---

Hej Alle,

Ofte ser man på Nature og Discovery hvordan fisk og fugle æder løs af
insekter og stort set sluger dem i én bid.

For eksempel så jeg i en udsendelse på DR1 hvordan en fugl tog en temmelig
stor edderkop og bare slugte den i en hurtig bevægelse. Nogle fugle sluger
også krabber og små skaldyr hele.

Det jeg ikke helt forstår er hvorfor disse dyr ikke skader fuglens indre. De
spiste dyr dør jo ikke med det samme, næsten uanset hvor stærk mavesyre
rovdyret har. En giftig edderkop kunne da temmelig let få afleveret et bid
eller to, og krabben kan jo i princippet bruge sine kløer til at prikke hul
på de indre organer. Enhver som har prøvet at samle en krabbe op ved hvor
let det er at få fingrene i klemme, og en blød mavesæk og bløde indre
organer burde være en smal sag for en krabbe at gøre skade på. Også selvom
den kun har måske et halvt minut til det, inden den går til pga. mavekemien.

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor rovdyr der æder på denne måde ikke
kommer alvorligt til skade?

/Michael

---

Hej Michael

> Er der nogen der kan forklare mig hvorfor rovdyr der æder på denne
> måde ikke kommer alvorligt til skade?

Hvis du har set en stor snegl kravle over et barberblad der står
på højkant, ja så vil du opdage hvilket pragtfuldt middel slim er,
det yder en fantastisk beskyttelse.

--
Mvh Max

---

Max skrev:

> Hvis du har set en stor snegl kravle over et barberblad der står
> på højkant, ja så vil du opdage hvilket pragtfuldt middel slim er,
> det yder en fantastisk beskyttelse.

Måske. Der er cirkusartister der kan gå på sabler der er sat
lodret med æggen opad som trappetrin i en speciel stige.

Og nej, de er ikke slebet sløve. I den bog hvor jeg læste om det
("En sabelslugers erindringer" - kan anbefales) stod der at
nummeret ikke plejede at vække synderlig begejstring undtagen en
dag hvor en publikummer fik lov at prøve æggen. Han skar sin hånd
så han måtte køres på hospitalet i en fart. Da vakte nummeret
vildt bifald da fakiren stod på toppen af stigen.

Og han smurte ikke fødderne ind i slim. Han satte foden præcis
lodret, trådte gradvis over på den og sørgede for ikke at
'slingre' med den. Ellers ville han blive æggedelt.

Hvis sneglen kan hænge fast på siderne af barberbladet, kan den
tage trykket væk fra skæret.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Hej Bertel

> Hvis sneglen kan hænge fast på siderne af barberbladet, kan den
> tage trykket væk fra skæret.

Faktisk er slim ret godt lavet, jeg har også set snegle kravle over
nålespidser uden problemer. Nogen fortalte engang at hvis man
smurte det på en ambolt og gav den et dask af en hammer, ja så
rørte hamren faktisk ikke ambolten.

--
Mvh Max

---

Max skrev:

> Faktisk er slim ret godt lavet, jeg har også set snegle kravle over
> nålespidser uden problemer. Nogen fortalte engang at hvis man
> smurte det på en ambolt og gav den et dask af en hammer, ja så
> rørte hamren faktisk ikke ambolten.

Den vil jeg lige prøve på min bror. Jeg giver ham slim på hovedet
og et ordentligt dask med en hammer, og så viser jeg ham dit
indlæg hvoraf det fremgår at hammeren ikke har rørt hans hoved.

PS. Jo, jeg forstod det godt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev
>Nogen fortalte engang at hvis man
> smurte det på en ambolt og gav den et dask af en hammer, ja så
> rørte hamren faktisk ikke ambolten.

Du har lige taget spadestik til den nye motorolie: Snailformula 5W-30 også
kaldet 'dræberolie'
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Hej Preben

> Du har lige taget spadestik til den nye motorolie: Snailformula
> 5W-30 også kaldet 'dræberolie'

Det er efterhånden mange år siden jeg så oliefirmaer bruge
den samme påstand i deres reklamer, jeg tror det var Triflow,
dem med teflonkuglerne, der gjorde det første gang jeg så det.

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en
meddelelse
news:45a02c11$0$15887$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
> Hej Bertel
>
>> Hvis sneglen kan hænge fast på siderne af barberbladet,
>> kan den tage trykket væk fra skæret.
>
> Faktisk er slim ret godt lavet, jeg har også set snegle
> kravle over nålespidser uden problemer. Nogen fortalte
> engang at hvis man smurte det på en ambolt og gav den et
> dask af en hammer, ja så rørte hamren faktisk ikke
> ambolten.

Det smører vel som olie i et leje. Men slimen beskytter jo ikke helt mod
skade, man kan f.eks. sagtens komme til at bide sig i tungen så den skades.

Jeg tror bare det er så sjældent de dyr som æder byttet levende kommer til
skade, at fordelen ved at æde det levende er større end ved at slå det ihjel
først, og spilde noget tid. Nogle dyr er meget omhyggelige med at sikre sig
byttet er dødt. Min slange kvæler f.eks. længe og inderligt, til den ikke
kan mærke puls mere, og så et minuts tid ekstra, for at være helt sikkert.
Hvis der er den mindste bevægelse, trykker den hårdere og bliver ved endnu
længere. Jeg fodrer med dødt foder, men den kvæler alligevel pænt længe.
Andre slanger sluger f.eks. frøer levende. Det hænger nok sammen med at de
ikke kan gøre skade, i modsætning til f.eks. mus og rotter, der kan bide og
kradse. Evolutionen har nok gjort at i de situationer hvor skader er hyppige
og alvorlige, har predatorene udviklet instinkt til at dræbe før de sluger.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

Hej Ulrik

> ved at slå det ihjel først, og spilde noget tid. Nogle dyr er meget
> omhyggelige med at sikre sig byttet er dødt. Min slange kvæler f.eks.
> længe og inderligt, til den ikke kan mærke puls mere, og så et minuts

Med slangen er det nok angsten for at byttet kan slippe væk der gør
at den sikre sig at byttet er dødt før den slipper det for at sluge det,
den kan jo ikke fange en mus der løber, en kat derimod er ligeglad,
den fanger uden problemer musen igen.

Grunden til at mange dyr sluger deres bytte levende er nok at så
slipper de for at kæmpe med andre om det.

--
Mvh Max

---

Max skrev:

> Grunden til at mange dyr sluger deres bytte levende er nok at så
> slipper de for at kæmpe med andre om det.

Det minder mig om at sjakaler og hyæner i lang tid blev anset for
ådselædere fordi de altid stod og højtede omkring løvers og
tigres måltider. Senere fandt man ud af at det var fordi de store
dyr havde overtaget de mindre dyrs bytte, og så stod de og
venetede på en chance for at få nogle rester.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Hej Bertel

> ådselædere fordi de altid stod og højtede omkring løvers og
> tigres måltider. Senere fandt man ud af at det var fordi de store

Alle rovdyr er ådselsædere, det er jo nemt, løverne holder sig
jo heller ikke tilbage for at jage f.eks. en gepard væk fra sit bytte.

--
Mvh Max

---

Max skrev:

> Alle rovdyr er ådselsædere

Jow jow. Fidusen var at man troede at sjakænerne aldrig selv slog
et bytte ihjel.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in message
news:45a0b7c4$0$15872$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Ulrik
>
>> ved at slå det ihjel først, og spilde noget tid. Nogle dyr er meget
>> omhyggelige med at sikre sig byttet er dødt. Min slange kvæler
>> f.eks.
>> længe og inderligt, til den ikke kan mærke puls mere, og så et
>> minuts
>
> Med slangen er det nok angsten for at byttet kan slippe væk der gør
> at den sikre sig at byttet er dødt før den slipper det for at sluge
> det,
> den kan jo ikke fange en mus der løber, en kat derimod er ligeglad,
> den fanger uden problemer musen igen.
>
> Grunden til at mange dyr sluger deres bytte levende er nok at så
> slipper de for at kæmpe med andre om det.
>
> --
> Mvh Max
>
Der er vist dyr der er døet af at indtage mere end hvad de kunne klare

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en
meddelelse
news:45a0b7c4$0$15872$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
> Hej Ulrik
>
>> ved at slå det ihjel først, og spilde noget tid. Nogle
>> dyr er meget omhyggelige med at sikre sig byttet er
>> dødt. Min slange kvæler f.eks. længe og inderligt, til
>> den ikke kan mærke puls mere, og så et minuts
>
> Med slangen er det nok angsten for at byttet kan slippe
> væk der gør
> at den sikre sig at byttet er dødt før den slipper det
> for at sluge det, den kan jo ikke fange en mus der løber,
> en kat derimod er ligeglad,
> den fanger uden problemer musen igen.

Det ville jo så også gælde for en snog der fanger en frø. Den slipper den
ikke, men sluger med det samme. Kvælere som min boa starter jo også med et
solidt hug der fanger byttet. De slipper ofte heller ikke, og kunne også
bare sluge med det samme, med mindre byttedyr. Med større byttedyr slipper
de tit med munden igen, mens de holder fast med kroppen. De kan sagtens
begynde at sluge hovedet mens de stadig holder fast om byttet med sin krop.

Da jeg havde varan kunne jeg også se der var stor forskel på hvordan den
håndterede forskellige byttedyr. Snegle uden hus skulle sluges i en vældig
fart, inden de begyndte at slime, det vidste den. Regnorme skulle også bare
ned i en fart. Insekter skulle lige tygges lidt. Men mus skulle 'dræbes'
grundigt først. Museunger røg ned med det samme. Den vidste godt hvad der
var farligt at sluge levende.

> Grunden til at mange dyr sluger deres bytte levende er
> nok at så slipper de for at kæmpe med andre om det.

Jeps, spild ikke tiden hvis der ikke er grund til det. Der kunne jo ske
noget uheldigt i den tid, både at der kom en 'røver' forbi, eller en
decideret fjende.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

On Sun, 7 Jan 2007 10:05:26 +0100, "Max"
<Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:

>Med slangen er det nok angsten for at byttet kan slippe væk der gør
>at den sikre sig at byttet er dødt før den slipper det for at sluge det,
>den kan jo ikke fange en mus der løber, en kat derimod er ligeglad,
>den fanger uden problemer musen igen.

Jeg mener at have læst, at mange slanger blot hugger byttet, slipper
det, og derefter venter til giften har gjort sin virkning. Bagefter
lugter de sig (med tungen!) frem til det døde bytte, som en anden
jagthund.
--

-JN-

---

"J. Nielsen" <morgan@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:bda2q2haqssli71ci737dsh5r64vi6bi1v@4ax.com

> Jeg mener at have læst, at mange slanger blot hugger
> byttet, slipper det, og derefter venter til giften har
> gjort sin virkning. Bagefter lugter de sig (med tungen!)
> frem til det døde bytte, som en anden jagthund.

Det er også rigtigt for 'rigtige' giftslanger. De gør nærmest det modsatte
af kvælere, hugger og slipper i en fart, og holder sig på afstand til byttet
er dødt. Kvælere krammer af al magt med både tænder og krop, i et pænt
stykke tid.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

"J. Nielsen" <morgan@post8.tele.dk> wrote in message
news:bda2q2haqssli71ci737dsh5r64vi6bi1v@4ax.com...
On Sun, 7 Jan 2007 10:05:26 +0100, "Max"
<Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:

>Med slangen er det nok angsten for at byttet kan slippe væk der gør
>at den sikre sig at byttet er dødt før den slipper det for at sluge
>det,
>den kan jo ikke fange en mus der løber, en kat derimod er ligeglad,
>den fanger uden problemer musen igen.

Jeg mener at have læst, at mange slanger blot hugger byttet, slipper
det, og derefter venter til giften har gjort sin virkning. Bagefter
lugter de sig (med tungen!) frem til det døde bytte, som en anden
jagthund.
--

Ja, de store slugere er kvælerslangerne

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> wrote in message
news:45a043c8$0$84793$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en
> meddelelse
> news:45a02c11$0$15887$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>> Hej Bertel
>>
>>> Hvis sneglen kan hænge fast på siderne af barberbladet,
>>> kan den tage trykket væk fra skæret.
>>
>> Faktisk er slim ret godt lavet, jeg har også set snegle
>> kravle over nålespidser uden problemer. Nogen fortalte
>> engang at hvis man smurte det på en ambolt og gav den et
>> dask af en hammer, ja så rørte hamren faktisk ikke
>> ambolten.
>
> Det smører vel som olie i et leje. Men slimen beskytter jo ikke helt mod
> skade, man kan f.eks. sagtens komme til at bide sig i tungen så den
> skades.
>
> Jeg tror bare det er så sjældent de dyr som æder byttet levende kommer til
> skade, at fordelen ved at æde det levende er større end ved at slå det
> ihjel først, og spilde noget tid. Nogle dyr er meget omhyggelige med at
> sikre sig byttet er dødt. Min slange kvæler f.eks. længe og inderligt, til
> den ikke kan mærke puls mere, og så et minuts tid ekstra, for at være helt
> sikkert. Hvis der er den mindste bevægelse, trykker den hårdere og bliver
> ved endnu længere. Jeg fodrer med dødt foder, men den kvæler alligevel
> pænt længe. Andre slanger sluger f.eks. frøer levende. Det hænger nok
> sammen med at de ikke kan gøre skade, i modsætning til f.eks. mus og
> rotter, der kan bide og kradse. Evolutionen har nok gjort at i de
> situationer hvor skader er hyppige og alvorlige, har predatorene udviklet
> instinkt til at dræbe før de sluger.
>
> --
> Ulrik Smed
> Aarhus, Denmark
>
>

Tjah.... Vores slanger æder deres mus levende. Faktisk temmeligt makabert at
se en pinky sprælle med bagbenene, mens den hovede befinder sig i slangens
mund. Måske er det fordi de er furetandede og smågiftige, men burde de i
virkeligheden ikke vente på at giften virkede?

---

"nana sørensen" <nanatorsk@phobia.dk> skrev i en meddelelse
news:45a0cbe1$0$13933$edfadb0f@dread15.news.tele.dk

> Tjah.... Vores slanger æder deres mus levende. Faktisk
> temmeligt makabert at se en pinky sprælle med bagbenene,
> mens den hovede befinder sig i slangens mund. Måske er
> det fordi de er furetandede og smågiftige, men burde de i
> virkeligheden ikke vente på at giften virkede?

Jeg tror det samme gør sig gældende her. Hvis det ikke er farligt for
slangen sluge pinkyen levende, så spilder den ikke tiden på at dræbe den
først. Min varan slugte også en voksen mus engang, ved en 'fejl'. Den havde
fået fat i bagenden, og gik længe og baskede den ind i væggene og ned i
gulvet. Men den døde ikke, så efter en del minutter røg den ned levende, og
pivende. Makabert og barsk, og da også naturligt nok, men jeg var altså
færdig med at fodre med levende efter det.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> wrote in message
news:45a0f9b1$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "nana sørensen" <nanatorsk@phobia.dk> skrev i en meddelelse
> news:45a0cbe1$0$13933$edfadb0f@dread15.news.tele.dk
>
>> Tjah.... Vores slanger æder deres mus levende. Faktisk
>> temmeligt makabert at se en pinky sprælle med bagbenene,
>> mens den hovede befinder sig i slangens mund. Måske er
>> det fordi de er furetandede og smågiftige, men burde de i
>> virkeligheden ikke vente på at giften virkede?
>
> Jeg tror det samme gør sig gældende her. Hvis det ikke er farligt
> for slangen sluge pinkyen levende, så spilder den ikke tiden på at
> dræbe den først. Min varan slugte også en voksen mus engang, ved en
> 'fejl'. Den havde fået fat i bagenden, og gik længe og baskede den
> ind i væggene og ned i gulvet. Men den døde ikke, så efter en del
> minutter røg den ned levende, og pivende. Makabert og barsk, og da
> også naturligt nok, men jeg var altså færdig med at fodre med
> levende efter det.

Dom for dyremishandling må være dig sikker -
- for død mad er kedelig!

---

On Sat, 6 Jan 2007 23:58:52 +0100, Bertel Lund Hansen
<unospamo@lundhansen.dk> wrote:

>Og nej, de er ikke slebet sløve. I den bog hvor jeg læste om det
>("En sabelslugers erindringer" - kan anbefales) stod der at
>nummeret ikke plejede at vække synderlig begejstring undtagen en
>dag hvor en publikummer fik lov at prøve æggen. Han skar sin hånd
>så han måtte køres på hospitalet i en fart. Da vakte nummeret
>vildt bifald da fakiren stod på toppen af stigen.

Jeg læste et sammenkog af den i "Det Bedste" i min grønne ungdom og
husker tydeligt det omtalte fakirnummer. Hvad er den engelske titel?

Et af forfatterens dramatiske (og farlige) trick var iøvrigt, at sluge
et U-formet neonrør, hvorefter lyset blev slukket og røret tændt!
Sabelslugeren havde nøgen overkrop og synet af en indvendig illumineret
brystkasse fik damer til at dåne.
--

-JN-

---

J. Nielsen skrev:

> Jeg læste et sammenkog af den i "Det Bedste" i min grønne ungdom og
> husker tydeligt det omtalte fakirnummer. Hvad er den engelske titel?

Lidt googling siger: "Memoirs of a Sword Swallower" by Dan
Mannix.

> Et af forfatterens dramatiske (og farlige) trick var iøvrigt,
> at sluge et U-formet neonrør, hvorefter lyset blev slukket og
> røret tændt! Sabelslugeren havde nøgen overkrop og synet af en
> indvendig illumineret brystkasse fik damer til at dåne.

Ja, det er rigtigt. Han fik i øvrigt arbejde første gang fordi
hans forgænger kom til at slippe en dråbe benzin ned ad hagen
midt i sit ildslugernummer. Så eksploderede lortet i munden på
ham, og så var der et ledigt job - og så begyndte de vist at
bruge petroleum i stedet. Det var vitterligt benzin han brugte.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

On Sun, 7 Jan 2007 19:45:54 +0100, Bertel Lund Hansen
<unospamo@lundhansen.dk> wrote:

>> Jeg læste et sammenkog af den i "Det Bedste" i min grønne ungdom og
>> husker tydeligt det omtalte fakirnummer. Hvad er den engelske titel?
>
>Lidt googling siger: "Memoirs of a Sword Swallower" by Dan
>Mannix.

Tak for oplysningen. Amazon.com har den til kun $6 i antikvar. Det må
blive en opgave for min "skaffer" i USA.


....og her er et link, hvor man kan skærpe appetitten:
http://www.researchpubs.com/books/swordprod.php
--

-JN-

---

"J. Nielsen" <morgan@post8.tele.dk> wrote in message
news:qb92q2ln6hb31gdsbm0cu4tgdioc52ava6@4ax.com...
On Sat, 6 Jan 2007 23:58:52 +0100, Bertel Lund Hansen
<unospamo@lundhansen.dk> wrote:

>Og nej, de er ikke slebet sløve. I den bog hvor jeg læste om det
>("En sabelslugers erindringer" - kan anbefales) stod der at
>nummeret ikke plejede at vække synderlig begejstring undtagen en
>dag hvor en publikummer fik lov at prøve æggen. Han skar sin hånd

Er nogen blevet skadestuekrævende såret af selv at føre legemsdel mod
skarp ubevægelig æg - næppe

Smerter vil stoppe dig hurtigt og en millimeter dyb flænge ved alle at
skadestuer afviser

Så den bog er næppe troværdig

>så han måtte køres på hospitalet i en fart. Da vakte nummeret
>vildt bifald da fakiren stod på toppen af stigen.

Jeg læste et sammenkog af den i "Det Bedste" i min grønne ungdom og
husker tydeligt det omtalte fakirnummer. Hvad er den engelske titel?

Et af forfatterens dramatiske (og farlige) trick var iøvrigt, at
sluge
et U-formet neonrør, hvorefter lyset blev slukket og røret tændt!
Sabelslugeren havde nøgen overkrop og synet af en indvendig
illumineret
brystkasse fik damer til at dåne.

Neonrør kan ikke skinne gennem en finger - hvordan så skinne gennem
bugvæggen?

Damers dån kan være hysteri og viser ikke at de er sandhedsvidner.
REklamens magt er stærk. Verden vil bedrages

---

"Michael Berg" <michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)>
wrote in message news:45a01e0c$0$3492$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Alle,
>
> Ofte ser man på Nature og Discovery hvordan fisk og fugle æder løs
> af
> insekter og stort set sluger dem i én bid.
>
> For eksempel så jeg i en udsendelse på DR1 hvordan en fugl tog en
> temmelig
> stor edderkop og bare slugte den i en hurtig bevægelse. Nogle fugle
> sluger
> også krabber og små skaldyr hele.
>
> Det jeg ikke helt forstår er hvorfor disse dyr ikke skader fuglens
> indre. De
> spiste dyr dør jo ikke med det samme, næsten uanset hvor stærk
> mavesyre
> rovdyret har. En giftig edderkop kunne da temmelig let få afleveret
> et bid
> eller to, og krabben kan jo i princippet bruge sine kløer til at
> prikke hul
> på de indre organer. Enhver som har prøvet at samle en krabbe op ved
> hvor
> let det er at få fingrene i klemme, og en blød mavesæk og bløde
> indre
> organer burde være en smal sag for en krabbe at gøre skade på. Også
> selvom
> den kun har måske et halvt minut til det, inden den går til pga.
> mavekemien.
>
> Er der nogen der kan forklare mig hvorfor rovdyr der æder på denne
> måde ikke
> kommer alvorligt til skade?

Dyr er jo SJÆLDENT mindre intelligente end mennesker

Ligesom abombe og gps opfinderne så bruger de gradvis trial and error
og succesive approximationers princip

En sulten dag æder man en lille edderkop og får ikke ondt i maven og
snart sluger man en hel fugleedderkop
Pø om pø opbygges empirisk deduktiv og induktiv intuition

Men når man har geniale folk som Hahn, kan man springe en million års
blinde afprøvninger over og gå lige til de akraftværker der beriger
Japan med al el og aldrig har stråleskadet en ansat


Havde fugle haft en Hahn, havde denne studeret mangel på næb og tænder
ved indgangen til edderkopædespalten og havde spist en fugleedderkop
hel dag 1, så vi er EN SJÆLDEN GANG mere intelligente end dyrene

---

Hej igen,

Jeg er stadig ikke helt sikker på hvorfor levende bytte ikke skader fx.
fugles indre når de sluges levende, men hvis rovdyret har en særlig tyk
mavesæk med et tykt lag slim på indersiden så giver det selvfølgelig en hel
del beskyttelse. Dog kan jeg forestille mig det må være en besynderlig
fornemmelse at have noget sprællevende i maven

Hvad er det der præcist slår byttedyrene ihjel i mavesækken? Dør de af
simpel kvælning pga. iltmangel eller er det reelt den sure mavekemi der
dræber? Hvor sur er mavesyre i rovdyr egentlig?

Jeg har hørt at skarver og andre fugle sluger muslinger hele, inklusive
skal. Hvordan i alverden kommer skallen ud igen?

/Michael

"Michael Berg" <michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)> wrote in
message news:45a01e0c$0$3492$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Alle,
>
> Ofte ser man på Nature og Discovery hvordan fisk og fugle æder løs af
> insekter og stort set sluger dem i én bid.
>
> For eksempel så jeg i en udsendelse på DR1 hvordan en fugl tog en temmelig
> stor edderkop og bare slugte den i en hurtig bevægelse. Nogle fugle sluger
> også krabber og små skaldyr hele.
>
> Det jeg ikke helt forstår er hvorfor disse dyr ikke skader fuglens indre.
De
> spiste dyr dør jo ikke med det samme, næsten uanset hvor stærk mavesyre
> rovdyret har. En giftig edderkop kunne da temmelig let få afleveret et bid
> eller to, og krabben kan jo i princippet bruge sine kløer til at prikke
hul
> på de indre organer. Enhver som har prøvet at samle en krabbe op ved hvor
> let det er at få fingrene i klemme, og en blød mavesæk og bløde indre
> organer burde være en smal sag for en krabbe at gøre skade på. Også selvom
> den kun har måske et halvt minut til det, inden den går til pga.
mavekemien.
>
> Er der nogen der kan forklare mig hvorfor rovdyr der æder på denne måde
ikke
> kommer alvorligt til skade?
>
> /Michael
>
>

---

"Michael Berg" <michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)>
wrote in message news:45a0dcf3$0$3487$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej igen,
>
> Jeg er stadig ikke helt sikker på hvorfor levende bytte ikke skader
> fx.
> fugles indre når de sluges levende, men hvis rovdyret har en særlig
> tyk
> mavesæk med et tykt lag slim på indersiden så giver det selvfølgelig
> en hel
> del beskyttelse. Dog kan jeg forestille mig det må være en
> besynderlig
> fornemmelse at have noget sprællevende i maven
>
Man har måske ikke sanse evne til at fornemme det - det er der ikke
ofte brug for.

> Hvad er det der præcist slår byttedyrene ihjel i mavesækken? Dør de
> af
> simpel kvælning pga. iltmangel eller er det reelt den sure mavekemi
> der
> dræber? Hvor sur er mavesyre i rovdyr egentlig?

Vi er altædende så mavesyren er nok som vor

Dyr der er i uvant situation og ikke ser oplagt flugtvej, vil ofte
"play opposum" spille død.
Det er klogt, ofte - og de vil i mave håbe på at ilt-blæst kommer men
når de ku indse at bid indefra havde været klogere, er de
uigenkaldeligt afkræftet

""Vi er i sækken og den er snart snøret til" siger man om
muslimerobring af DK

Hvis man er i en sæk, hvor skal man bide?

Det er naturligt at naturen ikke har udviklet instinkter til
"frigørelseskamp indefra som er sjælden"

At bier eller hvepse stikker i svælget så opsvulmning og kvælning er
MEGET SJÆLDENT - i munden er det mere sandsynligt - i mavesækken
aldrig, mente en læge jeg diskuterede med.

---

"Michael Berg" <michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)> skrev i en
meddelelse news:45a0dcf3$0$3487$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej igen,
>
> Jeg er stadig ikke helt sikker på hvorfor levende bytte ikke skader fx.
> fugles indre når de sluges levende, men hvis rovdyret har en særlig tyk
> mavesæk med et tykt lag slim på indersiden så giver det selvfølgelig en
> hel
> del beskyttelse. Dog kan jeg forestille mig det må være en besynderlig
> fornemmelse at have noget sprællevende i maven
>
> Hvad er det der præcist slår byttedyrene ihjel i mavesækken? Dør de af
> simpel kvælning pga. iltmangel eller er det reelt den sure mavekemi der
> dræber? Hvor sur er mavesyre i rovdyr egentlig?
>
> Jeg har hørt at skarver og andre fugle sluger muslinger hele, inklusive
> skal. Hvordan i alverden kommer skallen ud igen?
>
> /Michael
>
> "Michael Berg" <michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)> wrote in
> message news:45a01e0c$0$3492$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Hej Alle,
>>
>> Ofte ser man på Nature og Discovery hvordan fisk og fugle æder løs af
>> insekter og stort set sluger dem i én bid.
>>
>> For eksempel så jeg i en udsendelse på DR1 hvordan en fugl tog en
>> temmelig
>> stor edderkop og bare slugte den i en hurtig bevægelse. Nogle fugle
>> sluger
>> også krabber og små skaldyr hele.
>>
>> Det jeg ikke helt forstår er hvorfor disse dyr ikke skader fuglens indre.
> De
>> spiste dyr dør jo ikke med det samme, næsten uanset hvor stærk mavesyre
>> rovdyret har. En giftig edderkop kunne da temmelig let få afleveret et
>> bid
>> eller to, og krabben kan jo i princippet bruge sine kløer til at prikke
> hul
>> på de indre organer. Enhver som har prøvet at samle en krabbe op ved hvor
>> let det er at få fingrene i klemme, og en blød mavesæk og bløde indre
>> organer burde være en smal sag for en krabbe at gøre skade på. Også
>> selvom
>> den kun har måske et halvt minut til det, inden den går til pga.
> mavekemien.
>>
>> Er der nogen der kan forklare mig hvorfor rovdyr der æder på denne måde
> ikke
>> kommer alvorligt til skade?
>>
>> /Michael
>>
>>
>
>

En lille kort kommentar.
Mon ikke også vi andre, med og uden skydevåben, glemte at forsvare os, når
vi faldt ned i et syrebad?

Erling

---

"Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> wrote in message
news:45a0f365$0$13978$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> En lille kort kommentar.
> Mon ikke også vi andre, med og uden skydevåben, glemte at forsvare
> os, når vi faldt ned i et syrebad?

En sur-opstød syre vil vel få den skydeklare til at svømme til kanten
og hvis den ikke kan forceres så skyde mod den - men konc stærk syre
vil nok skabe panik. Surt show men jægersoldaten har måske en chance

---

On Sun, 7 Jan 2007 12:43:47 +0100, "Michael Berg"
<michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)> wrote:

>Jeg har hørt at skarver og andre fugle sluger muslinger hele, inklusive
>skal. Hvordan i alverden kommer skallen ud igen?

Jeg har ofte skudt ederfugle med ret store muslinger i kroen.
(indsæt kvik bemærkning her)

Muslingerne (og krabberne) passerer fra kroen gennem kråsen som knuser
og fíndeler skallerne, så de kan tilbagelægge resten af turen i
fordøjelsessystemet uden at skade fuglen.
--

-JN-

---

J. Nielsen wrote:
> On Sun, 7 Jan 2007 12:43:47 +0100, "Michael Berg"
> <michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)> wrote:
>
>
>>Jeg har hørt at skarver og andre fugle sluger muslinger hele, inklusive
>>skal. Hvordan i alverden kommer skallen ud igen?
>
>
> Jeg har ofte skudt ederfugle med ret store muslinger i kroen.
> (indsæt kvik bemærkning her)

Ja, den sætning åbner jo mange muligheder for fantasien

---

"Gert Krabsen" <fjernkrabsen@fjernkrabsenfjern.dk> wrote in message
news:45a169ff$0$49202$14726298@news.sunsite.dk...
> J. Nielsen wrote:
>> On Sun, 7 Jan 2007 12:43:47 +0100, "Michael Berg"
>> <michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)> wrote:
>>
>>
>>>Jeg har hørt at skarver og andre fugle sluger muslinger hele,
>>>inklusive
>>>skal. Hvordan i alverden kommer skallen ud igen?
>>
>>
>> Jeg har ofte skudt ederfugle med ret store muslinger i kroen.

En meget stor mønt glider let gennem en barnetarm og skallers
kalkindhold opløses i mavesyren

---

Michael Berg skrev:

> Jeg har hørt at skarver og andre fugle sluger muslinger hele, inklusive
> skal. Hvordan i alverden kommer skallen ud igen?

Fugle sluger af og til småsten for at have noget materiale der
kan virke som en kværn i kråsen. Den fungerer omtrent som to
møllesten der maler korn.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:f9k1f8ohcivc$.xjf87ncwchwr.dlg@40tude.net...
> Michael Berg skrev:
>
> > Jeg har hørt at skarver og andre fugle sluger muslinger hele, inklusive
> > skal. Hvordan i alverden kommer skallen ud igen?
>
> Fugle sluger af og til småsten for at have noget materiale der
> kan virke som en kværn i kråsen. Den fungerer omtrent som to
> møllesten der maler korn.

Dertil kommer syrevirkningen.

Jeg har set uheldige edderfugle der var døende/døde af at have stukket
snuden for langt ind i en Molboøsters, der så havde klappet fælden i. Om de
blev hjulpet det sidste stykke af jægeren, husker jeg ikke, men der var
tydelige mærker på næbbet.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk