---

Jeg har lige set den, og jeg var da lidt skuffet. Det er da
nogle meget sjove karakterer, og der er nogle komiske
øjeblikke. Men efter at have set den havde jeg det som om
jeg lige havde set et afsnit af en sitcom - "nå, det gik der
da 1½ time med, men hvorfor sidder jeg ikke tilbage med
noget som helst?" Film plejer normalt at efterlade en
oplevelse, tanker, følelser. Det gjorde denne film ikke. Ja,
det var da en spøjs familie, men dem er der nu masser af i
TV-serierne.

--
Koeffe

---

On Mar 1, 6:21 pm, "Koeffe" <graphic.muse[fjernes]@[fjernes]gmail.com>
wrote:
> Jeg har lige set den, og jeg var da lidt skuffet. Det er da
> nogle meget sjove karakterer, og der er nogle komiske
> øjeblikke. Men efter at have set den havde jeg det som om
> jeg lige havde set et afsnit af en sitcom - "nå, det gik der
> da 1½ time med, men hvorfor sidder jeg ikke tilbage med
> noget som helst?" Film plejer normalt at efterlade en
> oplevelse, tanker, følelser. Det gjorde denne film ikke. Ja,
> det var da en spøjs familie, men dem er der nu masser af i
> TV-serierne.

Tja, smag og behag er jo forskellig - jeg fik på alle måder noget med
hjem.


S

P

O

I

L

E

R

S

P

A

C

E

Little Miss Sunshine fortæller en ironisk-skæv, rørende og optimistisk
historie om en familie, der mister farfar og taber konkurrencen, men
som finder sammen(hold) i stedet for at flyve afsted i hver deres
lille ego-helikopter. Der bliver taget effektivt pis på modernitetens
narcissistiske konkurrencekultur og til forskel fra diverse sit-coms,
er der tale om en afrundet, pointe-bærende historie, hvor det handler
om mere end om at holde den gående. Karaktererne bliver med andre ord
brugt op på halvanden time frem for over 200 afsnit.