/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Bange for biler
Fra : Leyna


Dato : 23-01-07 21:29

Jeg har på mange områder ment, at Oy var sin fars søn, men et af de
mest dominerende træk hos Vaks har han i hvert fald ikke arvet. Hans
frygtløshed. Vaks har aldrig været bange for noget som helst, og jeg
ser da heller ikke Oy som en specielt bange hund, men her til aften
gik han fuldstændig i selvsving.
Jeg lufter ham for tiden alene, fordi jeg gerne vil lære ham nogle
ting om at gå tur, og så er de to store temmelig forstyrrende
elementer, så Oy kommer ud i snor. Det går osse fint nok, så længe der
ikke kommer biler. Her til aften var det ikke på vores vej der kom en
bil, men oppe ved landevejen (som vi befandt os omkring 200 m fra på
det tidspunkt). Det var en stor lastbil der bare kørte ind for at
vende og Oy smed sig bogstaveligt talt rundt i snoren for at komme
væk. Han var rædselsslagen, og var slet ikke til at styre.

Hvad stiller jeg op med sådan en skræk?
Vi har mødt alm. personbiler på vejen, når vi har været ude at gå, men
da var han løs (hvor jeg bare har fået fat i hans halsbånd imens bilen
passerede), og da har jeg slet ikke oplevet sådan en reaktion. Han
bryder sig generelt ikke om biler, men det blvier altså først rigtig
slemt når det er mørkt, og det er de helt store biler. Nogen der har
en forklaring, og gerne en løsning, på dette?

--
Leyna
http://www.leyna.dk/hvalpe-salg
Dejlige lab-blandingshvalpe til salg

 
 
Tove Krieger (23-01-2007)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 23-01-07 22:06

Leyna wrote:
> Jeg har på mange områder ment, at Oy var sin fars søn, men et af de
> mest dominerende træk hos Vaks har han i hvert fald ikke arvet. Hans
> frygtløshed. Vaks har aldrig været bange for noget som helst, og jeg
> ser da heller ikke Oy som en specielt bange hund, men her til aften
> gik han fuldstændig i selvsving.
> Jeg lufter ham for tiden alene, fordi jeg gerne vil lære ham nogle
> ting om at gå tur, og så er de to store temmelig forstyrrende
> elementer, så Oy kommer ud i snor. Det går osse fint nok, så længe
> der ikke kommer biler. Her til aften var det ikke på vores vej der
> kom en bil, men oppe ved landevejen (som vi befandt os omkring 200
> m fra på det tidspunkt). Det var en stor lastbil der bare kørte ind
> for at vende og Oy smed sig bogstaveligt talt rundt i snoren for at
> komme væk. Han var rædselsslagen, og var slet ikke til at styre.
>
> Hvad stiller jeg op med sådan en skræk?
> Vi har mødt alm. personbiler på vejen, når vi har været ude at gå,
> men da var han løs (hvor jeg bare har fået fat i hans halsbånd
> imens bilen passerede), og da har jeg slet ikke oplevet sådan en
> reaktion. Han bryder sig generelt ikke om biler, men det blvier
> altså først rigtig slemt når det er mørkt, og det er de helt store
> biler. Nogen der har en forklaring, og gerne en løsning, på dette?



Jeg har en idé om, at det måske kan være bilens lygter han er bange
for. Det er jo overvældende for sådan en lille fyr med noget der
larmer så meget, og så tilmed har så store "øjne", hvis du forstår
hvad jeg mener.


--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Leyna (23-01-2007)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 23-01-07 22:21

On Tue, 23 Jan 2007 22:06:14 +0100, "Tove Krieger"
<minimiv_nospam_@privat.dk> wrote:


>Jeg har en idé om, at det måske kan være bilens lygter han er bange
>for. Det er jo overvældende for sådan en lille fyr med noget der
>larmer så meget, og så tilmed har så store "øjne", hvis du forstår
>hvad jeg mener.

Måske, og de lyser jo noget mere iøjenfaldende når det er mørkt.
Nogen ide til hvordan jeg får indgydt ham lidt mere mod?


--
Leyna
http://www.leyna.dk/hvalpe-salg
Dejlige lab-blandingshvalpe til salg

Tove Krieger (23-01-2007)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 23-01-07 22:34

Leyna wrote:
> On Tue, 23 Jan 2007 22:06:14 +0100, "Tove Krieger"
> <minimiv_nospam_@privat.dk> wrote:
>
>
>> Jeg har en idé om, at det måske kan være bilens lygter han er bange
>> for. Det er jo overvældende for sådan en lille fyr med noget der
>> larmer så meget, og så tilmed har så store "øjne", hvis du forstår
>> hvad jeg mener.
>
> Måske, og de lyser jo noget mere iøjenfaldende når det er mørkt.
> Nogen ide til hvordan jeg får indgydt ham lidt mere mod?

Nu er jeg jo ikke psykolog, men jeg ville mene at hvis du begynder med
at tage ham med ud lige før det bliver mørkt, således at han kan se
konturerne på bilerne og således at lygterne ikke blænder, og du så
langsomt vænner ham til at gå i lidt mere mørke ad gangen, så kunne
det jo være..........ja, jeg ved søreme' ikke hvad sådan en lille fyr
tænker, han bliver jo bare bange for noget helt uvant, det kan vi
mennesker jo også blive.
--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Ukendt (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 24-01-07 10:45

"Leyna" <leyna@leyna.dk> skrev i en meddelelse

> Nogen ide til hvordan jeg får indgydt ham lidt mere mod?

Lastbiler og busser virker ofte overvældende på hvalpe. Da Biva var hvalp
kom hun hver dag med ned og aflevere børn ved skolebussen, så sådan et
skrummel gør hende ikke bange mere. Derudover er det måske en god ide, at
tage Oy med til en lidt større by ( Randers f.eks. ), hvor du bare går nogen
ture med ham, så han kan vænne sig til al byens larm, lyde og trafik.

--
Mvh. www.tjekmig.dk
http://tjekmig.dk/forum/
Beskriv din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/



Leyna (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 24-01-07 13:19

On Wed, 24 Jan 2007 10:44:35 +0100, "Buffy" <Buffy( snabel a
)tjekmig.dk> wrote:


>Derudover er det måske en god ide, at
>tage Oy med til en lidt større by ( Randers f.eks. ), hvor du bare går nogen
>ture med ham, så han kan vænne sig til al byens larm, lyde og trafik.

Det skal han osse når han bliver lidt mere bilvant. han skal ikke
først være køresyg for så at udsættes for mange biler og megen larm.
Det er altså lige i overkanten, synes jeg.

--
Leyna
http://www.leyna.dk/hvalpe-salg
Dejlige lab-blandingshvalpe til salg

Ukendt (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 24-01-07 16:52


"Leyna" <leyna@leyna.dk> skrev i en meddelelse

> Det skal han osse når han bliver lidt mere bilvant. han skal ikke
> først være køresyg for så at udsættes for mange biler og megen larm.
> Det er altså lige i overkanten, synes jeg.

Åhh, synd, at han stadig bøvler med det. Der kan dog godt gå 3-4 mdr. endnu,
før det stopper helt....

--
Mvh. www.tjekmig.dk
http://tjekmig.dk/forum/
Beskriv din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/



Leyna (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 24-01-07 20:29

On Wed, 24 Jan 2007 16:52:09 +0100, "Buffy" <Buffy( snabel a
)tjekmig.dk> wrote:

>
>"Leyna" <leyna@leyna.dk> skrev i en meddelelse
>
>> Det skal han osse når han bliver lidt mere bilvant. han skal ikke
>> først være køresyg for så at udsættes for mange biler og megen larm.
>> Det er altså lige i overkanten, synes jeg.
>
>Åhh, synd, at han stadig bøvler med det. Der kan dog godt gå 3-4 mdr. endnu,
>før det stopper helt....

Så må vi jo bare ta' den derfra, men det er nu lidt synd for hunden,
for vi ville jo gerne give ham lov til at opleve noget mere end de
omkringliggende marker.

--
Leyna
http://www.leyna.dk/hvalpe-salg
Dejlige lab-blandingshvalpe til salg

pwh (23-01-2007)
Kommentar
Fra : pwh


Dato : 23-01-07 22:33

Leyna, skrev:
>
> Hvad stiller jeg op med sådan en skræk?

Tja hvad stiller du op, giver det tid og taler beroligende til Oy.
Angel havde helt den samme skræk for larmende lastbiler da hun
var en lille hvalp, og hun ænser dem ikke nu.
Det er nok den gode gamle med at du ikke må vise frygt for
så bliver Oy utryg, og så at få mødt en masse lastbiler

/Jens (med verdens mest frytløse engel)



Anette (23-01-2007)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 23-01-07 22:42

Hej Leyna

Vi har jo Andy, som for et halvt år siden var bange for alt hvad der var
uden for hjemmets fire vægge og jeg vænnede mig til at "analysere" verden
fra det som jeg måske nok troede kunne være hans synsvinkel.
Bruger man samme princip med Oy, så kunne det se sådan ud ( Du kender ham
jo, så du ved hvad der passer på ham og hvad der slet ikke passer)
1. Du tager ham væk fra de andre hunde, væk fra sin flok = utryghed for en
hvalp, (hva' nu? Hvor er dem der plejer at passse på mig? hjælp det er
mærkeligt)
2. Du lærer ham nye ting = lidt utryg, ( Noget er anderledes, hvad finder
hun nu på? hvad skal det gøre godt for?
3. Når det er mørkt er det for ham en helt ny verden, som han slet ikke
kender.
4. Biler støjer i vores ører, men der larmer helt vildt i hans noget bedre
hørelse. Når de biler han oplever som farlige i forvejen, så heller ikke kan
ses som andet end lysede, truende øjne i mørket - så bliver det for alvor
farligt.

Han gør hvad hans instinkt fortæller ham, han prøver at komme hjem: Når
noget er farligt, så er det bare med at komme hjem i hulen, hurtigst muligt.

Hvis det hænger sådan sammen, så tror jeg det hedder bitte små skridt fremad
de næste mange dage/aftener. Altså små korte ture ud om aftenen alene med
dig - 5-10 minutter ad gangen, men så gerne flere gange. Træning i at gå tur
er nok bedst i dagslys, så der ikke er så meget han føler truende. Og når
der så dukker en bil op: få ham til at sitte eller dække, snak stille med
ham, giv små godbidder mens du roser ham for bare at kigge fredeligt på
bilen ind til den er kørt væk. Når den så er væk, så fortsætter I bare hvor
i slap.

Bare et bud...intet lovet herfra, men....

/ Anette
www.philana.dk




Torben og Marie-loui~ (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Torben og Marie-loui~


Dato : 24-01-07 07:26


"Anette" <abc@def.es> skrev i en meddelelse
news:45b68143$0$3478$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Leyna
>
> Vi har jo Andy, som for et halvt år siden var bange for alt hvad der var
> uden for hjemmets fire vægge og jeg vænnede mig til at "analysere" verden
> fra det som jeg måske nok troede kunne være hans synsvinkel.
> Bruger man samme princip med Oy, så kunne det se sådan ud ( Du kender ham
> jo, så du ved hvad der passer på ham og hvad der slet ikke passer)
> 1. Du tager ham væk fra de andre hunde, væk fra sin flok = utryghed for en
> hvalp, (hva' nu? Hvor er dem der plejer at passse på mig? hjælp det er
> mærkeligt)
> 2. Du lærer ham nye ting = lidt utryg, ( Noget er anderledes, hvad finder
> hun nu på? hvad skal det gøre godt for?
> 3. Når det er mørkt er det for ham en helt ny verden, som han slet ikke
> kender.
> 4. Biler støjer i vores ører, men der larmer helt vildt i hans noget bedre
> hørelse. Når de biler han oplever som farlige i forvejen, så heller ikke
> kan ses som andet end lysede, truende øjne i mørket - så bliver det for
> alvor farligt.
>
> Han gør hvad hans instinkt fortæller ham, han prøver at komme hjem: Når
> noget er farligt, så er det bare med at komme hjem i hulen, hurtigst
> muligt.
>
> Hvis det hænger sådan sammen, så tror jeg det hedder bitte små skridt
> fremad de næste mange dage/aftener. Altså små korte ture ud om aftenen
> alene med dig - 5-10 minutter ad gangen, men så gerne flere gange. Træning
> i at gå tur er nok bedst i dagslys, så der ikke er så meget han føler
> truende. Og når der så dukker en bil op: få ham til at sitte eller dække,
> snak stille med ham, giv små godbidder mens du roser ham for bare at kigge
> fredeligt på bilen ind til den er kørt væk. Når den så er væk, så
> fortsætter I bare hvor i slap.
>
> Bare et bud...intet lovet herfra, men....
>

Jeg kan kun være enig med Anette her, Emma var præcis som Andy beskrives.
det var også mange små ture, små fordi Emma skulle få succes, og ikke få for
mange input ad gangen, jeg trænede målbevidst på de ting, som virkelig
skræmte hende. Biler, vi gik ture langs små veje først, og senere hovedvejen
hvor der virkelig er trafik til tider, og når hun var rimelig tryg ved disse
situationer, så tog vi køerne på marken.. (-; osv.osv. Hun bliver nok
aldrig en super selvsikker hund, men hun kan gå forbi de ting nu, uden at gå
amok og forsøge at vride sig løs og rende hjem til hulen.

mvh.marie
www.photopassion.dk



Leyna (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 24-01-07 10:03

On Wed, 24 Jan 2007 07:26:06 +0100, "Torben og Marie-louise Ager"
<dsl134977NOSPAM@vip.cybercity.dk> wrote:


>Jeg kan kun være enig med Anette her, Emma var præcis som Andy beskrives.

Oy er så ikke som hverken Andy eller Emma. Generelt ser jeg ham ikke
som en usikker hund og han er bestemt ikke uden selvsikkerhed. Kan han
tryne Hans, så gør han det, den lille skiderik. Hans er dog ikke så
usikker mere, så han lader sig ikke kue, men får pænt sagt fra.

Men jeg vil da udvise lidt mere tålmodighed, og forsøge at vise Oy at
så længe mor er med, så er det ikke spor farligt at gå tur... heller
ikke i mørke.

--
Leyna
http://www.leyna.dk/hvalpe-salg
Dejlige lab-blandingshvalpe til salg

Leyna (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 24-01-07 09:30

On Tue, 23 Jan 2007 22:42:23 +0100, "Anette" <abc@def.es> wrote:


>Hvis det hænger sådan sammen, så tror jeg det hedder bitte små skridt fremad
>de næste mange dage/aftener.

Sådan i dagligdagen synes jeg ikke han virker utryg, og i dagslys er
biler da heller ikke nær så skræmmende. At møde masser af biler sker
bare ikke her. Der er da en smule trafik på vores egen vej, men det ER
altså begrænset hvor mange der kører helt herude... undtagen oppe på
landevejen, men dér har jeg ikke selv lyst til at gå...

Ang. alt det nye, så kunne jeg bestemt mærke det på ham de første 2
uger. Han var ikke direkte bange, men han var meget forbeholden over
for os (mennesker) og hvis ikke det var fordi han legede godt med
Vaks, så ville jeg ha' troet at han slet ikke kunne logre. Han viste
ikke de store tegn på glæde ved kontakten med hverken mig eller min
mand, men det er så kommet skulle jeg hilse at sige.

Oy har ikke været med i byen endnu (altså en storby - han har jo været
en tur hos dyrlægen, men det er i en lille provinsby), og det har han
ikke fordi osse her skal det foregå med meget små skridt, da han
bliver køresyg. Jeg vil godt ha' at opdagelsesrejserne skal være en
behagelig oplevelse for ham, så derfor skal han først lige vænnes til
at køre i bil. Jeg har aldrig oplevet at nogle af mine andre hunde har
været køresyge, så det var slet ikke noget jeg havde overvejet
overhovedet.

Jeg vil forsøge med de små skridt fremover og så bare give ham lidt
mere tid, men tålmodighed ER altså ikke min stærke side!




--
Leyna
http://www.leyna.dk/hvalpe-salg
Dejlige lab-blandingshvalpe til salg

Anette (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 24-01-07 21:03

Leyna wrote:
>
> Jeg vil forsøge med de små skridt fremover og så bare give ham lidt
> mere tid, men tålmodighed ER altså ikke min stærke side!

Det er jo lige det. og det er sq også svært ind imellem.
Men Oy har jo så vist dig at han er forbeholden overfor nye situationer - og
det er da okay at være det når man bare er sådan en lille fyr
Når han har set biler om natten 20-30 gange, sammen med en superrolig Leyna
der gier godbidder - så har han glemt at være forbeholden

God fornøjelse med ham og gåturen i "bondelandets" buldermørke
( Vi bor også på landet og her er godt nok også rigtig mørkt - til gengæld
kan man se stjernerne

/ Anette
www.philana.dk




Leyna (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 24-01-07 21:38

On Wed, 24 Jan 2007 21:03:19 +0100, "Anette" <abc@def.es> wrote:


>( Vi bor også på landet og her er godt nok også rigtig mørkt - til gengæld
>kan man se stjernerne

Ja, og det er bare utrolig smukt, ikk'?

--
Leyna
http://www.leyna.dk/hvalpe-salg
Dejlige lab-blandingshvalpe til salg

Anette (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 24-01-07 22:59

Leyna wrote:
>
> Ja, og det er bare utrolig smukt, ikk'?

Jo - det er det eneste - for mig - der gør det fantastisk at gå "go'nat" tur
en aften hvor forsten bider i kinderne. Sådan en skyfri, frostklar
nattehimmel er formidabel. Næsten ligeså smuk som morgerne, når træerne står
som sorte silhuetter, med rimfrost på grenene og en lysende, sart rød og
blåblå himmel som baggrund hen over bakkerne så langt øjet rækker.
Imponerende )
Back on Topic
Hundene er gået helt rokoko over frosten og sneen. De er næsten ikke inde så
længe der er lyst, kun lige for at fortælle at det er altså sjovt det her -
huhej så går det ud over stepperne igen.
Rart at de nyder vinteren, mens vi andre krøller sammen under fleecetæppet i
varmen indendøre

/ Anette- ravnehundemor, når det er så koldt
www.philana.dk



pwh (24-01-2007)
Kommentar
Fra : pwh


Dato : 24-01-07 21:39

Anette, skrev:
> ( Vi bor også på landet og her er godt nok også rigtig mørkt - til
> gengæld kan man se stjernerne

Os der bor i byen kigger blot i et spejl hvis vi vil se en stjerne

/Jens



jytte (24-01-2007)
Kommentar
Fra : jytte


Dato : 24-01-07 07:33



On 23 Jan., 21:29, Leyna <l...@leyna.dk> wrote:

> Hvad stiller jeg op med sådan en skræk?
> Vi har mødt alm. personbiler på vejen, når vi har været ude at gå, men
> da var han løs (hvor jeg bare har fået fat i hans halsbånd imens bilen
> passerede), og da har jeg slet ikke oplevet sådan en reaktion. Han
> bryder sig generelt ikke om biler, men det blvier altså først rigtig
> slemt når det er mørkt, og det er de helt store biler. Nogen der har
> en forklaring, og gerne en løsning, på dette?

Da Mollie var hvalp var hun også skrækslagen, og hun reagerede
ligesom Oy.
Jeg gjorde det, at jeg tog en god bog med og satte mig i nærheden af
et rimeligt trafikeret vejkryds og så sad jeg bare og læste. Jeg
ignorede hende totalt, indtil hun slappede helt af. Jeg tror, at jeg
brugte 3 gange 1/2 time på det, så var hun fuldstændig ligeglad med
trafikken. Jeg var så heldig, at det var sommer, for nu her ville det
være en noget kold fornøjelse at sidde ude og læse Det kan da
være, at du kan prøve noget lignende.

Jytte


Leyna (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 24-01-07 10:10

On 23 Jan 2007 22:32:33 -0800, "jytte" <mollie-mor@hotmail.com> wrote:


>Jeg gjorde det, at jeg tog en god bog med og satte mig i nærheden af
>et rimeligt trafikeret vejkryds og så sad jeg bare og læste.

Nu er der ingen trafikerede vejkryds i nærheden, men en stærk
trafikeret landevej. Her vil det ikke være rart for hverken menneske
eller hund at sidde, og der er så heller ingen fortove, så jeg skal
sidde på marken. Vi bor langt ude på landet!
Problemet er så osse om aftenen, og at skulle holde hund, lommelygte
OG bog vil nok være mere end jeg lige kan styre.
Men bor man i byen, så er det da en super ide. Herude er gadelygter
bare noget vi har hørt om. Når her er mørkt, så er her virkelig mørkt.


--
Leyna
http://www.leyna.dk/hvalpe-salg
Dejlige lab-blandingshvalpe til salg

jytte (24-01-2007)
Kommentar
Fra : jytte


Dato : 24-01-07 11:54



On 24 Jan., 10:09, Leyna <l...@leyna.dk> wrote:
> On 23 Jan 2007 22:32:33 -0800, "jytte" <mollie-...@hotmail.com> wrote:
>
> >Jeg gjorde det, at jeg tog en god bog med og satte mig i nærheden af
> >et rimeligt trafikeret vejkryds og så sad jeg bare og læste.Nu er der ingen trafikerede vejkryds i nærheden, men en stærk
> trafikeret landevej. Her vil det ikke være rart for hverken menneske
> eller hund at sidde, og der er så heller ingen fortove, så jeg skal
> sidde på marken.

Jeg sad nu også på en mark, eller dvs det er på volden, og først
sidste dag jeg sad der rykkede jeg helt hen til en bænk som står på
fortovet

Vi bor langt ude på landet!
> Problemet er så osse om aftenen, og at skulle holde hund, lommelygte
> OG bog vil nok være mere end jeg lige kan styre.

LOL
Dine naboer ville da ellers få noget at snakke om: " Hende der den
tossede kjøvenhavner med de 3 hunde, Nu sidder hun ude i mørket
isnevejr og læser, Ja de er sgu´ tossede de djævleøesbeboere."

> Men bor man i byen, så er det da en super ide. Herude er gadelygter
> bare noget vi har hørt om. Når her er mørkt, så er her virkelig mørkt.
>

Ja, det kan jeg jo godt huske, jeg har jo også boet laaanngt ude på
landet. Det kan jeg nu godt savne nogen gange, altså mørket

Jytte


pwh (24-01-2007)
Kommentar
Fra : pwh


Dato : 24-01-07 13:11

jytte, skrev:
> On 24 Jan., 10:09, Leyna <l...@leyna.dk> wrote:
>
> Vi bor langt ude på landet!
>> Problemet er så osse om aftenen, og at skulle holde hund, lommelygte
>> OG bog vil nok være mere end jeg lige kan styre.
>
> LOL
> Dine naboer ville da ellers få noget at snakke om: " Hende der den
> tossede kjøvenhavner med de 3 hunde, Nu sidder hun ude i mørket
> isnevejr og læser, Ja de er sgu´ tossede de djævleøesbeboere."

*LOL*

/Jens



C.H (24-01-2007)
Kommentar
Fra : C.H


Dato : 24-01-07 13:46


"Leyna" <leyna@leyna.dk> skrev i en meddelelse
news:pgrcr2ttv345ridal75tsmtpug3gejoaer@4ax.com...
> Jeg har på mange områder ment, at Oy var sin fars søn, men et af de
> mest dominerende træk hos Vaks har han i hvert fald ikke arvet. Hans
> frygtløshed. Vaks har aldrig været bange for noget som helst, og jeg
> ser da heller ikke Oy som en specielt bange hund, men her til aften
> gik han fuldstændig i selvsving.
> Jeg lufter ham for tiden alene, fordi jeg gerne vil lære ham nogle
> ting om at gå tur, og så er de to store temmelig forstyrrende
> elementer, så Oy kommer ud i snor. Det går osse fint nok, så længe der
> ikke kommer biler. Her til aften var det ikke på vores vej der kom en
> bil, men oppe ved landevejen (som vi befandt os omkring 200 m fra på
> det tidspunkt). Det var en stor lastbil der bare kørte ind for at
> vende og Oy smed sig bogstaveligt talt rundt i snoren for at komme
> væk. Han var rædselsslagen, og var slet ikke til at styre.
>
> Hvad stiller jeg op med sådan en skræk?
> Vi har mødt alm. personbiler på vejen, når vi har været ude at gå, men
> da var han løs (hvor jeg bare har fået fat i hans halsbånd imens bilen
> passerede), og da har jeg slet ikke oplevet sådan en reaktion. Han
> bryder sig generelt ikke om biler, men det blvier altså først rigtig
> slemt når det er mørkt, og det er de helt store biler. Nogen der har
> en forklaring, og gerne en løsning, på dette?
>

Hej med dig!
Først vil jeg lige indskyde, at jeg ikke har læst hele tråden, så det kan da
godt være, at jeg gentager en andens råd...

For det første synes jeg Oy skal udsættes for trafikken så meget som muligt
for at gøre det til en lidt mindre særlig begivenhed.
Og så synes jeg, du skulle aflede ham når der kommer biler.. Ikke noget med
at gøre en sag ud af det, men eventuelt have lommerne fyldt med godbider
eller have hans yndlingslegetøj med. Og så ellers i gang med at lave
kontaktøvelser, sit, dæk og stå øvelser, fra det øjeblik, du opdager, der er
en bil til et godt stykke tid efter, den er væk.
Eller eventuelt træne ham i, at se dig i øjnene og så få den kontakt på det
tidspunkt, han ellers ville være usikker.

Angående køresygen - det er også et spørgsmål om vane, jo mere han kører jo
bedre. Og i øvrigt kan det hjælpe at placere ham så langt fremme i bilen som
muligt, det kan godt reducere problemet en masse.
Jeg tror ihvertfald godt, jeg vil skrive under på, at det ikke hjælper at
beskytte ham mod kørslen - det vil bare gøre ondt værre.

Oy skal nok blive en stor og stærk hanhund - lige nu er han bare en stakkels
præ-teenager, der er lidt usikker på verden... (kender en af slagsen )

Connie



Leyna (24-01-2007)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 24-01-07 20:23

On Wed, 24 Jan 2007 13:45:53 +0100, "C.H" <vaxen7@hotmail.com> wrote:


>Eller eventuelt træne ham i, at se dig i øjnene og så få den kontakt på det
>tidspunkt, han ellers ville være usikker.

Det er temmelig umuligt at lave kontaktøvelser med en hund er bare
smider sig rundt for at komme løs af snoren...
>
>Angående køresygen - det er også et spørgsmål om vane, jo mere han kører jo
>bedre. Og i øvrigt kan det hjælpe at placere ham så langt fremme i bilen som
>muligt, det kan godt reducere problemet en masse.

Han sidder altid foran, og det bliver han ved med indtil vi er helt
sikre på at han kan klare at køre og han er lidt mere rolig.

>Oy skal nok blive en stor og stærk hanhund - lige nu er han bare en stakkels
>præ-teenager, der er lidt usikker på verden... (kender en af slagsen )

Jeg tvivler skam ikke på at han bliver både stor og stærk, men det er
jo ikke ensbetydende med at han osse bliver frygtløs.
Vi håber dog det bedste og jeg gør hvad jeg kan på turene, for at han
ikke skal panikke fuldstændig.

--
Leyna
http://www.leyna.dk/hvalpe-salg
Dejlige lab-blandingshvalpe til salg

C.H (24-01-2007)
Kommentar
Fra : C.H


Dato : 24-01-07 20:44


"Leyna" <leyna@leyna.dk> skrev i en meddelelse
news:27cfr2h93ks5kmvdu8v9ia1s4iapj1naga@4ax.com...
> On Wed, 24 Jan 2007 13:45:53 +0100, "C.H" <vaxen7@hotmail.com> wrote:
>
>
>>Eller eventuelt træne ham i, at se dig i øjnene og så få den kontakt på
>>det
>>tidspunkt, han ellers ville være usikker.
>
> Det er temmelig umuligt at lave kontaktøvelser med en hund er bare
> smider sig rundt for at komme løs af snoren...
>>
>>Angående køresygen - det er også et spørgsmål om vane, jo mere han kører
>>jo
>>bedre. Og i øvrigt kan det hjælpe at placere ham så langt fremme i bilen
>>som
>>muligt, det kan godt reducere problemet en masse.
>
> Han sidder altid foran, og det bliver han ved med indtil vi er helt
> sikre på at han kan klare at køre og han er lidt mere rolig.
>
>>Oy skal nok blive en stor og stærk hanhund - lige nu er han bare en
>>stakkels
>>præ-teenager, der er lidt usikker på verden... (kender en af slagsen
>>o) )
>
> Jeg tvivler skam ikke på at han bliver både stor og stærk, men det er
> jo ikke ensbetydende med at han osse bliver frygtløs.
> Vi håber dog det bedste og jeg gør hvad jeg kan på turene, for at han
> ikke skal panikke fuldstændig.
>

I Cassius' kuld var der faktisk flere, der blev køresyge - Cassius var en af
dem.
Vi valgte at fortsætte køreturene, få hans bur frem i bilen og så eller
sørge for, at turene endte med noget rigtig godt.. Heldigvis gik der ikke så
lang tid, så var det overstået. Nu ligger han i sin kasse, er helt stille -
der kommer aldrig en lyd fra ham. Det hænder han vender sig om, men ellers
er der bare musestille deromme fra.

En af tæverne derimod, var også køresyg fra starten. Hun blev nusset og
pylret om, taget sig af i bilen og skånet for køreture medmindre det var
højst nødvendigt. Hun er ikke kommet over det endnu....
Jeg tror virkelig det er nødvendigt, at man tager det heeeelt køligt og ikke
gør nogen som helst sag ud af det. Det er som om, de registrerer, at der er
noget at være oppe på dupperne over...

Med hensyn til bilerne - hvad sker der, hvis du begynder at bevæge dig
fjollet og sige en masse sjove lyde med lys stemme? Vil han da stadig
koncentrere sig mest om bilen?
Der må være et eller andet, der kan trække hans opmærksomhed væk fra
bilen...

Det lille skind, der er da kedeligt for ham synes jeg... Naboens mark er jo
altid LIDT mere spændende

Connie




Leyna (25-01-2007)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 25-01-07 19:50

On Wed, 24 Jan 2007 20:43:50 +0100, "C.H" <vaxen7@hotmail.com> wrote:


>Med hensyn til bilerne - hvad sker der, hvis du begynder at bevæge dig
>fjollet og sige en masse sjove lyde med lys stemme? Vil han da stadig
>koncentrere sig mest om bilen?

Det har jeg godt nok ikke prøvet endnu.

Vi mødte osse en bil på vores tur i dag, og det gik faktisk ret godt.
Det var IKKE en lastbil, men "kun" en kassevogn nogenlunde på samme
størrelse som vores egen. Han lagde op til lidt panik, men da jeg
snakkede beroligende til ham, så lagde han sig ned og ventede til den
var kørt forbi.
Så skal vi bare ha' ham til at gøre det samme med de store farlige
lastbiler.

--
Leyna
http://www.leyna.dk/hvalpe-salg
Dejlige lab-blandingshvalpe til salg

pwh (25-01-2007)
Kommentar
Fra : pwh


Dato : 25-01-07 20:05

Leyna, skrev:
> On Wed, 24 Jan 2007 20:43:50 +0100, "C.H" <vaxen7@hotmail.com> wrote:
>
>
>> Med hensyn til bilerne - hvad sker der, hvis du begynder at bevæge
>> dig fjollet og sige en masse sjove lyde med lys stemme?
>
> Det har jeg godt nok ikke prøvet endnu.
>
Hmmm.. Kong Kurt siger ellers noget andet

/Jens



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177495
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408489
Brugere : 218886

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste