Erik Nielsen skrev:
> Den så jeg delvist i den medsendte kode.
> Siden
http://www.hesselrod-rideklub.dk/championat.html
> hvor formularen kom fra.
> Det kunne jeg regne ud ud fra den omtalte kode Ole sendte.
Godt set.
(til Ole): Generelt er det altid en god ide at give et link til den
side man arbejder med - det er den letteste måde at få overblik
over en problemstilling. Se også siden her:
<
http://infimum.dk/HTML/hjaelpmig.html>
>> Id og value er i øvrigt to vidt forskellige ting
> Hans felt hedder <input id="Hestens navn" name="Hestens navn">
Det kan jeg se nu. Det er - som nævnt før - ikke tilladt at have
mellemrum i id- og name-parametre. Det er i øvrigt ikke nødvendigt
at bruge id i formen.
> Han har som value brugt teksten Hest der står ud for feltet
> som tekst.
Nej! "Hest" er ikke brugt som value - det er en etiket (label),
selv om den ikke er opmærket som label.
Felter i en form bygges ofte op efter følgende grundstruktur:
Navn: <input type="text" name="navn">
Herover er "Navn: " (før inputfeltet) en etiket mens "navn" (inde i
inputkoden) er elementets navn. Værdien af elementet (value) er
tom, indtil brugeren skriver noget i feltet.
Ofte vil navnet på etiketten og navnet på formelementet være helt
eller delvist det samme - det er i sig selv ikke noget problem. Man
skal bare være klar over at det er etiketnavnet der vises, men det
er elementnavnet der submittes (sendes til formen). Når formen
submittes, sendes navn/værdi-par til formhandleren - altså fx
navn=Hans+Jensen, hvis brugeren havde indtastet "Hans Jensen" i
feltet.
Det ofte oversete label-element bruges til at knytte en etiket til
et formularfelt. Hvis man fx skriver:
<label for="navn">Navn:</label>
<input type="text" name="navn" id="navn">
- vil et klik på teksten "Navn:" betyde at der sættes fokus på
feltet navn (så man er klar til at skrive i feltet). Det er
specielt praktisk ved checkbokse og radioknapper, men også meget
rart ved almindelige tekstelementer.
Prøv evt. hvordan det virker her:
<
http://gyros.dk/usenet/html/label.shtml>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html