---

Rituelle stammekrige som er BZ-olympiade-våse-universet



Samuraiers og stillehavsøsamfunds småkriges og middelalderens
ridderturneringers regler var ofte med gentleman-etik om ikke at slå
under bæltestedet eller lignende, for volden var delvis på skrømt og
skulle gøre det let for kvinder at afgøre, hvem var vinder dvs god
sæddonor.

De besynderligt afsporede BZ-voldsmænd synes at leve i et egoistisk
univers om, at politiet skal møde som jævnbyrdige sportsmodstandere
til gadekamp og ikke bruge farlige våben "Fordi vi er så søde". Ynk,
ynk, ynk. Tudefjæs.

Ejendomsret er vigtig.

Ceremonier er pjat.

Da man smed brosten og søgte at myrde betjente 18.5.93 fik de, der
ramtes af pistolkugler en mild lærestreg om virkelighedens verden og
statens voldsmonopol.

De og deres supporters og hangarounds har stadig ikke fattet, at al
fejl var på deres side, dengang, i hovedsagen.

Politiet viklede sig med vilje ind i ubetydelige selvmodsigelser om,
at de havde skudt efter benene, og de unges forurettelse var stor og
teatralsk.

Politiet bør af politikerne tvinges til rene linier, så de unge kan få
ind i hovedet, at ejendomsretten er ikke relativ, men absolut

Mordforsøgene på Glistrup og Jonni Hansen var nok ikke rigtig
målrettede for flertallet af deltagerne, men retsvæsen skal have
øjnene stift rettet mod fremtiden og se på RESULTATER og
SANDSYNLIGHEDER, og når der er _risiko_, skal der altid straffes og
forebygges som om aflivningsrisiko er stor.

At selvbedragere og livsløgnere er opflasket med at "vi kan slippe fra
alt" og vi var jo et kollektiv og vi mente det ikke så slemt, selvom
drab var overhængende fare, er uinteressant i et ordentligt retssystem