/ Forside / Teknologi / Netværk / TCP/IP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
TCP/IP
#NavnPoint
Per.Frede.. 4668
BjarneD 4017
severino 2804
pallebhan.. 1680
EXTERMINA.. 1525
xou 1455
strarup 1430
Manse9933 1419
o.v.n. 1400
10  Fijala 1204
Deling af bredbånd i boligforening
Fra : erwin


Dato : 30-06-01 12:10

Er der nogen, der har erfaring med etablering/deling af eks. TDC 2mb linie i
boligforening - flere brugere.

Det er tænkt etableret som simpelt switchet netværk (1 switch pr. blok=12
lejligheder) med uplink til fælles switch og derfra til router.
Der er ialt 68 lejemål, med en forventet opkobling af ca. 50 % - Dvs. ca 34
lejligheder.

Jeg tænker bla. på perfomance tab for dem der befinder sig yderst/længst væk
fra router. Der er taget højde for 100 m. begrænsning i kabler.

Nogen forslag til hvad/hvilke switche der ville være at foretrække / andre
ting der skal overvejes (udbydere m.m.)??

Det er i Odense det tænkes etableret.

M.v.h.
erwin
erwin@mail.dk




 
 
Jesper Skriver (30-06-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 30-06-01 12:51

On Sat, 30 Jun 2001 13:09:33 +0200, erwin wrote:
>Jeg tænker bla. på perfomance tab for dem der befinder sig yderst/længst væk
>fra router. Der er taget højde for 100 m. begrænsning i kabler.

Der er ingen forskel på dem som "bor tæt på" og dem som "bor langt væk".

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Jens Fallesen (30-06-2001)
Kommentar
Fra : Jens Fallesen


Dato : 30-06-01 13:12

erwin wrote:

> Jeg tænker bla. på perfomance tab for dem der befinder sig yderst/længst væk
> fra router. Der er taget højde for 100 m. begrænsning i kabler.


På dette punkt vil der ikke være forskel.


> Nogen forslag til hvad/hvilke switche der ville være at foretrække / andre
> ting der skal overvejes (udbydere m.m.)??


Valg af udbyder vil jeg ikke forholde mig til, men I skal gøre jeg
klart, hvordan I vil opbygge nettet.

I kan vælge at opbygge netværket som et fladt net, hvor alle befinder
sig i samme segment. Det er nemt og billigt at etablere, og det har den
fordel, at det er uhyre nemt for folk at dele ressourcer med hinanden,
spille netværksspil og den slags.

Der er dog også visse ulemper. Det er f.eks. meget nemt bevidst eller
ubevidst at komme til at tage en anden brugers IP-nummer, det er nemt
for en bruger at genere alle de øvrige ved fejlopsætning eller bevidst
terror, og folk skal tage hensyn til hinanden ved konfiguration af
Windows-domæner/arbejdsgrupper etc.

Alternativet er en VLAN-løsning, hvor hver lejlighed har sit eget VLAN
og dermed sit eget sæt af IP-adresser. I denne løsning vil opdelingen
forebygge mange problemer, især omkring fejlagtig opsætnings mulighed
for at genere andre brugere, og det er med filtre muligt at forhindre
brugere i at tale med hinanden, hvis det ønskes.

Det kan til gengæld være mere besværligt at spille visse netspil eller
dele informationer på tværs, men disse er alle til at overkomme.

Hvis I vælger den første model, kan I stort set vælge hvad som helst af
udstyr, bare der er mulighed for fiberforbindelse til hovedswitchen,
såfremt der er for langt til at lave kobberkabler.

Den routede løsning kræver switche med support for VLANs.

Hvis der ikke er meget trafik på tværs mellem de forskellige brugere,
kan I bare vælge almindelig lag 2-switche med VLAN-tagging (typisk IEEE
802.1Q) og så centralt have en router med mulighed for at køre tagging
på sin LAN-port.

Er der meget trafik på tværs, skal I måske interessere jer for lag
3-switche, hvor routingen sker direkte på switchniveau, men I skal så
også være opmærksomme på, at det er med til at gøre løsningen en hel del
dyrere.


--
Jens


Lars L. Christensen (30-06-2001)
Kommentar
Fra : Lars L. Christensen


Dato : 30-06-01 14:48

"erwin" <erwin@mail.dk> skrev i en meddelelse news:9hkbro$afd$1@news.inet.tele.dk...
> Er der nogen, der har erfaring med etablering/deling af eks. TDC 2mb linie i
> boligforening - flere brugere.
>
> Det er tænkt etableret som simpelt switchet netværk (1 switch pr. blok=12
> lejligheder) med uplink til fælles switch og derfra til router.
> Der er ialt 68 lejemål, med en forventet opkobling af ca. 50 % - Dvs. ca 34
> lejligheder.
>
> Jeg tænker bla. på perfomance tab for dem der befinder sig yderst/længst væk
> fra router. Der er taget højde for 100 m. begrænsning i kabler.
>
> Nogen forslag til hvad/hvilke switche der ville være at foretrække / andre
> ting der skal overvejes (udbydere m.m.)??
>
> Det er i Odense det tænkes etableret.

Godt råd... Snup en snak med Dansk Datanet... Her meget gode erfaringer med dem, og de er gerne behjælpelige med at finde det helt
rette udstyr for jer.

Skal måske lige sige, at jeg IKKE arbejder for Dansk Datanet.
Link: http://www.ddn.dk/el-firma/linde_el/ddn.html

mvh
Lars



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408824
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste