| Hej
 
 Jeg prøver forgæves at få min nye MacBook (Intel Core Duo, OS X 10.4.8)
 til at auth'e mod et windowsdomæne på WLAN.
 
 WLAN'et kører med W2K IAS som RADIUS med egen CA, på  et 10. /24 range,
 domænet er domænenavn.local, AP'er er Cisco 1121.
 
 Iflg. diverse guides fundet rundt omkring har jeg sat Airport op med
 802.1x, TLS og PEAP, brugernavn & adgangskode, og eksporteret til
 login-vindue. Maskinen er joinet til domænet, og både den og brugeren
 har tilladelse til Dial-in.
 
 Alle certifikater i nøgleringen er markeret som gyldige - domænets,
 brugerens og RADIUS-serverens, og nøglerne udstedt fra CAen (RSA,
 2048-bit) er der også.
 
 Starter jeg maskinen op forbundet med kabel og logger på som
 DOMÆNE\brugernavn, forbinder både LAN og WLAN fint til netværket
 umiddelbart, og Airport's status viser at den er forbundet via PEAP,
 MSCHAPv2, og brgerens hjemmedrev på domænet forbinder fint.
 
 Fjerner jeg så netkablet, forsvinder mit mappede drev, men browsing
 fungerer fint (både domænet og internet).
 
 Starter jeg maskinen op uden LAN og forsøger at logge på med
 DOMÆNE\brugernavn sker der ikke andet end at logonboksen hopper lidt.
 
 Hvad har jeg gjort galt, undladt eller bare helt misforstået?
 
 
 |