/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Blomster i juni?
Fra : Milla


Dato : 30-03-07 09:27

Hej søde rare gruppe!

Nu sender jeg den rigtig besked hertil! som en opmærksom læser (eller 4)
har opdaget, sendte jeg en forkert besked til gruppen. Jeg skal så hilse
og sige, at jeg fik byttet om...ups hvad! Måske burde jeg gå tidligere i
seng....

Nå, men til mit livsvigtige spørgsmål!!

Jeg er så heldig jeg skal giftes i starten af juni (og nej inger, du må
ikke komme )) ), og står for det meste af planlægningen selv. Da jeg
er rigtig nærig, har jeg ikke lyst til at betale en blomsterbinder for
at lave borddekoration/pynt, max for brudebuketten. Oveni vil jeg meget
gerne sørge for at de blomster oa jeg bruger hører årstiden til, både
pga pris og udvalg, men også fordi jeg synes det er mest naturligt.

Jeg er ovre i noget enkelt bordpynt, og holdt i farver som gul,grøn og
orange. Tror jeg (vægelsindet mig? nej da)
Så en cylindrisk vase med 5-7 tulipaner i, det så super ud. eller et fad
med en blomst og flydelys.

Men hvilke blomster er fremme der i starten af juni?
er der nogle f.eks. med et stort hoved, som kan flyde?
er der nogle blomster jeg selv kan så, så er det jo endnu billigere!

Uh, får lyst til at angribe nærmeste plantecenter og holde fri hele
påsken for at nulre i haven!!!

På forhånd tak

Milla

 
 
Lisbeth Jacobsen (30-03-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 30-03-07 09:45

"Milla" <milla@SOMEHERE.ID> skrev i en meddelelse
news:460cc9e1$0$7611$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> er der nogle blomster jeg selv kan så, så er det jo endnu billigere!

Morgenfruer. Men om de også er kommet frem i juni husker jeg ikke.



Inger Pedersen (30-03-2007)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 30-03-07 11:01


"Milla" <milla@SOMEHERE.ID> skrev i en meddelelse
>
> Jeg er så heldig jeg skal giftes i starten af juni (og nej inger, du må
> ikke komme )) ),

øv, nu havde jeg lige glædet mig sådan
- men til lykke alligevel!

> Men hvilke blomster er fremme der i starten af juni?
> er der nogle f.eks. med et stort hoved, som kan flyde?
> er der nogle blomster jeg selv kan så, så er det jo endnu billigere!

Jeg kan ikke lige komme i tanker om noget, der kan sås - men der vil være
masser af mælkebøtter. Problemet er så bare at få dem til at holde sig åbne
indendørs, de har det med at lukke sig i løbet af kort tid.

Der vil være friske bøgeblade, som holder sig fint i vand.
Der vil normalt også være sene tulipaner - men de vil måske ligesom alt
andet være tidligere på færde i år.

Måske vil der være større muligheder i staudebede eller planter i naturen.
Kunne forskellige ranunkler, engblommer eller franske anemoner være en
mulighed? Hvis ikke gemseroden er afblomstret, tror jeg den vil være god.
Løvefod? Dagliljer? Valmuer (som dog også holder kort tid)

Afhængigt af vejr og temperatur kan jeg forestille mig, at nogle æbletræer
blomstrer der, men de er jo ikke just gule. I juni er det nemmere at finde
noget hvidt, rosa og lilla, hvis man skal undgå blomsterhandlerne.
Rhododendron har store blomster. Og liljekonvaller dufter dejligt.


Hilsen Inger




Mads Lie Jensen (30-03-2007)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 30-03-07 21:20

On Fri, 30 Mar 2007 12:01:06 +0200, "Inger Pedersen"
<inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:

>Afhængigt af vejr og temperatur kan jeg forestille mig, at nogle æbletræer
>blomstrer der, men de er jo ikke just gule. I juni er det nemmere at finde
>noget hvidt, rosa og lilla, hvis man skal undgå blomsterhandlerne.
>Rhododendron har store blomster. Og liljekonvaller dufter dejligt.

Hvis vejret bliver ved som det har været den sidste uges tid, tvivler
jeg stærkt på at der er æbleblomster i starten af juni. Til gengæld
kunne der måske være hyldeblomster eller syrener allerede. Frit fra
hukommelsen plejer de at blomstre omkring sankthans, men alt er jo
allerede godt på vej, så det kan jo være .....

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Christian B. Andrese~ (30-03-2007)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 30-03-07 11:14

On 30 Mar., 10:27, Milla <m...@SOMEHERE.ID> wrote:
> Jeg er så heldig jeg skal giftes i starten af juni (og nej inger, du må
> ikke komme ))

Tillykke !!!

> Men hvilke blomster er fremme der i starten af juni?
> er der nogle f.eks. med et stort hoved, som kan flyde?

Lotusblomster måske ?

--
Christian.....MSN: spørg...
http://www.yee-haw.dk
Simpelt men hjælpsomt: hold til højre,
hold afstand, sluk tågelygterne, skift døde pærer.


Mads Lie Jensen (30-03-2007)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 30-03-07 21:24

On Fri, 30 Mar 2007 10:27:12 +0200, Milla <milla@SOMEHERE.ID> wrote:

>Jeg er ovre i noget enkelt bordpynt, og holdt i farver som gul,grøn og
>orange. Tror jeg (vægelsindet mig? nej da)
>Så en cylindrisk vase med 5-7 tulipaner i, det så super ud. eller et fad
>med en blomst og flydelys.
>
>Men hvilke blomster er fremme der i starten af juni?
>er der nogle f.eks. med et stort hoved, som kan flyde?
>er der nogle blomster jeg selv kan så, så er det jo endnu billigere!

Gule eller orange tagetes, af typen med de helt store blomster. De kan
mig bekendt godt flyde i en skål vand, og du kan selv have dem i blomst
i starten af juni, fra frø.
Der kan dog blive et par problemer.... jeg kan jo ikke huske spor om
hvor mange dage der går ca. fra man sår dem, til de blomstrer. De sætter
normalt først een stor blomst, når den forsvinder går der nogle dage
inden de næste kommer. Og bliver de sået for tidligt, kan man måske
komme ud for at den første blomst er væk og de næste ikke klar.

Det skal jo passe ret præcist på den ene dato. Men det er i hvert fald
billigt at forsøge.

>Uh, får lyst til at angribe nærmeste plantecenter og holde fri hele
>påsken for at nulre i haven!!!

Den ide er der mange som har for tiden - så vi er nogle som må arbejde
8-9 timer dagligt, 7 dage om ugen :-/
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Tove Krieger (30-03-2007)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 30-03-07 22:29

In news:97sq035leb5pd4ok18213c7s8af5bro6f1@4ax.com,
Mads Lie Jensen <mads@gartneriet.dk> typed:
> On Fri, 30 Mar 2007 10:27:12 +0200, Milla <milla@SOMEHERE.ID> wrote:
>
>
> Gule eller orange tagetes, af typen med de helt store blomster. De
> kan mig bekendt godt flyde i en skål vand, og du kan selv have dem
> i blomst i starten af juni, fra frø.
> Der kan dog blive et par problemer.... jeg kan jo ikke huske spor om
> hvor mange dage der går ca. fra man sår dem, til de blomstrer. De
> sætter normalt først een stor blomst, når den forsvinder går der
> nogle dage inden de næste kommer. Og bliver de sået for tidligt,
> kan man måske komme ud for at den første blomst er væk og de næste
> ikke klar.

Min mand såede tagetes i væksthuset i store plantekasser i sidste uge
og de er allerede kommet op. Vi har et hav af de storblomstrende
tagetes i haven hvert år, men.........det eneste jeg aldrig gør er, at
tage dem ind i huset. De dufter mildest talt ikke godt. Ideen med at
lægge blomsterhovederne i skåle med vand er helt sikkert en glimrende
idé, hvis brylluppet skal holdes på en åben terrasse og ikke indendørs
hvis det skal være som borddekoration. Jeg er normalt ikke sart, men
jeg synes altså de stinker når de bliver sat i vand.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


BA (30-03-2007)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 30-03-07 23:36


Ja, Tagetes stinker.

Det er for sent med bøgegrene, de springer ud ca 1.maj.

Pas på med mælkebøtter, selvom de er ganske smukke. Den mindste smule
pantesaft sætter grimme pletter, der er næsten umulige at fjerne.

Syrener er vist flotte omkring dette tidspunkt, men holder i meget kort tid,
når de er afklippede - ganske få timer - og de dufter også meget kraftigt.

Margueritter fås vist rimeligt billigt til krukker, og kan så genbruges, men
du må hellere spørge en god gartner.
--
Venlig hilsen
BA

OBS: Ved direkte henvendelse skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....




Mads Lie Jensen (31-03-2007)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 31-03-07 08:08

On Sat, 31 Mar 2007 00:36:28 +0200, "BA" <paogbaKANIN@mail.dk> wrote:

>Ja, Tagetes stinker.

Jeg kan nu godt li' duften af tagetes. Men jeg har aldrig haft dem
indendøre, i vand, og der kan duften sikkert godt være anderledes eller
mere strid.

>Det er for sent med bøgegrene, de springer ud ca 1.maj.

Men de har stadig blade i juni, og de er stadig rimeligt lysegrønne i
starten af juni.

>Syrener er vist flotte omkring dette tidspunkt, men holder i meget kort tid,
>når de er afklippede - ganske få timer - og de dufter også meget kraftigt.

Jeg har ingen problemer med at have syrener stående i en vase i en uges
tid.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Lisbeth Jacobsen (31-03-2007)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 31-03-07 08:45

"Mads Lie Jensen" <mads@gartneriet.dk> skrev i en meddelelse
news:g32s03l7sau2rqm3ohrqvde5kh6t9j35ag@4ax.com...

> Jeg kan nu godt li' duften af tagetes.

Det kan jeg også.... udendørs. Min mor hader derimod lugten og bliver
nærmest dårlig af den.

> Men jeg har aldrig haft dem indendøre, i vand, og der kan duften sikkert
> godt være
> anderledes eller mere strid.

Blandet med maddufte samt diverse parfume- og sæbedufte vil den, som mange
andre blomster, være ganske styg og støjende.

Mvh. lisbeth



Mads Lie Jensen (31-03-2007)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 31-03-07 16:37

On Sat, 31 Mar 2007 09:45:20 +0200, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsen_FJERN@hotmail.com> wrote:

>> Men jeg har aldrig haft dem indendøre, i vand, og der kan duften sikkert
>> godt være
>> anderledes eller mere strid.
>
>Blandet med maddufte samt diverse parfume- og sæbedufte vil den, som mange
>andre blomster, være ganske styg og støjende.

Tjo, måske.
Der findes faktisk tagetes som kan bruges i salat. Kan dog ikke lige
huske hvad den hedder helt præcist.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

BA (31-03-2007)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 31-03-07 13:08


>>Syrener er vist flotte omkring dette tidspunkt, men holder i meget kort
>>tid,
>>når de er afklippede - ganske få timer - og de dufter også meget kraftigt.
>
> Jeg har ingen problemer med at have syrener stående i en vase i en uges
> tid.



Klipper du dem bare af og sætter i vand?
Kan der være forskel på sorter?
--
Venlig hilsen
BA

OBS: Ved direkte henvendelse skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



Mads Lie Jensen (31-03-2007)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 31-03-07 16:38

On Sat, 31 Mar 2007 14:07:53 +0200, "BA" <paogbaKANIN@mail.dk> wrote:

>> Jeg har ingen problemer med at have syrener stående i en vase i en uges
>> tid.
>
>Klipper du dem bare af og sætter i vand?

Ja, ingen hokus-pokus i det.

>Kan der være forskel på sorter?

Måske.
Andre i min familie plukker også bare store syrenbuketter, de holder
fint i hvert fald i en uges tid.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - http://www.gartneriet.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408936
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste