Jens skrev:
> Jeg skal inde bag en PIX 506E nå en host ude på Internet med H.323
> (Videokonference (Udstyr fra Polycom)). Mit udstyr bag PIX'en skal kun ringe
> ud, men PIX'en tillader umiddelbart ikke denne type trafik. Udstyr i den
> anden ende sidder direkte på en offentlig IP-adresse og er ikke bag
> firewall/NAT/PAT eller lignende.
>
> I device manageren i PIX'en (Advanced / Fixup / H.323), er de korrekte porte
> umiddelbart sat men det hjælper bare ikke noget.
>
> Jeg er på temmelig bar bund her, da mit H.323 kendskab ifht. PIX er meget
> lille.
> Har på fornemmelsen at jeg mangler at fyre en eller anden H.323 kommando af
> i PIX cli'en ?
>
> Håber nogen kan hjælpe
>
>
Jens
Et klassisk problem med H.323 er NAT. Min egen opfattelse at NAT skal
undgås, hvis man vil have H.323 til at fungere.
Problemet er at H.323 konferencer består af en lang række forbindelser.
typisk foregår et opkald ved at der bliver oprettet en
kontrolforbindelse (H.225). Denne forbindelse kan enten foregå direkte
mellem klienterne eller via en gatekeeper. I denne forbindelse
forhandles det hvilke datastrømme der skal åbnes for, det beskrives i
payload mellem hvilke ip addresser og porte disse forbindelser skal
åbnes. Fixup sørger for at firewallen tillader at disse ekstra
forbindelser åbnes.
Hvis der er NAT involveret er det altså ikke tilstrækkeligt at ændre
adresser i IP headeren og porte i UDP/TCP headeren, der skal laves en
række konsekvensrettelser i kontrolforbindelsen. Det kan en PIX mig
bekendt ikke.
I Polycom udstyr har jeg tidligere set at det var muligt at indtaste den
ip addresse som forbindelserne bliver nattet til. Så kan man få det til
at virke over nat, men i de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at
lave en statisk adresseoversættelse, for at sikre at returforbindelserne
også oversættes korrekt.
H.323 gennem firewalls og NAT er bestemt ikke trivielt, det kan være en
rigtig god ide at få noget konsulenthjælp, da det kan være temmelig
uoverskueligt at gå i gang med. Bemærk også at der typisk er nogle
risikoovervejelser når man tillader H.323, eksempelvis bør man overveje
om man vil tillade deling af filer og applikationer mv.
Wikipedia har en lang række gode links om h.323 i almindelighed:
http://en.wikipedia.org/wiki/H.323
/Tune