/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Svamp på stuevæggen
Fra : Annette


Dato : 07-02-07 22:02

På vores ydervæg i stuen (vi "ejer" huset) er der kommet sådan noget
grøn-sort svampe-agtig vækst 10 cm op ad væggen.
Hvad skal vi gøre ved det? Er det bare de mange våde måneder og går det væk
af sig selv. Skal det behandles eller skal vi snakke med forsikring eller
hvad???
Gode råd modtages meget gerne.

Annette



 
 
Gamle (07-02-2007)
Kommentar
Fra : Gamle


Dato : 07-02-07 23:44

Annette wrote:
> På vores ydervæg i stuen (vi "ejer" huset) er der kommet sådan noget
> grøn-sort svampe-agtig vækst 10 cm op ad væggen.
> Hvad skal vi gøre ved det? Er det bare de mange våde måneder og går
> det væk af sig selv. Skal det behandles eller skal vi snakke med
> forsikring eller hvad???
> Gode råd modtages meget gerne.


Hej Annette.

I har skimmelsvamp og du kan læse om det hér
http://www.husetoghaven.dk/kunder/cyberia/artikler.nsf/start?Readform&ContentFrame=http%3A//www.husetoghaven.dk/kunder/cyberia/artikler.nsf/0/8C524E3FED95D4F7C1256FD50033E06D%3FOpenDocument%26Banner%3D1%26&HeaderFrame=javascript%3AsetlinkAndMenuItem%28%22Huset%22%2C%20%22ID0%22%29%3Btop.setbanner%28%22/C12568D90040DD6B/WebAdShow%3FOpenAgent%26Section%3DHUSETALT_OM_HUSETINDEVAEG_OG_LOFT%26Region%3D%22%29%3B%20

Mvh.
Torben




Gainsbourg (08-02-2007)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 08-02-07 01:45

Hej Annette. Du får lige en lidt længere forklaring om fugt i boligen og
hvordan I kan gøre noget ved det.

I har skimmel og det er altid et tegn på, at der er noget galt med
indeklimaet. Det nytter ikke i længden, at vaske eller male. Det kan kun
fjerne nogle af de synlige spor. Så længe der er fugtigt nok til at skimmel
og råd kan trives, vil det blive ved med at komme tilbage, så det gælder
derfor om at fjerne årsagen til skimmelen.

Råd og skimmel opstår når et materiale opfugtes og/eller luftens relative
fugtighed når over en vis procentdel, således at fugten i luften kondenseres
på overflader eller inde i materialer/hulrum og give væksbetingelser for
svamp og skimmel. Svamp kan være til stede usynligt inde i konstruktionen
eller i små usynlige mængder i luften og på overflader - eller det kan være
enorme svampe i og på konstruktionen eller store skimmelforekomster på vægge
eller møbler indenfor eller under tapet eller paneler.

Der er mange forskellige typer svampe fra mindre agressive til fx. ægte
hussvamp der vokser fra dag til dag, kan nedbryde både træ og murværk og
selv transporterer store mængder vand fra en utæthed eet sted i huset, til
den anden ende af bygningen.

Der er også tusinder af skimmeltyper som kan manifestere sig på vægge og
møbler og hvor nogle er forholdsvis harmløse i små mængder og andre
udskiller toxiner, der kan give både voldsomme symptomer som hovedpine og
hukommelsesbesvær, kan udlæse astma, allergi og sygdomme i luftvejene og
også kan udløse enkeltstående voldsomme allergiske reaktioner, der i værste
tilfælde kan være livtruende. Fælles for alle slags skimmel er dog, at de er
usunde for mennesker og dyr og ikke bør være i boligen.

Der er altså al mulig grund til at tage enhver skimmelforekomst alvorligt.
De 2 mest åbenlyse årsagen til fugt i boligen er enten skade på tag,
tagrender, rørføring o.l. eller, den mere almindelige, manglende ventilation
og/eller diffusionstætte materialer der ikke tillader fugten at forlade
huset (fx. glasvæv og plasticmaling), samt rum der ikke opvarmes
tilstrækkeligt.

En almindelig familie afgiver mange liter vand dagligt - både fra sved og
gennem udåndingsluft, men også fra madlavning, bad, tøjtørring m.m. Fugten
optages i luften og kan ventileres ud og ny kold luft (der ikke kan
indeholde så meget fugt så længe den er kold) ventileres ind og opvarmes og
kan optage ny fugt. Ventileres der ikke tilstrækkeligt og er der der oven i
købet kolde overflader, som kolde vinduer eller utilstrækkelig isolerede
ydervægge, gulve eller lofter - eller møbler i for dårligt opvarmede rum -
vil fugten kondenseres og afsættes som dug, når den fugtige varme luft,
møder den kolde overflade.

I bør altså starte med at gennemgå tag, tagrender m.m. og udelukke dem som
mulig årsag eller hurtigst muligt reparere eventuelle skader.

Når dette er gjort, bør I gøre sundhedsstyrelsens anbefalinger til rutine,
ved at lufte ud mindst 2 gange dagligt med fuld gennemtræk i 10 minutter.
Man bør ikke have vinduer stående på klem i halve eller hele dage, da vægge
og møbler i rummet så nedkøles i en grad der gør, at fugten vil kondenseres
på dem efterfølgende. I bør også montere en automatisk fugtstyret ventilator
i badeværelset og lufte grundigt ud efter hvert bad. Gryder bør koge under
låg for at mindske fordampningen og har man emhætte tilsluttet aftræk, bør
den tændes når man laver mad. Man bør aldrig tørre vasketøj inden døre. Den
relative luftfugtighed i jeres hjem bør ligge mellem 30% og 60% og
temperaturen bør ikke være meget under 18 grader.

Hvis ovennævnte tiltag ikke er nok til at nedbringe luftfugtigheden, kan I
supplere med at anskaffe en affugter, som sættes i en almindelig stikontakt
og indstilles på den ønskede luftfugtighed. De koster fra ca. 700 kr i et
byggemarked. Det kan også være nødvendigt at efterisolere, hvis I har meget
kolde ydervægge eller opsætte forsatsruder, hvis I har enkeltglas vinduer.

I bør også holde boligen så støvfri som muligt, da støv og snavs på
overflader giver skimmel bedre væksbetingelser, ligesom det kan være
nødvendigt at holde ydervægge fri for skabe, billeder, sofaer, reoler m.m.
der forhindrer luften i at cirkulere ude ved væggen..

Med venlig hilsen
Gainsbourg




7B6 (08-02-2007)
Kommentar
Fra : 7B6


Dato : 08-02-07 20:57

> På vores ydervæg i stuen (vi "ejer" huset) er der kommet sådan noget
> grøn-sort svampe-agtig vækst 10 cm op ad væggen.
> Hvad skal vi gøre ved det? Er det bare de mange våde måneder og går det væk
> af sig selv. Skal det behandles eller skal vi snakke med forsikring eller
> hvad???

Hej Annette

Det lyder helt klart som skimmelsvamp og Gainsbourg har helt ret i, at
det kan være rigtig slemt for indeklimaet og de mennesker der lever i
det. Min familie er pt. genhuset på 4 måned pga. massiv skimmelsvamp
under gulvet. Vi kæmper mod ALKA forsikring om hvem der skal betale -
vi har haft en rørskade i badeværelset, hvor der over en periode er
løbet mellem 50.000 og 100.000 litter vand under gulvet. Der er fundet
skimmelsvamp op til 8-10 meter fra rørskaden, men ALKA mener ikke kan
det kan have nogen sammenhæng med rørskaden (dog uden at kunne påvise
andre årsager)!!

Du skriver ikke hvor gammelt jeres hus er eller hvor længe i har boet
der? Hvad er væggen lavet af? Er skimmelsvampen gemt bag møbler eller
lignende. Har du fundet det andet steder i huset?

Det er vigtig at finde årsagen - og der er mange muligheder:
* Utæt tag, tagrender, sokkel eller murværk
* Utætte vand, varme eller afløbsinstallationer
* Kuldebroer, opstigende grundfugt eller kondens i
gulvgrundstruktionen
* Mangel på udluftning

Mht. forsikring, er skimmelsvamp kun dækket hvis det er i relation til
en anden dækningsberettiget skade, f.eks. rørskade - i nogle tilfælde
kan en ejerskifteforsikring også dække.

Skriv lidt mere, så kan det være vi kan komme nærmere på hvor I skal
kigge

/mads







Michael Rasmussen (09-02-2007)
Kommentar
Fra : Michael Rasmussen


Dato : 09-02-07 05:28

Annette wrote:
> På vores ydervæg i stuen (vi "ejer" huset) er der kommet sådan noget
> grøn-sort svampe-agtig vækst 10 cm op ad væggen.
> Hvad skal vi gøre ved det? Er det bare de mange våde måneder og går
> det væk af sig selv. Skal det behandles eller skal vi snakke med
> forsikring eller hvad???
> Gode råd modtages meget gerne.
>
> Annette

Hej Annette


En typisk kilde til det du beskriver der, at din hulmur ikke er isoleret
(korrekt?). Derved trænger kulde ind og når dine indervægge bliver under ca.
13 grader vil der opstå kondens som først bliver til mørke skjolder og
senere kan udvikle sig til svamp.

Vil anbefale dig at få din hulmur undersøgt, det vil ud over at hjælpe på
ovenstående, også hjælpe gevaldigt på varmeregningen.

Mvh
Michael



Sten Larsen (09-02-2007)
Kommentar
Fra : Sten Larsen


Dato : 09-02-07 13:01

Rart at høre svar fra nogle virkelig kompetente mennesker. Må jeg stille et tillægsspørgsmål vedr. mit eget hus? ( Tak .

Jeg har skimmelsvamp (?) i nederste kant på alle mine vinduer. Kun der. Huset er fra 1875. Bondehusvinduer fra 1982 (alm.
termoglas). Klinker i hele huset, undtagen køkkenet. Laminatgulv. Samlingerne i laminatgulvet er begyndt at blive sorte. Kikker jeg
under gulv og køkkenskabe, er der kun Lecanødder under. Kunne problemet med vinduerne ikke komme fra køkkengulvet? Eller er det kun
et udluftningsproblem? Hvis jeg udskifter vinduerne til nye energivinduer, vil problemet så være løst? Eller hvis jeg river gulvet i
køkkenet op og støber gulv i stedet for. Er det ikke en løsning? Eller begge dele?

Vi har boet i huset 2 år, efter at det havde stået tomt i 3 år. Men vi har begge fået luftvejsproblemer efter at være flyttet ind.
Og vi kan næsten dagligt tørre begyndende skimmelsvamp af på vinduer.
/StenL










Annette (09-02-2007)
Kommentar
Fra : Annette


Dato : 09-02-07 20:26

Jeg har haft huset i 3 år. Det er fra 1964. Der står ingen møbler op ad
væggen på dette sted. Jeg har et flygel i rummet så fugtigheden er sjældent
oppe på 70% og da jeg ikke bruger rummet hver dag, er der som regel varme på
så flyglet har det godt.. (ca. 18 grader) men normal temperatur i
weekenden, hvor rummet bruges meget.
Udluftning sker regelmæssigt, men skal det være 2 gange dagligt, når
luftfugtigheden er ret normal???

Jeg kørte det samme "system" i mit gamle hus, som jeg havde i 9 år (fra
1930) der var aldrig den slags problemer.

Den ældre dame jeg købte af, havde ikke haft varme i rummet i årevis, da hun
boede alene, så det nuværende kan vel kun være bedre?

Annette



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste