---

Jordbundne Luther FORSTOD , men nid-nag skabte tossegodhed mod jøder



Renaissancen havde beriget katolsk næsegrus pave-forgudelse med
tiltrængt græsk-romersk fornuft om at mennesket er altings centrum -
humanisme.

Vækkelsesbevægelser spirede frem incl bondeoprør, som Luther bekæmpede
, idet han var ansat som fyrsternes spindoktor.

Meget nid og nag blomstrede sørgerlig stærkt op på den tid - hvor
protestantisme ellers var springbræt til klog, teknikgavnlig
oplysningsfilosofi og fornufts-dyrkelse (på bekostning af bl.a.
overtroisk sværmeri)



Som ansat af fyrster, der havde forgældet sig til rige jøder, var
Luther slem til hårde og truende verbale (men betydningsløse) angreb
på jøder. I det kommende århundreder blev rationalister behagesyge og
ligheds-fixerede og gav jøder borgerrettigheder og forgudede dem.

Lighed for loven var tiltrængt, men overdrivelser bidrog til senere
(nazi)tiders problemer -
- at man sentimentalt tænkte "et undertrykt folk har altid ret"
Tossegodt uddelte man privilegier til jøder - og paria-outcasts - som
et uigennemtænkt del-oghersk våben imod egen kulturs bønder.

De tysktalendes jødehad i 1900-tallet var i nogen grad et berettiget
modtræk mod, at sentimentale protestanter havde tilladt flere
pogromjøder at komme ind i Tyskland og Østrig, end hvad kunne "fordøjes"
= integreres.

Japans laden koreaner-mindretal være en tålt, ufarlig stat i staten
uden borgerrettigheder, havde måske været en klogere taktik.