/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Nanocover får kamp til stregen af TripleNa~
Fra : Leon Hulstroem


Dato : 27-02-07 11:33

Hejsa...

Nanocover fik "mellem-dårlige" karakter i DR's Rabatten og klø på
aktiemarkede (godt jeg fik solgt) og nu har de så fået en seriøs konkurrent
TripleNano.

TripleNano lover også guld og grønne skove på marine siden, men det ser
spændende ud

www.TripleNano.dk

Er der nogen der har prøvet det ??

--
Mvh
Leon
---
www.hulstroem.com



 
 
Harding E. Larsen (28-02-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 28-02-07 10:55

Hej Leon,

Tjaa.. det er noget af en næsten religiøs reklameføring.
Det ligger nok lige på grænsen af....
hvor den statslig fordeling afmidler til undersøgelser i
samfundets tjeneste tages til indtægt for en understøtning af
produkternes fortræffelighed.
Det offentliges indsats er nok nærmere:
At vi ved endnu meget lidt om nanoteknologiens effekter på miljø
og mennesker. Hvilke forholdsregler børe man tage i den
forbindelse?
- Til enhver teknologi er der knyttet en række sikkerhedsmæssige
og etiske aspekter, som må tages alvorligt og nøje undersøges.
Der er generel accept af, at det er vigtigt at skelne mellem
nanostrukturerede materialer, nanopartikler indbygget i
materialer, og frie nanopartikler i luft eller i sprays. Det er
primært de frie nanopartikler, der vækker bekymring, og her bør
de mulige risici studeres nøje. Jeg har foreslået, at man
nedsætter et tværministerielt udvalg med eksperter fra
Miljøministeriet, Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet, og
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der skulle
sikre, at de respektive styrelser blev aktiveret og
kompetencerne blev koordineret, så Danmark kan yde et vigtigt
input til risikovurdering og medvirke til at opstille
internationale grænseværdier.

I den omtalte site som du henviser til forekommer det mig at
blot man hæfter modeordet N"nanoteknologi" ind omkring reklamen
for et produkt, så vil det i sig selv promote salget. Jeg tror
ikke at dette er tilstrækkeligt til at skabe en forskel.

Mvh/Harding


Leon Hulstroem <LeonSPAMME@fourwinds.dk> skrev:
>Hejsa...
>
>Nanocover fik "mellem-dårlige"
>karakter i DR's Rabatten og klø på
>aktiemarkede (godt jeg fik solgt) og
>nu har de så fået en seriøs konkurrent
>TripleNano.
>
>TripleNano lover også guld og grønne
>skove på marine siden, men det ser
>spændende ud
>
>www.TripleNano.dk
>
>Er der nogen der har prøvet det ??
>
>--
>Mvh
>Leon
>---
>www.hulstroem.com



Leon Hulstroem (28-02-2007)
Kommentar
Fra : Leon Hulstroem


Dato : 28-02-07 20:27

> At vi ved endnu meget lidt om nanoteknologiens effekter på miljø
> og mennesker. Hvilke forholdsregler børe man tage i den
> forbindelse?

Ja, jeg kan godt følge betænkligheden, især efter det der skete i Tyskland
sidste år.
Og det er pt nok at man tester for infektionstal hos lægen og det skulle jo
nødig inkluderer Nano-partikler ude i fremtiden.


Mvh
Leon



Harding E. Larsen (01-03-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 01-03-07 11:26

Ja, der er meget at være betænkelig over m.h.t. til de små
partikler.
Et stadigt stigende politisk, bevillings- og forskningsmæssigt
fokus på nanoteknologi har medført en accelereret udvikling og
implementering af nanoteknologiske løsninger i
hverdagsprodukter, fødevarer og medicin. Mennesker vil derfor
komme i kontakt med disse partikler enten direkte eller via
miljøet, hvor partiklerne uvilkårligt vil havne.

I den forbindelse er man blevet opmærksom på mulige
sundhedsmæssige påvirkninger fra nanopartiklerne. Blandt andet
har forskere inden for nanotekno­logi udtrykt bekymring for:


at nanopartikler kan klumpe sig sammen i organismen og føre til
tilstopninger i for eksempel blodkarrene
at nanopartikler kan transporteres gennem cellemembraner og
eventuelt akkumule­res i lunger og lever
at der kan opstå nye former for allergier
at katalyse og reaktioner eventuelt opstår de forkerte steder i
kroppen
at nanopartikler kan transporteres over blod-hjerne barrieren
at nanopartikler kan inducere oxidativt stress
I dag mangler der viden om nanopartiklers skæbne i miljøet og om
deres sundhedsmæssige problemer. Vi ved, at de tit har helt
andre egenskaber end deres konventionelle formuleringer, og at
de kan penetrere membraner og transportere kemikalier over
barrierer til organer, de ellers aldrig ville komme i kontakt
med som konventionel formulering.

Nanopartiklers giftighed bliver et af de vigtigste
arbejdsmiljøspørgsmål de næste fem år. Undersøgelser tyder på,
at de eksisterende kemiske grænseværdier ikke kan bruges på
nanopartikler, fordi de er mere skadelige end større partikler
af samme stof.

På trods af, at der nu i flere år har været nanoprodukter på
markedet, er der kun gennemført meget få undersøgelser af deres
potentielle farlighed. Men forskerne frygter, at flere af de
cirka 70 kendte nanopartikler kan medføre skader, som vi
allerede kender fra asbestfibre, ultrafint carbon-black (sort
pigment) og ultrafine partikler fra dieselmotorer.

Partikler på under 100 nm defineres som ultrafine, hvilket
samtidig er den øvre grænse for, hvornår noget kan kaldes
nanoteknologi. Det i dag mest brugte nanopartikel-materiale er
ultrafint carbon-black, som gummiindustrien og trykkerier har
anvendt i årtier. De nyere nanopartikler som kulstofnanorør og -
nanofibre har til sammenligning diametre på ned til henholdsvis
1,2 nm og 10 nm.

Ultrafine partikler kan på få minutter krydse lungevævet og
trænge ud i blodbanerne, hvor de kan give hjerte-kar-problemer
eller ophobes i organer som lever og mavesæk. Ultrafine
partikler fra dieselmotorer koster menneskeliv, påpeger
professorerne, og tyske carbon-black-arbejdere har øget
dødelighed af lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og en kronisk
lungesygdom.

Den eneste undersøgelse af arbejdsmiljøet under håndteringen af
de mest hotte nanopartikler – kulstofnanorør – viste en
luftkoncentration af stoffet, som var 20 gange højere end
koncentrationen af ultrafine partikler på den trafiktætte
Jagtvej i København.

Andre undersøgelser af asbestfibre og støv fra skotske kulminer
viser, at størrelsen, formen og partiklernes overfladeareal pr.
masseenhed har betydning for skaderne på mus og rotter. Jo
mindre partikler, jo mere skade gjorde de ved samme
koncentration. Og jo større overfladeareal pr. masseenhed, jo
værre skader fik forsøgsdyrene. Carbon nanorør er både meget små
og har samtidig et ekstremt stort overfladeareal, hvilket
formentlig er årsagen til, at nanorørene er mere giftige på mus
end carbon-black-partikler.

Nanorørenes nære slægtning, »fodboldmolekylet« C60 (bestående af
60 kulstofatomer), har også vist sig at være skidt for
helbredet. Man har udsat aborrer for stoffet, og de fik lever-
og hjerneskader samt betændelse i gællerne.

Andre nanopartikler i søgelyset er bl.a. såkaldte nano-
krystaller (quantum dots), som bruges i kontraststoffer til
medicinsk og biologisk billedanalyse. Partiklerne sprøjtes altså
ind i patienterne, hvilket bekymrer nogle forskere, der har
kunnet aflive mus med quantum dots.

Teknologirådet anbefalded sidste sommer at der blev lavet en
bedre regulering af de love der skal omfatte området og de
anbefalede også et særligt forskningsprogram for dette felt.

Da der mangler forskningsresultater og der kommer mange
produkter på markedet med ofte tvivlsom opreklameret effekt,
synes jeg at vi skal være tilbageholdende med anvendelsen, da
der kan være meget utilsigtede langtidseffekter fra produkterne
der kan/vil være meget uheldige for os alle.

Mvh/Harding

Leon Hulstroem <LeonSPAMME@fourwinds.dk> skrev:
>> At vi ved endnu meget lidt om
>>nanoteknologiens effekter på miljø
>> og mennesker. Hvilke forholdsregler
>>børe man tage i den
>> forbindelse?
>
>Ja, jeg kan godt følge
>betænkligheden, især efter det der
>skete i Tyskland
>sidste år.
>Og det er pt nok at man tester for
>infektionstal hos lægen og det skulle jo
>nødig inkluderer Nano-partikler ude i fremtiden.
>
>
>Mvh
>Leon



Leon Hulstroem (01-03-2007)
Kommentar
Fra : Leon Hulstroem


Dato : 01-03-07 19:35

Hvaa Harding er der noget du ikke ved noget om

Hvad er din baggrund for den nedenstående viden ?

Mvh
Leon

"Harding E. Larsen (slet L2ZQQ)" <harding@L2ZQQlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11727450820.534176183340492@dtext.news.tele.dk...
> Ja, der er meget at være betænkelig over m.h.t. til de små
> partikler.
> Et stadigt stigende politisk, bevillings- og forskningsmæssigt
> fokus på nanoteknologi har medført en accelereret udvikling og
> implementering af nanoteknologiske løsninger i
> hverdagsprodukter, fødevarer og medicin. Mennesker vil derfor
> komme i kontakt med disse partikler enten direkte eller via
> miljøet, hvor partiklerne uvilkårligt vil havne.
>
> I den forbindelse er man blevet opmærksom på mulige
> sundhedsmæssige påvirkninger fra nanopartiklerne. Blandt andet
> har forskere inden for nanotekno­logi udtrykt bekymring for:
>
>
> at nanopartikler kan klumpe sig sammen i organismen og føre til
> tilstopninger i for eksempel blodkarrene
> at nanopartikler kan transporteres gennem cellemembraner og
> eventuelt akkumule­res i lunger og lever
> at der kan opstå nye former for allergier
> at katalyse og reaktioner eventuelt opstår de forkerte steder i
> kroppen
> at nanopartikler kan transporteres over blod-hjerne barrieren
> at nanopartikler kan inducere oxidativt stress
> I dag mangler der viden om nanopartiklers skæbne i miljøet og om
> deres sundhedsmæssige problemer. Vi ved, at de tit har helt
> andre egenskaber end deres konventionelle formuleringer, og at
> de kan penetrere membraner og transportere kemikalier over
> barrierer til organer, de ellers aldrig ville komme i kontakt
> med som konventionel formulering.
>
> Nanopartiklers giftighed bliver et af de vigtigste
> arbejdsmiljøspørgsmål de næste fem år. Undersøgelser tyder på,
> at de eksisterende kemiske grænseværdier ikke kan bruges på
> nanopartikler, fordi de er mere skadelige end større partikler
> af samme stof.
>
> På trods af, at der nu i flere år har været nanoprodukter på
> markedet, er der kun gennemført meget få undersøgelser af deres
> potentielle farlighed. Men forskerne frygter, at flere af de
> cirka 70 kendte nanopartikler kan medføre skader, som vi
> allerede kender fra asbestfibre, ultrafint carbon-black (sort
> pigment) og ultrafine partikler fra dieselmotorer.
>
> Partikler på under 100 nm defineres som ultrafine, hvilket
> samtidig er den øvre grænse for, hvornår noget kan kaldes
> nanoteknologi. Det i dag mest brugte nanopartikel-materiale er
> ultrafint carbon-black, som gummiindustrien og trykkerier har
> anvendt i årtier. De nyere nanopartikler som kulstofnanorør og -
> nanofibre har til sammenligning diametre på ned til henholdsvis
> 1,2 nm og 10 nm.
>
> Ultrafine partikler kan på få minutter krydse lungevævet og
> trænge ud i blodbanerne, hvor de kan give hjerte-kar-problemer
> eller ophobes i organer som lever og mavesæk. Ultrafine
> partikler fra dieselmotorer koster menneskeliv, påpeger
> professorerne, og tyske carbon-black-arbejdere har øget
> dødelighed af lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og en kronisk
> lungesygdom.
>
> Den eneste undersøgelse af arbejdsmiljøet under håndteringen af
> de mest hotte nanopartikler - kulstofnanorør - viste en
> luftkoncentration af stoffet, som var 20 gange højere end
> koncentrationen af ultrafine partikler på den trafiktætte
> Jagtvej i København.
>
> Andre undersøgelser af asbestfibre og støv fra skotske kulminer
> viser, at størrelsen, formen og partiklernes overfladeareal pr.
> masseenhed har betydning for skaderne på mus og rotter. Jo
> mindre partikler, jo mere skade gjorde de ved samme
> koncentration. Og jo større overfladeareal pr. masseenhed, jo
> værre skader fik forsøgsdyrene. Carbon nanorør er både meget små
> og har samtidig et ekstremt stort overfladeareal, hvilket
> formentlig er årsagen til, at nanorørene er mere giftige på mus
> end carbon-black-partikler.
>
> Nanorørenes nære slægtning, »fodboldmolekylet« C60 (bestående af
> 60 kulstofatomer), har også vist sig at være skidt for
> helbredet. Man har udsat aborrer for stoffet, og de fik lever-
> og hjerneskader samt betændelse i gællerne.
>
> Andre nanopartikler i søgelyset er bl.a. såkaldte nano-
> krystaller (quantum dots), som bruges i kontraststoffer til
> medicinsk og biologisk billedanalyse. Partiklerne sprøjtes altså
> ind i patienterne, hvilket bekymrer nogle forskere, der har
> kunnet aflive mus med quantum dots.
>
> Teknologirådet anbefalded sidste sommer at der blev lavet en
> bedre regulering af de love der skal omfatte området og de
> anbefalede også et særligt forskningsprogram for dette felt.
>
> Da der mangler forskningsresultater og der kommer mange
> produkter på markedet med ofte tvivlsom opreklameret effekt,
> synes jeg at vi skal være tilbageholdende med anvendelsen, da
> der kan være meget utilsigtede langtidseffekter fra produkterne
> der kan/vil være meget uheldige for os alle.
>
> Mvh/Harding
>
> Leon Hulstroem <LeonSPAMME@fourwinds.dk> skrev:
>>> At vi ved endnu meget lidt om
>>>nanoteknologiens effekter på miljø
>>> og mennesker. Hvilke forholdsregler
>>>børe man tage i den
>>> forbindelse?
>>
>>Ja, jeg kan godt følge
>>betænkligheden, især efter det der
>>skete i Tyskland
>>sidste år.
>>Og det er pt nok at man tester for
>>infektionstal hos lægen og det skulle jo
>>nødig inkluderer Nano-partikler ude i fremtiden.
>>
>>
>>Mvh
>>Leon
>
>



Harding E. Larsen (01-03-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 01-03-07 22:24

Hej Leon,

Jeg har i dagligdagen rodet en del med de småpillerier og rundt
omkring i verden været projektleder på slige ting.

Mvh/Harding

Leon Hulstroem <LeonSPAMME@fourwinds.dk> skrev:
>Hvaa Harding er der noget du ikke ved noget om
>
>Hvad er din baggrund for den
>nedenstående viden ?
>
>Mvh
>Leon
>
>"Harding E. Larsen (slet L2ZQQ)"
><harding@L2ZQQlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:11727450820.534176183340492@dtext
>.news.tele.dk...
>> Ja, der er meget at være betænkelig
>>over m.h.t. til de små
>> partikler.
>> Et stadigt stigende politisk,
>>bevillings- og forskningsmæssigt
>> fokus på nanoteknologi har medført
>>en accelereret udvikling og
>> implementering af nanoteknologiske løsninger i
>> hverdagsprodukter, fødevarer og
>>medicin. Mennesker vil derfor
>> komme i kontakt med disse partikler
>>enten direkte eller via
>> miljøet, hvor partiklerne
>>uvilkårligt vil havne.
>>
>> I den forbindelse er man blevet
>>opmærksom på mulige
>> sundhedsmæssige påvirkninger fra
>>nanopartiklerne. Blandt andet
>> har forskere inden for
>>nanotekno­logi udtrykt bekymring for:
>>
>>
>> at nanopartikler kan klumpe sig
>>sammen i organismen og føre til
>> tilstopninger i for eksempel blodkarrene
>> at nanopartikler kan transporteres
>>gennem cellemembraner og
>> eventuelt akkumule­res i lunger og lever
>> at der kan opstå nye former for allergier
>> at katalyse og reaktioner eventuelt
>>opstår de forkerte steder i
>> kroppen
>> at nanopartikler kan transporteres
>>over blod-hjerne barrieren
>> at nanopartikler kan inducere
>>oxidativt stress
>> I dag mangler der viden om
>>nanopartiklers skæbne i miljøet og om
>> deres sundhedsmæssige problemer. Vi
>>ved, at de tit har helt
>> andre egenskaber end deres
>>konventionelle formuleringer, og at
>> de kan penetrere membraner og
>>transportere kemikalier over
>> barrierer til organer, de ellers
>>aldrig ville komme i kontakt
>> med som konventionel formulering.
>>
>> Nanopartiklers giftighed bliver et
>>af de vigtigste
>> arbejdsmiljøspørgsmål de næste fem
>>år. Undersøgelser tyder på,
>> at de eksisterende kemiske
>>grænseværdier ikke kan bruges på
>> nanopartikler, fordi de er mere
>>skadelige end større partikler
>> af samme stof.
>>
>> På trods af, at der nu i flere år
>>har været nanoprodukter på
>> markedet, er der kun gennemført
>>meget få undersøgelser af deres
>> potentielle farlighed. Men forskerne
>>frygter, at flere af de
>> cirka 70 kendte nanopartikler kan
>>medføre skader, som vi
>> allerede kender fra asbestfibre,
>>ultrafint carbon-black (sort
>> pigment) og ultrafine partikler fra
>>dieselmotorer.
>>
>> Partikler på under 100 nm defineres
>>som ultrafine, hvilket
>> samtidig er den øvre grænse for,
>>hvornår noget kan kaldes
>> nanoteknologi. Det i dag mest brugte
>>nanopartikel-materiale er
>> ultrafint carbon-black, som
>>gummiindustrien og trykkerier har
>> anvendt i årtier. De nyere
>>nanopartikler som kulstofnanorør og -
>> nanofibre har til sammenligning
>>diametre på ned til henholdsvis
>> 1,2 nm og 10 nm.
>>
>> Ultrafine partikler kan på få
>>minutter krydse lungevævet og
>> trænge ud i blodbanerne, hvor de kan
>>give hjerte-kar-problemer
>> eller ophobes i organer som lever og
>>mavesæk. Ultrafine
>> partikler fra dieselmotorer koster
>>menneskeliv, påpeger
>> professorerne, og tyske
>>carbon-black-arbejdere har øget
>> dødelighed af lungekræft,
>>hjerte-kar-sygdomme og en kronisk
>> lungesygdom.
>>
>> Den eneste undersøgelse af
>>arbejdsmiljøet under håndteringen af
>> de mest hotte nanopartikler -
>>kulstofnanorør - viste en
>> luftkoncentration af stoffet, som
>>var 20 gange højere end
>> koncentrationen af ultrafine
>>partikler på den trafiktætte
>> Jagtvej i København.
>>
>> Andre undersøgelser af asbestfibre
>>og støv fra skotske kulminer
>> viser, at størrelsen, formen og
>>partiklernes overfladeareal pr.
>> masseenhed har betydning for
>>skaderne på mus og rotter. Jo
>> mindre partikler, jo mere skade
>>gjorde de ved samme
>> koncentration. Og jo større
>>overfladeareal pr. masseenhed, jo
>> værre skader fik forsøgsdyrene.
>>Carbon nanorør er både meget små
>> og har samtidig et ekstremt stort
>>overfladeareal, hvilket
>> formentlig er årsagen til, at
>>nanorørene er mere giftige på mus
>> end carbon-black-partikler.
>>
>> Nanorørenes nære slægtning,
>>»fodboldmolekylet« C60 (bestående af
>> 60 kulstofatomer), har også vist sig
>>at være skidt for
>> helbredet. Man har udsat aborrer for
>>stoffet, og de fik lever-
>> og hjerneskader samt betændelse i gællerne.
>>
>> Andre nanopartikler i søgelyset er
>>bl.a. såkaldte nano-
>> krystaller (quantum dots), som
>>bruges i kontraststoffer til
>> medicinsk og biologisk
>>billedanalyse. Partiklerne sprøjtes altså
>> ind i patienterne, hvilket bekymrer
>>nogle forskere, der har
>> kunnet aflive mus med quantum dots.
>>
>> Teknologirådet anbefalded sidste
>>sommer at der blev lavet en
>> bedre regulering af de love der skal
>>omfatte området og de
>> anbefalede også et særligt
>>forskningsprogram for dette felt.
>>
>> Da der mangler forskningsresultater
>>og der kommer mange
>> produkter på markedet med ofte
>>tvivlsom opreklameret effekt,
>> synes jeg at vi skal være
>>tilbageholdende med anvendelsen, da
>> der kan være meget utilsigtede
>>langtidseffekter fra produkterne
>> der kan/vil være meget uheldige for os alle.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> Leon Hulstroem
>><LeonSPAMME@fourwinds.dk> skrev:
>>>> At vi ved endnu meget lidt om
>>>>nanoteknologiens effekter på miljø
>>>> og mennesker. Hvilke
>>>>forholdsregler
>>>>børe man tage i den
>>>> forbindelse?
>>>
>>>Ja, jeg kan godt følge
>>>betænkligheden, især efter det der
>>>skete i Tyskland
>>>sidste år.
>>>Og det er pt nok at man tester for
>>>infektionstal hos lægen og det skulle jo
>>>nødig inkluderer Nano-partikler ude i fremtiden.
>>>
>>>
>>>Mvh
>>>Leon
>>
>>

--
Harding E. Larsen


PJ (01-03-2007)
Kommentar
Fra : PJ


Dato : 01-03-07 22:29

prøv at gogle indform. er der ude
"Leon Hulstroem" <LeonSPAMME@fourwinds.dk> skrev i en meddelelse
news:45e71cd0$0$2109$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hvaa Harding er der noget du ikke ved noget om
>
> Hvad er din baggrund for den nedenstående viden ?
>
> Mvh
> Leon
>
> "Harding E. Larsen (slet L2ZQQ)" <harding@L2ZQQlarsen.tdcadsl.dk> skrev i
> en meddelelse news:11727450820.534176183340492@dtext.news.tele.dk...
>> Ja, der er meget at være betænkelig over m.h.t. til de små
>> partikler.
>> Et stadigt stigende politisk, bevillings- og forskningsmæssigt
>> fokus på nanoteknologi har medført en accelereret udvikling og
>> implementering af nanoteknologiske løsninger i
>> hverdagsprodukter, fødevarer og medicin. Mennesker vil derfor
>> komme i kontakt med disse partikler enten direkte eller via
>> miljøet, hvor partiklerne uvilkårligt vil havne.
>>
>> I den forbindelse er man blevet opmærksom på mulige
>> sundhedsmæssige påvirkninger fra nanopartiklerne. Blandt andet
>> har forskere inden for nanotekno­logi udtrykt bekymring for:
>>
>>
>> at nanopartikler kan klumpe sig sammen i organismen og føre til
>> tilstopninger i for eksempel blodkarrene
>> at nanopartikler kan transporteres gennem cellemembraner og
>> eventuelt akkumule­res i lunger og lever
>> at der kan opstå nye former for allergier
>> at katalyse og reaktioner eventuelt opstår de forkerte steder i
>> kroppen
>> at nanopartikler kan transporteres over blod-hjerne barrieren
>> at nanopartikler kan inducere oxidativt stress
>> I dag mangler der viden om nanopartiklers skæbne i miljøet og om
>> deres sundhedsmæssige problemer. Vi ved, at de tit har helt
>> andre egenskaber end deres konventionelle formuleringer, og at
>> de kan penetrere membraner og transportere kemikalier over
>> barrierer til organer, de ellers aldrig ville komme i kontakt
>> med som konventionel formulering.
>>
>> Nanopartiklers giftighed bliver et af de vigtigste
>> arbejdsmiljøspørgsmål de næste fem år. Undersøgelser tyder på,
>> at de eksisterende kemiske grænseværdier ikke kan bruges på
>> nanopartikler, fordi de er mere skadelige end større partikler
>> af samme stof.
>>
>> På trods af, at der nu i flere år har været nanoprodukter på
>> markedet, er der kun gennemført meget få undersøgelser af deres
>> potentielle farlighed. Men forskerne frygter, at flere af de
>> cirka 70 kendte nanopartikler kan medføre skader, som vi
>> allerede kender fra asbestfibre, ultrafint carbon-black (sort
>> pigment) og ultrafine partikler fra dieselmotorer.
>>
>> Partikler på under 100 nm defineres som ultrafine, hvilket
>> samtidig er den øvre grænse for, hvornår noget kan kaldes
>> nanoteknologi. Det i dag mest brugte nanopartikel-materiale er
>> ultrafint carbon-black, som gummiindustrien og trykkerier har
>> anvendt i årtier. De nyere nanopartikler som kulstofnanorør og -
>> nanofibre har til sammenligning diametre på ned til henholdsvis
>> 1,2 nm og 10 nm.
>>
>> Ultrafine partikler kan på få minutter krydse lungevævet og
>> trænge ud i blodbanerne, hvor de kan give hjerte-kar-problemer
>> eller ophobes i organer som lever og mavesæk. Ultrafine
>> partikler fra dieselmotorer koster menneskeliv, påpeger
>> professorerne, og tyske carbon-black-arbejdere har øget
>> dødelighed af lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og en kronisk
>> lungesygdom.
>>
>> Den eneste undersøgelse af arbejdsmiljøet under håndteringen af
>> de mest hotte nanopartikler - kulstofnanorør - viste en
>> luftkoncentration af stoffet, som var 20 gange højere end
>> koncentrationen af ultrafine partikler på den trafiktætte
>> Jagtvej i København.
>>
>> Andre undersøgelser af asbestfibre og støv fra skotske kulminer
>> viser, at størrelsen, formen og partiklernes overfladeareal pr.
>> masseenhed har betydning for skaderne på mus og rotter. Jo
>> mindre partikler, jo mere skade gjorde de ved samme
>> koncentration. Og jo større overfladeareal pr. masseenhed, jo
>> værre skader fik forsøgsdyrene. Carbon nanorør er både meget små
>> og har samtidig et ekstremt stort overfladeareal, hvilket
>> formentlig er årsagen til, at nanorørene er mere giftige på mus
>> end carbon-black-partikler.
>>
>> Nanorørenes nære slægtning, »fodboldmolekylet« C60 (bestående af
>> 60 kulstofatomer), har også vist sig at være skidt for
>> helbredet. Man har udsat aborrer for stoffet, og de fik lever-
>> og hjerneskader samt betændelse i gællerne.
>>
>> Andre nanopartikler i søgelyset er bl.a. såkaldte nano-
>> krystaller (quantum dots), som bruges i kontraststoffer til
>> medicinsk og biologisk billedanalyse. Partiklerne sprøjtes altså
>> ind i patienterne, hvilket bekymrer nogle forskere, der har
>> kunnet aflive mus med quantum dots.
>>
>> Teknologirådet anbefalded sidste sommer at der blev lavet en
>> bedre regulering af de love der skal omfatte området og de
>> anbefalede også et særligt forskningsprogram for dette felt.
>>
>> Da der mangler forskningsresultater og der kommer mange
>> produkter på markedet med ofte tvivlsom opreklameret effekt,
>> synes jeg at vi skal være tilbageholdende med anvendelsen, da
>> der kan være meget utilsigtede langtidseffekter fra produkterne
>> der kan/vil være meget uheldige for os alle.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> Leon Hulstroem <LeonSPAMME@fourwinds.dk> skrev:
>>>> At vi ved endnu meget lidt om
>>>>nanoteknologiens effekter på miljø
>>>> og mennesker. Hvilke forholdsregler
>>>>børe man tage i den
>>>> forbindelse?
>>>
>>>Ja, jeg kan godt følge
>>>betænkligheden, især efter det der
>>>skete i Tyskland
>>>sidste år.
>>>Og det er pt nok at man tester for
>>>infektionstal hos lægen og det skulle jo
>>>nødig inkluderer Nano-partikler ude i fremtiden.
>>>
>>>
>>>Mvh
>>>Leon
>>
>>
>
>



Michael Thomsen (02-03-2007)
Kommentar
Fra : Michael Thomsen


Dato : 02-03-07 10:00

On Thu, 01 Mar 2007 11:26:19 +0100, Harding E. Larsen
<harding@L2ZQQlarsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Ja, der er meget at være betænkelig over m.h.t. til de små
> partikler.
> Et stadigt stigende politisk, bevillings- og forskningsmæssigt
> fokus på nanoteknologi har medført en accelereret udvikling og
> implementering af nanoteknologiske løsninger i
> hverdagsprodukter, fødevarer og medicin. Mennesker vil derfor
> komme i kontakt med disse partikler enten direkte eller via
> miljøet, hvor partiklerne uvilkårligt vil havne.
>
> [...]

Du snakker om partikler, men er Nanocover ikke en væske? Den får man vel
ikke i lungerne? Eller mener du at det er potentielt lige så farligt?

Iøvrigt synes jeg at det er sjovt, at mange af "nano"produkterne har været
på markedet i mange år, blot under et andet navn. Jeg har i hvert fald
brugt det på min bilforrude i flere år. Jeg går ud fra, at det kun er
fordi nano er blevet et modeord at produkterne har fået nyt navn -
indholdet er formentlig det samme. Når/hvis nano-partiklerne bliver dømt
farlige skifter de jo nok navn igen

//michael

--
Instead of email, use this: http://mtech.dk/thomsen/contact.php

Harding E. Larsen (02-03-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 02-03-07 12:11

Hej Michael,

Nanocover er et firmanavn.

De sælger en masse forskellige væsker til forskellige formål.
Det er ikke givet at de inde holder partikler som går under
modeord hvor "nano" indgår, men det er et godt brand at anvende
må de vel føle.

I forbindelse med overflade behandling af f.eks.
glasfiberfribord, skulle ideen være at overfladen bliver
smudsafvisende. Det kræver at overfladen bliver superglat og
ikke indeholder hulrum. Meningen er at opslemningsvæsken skal
anvendes til at fordele de fastestoffer som så skal udfylde
hulrum og dermed gøre overfladen glat, hvorefter væsken skal
fordampe.
Det i sig selv er en umulighed grunden størrelseforskelle, at de
så små partikler ska udfylde så store hulrum som der i
overfladen, hvorfor effekten bliver brgrænset.
Anvendelse i bundmaling fører længere ud i uføret.

Det er rigtigt at teknologien længe har været kendt og produkter
af den type har været solgt under andre handelsnavne.
Til fly kunne man få rainrepellantvæsker der gjorde frontruderne
glatte og gennemsigtig i tilfælde af at flyet kom ind i en
regnbyge.
Det er nu forbudt at anvende det på fly da man ikke kunne
overskue konsekvenserne af produktets anvendelse og evt.
spredning af partiklerne i atmosfæren.

Ordet nanopartikler skifter nok ikke navn da det er betegnelsen
på partiklernes karateristika (størrelse). Handelsnavne skiftes
ofte, det skaber fornyelse i omsætningen.

Mvh/Harding


Michael Thomsen <sorry@no.spam> skrev:
>On Thu, 01 Mar 2007 11:26:19 +0100,
>Harding E. Larsen
><harding@L2ZQQlarsen.tdcadsl.dk> wrote:
>
>> Ja, der er meget at være betænkelig
>>over m.h.t. til de små
>> partikler.
>> Et stadigt stigende politisk,
>>bevillings- og forskningsmæssigt
>> fokus på nanoteknologi har medført
>>en accelereret udvikling og
>> implementering af nanoteknologiske løsninger i
>> hverdagsprodukter, fødevarer og
>>medicin. Mennesker vil derfor
>> komme i kontakt med disse partikler
>>enten direkte eller via
>> miljøet, hvor partiklerne
>>uvilkårligt vil havne.
>>
>> [...]
>
>Du snakker om partikler, men er
>Nanocover ikke en væske? Den får man vel
>ikke i lungerne? Eller mener du at
>det er potentielt lige så farligt?
>
>Iøvrigt synes jeg at det er sjovt, at
>mange af "nano"produkterne har været
>på markedet i mange år, blot under et
>andet navn. Jeg har i hvert fald
>brugt det på min bilforrude i flere
>år. Jeg går ud fra, at det kun er
>fordi nano er blevet et modeord at
>produkterne har fået nyt navn -
>indholdet er formentlig det samme.
>Når/hvis nano-partiklerne bliver dømt
>farlige skifter de jo nok navn igen
>
>//michael
>
>--
>Instead of email, use this:
>http://mtech.dk/thomsen/contact.php



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste