932639.593754.194440@n76g2000hsh.googlegroups.com...
On 18 Apr., 13:52, "Nikolaj W." <nikolaj...@ged.com> wrote:

> Det lyder ikke som om din kost er særlig god, du skal regne med ca. 30%
> fedt
> i din daglige kost,

> 30% af hvad? *S*
>
>Det lyder nok som et drilsk spørgsmål. Og det er det også.

Hehe præcis... Derfor jeg umiddelbart efter kommenterede min egen post. Men
hele den debat er vist udtømt i denne tråd

Men generelt skal det måske lige pointeres, at uden at tilsætte noget
fedtstof til mad osv. får man generelt det fedt man skal bruge gennem en
normal varieret kost.

>For det andet er der kun tale om en tommelfingerregel. (hvad jeg tror
>du ved, når du skriver cirka)
>For det tredie har vi ikke kun brug for fedt i bestemte mængder - men
>bestemte typer fedt i et bestemt forhold.

Var der nogen der sagde omega-3? Jeg må erkende, at jeg er en af de danskere
som ikke er så meget for fisk, så jeg indtager det i pille form, selvom det
ikke er helt det samme, så må det kompensere så godt som det nu kan. Men er
fuldstændig klar over at piller som kost tilskud er en temmelig dårlig
løsning på et bedre helbred.

Enig, generelt set er tilberedet fedt (over 150 grader) ikke det bedste i
verden, efter hvad jeg er blevet informeret (?)

Men af egen erfaring kan jeg nævne, at jeg i en periode har haft svingende
kostvaner (læse junk food/rugbrød/pasta). Man bliver generelt mere frisk og
i bedre stemning allerede efter kort tid (få dage og efter nogle uger stor
effekt) og efter nogle måneder begynder ens hud og specielt ansigt at blive
væsentligt pænere, slimhinder osv fungere bedre. Personligt var jeg MEGET
overrasket over den store effekt det havde, men kan nu ikke undvære min
ugentligt burger, men kan tydeligt mærke forskellen i energi niveau efter et
normalt måltid og burgeren. Efter sidste års festival skreg kroppen nærmest
efter ordenligt mad, så kroppen ved godt hvad der er bedste, hvis den lige
får lov at mærke forskellen, så smager sødesager pludesligt ikke så godt
længere. For mit vedkommende krævede det en koldtyrker i næsten tre år og
det var en lidelse at gå gennem slik afdelignen i foretningerne i mere ned
et år, for slet ikke at tale om 'duften' fra pølsevogne. I dag bemærker jeg
det slet ikke mere og tænker ofte (sikkkert af vane) om jeg lige skal snuppe
en fransk når jeg nu står i 7/11, men har faktisk mistet løsten, min hjerne
har lyst, men kroppen siger fra, hvor mystisk det så end lyder.

Min første post kunne lydel idt arrogant og jeg må erkende at jeg næppe er
ekspert og min vede primært begrænser sig til styrketræning. Men har igennem
familie som har diverse uddannelser fået ørene tudet fulde af gode råd og
det hænger jo lidt ved.


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408191
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste