|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | P2P lån - en alternativ måde at investere ~ Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  19-02-07 12:43
 | 
 |  | 
 
            Snart (så snart vi er færdig med at teste systemet) starter vi en P2P-
 lånetjeneste i Danmark. P2P lån vil gøre det muligt for private at
 springe bankerne over,  og låne direkte til og af hinanden. Konceptet
 har været i brug i 1.5 år i England (zopa.com) og 1 år i USA
 (Prosper.com).
 Jeg vil gerne diskutere hvad I synes om P2P lån, og om det kan ses som
 en alternativ til eksisterende investeringsformer.
 De hidtidige erfaringer og tal fra Prosper er imponerende. I lidt over
 12 måneder er der gennem Prosper.com lånt for over 210 milioner kr
 (http://www.prosper.com/public/lend/performance.aspx)  med et
 gennemsnitlig lån på 40.000 kr (http://www.savagenumber.com/summary/ stats)
 Når man ser på det forventede ROI (http://www.ericscc.com/index.php? page=lenders_by_roi) for  over 10000 Prospers långivere, som har givet
 minimum 3 lån, kun 17 personer (0,16%) ikke har tjent på deres
 investeringer, og 7790 långivere vil tjene min 10%.
 Der er klart forskel på Danmark og USA, dog synes jeg at disse tal
 viser potentielle i P2P lånemarkedet.
 Jeg ser frem til at høre Jeres meninger,
 Robert/FairRates.dk
            
             |  |  | 
  Kim Ludvigsen (19-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  19-02-07 14:53
 | 
 |  | 
 
            Den 19-02-07 12.42 skrev rb@fairrates.dk følgende:
 > Snart (så snart vi er færdig med at teste systemet) starter vi en P2P-
 > lånetjeneste i Danmark. 
 Hvad siger Finanstilsynet til den slags? I skal vel registreres som bank 
 eller noget i den stil?
 > Jeg vil gerne diskutere hvad I synes om P2P lån, og om det kan ses som
 > en alternativ til eksisterende investeringsformer.
 Jeg ville ikke turde låne ud på den måde. Man har ingen garanti for at 
 få sine penge igen, og den risiko kan slet ikke retfærdiggøres med de 
 renter, vi her taler om. Og hvis det foregår som med Prosper, er det 
 egentligt lidt pjat at sige, man sparer et led. Bankerne er bare blevet 
 udskiftet med Prosper. Den største forskel er nok nærmere at 
 mellemmanden (Prosper) har overladt risikoen til udlåner i stedet for 
 selv at sidde med risikoen.
 Hertil kommer risikoen for om firmaet er reelt. Prospers bagmand virker 
 reel nok (og så har han et dansk efternavn!), men hvis en ukendt person 
 står bag sådan et projekt, ville jeg nok frygte, at det hele kunne være 
 fup og svindel. Jeg kender ikke din baggrund, og det er begrænset, hvad 
 en søgning på "Robert" bringer for dagen, men hvis du ikke har en 
 velanskreven baggrund i finansverdenen, så vil det nok være en god ide 
 at finde nogle med sådan en at få med i projektet.
 > De hidtidige erfaringer og tal fra Prosper er imponerende.
 Jeg er ikke så imponeret over forrentningen - firmaet er så nyt, at de 
 dårlige betalere nok ikke har nået at dukke op i nævneværdig grad. Og 
 dog: Så vidt jeg kan se, så er over ti procent af lånesummen forfalden, 
 men ikke betalt. Det kan da ikke være særlig godt!
 -- 
 Mvh. Kim Ludvigsen
 Hjælp til begyndere og uøvede computer- og internetbrugere.
http://kimludvigsen.dk |  |  | 
  alexbo (19-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : alexbo
 | 
 Dato :  19-02-07 14:33
 | 
 |  | 
 <rb@fairrates.dk> skrev
 
 
 >Jeg vil gerne diskutere hvad I synes om P2P lån,
 
 P2P lån er en mulighed, når långiver og låntager kender, men her er et
 mellemled som skal skumme fløden uden nogen risiko.
 
 >Jeg ser frem til at høre Jeres meninger,
 
 Sandsynligvis bare endnu et plattenslagerfirma.
 
 mvh
 Alex Christensen
 
 
 
 
 |  |  | 
  Michael (22-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Michael
 | 
 Dato :  22-02-07 00:35
 | 
 |  | 
 <rb@fairrates.dk> wrote in message 
 news:1171885378.292794.232770@t69g2000cwt.googlegroups.com...
 Snart (så snart vi er færdig med at teste systemet) starter vi en P2P-
 lånetjeneste i Danmark. P2P lån vil gøre det muligt for private at
 springe bankerne over,  og låne direkte til og af hinanden. Konceptet
 har været i brug i 1.5 år i England (zopa.com) og 1 år i USA
 (Prosper.com).
 Jeg vil gerne diskutere hvad I synes om P2P lån, og om det kan ses som
 en alternativ til eksisterende investeringsformer.
 De hidtidige erfaringer og tal fra Prosper er imponerende. I lidt over
 12 måneder er der gennem Prosper.com lånt for over 210 milioner kr
 (http://www.prosper.com/public/lend/performance.aspx)  med et
 gennemsnitlig lån på 40.000 kr (http://www.savagenumber.com/summary/ stats)
 Når man ser på det forventede ROI (http://www.ericscc.com/index.php? page=lenders_by_roi) for  over 10000 Prospers långivere, som har givet
 minimum 3 lån, kun 17 personer (0,16%) ikke har tjent på deres
 investeringer, og 7790 långivere vil tjene min 10%.
 Der er klart forskel på Danmark og USA, dog synes jeg at disse tal
 viser potentielle i P2P lånemarkedet.
 Jeg ser frem til at høre Jeres meninger,
 Robert/FairRates.dk
 Tåbeligt - ingen der er ved deres fulde fem vil da låne ud til vildt 
 fremmede uden nogen form for sikkerhed. Denne "tjeneste" vil til gengæld 
 blive tiltrukket af folk, som har fået afslag på lån alle andre steder, dvs. 
 man kan godt regne med aldrig at se sine penge igen.
 Vanvittigt koncept... 
            
             |  |  | 
  rb@fairrates.dk (23-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  23-02-07 16:29
 | 
 |  | 
 
            Hej Kim,
 Tak for din kommentar, og undskyld det sene svar, jeg er lige vendt
 hjem fra FOWA konferencen i London.
 > Hvad siger Finanstilsynet til den slags? I skal vel registreres som bank
 > eller noget i den stil?
 Nej, vi er en formidler og derfor er vi ikke under Finanstilsynets
 tilsyn. Faktisk har vi fået et lignede spørgsmål/kommentar på vores
 blog, hvor vores advokat udtaler sig:
http://nyheder.fairrates.dk/2007/02/13/tutorialer-introduktion-til-fairratesdk-tjenesten > Hertil kommer risikoen for om firmaet er reelt. Prospers bagmand virker
 > reel nok (og så har han et dansk efternavn!),  men hvis en ukendt person
 > står bag sådan et projekt, ville jeg nok frygte, at det hele kunne være
 > fup og svindel.
 Jeg hedder Robert Pawel Bialek, har kandidat og PhD grad i datalogi
 fra Københavns Universitet, samt HD i Informatik og Økonomistyring fra
 Handelshøjskolen i København.
 Du kan finde flere oplysninger i min LinkedIn profil:
http://www.linkedin.com/pub/0/3a0/a0b, eller på min hjemmeside på Universitetet: http://www.diku.dk/~bialek. > Jeg kender ikke din baggrund, og det er begrænset, hvad
 > en søgning på "Robert" bringer for dagen, men hvis du ikke har en
 > velanskreven baggrund i finansverdenen, så vil det nok være en god ide
 > at finde nogle med sådan en at få med i projektet.
 Jeg har ikke brug for noget "velskreven baggrund i finansverden", da
 det ikke er mig men brugerne, som tager de  finansielle beslutninger.
 Jeg sørger for at levere en platform, som er sikker, pålidelig og nem
 at bruge.
 Der er ikke nogen tvivl om at der er en risiko for at FairRates.dk vil
 blive forsøgt brugt af låntagere, som ikke kan få lån andre steder.
 Det er imidlertid den enkelte långivere der skal give lånene. Det er
 ikke FairRates.dk der låner penge ud. Hvis långiverne ikke synes der
 er oplysninger nok, så siger de jo nej til at låne pengene ud eller
 beder om flere oplysninger. Vi er helt opmærksom på problemstillingen
 og mener også at vi har gjort meget ud af at gøre dette klart for
 långiverne.
 >
 > > De hidtidige erfaringer og tal fra Prosper er imponerende.
 >
 > Jeg er ikke så imponeret over forrentningen - firmaet er så nyt, at de
 > dårlige betalere nok ikke har nået at dukke op i nævneværdig grad.. Og
 > dog: Så vidt jeg kan se, så er over ti procent af lånesummen forfalden,
 > men ikke betalt. Det kan da ikke være særlig godt!
 De nævnte Prosper data bygger på historiske lånedata opsamlet af
 Experian, som ikke skildrer mellem gode og dårlige betalere. Det er
 sandt nok at Prosper kun er ca 1 år gammel, men Experian har data om
 mange slags lån, som strækker flere år tilbage.
 Endnu en gang tak for dit indlæg, og jeg håber at mine svar har gjort
 det klarere hvad FairRates.dk er og hvem der står bagved.
 Jeg ser frem til flere kommentarer og spørgsmål fra dig.
 Mange hilsner,
 Robert/FairRates.dk
            
             |  |  | 
  Kim Ludvigsen (23-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  23-02-07 18:30
 | 
 |  | 
 
            Den 23-02-07 16.28 skrev rb@fairrates.dk følgende:
 >> Hvad siger Finanstilsynet til den slags? I skal vel registreres som bank
 >> eller noget i den stil?
 > Nej, vi er en formidler og derfor er vi ikke under Finanstilsynets
 > tilsyn.
 Ok, så kører I det ikke helt som Prosper. Der er det Prosper, der låner 
 pengene ud, hvorefter lån sælges i pakker til udlånere. I hvert fald 
 sådan som jeg har forstået det.
 > Jeg sørger for at levere en platform, som er sikker, pålidelig og nem
 > at bruge.
 Kreditvurdering er vel en del af platformen? Uden kreditvurdering kan 
 långiver jo lige så godt sætte en annonce i Den Blå Avis.
 > Der er ikke nogen tvivl om at der er en risiko for at FairRates.dk vil
 > blive forsøgt brugt af låntagere, som ikke kan få lån andre steder.
 Jeg vil ikke engang sige, der er en risiko. Det er vist temmelig 
 sikkert, at sådan en tjeneste vil være populær i visse kredse.
 > Det er imidlertid den enkelte långivere der skal give lånene. Det er
 > ikke FairRates.dk der låner penge ud.
 Hvordan opdeler I så risikoen, så flere långivere udlåner til flere 
 låntagere? Og nej, jeg vil ikke melde mig til for at teste systemet.
 -- 
 Mvh. Kim Ludvigsen
 Økonom Steffen Møller giver et bud på, hvordan internettet vil påvirke 
 forbrugernes valgmuligheder.
http://kimludvigsen.dk |  |  | 
  rb@fairrates.dk (23-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  23-02-07 16:40
 | 
 |  | 
 
            Kære Alexbo
 Undskyld det sene svar, skyldes en udlandsrejse.
 > Sandsynligvis bare endnu et plattenslagerfirma.
 Jeg har allerede givet nogle kommentar på Kims indlæg.
 Jeg kan kun tilføje at vi gør alt for at være så gennemsigtige og
 åbne, som muligt:
 Vores firma hedder FairRates K/S, beliggende på Rådhuspladsen 16, 1550
 Kbh V
 Du kan slå os op under vores CVR: 29696748
 Derudover, vil jeg gerne invitere dig til at testkøre tjenesten, for
 at høre dine meninger omkring hvordan vi kan gøre  www.FairRates.dk bedre. Du kan også sende dine spørgsmål og kommentarer til
 KontaktOs@FairRates.dk
 Mange hilsner,
 Robert/FairRates.dk
            
             |  |  | 
  Jens G (23-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens G
 | 
 Dato :  23-02-07 17:39
 | 
 |  | 
 
            On 23 Feb 2007 07:40:26 -0800, rb@fairrates.dk wrote:
 >Vores firma hedder FairRates K/S, beliggende på Rådhuspladsen 16, 1550
 >Kbh V
 Er det så et rigtigt kontor eller et virtuelt?
 -- 
 Jens G
 Jeg har IP telefoni hos http://www.everlove.dk Besøg http://voip-user.dk  for debat om ip-telefoni og udstyr
            
             |  |  | 
   alexbo (23-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : alexbo
 | 
 Dato :  23-02-07 18:38
 | 
 |  | 
 "Jens G"  skrev
 
 > Er det så et rigtigt kontor eller et virtuelt?
 
 Det er et kontorhotel, for et par tusind om mdr. får man en stol, et bord og
 en adresse på Rådhuspladsen.
 
 Når man har opnået hvad man ville siger man bare op og går.
 Ingen spørger om noget og ingen ved noget.
 
 mvh
 Alex Christensen
 
 
 
 
 |  |  | 
    Jens G (23-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens G
 | 
 Dato :  23-02-07 19:45
 | 
 |  | 
 
            On Fri, 23 Feb 2007 18:37:35 +0100, "alexbo" <alexbo@email.dk> wrote:
 >
 >"Jens G"  skrev
 >
 >> Er det så et rigtigt kontor eller et virtuelt?
 >
 >Det er et kontorhotel, for et par tusind om mdr. får man en stol, et bord og 
 >en adresse på Rådhuspladsen.
 >
 >Når man har opnået hvad man ville siger man bare op og går.
 >Ingen spørger om noget og ingen ved noget.
 >
 Man behøver ikke engang have stol og bord på Rådhuspladsen 16.
 På http://www.youroffice.dk/index.html  kan man læse om Virtuelt Kontor
 med representativ adresse.
 -- 
 Jens G
 Jeg har IP telefoni hos http://www.everlove.dk Besøg http://voip-user.dk  for debat om ip-telefoni og udstyr
            
             |  |  | 
  alexbo (23-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : alexbo
 | 
 Dato :  23-02-07 18:46
 | 
 |  | 
 <rb@fairrates.dk> skrev
 
 
 >Jeg kan kun tilføje at vi gør alt for at være så gennemsigtige og
 >åbne, som muligt:
 
 Nåh, men hvorfor står der så intet om jeres honorar og øvrige omkostninger
 på hjemmesiden.
 Der står jo sådan set ingenting, kun en sludder for sladder.
 
 Hvis der virkelig skulle være en seriøs hensigt, er det helt utroligt naivt
 at forestille sig at private skulle låne til andre private, de kun har mødt
 på en hjemmeside.
 
 mvh
 Alex Christensen
 
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  rb@fairrates.dk (23-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  23-02-07 16:50
 | 
 |  | Hej Michael,
 
 > Tåbeligt - ingen der er ved deres fulde fem vil da låne ud til vildt
 > fremmede uden nogen form for sikkerhed. Denne "tjeneste" vil til gengæld
 > blive tiltrukket af folk, som har fået afslag på lån alle andre steder, dvs.
 > man kan godt regne med aldrig at se sine penge igen.
 >
 > Vanvittigt koncept...
 
 Vi er klare over at vores koncept kan virke useriøst og mærkeligt, når
 man først ser på det.
 Vi har dog reflekteret meget over det, og har andre meninger.
 Dette debat blev netop startet for at diskutere konceptet, og jeg kan
 kun sige at vi ser at P2P lån kan gavne långivere,såvel som låntagere.
 
 Jeg håber at du vil tjekke vores tjeneste ud, og måske teste den
 grundigt selv. Derefter bliver det nemmere at diskutere detaljerne, og
 afklare evt. spørgsmål.
 Jeg glæder mig til at læse dine meninger.
 
 Mange hilsner,
 Robert/FairRates.dk
 
 
 
 |  |  | 
  Michael (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Michael
 | 
 Dato :  24-02-07 14:49
 | 
 |  | 
 <rb@fairrates.dk> wrote in message
 news:1172245818.962125.170330@s48g2000cws.googlegroups.com...
 Hej Michael,
 
 > Tåbeligt - ingen der er ved deres fulde fem vil da låne ud til vildt
 > fremmede uden nogen form for sikkerhed. Denne "tjeneste" vil til gengæld
 > blive tiltrukket af folk, som har fået afslag på lån alle andre steder,
 > dvs.
 > man kan godt regne med aldrig at se sine penge igen.
 >
 > Vanvittigt koncept...
 
 Vi er klare over at vores koncept kan virke useriøst og mærkeligt, når
 man først ser på det.
 Vi har dog reflekteret meget over det, og har andre meninger.
 Dette debat blev netop startet for at diskutere konceptet, og jeg kan
 kun sige at vi ser at P2P lån kan gavne långivere,såvel som låntagere.
 
 Jeg håber at du vil tjekke vores tjeneste ud, og måske teste den
 grundigt selv. Derefter bliver det nemmere at diskutere detaljerne, og
 afklare evt. spørgsmål.
 Jeg glæder mig til at læse dine meninger.
 
 Mange hilsner,
 Robert/FairRates.dk
 
 Jeg har allerede givet min mening til kende. Denne tjeneste vil uden tvivl
 blive tiltrukket af folk, som har en meget dårlig historik hvad angår
 tilbagebetaling af lån. Hvorfor i alverden skulle jeg løbe en kæmpe risiko
 for et par procent mere i renter? Det hænger overhovedet ikke sammen. Så
 længe der ikke er statsgaranti for min investering, som f.eks. garantifonden
 der dækker bankindskud, vil dette koncept ingen chance have hos mig
 overhovedet.
 
 
 
 
 |  |  | 
  rb@fairrates.dk (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  24-02-07 10:40
 | 
 |  | > Er det så et rigtigt kontor eller et virtuelt?
 Det er et rigtigt kontor
 Mvh
 Robert/FairRates.dk
 
 
 
 |  |  | 
  Kim Ludvigsen (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  24-02-07 11:50
 | 
 |  | 
 
            Den 24-02-07 10.40 skrev rb@fairrates.dk følgende:
 >> Er det så et rigtigt kontor eller et virtuelt?
 > Det er et rigtigt kontor
 Jeg må så sige, at jeg er overbevist om, at I mener det alvorligt. Det 
 borger for en vis seriøsitet, at I lejer et dyrt kontor i mange måneder 
 [1], inden I går i luften med projektet. Det tyder på, at I laver et 
 grundigt forarbejde. Svindelere eller mindre seriøse havde sørget for at 
 tage mod kunder så hurtigt som muligt.
 Men seriøsitet fra jeres side er ikke ensbetydende med, at jeg tror på 
 projektet. Fra jeres side er ideen fin nok, for det er ikke jer, der 
 sidder med risikoen på de dårlige lån. Men det er i mine øjne alt for 
 farligt for udlånerne.
 [1] Jeg kender en, der har kontor derinde, han siger, I har været der i 
 et halvt års tid.
 -- 
 Mvh. Kim Ludvigsen
 Slå tjenesten Messenger fra, så den ikke kan misbruges til spam.
http://kimludvigsen.dk |  |  | 
  rb@fairrates.dk (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  24-02-07 11:33
 | 
 |  | 
 
            Hej Kim,
 Tak for dine kommentarer.
 > Ok, så kører I det ikke helt som Prosper. Der er det Prosper, der låner
 > pengene ud, hvorefter lån sælges i pakker til udlånere. I hvert fald
 > sådan som jeg har forstået det.
 Prosper også er en formidler af lån (Prosper har nu 180.000 medlemmer
 og har formidlet lån for 36 milioner $)
 Det er op til den enkelte långiver at vælge hvem de vil låne deres
 penge ud til. Dette gør de ved at lægge bud på låntagernes
 forespørgsler.
 Du kan læse mere her: http://prosper.com/public/help/topics/start-faq.aspx '> Kreditvurdering er vel en del af platformen? Uden kreditvurdering
 kan
 > långiver jo lige så godt sætte en annonce i Den Blå Avis.
 Vi gør det faktisk muligt for låntagere at lægge deres forespørgsler
 (aka. annoncer i Den Blå Avis) men vi sørger for at den administrative
 og juridiske del er på plads. Derudover tillader vi både långivere og
 låntagere at lægge deres udlåns- og lånetilbud på siden.
 I Danmark er persondatabeskyttelsesregler meget skarpere end i USA.
 Vores understøttelse for kreditvurdering, er derfor forskellig fra
 Prospers:
 vi tillader låntagere at opbygge deres profiler, hvor de kan opgive
 forskellige oplysninger om deres økonomiske forhold.
 For eksempel, kan Hans indtaste at han tjener 50.000kr/md, bor i et
 hus, og har 2 biler.
 Disse data bliver vidst til långivere (Det er Hans' data og er ikke
 verificeret af os)
 Hans kan vælge at tilsende yderligere dokumentation for disse data:
 f.eks. kopier af sine lønsedler. Når vi modtager dokumentationen,
 sætter vi "bekræftet flag" ved siden af oplysningen at han tjener
 50.000kr/md.
 > Jeg vil ikke engang sige, der er en risiko. Det er vist temmelig
 > sikkert, at sådan en tjeneste vil være populær i visse kredse.
 Hvis visse kredse er dem der ikke vil betale tilbage, så kan jeg sige
 at det kan allehøjst ske een gang, da vi løbende holder øje med
 tilbagebetalingerne og informerer långiverne om evt. forsinkelser. Når
 en låntager ikke betaler til tiden, vil det blive markeret på
 vedkommendes profil, kan føre til at vedkommende bliver registreret
 hos Ribers, og forhindre i at få flere lån gennem FairRates.dk
 > Hvordan opdeler I så risikoen, så flere långivere udlåner til flere
 > låntagere?
 Vi gør det muligt at lave udlånstilbud, hvor der er grænse på hvor
 meget en enkel låntager må låne. F.eks. kan man tilbyde at udlåne
 200.000 kr, men hvor en enkel låntager højst må låne 2.000 kr. På
 denne måde kan man fordele sin risiko over 100 låntagere. Som
 låntager, kan man også lægge mange små bud på låntagernes
 forespørgsler.
 > Og nej, jeg vil ikke melde mig til for at teste systemet.
 Det er jeg ked af, da det kun kræver at indtaste en e-mail adresse
 (som kræves for at undgår at spamere ødelægger brugeroplevelsen under
 test). Man behøver ikke at opgive andre personlige oplysninger, for at
 se hvordan systemet fungerer.
 Mange hilsner,
 Robert/FairRates.dk
            
             |  |  | 
  Kim Ludvigsen (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  24-02-07 12:28
 | 
 |  | 
 
            Den 24-02-07 11.33 skrev rb@fairrates.dk følgende:
 >> Ok, så kører I det ikke helt som Prosper. Der er det Prosper, der låner
 >> pengene ud, hvorefter lån sælges i pakker til udlånere. I hvert fald
 >> sådan som jeg har forstået det.
 > 
 > Prosper også er en formidler af lån (Prosper har nu 180.000 medlemmer
 > og har formidlet lån for 36 milioner $)
 Måske vi forstår dette forskelligt:
 "Although we refer to you and other individuals as "lenders", the loans 
 are being made by Prosper and then sold to you, making you a loan 
 purchaser. The term "lender" is used through the site for the sake of 
 simplicity".
http://prosper.com/public/lend/about_lending.aspx >> Og nej, jeg vil ikke melde mig til for at teste systemet.
 > 
 > Det er jeg ked af, da det kun kræver at indtaste en e-mail adresse
 Der har været annonceret så mange projekter i denne og andre grupper, 
 hvor man bare lige skal indtaste en adresse. Ikke for at sætte jer i bås 
 med den slags, men jeg har gjort det til en vane aldrig at oplyse min 
 adresse på diverse projekthjemmesider.
 -- 
 Mvh. Kim Ludvigsen
 Slå tjenesten Messenger fra, så den ikke kan misbruges til spam.
http://kimludvigsen.dk |  |  | 
  rb@fairrates.dk (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  24-02-07 11:42
 | 
 |  | > Det er et kontorhotel, for et par tusind om mdr. får man en stol, et bord og
 > en adresse på Rådhuspladsen.
 >
 > Når man har opnået hvad man ville siger man bare op og går.
 > Ingen spørger om noget og ingen ved noget.
 
 Det er et kontorhotel eget af Youroffice.dk. Hotellet anvendes bl.a.
 af Northern Rock, Standard & Poors, Thai Airways og Epson.
 
 Hotellet tilbyder fuld service (internet, kantine, sekretærer,
 mødelokaler mm)  og gør det også muligt at udvide kontorene, hvis man
 har behov for det.
 
 Mvh
 Robert/FairRates.dk
 
 
 
 |  |  | 
  alexbo (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : alexbo
 | 
 Dato :  24-02-07 13:23
 | 
 |  | 
 <rb@fairrates.dk> skrev
 
 >Det er et kontorhotel eget af Youroffice.dk. Hotellet anvendes bl.a.
 >af Northern Rock, Standard & Poors, Thai Airways og Epson.
 
 Hmm, det er et af de ældste tricks i bogen at nævne gode solide firmaer i
 samme sætning som ens eget,
 hvis I så også står i samme telefonbog som Danske Bank og Mærsk, så kan det
 næsten ikke blive bedre.
 
 Hvordan sikrer en långiver sig at låntager ikke er en stråmand for
 Fairrates?
 Og hele formålet er at optage så mange lån som muligt, for derefter desværre
 at måtte erkende at konceptet ikke duede, og lukke butikken.
 Långiverne har ikke noget krav på Fairrates, de har et krav på låntagerne,
 der dels er svære at finde, dels ikke er til at  få penge ud af.
 
 Jeg kan med sikkerhed sige at jeg ikke ville være långiver på de
 betingelser.
 
 Hvis ikke en sikker højrentekonto på 4,5 % eller obligationer på 5-6 % er
 nok, vil jeg hellere forsøge mig i aktiemarkedet.
 
 mvh
 Alex Christensen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  rb@fairrates.dk (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  24-02-07 11:53
 | 
 |  | 
 
            Hej Alex Christensen
 Tak for kommenteren.
 > Nåh, men hvorfor står der så intet om jeres honorar og øvrige omkostninger
 > på hjemmesiden.
 > Der står jo sådan set ingenting, kun en sludder for sladder.
 Du finder vores prisliste på http://www.fairrates.dk/priser,  men under
 teskørslen kræves der en e-mail adresse for at få adgang til siden.
 Mvh
 Robert/FairRates.dk
            
             |  |  | 
  rb@fairrates.dk (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  24-02-07 12:11
 | 
 |  | 
 
            Hej Kim
 > Jeg må så sige, at jeg er overbevist om, at I mener det alvorligt. Det
 > borger for en vis seriøsitet, at I lejer et dyrt kontor i mange måneder
 > [1], inden I går i luften med projektet. Det tyder på, at I laver et
 > grundigt forarbejde. Svindelere eller mindre seriøse havde sørget for at
 > tage mod kunder så hurtigt som muligt.
 Det er vi glade for at høre. Vi har et mindre kontor, dvs lavere
 omkostninger, og disse fører til lavere priser (http://
www.fairrates.dk/priser). > Men seriøsitet fra jeres side er ikke ensbetydende med, at jeg tror på
 > projektet. Fra jeres side er ideen fin nok, for det er ikke jer, der
 > sidder med risikoen på de dårlige lån. Men det er i mine øjne alt for
 > farligt for udlånerne.
 Derfor vil vi gerne diskutere ideen her. Mine spørgsmål er følgende:
 1. Hvad skulle der til, før I fik tillid til et firma/koncept som
 vores?
 2. Givet at I stoler på firmaet/konceptet, vil jeg høre jeres meninger
 om Prospers data.
 - Hvad mener i om resultaterne?
 - Kan samme resultater opnås i Danmark?
 - Er indtjeningen høj nok i forhold til risikoen?
 - Hvilke andre data skulle I bruge for at overveje at investere i P2P
 lån?
 Jeg ser frem til Jeres kommentarer
 Mange hilsner
 Robert/FairRates.dk
            
             |  |  | 
  Kim Ludvigsen (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  24-02-07 12:35
 | 
 |  | 
 
            Den 24-02-07 12.10 skrev rb@fairrates.dk følgende:
 > Derfor vil vi gerne diskutere ideen her. Mine spørgsmål er følgende:
 > 
 > 1. Hvad skulle der til, før I fik tillid til et firma/koncept som
 > vores?
 Garantifonden. Men jeg hører også til den meget forsigtige type. Jeg 
 kunne fx ikke finde på at sætte mere end 300.000 kroner ind i en enkelt 
 bank.
 > 2. Givet at I stoler på firmaet/konceptet, vil jeg høre jeres meninger
 > om Prospers data.
 > 
 > - Hvad mener i om resultaterne?
 Som sagt tidligere, ser det voldsomt ud med over ti procent forfaldne 
 lån. Og det endda efter kun ét år på markedet.
 > - Kan samme resultater opnås i Danmark?
 Sikkert.
 > - Er indtjeningen høj nok i forhold til risikoen?
 Absolut ikke. Vi snakker om nogle få procent mere, end hvad man kan få 
 på helt sikre lån. Det kan slet ikke opveje den risiko, der er. Du kan 
 jo se på det på den måde, at hvis det var en god ide, så var det ikke 
 almindelige udlånere, der ville bruge systemet, så ville professionelle 
 udlånere stå i kø for at bruge det.
 -- 
 Mvh. Kim Ludvigsen
 Sådan skræddersyr du startmenuen.
http://kimludvigsen.dk |  |  | 
  rb@fairrates.dk (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  24-02-07 14:06
 | 
 |  | 
 
            > Måske vi forstår dette forskelligt:
 > "Although we refer to you and other individuals as "lenders", the loans
 > are being made by Prosper and then sold to you, making you a loan
 > purchaser. The term "lender" is used through the site for the sake of
 > simplicity".http://prosper.com/public/lend/about_lending.aspx  Som jeg forstår det, indgår Prosper kontrakter med både långivere og
 låntagere, og derfor skriver de at de selv udlåner penge. Samtidigt
 skriver de:
 "On Prosper, a borrower creates a listing when he or she wants a loan,
 and lenders use a borrower's listing to decide whether or not they
 want to lend money to the borrower. "
 ( http://prosper.com/public/help/topics/lender-listing_basics.aspx  )
 samt at de ikke giver garantier på lån:"No one guarantees the loans at
 Prosper."
 ( http://prosper.com/public/help/topics/lender-become_lender.aspx  )
 I praksis betyder det at man låner direkte, som de rent faktisk selv
 skriver:
 "On Prosper, a borrower creates a listing when he or she wants a loan,
 and lenders use a borrower's listing to decide whether or not they
 want to lend money to the borrower. "
 ( http://prosper.com/public/help/topics/lender-listing_basics.aspx  )
 Forskellen er derfor kun i kontraktformen(som er skreddersyet til de
 lokale regler), men ikke i hvad det i praksis betyder for både
 långivere og låntagere.
 Vores kontrakter er udformet direkte mellem långivere og låntagere, da
 de juridiske krav til formidlere i Danmark er, at man ikke kan blive
 involveret i selve aftalen. Derfor er FairRates.dk en tjeneste, hvor
 låntagere og långivere kan mødes og udveksle de nødvendige oplysninger
 med hinanden, og forhåbentligt blive enige om lån. Vi kan ikke have
 indflydelse på hvilke vilkår långiverne og låntagerne bliver enige om,
 eller om de betaler deres lån tilbage. Vores opgave er at stille de
 rigtige værktøjer til rådighed, og sørge for at de fungerer
 ordentligt, ligeledes arbejder Prosper.
 > Der har været annonceret så mange projekter i denne og andre grupper,
 > hvor man bare lige skal indtaste en adresse. Ikke for at sætte jer i bås
 > med den slags, men jeg har gjort det til en vane aldrig at oplyse min
 > adresse på diverse projekthjemmesider.
 Jeg forstår godt din forsigtighed. Vi ønsker selvfølgeligt ikke at
 blive sat i samme bur med spamere, men vi kan ikke gøre for at andre
 misbruger tilliddet. Jeg har dog et foslag, som jeg har set blandt
 nogle af FairRates.dk testere og som måske kan afhjælpe problemet:
 hver gang inden man opgiver sin e-mail, opretter man en projekt
 specifik adresse, som FairRates-Kim@mail.dk (Dette kan nemt gøres hvis
 du eger et domæne). Derefter er det meget nemt at finde ud af hvem det
 er der spamer dig, og hvem du kan stole på.
 Mvh
 Robert/FairRates.dk
 PS. Faktisk, er jeg lige kommet hjem fra Future of Web Apps
 konferencen i London, og privacy og spam, blev diskuteret meget. En
 spændende løsning ang. sikkerhed er en ny standard: OpenID, som er
 implementeret/undestøttet af bl.a. Microsoft og AOL.  Men, dette er et
 helt andet emne at diskutere    |  |  | 
  rb@fairrates.dk (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  24-02-07 15:00
 | 
 |  | 
 
            Hej Kim,
 Tak for rigtige gode kommentarer!
 > Garantifonden. Men jeg hører også til den meget forsigtige type. Jeg
 > kunne fx ikke finde på at sætte mere end 300.000 kroner ind i en enkelt
 > bank.
  Det er godt at være forsigtig når det gælder pengene :)
 I vores tilfælde er garantifonden indirekte i aftalen, da pengene
 deponeres på en såkaldt brugerkonto, hvor alle midler er tilknyttet en
 enkel FairRates.dk bruger. Vi kan kun overføre pengene fra kontoen når
 vi f.eks. får en underskrevet lånekontrakt. ( Detaljer findes i vores
 hjælpcenter: http://www.fairrates.dk/hjaelp/sikre_penge  )
 Mht. at ikke sætte mere end 300.000 kroner i en enkel bank, så er jeg
 helt enig. Vores plan er at vi på længere sigt vil fordele brugerkonti
 over flere banker. Nu bruger vi JyskeBank og håber at den ikke går
 fallit.
 > Som sagt tidligere, ser det voldsomt ud med over ti procent forfaldne
 > lån. Og det endda efter kun ét år på markedet.
 Hmm, jeg kan ikke finde samme tal. Lad os være sikre om vi taler om
 det samme:
 Linket: http://www.prosper.com/public/lend/performance.aspx De forfaldne lån hedder Defaults, og udgør    $183,555   eller 0.47%
 For låntagere med HR (høj risiko) og NC (no credit history) er de på
 henholdsvis 1.88% og 2.52%
 Mvh
 Robert/FairRates.dk
            
             |  |  | 
  Kim Ludvigsen (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  24-02-07 15:58
 | 
 |  | 
 
            Den 24-02-07 14.59 skrev rb@fairrates.dk følgende:
 >> Som sagt tidligere, ser det voldsomt ud med over ti procent forfaldne
 >> lån. Og det endda efter kun ét år på markedet.
 > 
 > Hmm, jeg kan ikke finde samme tal. Lad os være sikre om vi taler om
 > det samme:
 > Linket: http://www.prosper.com/public/lend/performance.aspx > De forfaldne lån hedder Defaults, og udgør    $183,555   eller 0.47%
 > For låntagere med HR (høj risiko) og NC (no credit history) er de på
 > henholdsvis 1.88% og 2.52%
 Jeg skal ikke kunne afvise, at jeg har kigget et forkert sted. Men lad 
 os tage dine tal først. "Active, billed, 1+ months late" er vel også 
 forfaldne ydelser?
 Men jeg havde kigget nedenunder i Delinquency Activity, og jeg kan se, 
 jeg havde fået regnet lidt for mange rækker med (eller også har jeg 
 kigget i en af kolonnerne med de mindre gode betalere), 16-30 dage og +1 
 måned giver 7,63 procent for alle.
 -- 
 Mvh. Kim Ludvigsen
 Lav flotte fotoalbum til hjemmesiden med JAlbum.
http://kimludvigsen.dk |  |  | 
  rb@fairrates.dk (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  24-02-07 16:19
 | 
 |  | Hej Alex,
 
 Tak for mange gode spørgsmål!
 
 > Hvordan sikrer en långiver sig at låntager ikke er en stråmand for Fairrates?
 
 - Vi har investeret store financielle og personlige midler i
 opbygningen af FairRates.dk, med henblik på længere arbejde. Det vil
 være useriøst at sætte vores investeringer, arbejde og troværdighed på
 spil, hvis vi ikke havde en fornuftig og lovlig forretningsmodel i
 baggrund. Vi kan dog ikke argumentere imod konspirationsteorier at
 alle FairRates.dk låntagere er fiktive, ud over det at enhver kan
 melde sig ind, som både långiver og låntager, se hvordan systemet
 virker, og stille spørgmål hvis der er noget uklart.
 
 Vores forretningsgrundlag er at brugerne findes, og det verificerer vi
 i registreringprocessen, som alle kan prøve. Tilliddet kan nok først
 opnås ved at prøve systemet af. Hvis man ikke ståler på FairRates.dk
 bør man ikke investere milioner i det, men måske kan man opbygge
 tilliddet ved at udlåne 1000 kr og se hvordan det går.
 
 - Vi er et dansk firma, som er underrettet dansk lovgivning.
 - En statsautoriseret revisor holder øje med vores regnskaber.
 
 > Og hele formålet er at optage så mange lån som muligt, for derefter desværre
 > at måtte erkende at konceptet ikke duede, og lukke butikken.
 
 Her er et uddrag fra vores hjælpecenter:
 "FairRates.dk konkurs påvirker ikke låntagers forpligtelse til at
 betale lånet til långiver(e).
 Hvis FairRates.dk går konkurs, overtager långiver selv administration
 af lånet. Penge der står på brugerkontoen tilhører ikke FairRates.dk
 og er ikke omfattet af konkursen."
 
 
 > Långiverne har ikke noget krav på Fairrates, de har et krav på låntagerne,
 > der dels er svære at finde, dels ikke er til at  få penge ud af.
 
 Jeg gentager at FairRates.dk kun er en formidler af lån og sørger for
 at administrere afbetalingerne på lån foretaget vha. vores platform.
 Vi har alle oplysningerne om låntagerne, nødvendige for at inddrive
 lånet. Vores koncept løser derfor problemet med låntagere, der er
 svære at finde.   I dag er det svært at finde kreditværdige låntagere,
 og vores platform er har netop for at tilbyde et mødested for både dem
 der har penge og dem som skal bruge dem.  Vi har udviklet værktøjer,
 til at sprede risikoen og udviklet arbejdgangene, som kan klare mange
 låntagere og mange långivere der kan låne til og af hinanden.
 Sikkerheden af brugernes penge er derfor vores prioritet, og vi vil
 løbende udvikle værktøjer som vil gøre det nemmere for långivere at
 vurdere deres risici.
 
 Vi vil være meget glæde for at høre om I har nogle forslag i denne
 forbindelse.
 
 > Jeg kan med sikkerhed sige at jeg ikke ville være långiver på de betingelser.
 > Hvis ikke en sikker højrentekonto på 4,5 % eller obligationer på 5-6 % er
 > nok, vil jeg hellere forsøge mig i aktiemarkedet.
 
 Vi kender ikke renten på lån som bliver formidlet via FairRates.dk, da
 aftalen indgås mellem brugerne.
 
 Det vi ved er at forskellen mellem % på en højrentekonto og  % som man
 betaler på hurtige lån, kreditlån, lån ved køb af TV eller computer er
 stor nok, for at FairRates.dk løsningen bliver til gavn for både
 långivere og låntagere.
 
 Når det gælder aktier, så tror vi nok at de kan give større afkast.
 Tilgengæld kræver de mere indsigt i hvordan aktiemarkedet fungerer.
 Med FairRates.dk er modellen meget simpel, og kræver meget lidt tid at
 holde styr på sine investeringer.
 
 
 Jeg håber at jeg har besvaret dine spørgsmål.
 Mange hilsner,
 Robert/FairRates.dk
 
 
 
 |  |  | 
  rb@fairrates.dk (24-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  24-02-07 16:33
 | 
 |  | Hej Michael,
 
 > Jeg har allerede givet min mening til kende. Denne tjeneste vil uden tvivl
 > blive tiltrukket af folk, som har en meget dårlig historik hvad angår
 > tilbagebetaling af lån. Hvorfor i alverden skulle jeg løbe en kæmpe risiko
 > for et par procent mere i renter? Det hænger overhovedet ikke sammen. Så
 > længe der ikke er statsgaranti for min investering, som f.eks. garantifonden
 > der dækker bankindskud, vil dette koncept ingen chance have hos mig
 > overhovedet.
 
 Vi er klare over at der vil komme personer, som vil forsøge på at
 misbruge systemet. Vores mål er at opbygge et system, som er så
 gennemsigtigt at det vil begrænse alle forsøg på at misbruge systemet
 på nogen måder. Vi har udviklet mange funktioner, for at gøre det nemt
 for långivere at vælge hvem de vil udlåne penge til, hvor meget, hvor
 længere, osv., og disse funktioner begrænser risikoen til minimum.
 
 Jeg gentager her lidt fra mit svar til Alex, men sikkerhed af vores
 brugers penge er vores prioritet, som er nødvendig for vores
 overlevelse. Dine (og andres) kommentarer er meget værdifulde for os,
 da vi kan forbedre vores system, så det bliver endnu mere sikkert og
 venligt for långivere.
 
 Mvh
 Robert/FairRates.dk
 
 
 
 |  |  | 
  Michael (26-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Michael
 | 
 Dato :  26-02-07 00:37
 | 
 |  | 
 <rb@fairrates.dk> wrote in message
 news:1172331165.127535.140020@m58g2000cwm.googlegroups.com...
 Hej Michael,
 
 > Jeg har allerede givet min mening til kende. Denne tjeneste vil uden tvivl
 > blive tiltrukket af folk, som har en meget dårlig historik hvad angår
 > tilbagebetaling af lån. Hvorfor i alverden skulle jeg løbe en kæmpe risiko
 > for et par procent mere i renter? Det hænger overhovedet ikke sammen. Så
 > længe der ikke er statsgaranti for min investering, som f.eks.
 > garantifonden
 > der dækker bankindskud, vil dette koncept ingen chance have hos mig
 > overhovedet.
 
 Vi er klare over at der vil komme personer, som vil forsøge på at
 misbruge systemet. Vores mål er at opbygge et system, som er så
 gennemsigtigt at det vil begrænse alle forsøg på at misbruge systemet
 på nogen måder. Vi har udviklet mange funktioner, for at gøre det nemt
 for långivere at vælge hvem de vil udlåne penge til, hvor meget, hvor
 længere, osv., og disse funktioner begrænser risikoen til minimum.
 
 Jeg gentager her lidt fra mit svar til Alex, men sikkerhed af vores
 brugers penge er vores prioritet, som er nødvendig for vores
 overlevelse. Dine (og andres) kommentarer er meget værdifulde for os,
 da vi kan forbedre vores system, så det bliver endnu mere sikkert og
 venligt for långivere.
 
 Mvh
 Robert/FairRates.dk
 
 Sålænge I ikke kan garantere for vores indskud som f.eks. Garantifonden kan,
 ja sålænge har I ikke en levende chance på det danske marked. Jeg vil da til
 enhver tid helt klart hellere sætte mine penge i aktier, som giver et bedre
 afkast med en lavere risiko.
 
 Eller sagt på en anden måde: Er der størst sandsynlighed for at Hr. Møllers
 koncern går konkurs eller at arbejdsløse Arne-Bjarne ikke tilbagebetaler mig
 mine penge? Svaret giver vist sig selv...
 
 Luk hellere biksen - det kommer alligevel aldrig til at gå
 
 
 
 
 |  |  | 
  rbialek@gmail.com (26-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rbialek@gmail.com
 | 
 Dato :  26-02-07 11:56
 | 
 |  | 
 
            Hej Kim,
 > Men jeg havde kigget nedenunder i Delinquency Activity, og jeg kan se,
 > jeg havde fået regnet lidt for mange rækker med (eller også har jeg
 > kigget i en af kolonnerne med de mindre gode betalere), 16-30 dage og +1
 > måned giver 7,63 procent for alle.
 Jeg havde kigget lidt nærmere på Prospers data (Perioden frem til
 31.1.2007).
 Det ser ud som at den største del af 1+ forsinkede ydelser stammer fra
 HR (14,55%) og NC(18,54%) af i alt 355 ud af 6691 lån.
 Derudover er andelen af lån som ikke betales over 3+ måneder 3.23%. I
 værste tilfælde er det derfor højst 5% af lånene, der ikke bliver
 betalt tilbage, og hvis man holder sig fra lån med høj risiko kan det
 være endnu lavere.
 Jeg har lavet et lille regnestykke på et lån på 40.000kr til 10% givet
 i 12 mdr til 20 personer, når vi antager at 5% ikke betales tilbage.
 Det vi så få tilbage er 95% af 40000 + renteindtægter = 38000 + 3800 =
 41800, som giver lidt over 4.5% i indtjeningen.
 På http://www.amino.dk/idealbb/view.asp?topicID=11920  skriver Oliver
 Andersen (fra http://www.laanelisten.dk)  at de opererer med renter på
 omkr 35-40% AOP for høj risiko lån.
 Lad os prøve at regne på sådan et lån. Nu antager vi at der er 15% som
 ikke betaler tilbage, mens renten er på 35%, løbetid igen er 12mdr.
 85% af 40000 = 34000 , renter = 35% af 34000 = 11900. 3400 + 11900 =
 45900,  dvs indtjeningen er på 14,75%.
 I vores prisliste http://www.fairrates.dk/priser  kan man se at hele
 indtjeningen går til långiveren, da det ikke koster långiveren noget
 at udlåne gennem FairRates.dk.
 Mvh
 Robert/FairRates.dk
            
             |  |  | 
  Kim Ludvigsen (26-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  26-02-07 14:18
 | 
 |  | 
 
            Den 26-02-07 11.55 skrev rbialek@gmail.com følgende:
 > Jeg havde kigget lidt nærmere på Prospers data (Perioden frem til
 > 31.1.2007).
 Fint, jeg må indrømme, at jeg ikke har villet bruge tiden på det.
 > Jeg har lavet et lille regnestykke på et lån på 40.000kr til 10% givet
 > i 12 mdr til 20 personer, når vi antager at 5% ikke betales tilbage.
 > Det vi så få tilbage er 95% af 40000 + renteindtægter = 38000 + 3800 =
 > 41800, som giver lidt over 4.5% i indtjeningen.
 Altså cirka det samme som en udlåner kan opnå fuldstændig risikofrit via 
 en bankkonto eller via obligationer.
 Så hvis man vil udlåne gennem FairRates.dk, så må man overveje, om man 
 vil løbe risikoen på de højtforrentede lån til de dårlige betalere, 
 eller om man hellere vil prøve lykken med andre risikofyldte investeringer.
 Begge dele forudsat, man kan overføre de amerikanske forhold til danske 
 forhold.
 -- 
 Mvh. Kim Ludvigsen
 Instant Converter lader dig omregne forskellige måleenheder, for 
 eksempel miles og kilometre, ounce og gram samt fahrenheit og celcius.
http://kimludvigsen.dk |  |  | 
  rb@fairrates.dk (26-02-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  26-02-07 12:44
 | 
 |  | 
 
             Hej Michael,
 > Eller sagt på en anden måde: Er der størst sandsynlighed for at Hr. Møllers
 > koncern går konkurs eller at arbejdsløse Arne-Bjarne ikke tilbagebetaler mig
 > mine penge? Svaret giver vist sig selv...
 Det er rigtigt at risikoen at Hr. Møllers koncern går konkurs er
 lavere end at Arne-Bjarne ikke betaler tilbage.
 Tingene forholder sig dog anderledes når man begynder at sprede sin
 risiko. I mit svar til Kim har jeg lavet simple beregninger af
 fortjenesten, når vi antager at der er samme risiko ved lån i Danmark,
 som vi har set i data fra Prosper. Den sammenligning er måske endda
 alt for pessimistisk, da antallet af dårlige betaler i Danmark falder:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2006/11/12/224758.htm Mine beregninger viser at der er potentiale for en god indtjening,
 også når man indkalkulerer risikoen for at lån ikke betales tilbage.
 > Luk hellere biksen - det kommer alligevel aldrig til at gå
 Vi mener at aktier er en god måde at investere på for nogen, men ikke
 for alle. Vi håber at FairRates.dk vil være et attraktivt alternativ
 for dem der ikke vil sætte sig i detaljerne af aktiemarkedet, men som
 gerne vil have en højere afkast af deres penge end bankerne giver dem.
 Vi kan kun tillade os at være lidt mere optimistiske og afprøve om
 vores løsning holder vand, ved at se hvordan det går :)
 Mange hilsner
 Robert/FairRates.dk
            
             |  |  | 
  rb@fairrates.dk (02-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rb@fairrates.dk
 | 
 Dato :  02-03-07 15:18
 | 
 |  | 
 
            Hej Kim
 > Altså cirka det samme som en udlåner kan opnå fuldstændig risikofrit via
 > en bankkonto eller via obligationer.
 Ja, det ser ud som at FairRates.dk ikke er en investeringsmirakel. Ved
 at spille sikkert kan man vidst ikke opnå meget mere end hvad bankerne
 giver :)
 Dog er der også mulighed for at investere i mere risikofulde lån, hvor
 der er potentialet for større gevinster. I følge artiklen i Urban fra
 1.Marts med titlen "Amatører risikerer store aktietab", er aktier
 muligvis ikke den "sikre" måde for risikofulde investeringer(jeg ved
 godt at sikre risikofulde investeringer lyder forkert). Jeg  har
 skrevet et lille blog-indlæg om Urban artiklen på http://blog.fairrates..dk, og jeg vil gerne invitere dig til at kommentere på det.
 Mange hilsner,
 Robert/FairRates.dk
 PS.Vi har også lavet en introduktion til FairRates.dk (http://
www.p2plaan.dk/tutorialer/FairRatesdk_introduktion.htm),  som kan ses
 uden at angive ens e-mail.
http://www.FairRates.dk
http://blog.FairRates.dk
http://debat.FairRates.dk |  |  | 
 |  |