Nazismen er ikke død. Den lever i bedste velgående og kan ses i
gadebilledet i Europa med de samme paroler som i 1920ernes og
-30’ernes Tyskland. I dag er det islamister, der som gjaldende
blodhunde bevæger sig gennem byer og bydele, de har overtaget, med
budskabet om jødernes og demokratiets likvidering. Og endnu engang ser
vi, at bevægelsens sorte evangelium ikke møder den fornødne modstand,
ja vi ser endog, at den bliver støttet af kræfter inde fra den
demokratiske bygning. Neville Chamberlain har forladt sin grav for at
fuldføre sin historiske mission, og i Danmark står de Radikale,
Socialdemokrater, folkesocialister og Enhedsliste-demente på række for
at falde på knæ for det nye herrefolk.
Halal-Stube-fascisterne er vore dages brunskjorter. De er stupide og
løgnagtige kujoner. Israel er for tiden i åben krig med dem, desværre
uden åbenlys dansk støtte. Vi har evakueret henved 5000 palæstinensere
og libanesere med enten dansk statsborgerskab, opholdstilladelse eller
ingen af delene fra Beirut, herunder Ahmed Akkari, imamen der faldt
Danmark i ryggen med løgnagtig propaganda. Han er nu igen i landet for
at sprede sin islamiske gift. Et udtryk for dansk storsind blev givet,
da imamen fik sin kone og barn med ud af Libanons hovedstad. Vi skal
ikke forvente nogen tak for dette fra en mand, der allerede for sit
indre har indrulleret Frejas sal i kalifatet.
Israelernes geografisk udsatte position betyder, at de først af alle
kæmper de kampe, som eksempelvis Europa senere må kæmpe. Tegnene er
allerede tydelige i de europæiske storbyer, hvor hele kvarterer nu er
under sharia-svøben. Derfor nytter strudsetaktikken ikke meget. Det er
ligesom med tandpine: jo senere man kommer til tandlæge, jo mere
smertefuld er behandlingen.
Et eksempel: hvordan kan det lade sig gøre, at Hizb-ut-Tahrir kan
slippe af sted med at gøre det indre København til en jødehadsk
happening uden nogen konsekvenser, hvordan kan denne kriminelle
organisation være tilladt i et demokrati?? Den danske vattethed
overfor disse undergravende fascister er en demokratisk svanesang, som
orkestreres af et EU, der via Middelhavsaftalerne har deponeret
folkenes og nationernes suverænitet i Mekka. Vi bevæger os mod et
uvejr af hidtil uset styrke.
Der kommer dage med gråd, når det går op for os, at vi er taget ved
næsen af vore ledere gennem de sidste mange år. De har haft skjulte
dagsordener, som har suget landet for modstandskraft. Gennem allierede
i medier og pædagogiske systemer har de lagt den national-kristne
kultur for had og indoktrineret opvoksende generationer med deres
falske tunger. Lederne og deres allierede skal nok sørge for at få
bragt deres egen røv i behagelig sikkerhed, inden befolkningen bliver
præsenteret for den endelige regning for den herskende klasses enorme
bedrageri.
--
Mennesket er et mærkeligt væsen. Det kan ikke læse skriften på muren,
før det står med ryggen mod den
/Adlai E. Stevenson/
|