/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Radioaktivitet - hvad sker der med gamma-s~
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 27-11-06 13:54

Hej NG,

Engang lærte jeg i fysik, at gamma-stråler (fra en radioaktiv kilde) havde
sværere ved at gennemtrænge en bly-plade end mange andre stoffer.

Forklaringen herpå lød (vist nok), at bly har en meget massiv atomkerne
(atommasse ca. 207).

Men hvad sker der i grunden med disse gamma-stråler ?

Reflekteres de ligesom lyset fra et spejl ?

Eller omdannes de til mere langbølgede frekvenser (med knap så meget energi
i) ?

-

Coming up:

1.
Message to Israel
(2006-10-22, Sunday, CET 19:56-57:20, delay 0)
(irt. Subject: The main-program (message from ET, Aliens))
5786 news:ub0Yg.8$WB6.4@news.get2net.dk

2.
The time-system - Was: SETI - New Drake-version 1.03 (Reward 800 $)
5844 news:%vT_g.781$n21.740@news.get2net.dk

3.
Distance to object, (The main-program) ...
5832 news:6Ph_g.5$wR4.0@news.get2net.dk

Last file-OUTPUT:
5948 news:D7pah.189$8a5.152@news.get2net.dk


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
Info: 5676 news:IZTKg.32$lO5.27@news.get2net.dk
(use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
(or http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
File-number: 5949



 
 
Peter Bjørn Perlsø (27-11-2006)
Kommentar
Fra : Peter Bjørn Perlsø


Dato : 27-11-06 14:33

Jesus-loves-you <John15.13@1.John4.8.Heaven> wrote:

> Hej NG,
>
> Engang lærte jeg i fysik, at gamma-stråler (fra en radioaktiv kilde) havde
> sværere ved at gennemtrænge en bly-plade end mange andre stoffer.
>
> Forklaringen herpå lød (vist nok), at bly har en meget massiv atomkerne
> (atommasse ca. 207).
>
> Men hvad sker der i grunden med disse gamma-stråler ?
>
> Reflekteres de ligesom lyset fra et spejl ?
>
> Eller omdannes de til mere langbølgede frekvenser (med knap så meget energi
> i) ?

Jeg går ud fra at bly's fornemme egenskaber som radioaktiv beskyttelse
skyldes høj tæthed af kernerne i materialet.

Gammastrålerne absorberes vel og udsendes som lavere-energi kvanter.

--
regards , Peter B. P. - http://titancity.com/blog
http://markedspartiet.dk, http://macplanet.dk
http://siad.dk

Poul E Hansen (27-11-2006)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 27-11-06 16:51


Peter Bjørn Perlsø skrev:
> Jesus-loves-you <John15.13@1.John4.8.Heaven> wrote:
>
> > Hej NG,
> >
> > Engang lærte jeg i fysik, at gamma-stråler (fra en radioaktiv kilde) havde
> > sværere ved at gennemtrænge en bly-plade end mange andre stoffer.
> >
> > Forklaringen herpå lød (vist nok), at bly har en meget massiv atomkerne
> > (atommasse ca. 207).
> >
> > Men hvad sker der i grunden med disse gamma-stråler ?
> >
> > Reflekteres de ligesom lyset fra et spejl ?
> >
> > Eller omdannes de til mere langbølgede frekvenser (med knap så meget energi
> > i) ?
>
> Jeg går ud fra at bly's fornemme egenskaber som radioaktiv beskyttelse
> skyldes høj tæthed af kernerne i materialet.
>
> Gammastrålerne absorberes vel og udsendes som lavere-energi kvanter.
>
Hvad er det egentlig der sker, når elektromagnetiskstråling
absorberes i stof?
Sker de i elektronerne, kernen, begge dele?


Peter Bjørn Perlsø (27-11-2006)
Kommentar
Fra : Peter Bjørn Perlsø


Dato : 27-11-06 17:52

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:

> Peter Bjørn Perlsø skrev: > Jesus-loves-you <John15.13@1.John4.8.Heaven>
> wrote: > > > Hej NG, > > > > Engang lærte jeg i fysik, at gamma-stråler
> (fra en radioaktiv kilde) havde > > sværere ved at gennemtrænge en
> bly-plade end mange andre stoffer. > > > > Forklaringen herpå lød (vist
> nok), at bly har en meget massiv atomkerne > > (atommasse ca. 207). > > >
> > Men hvad sker der i grunden med disse gamma-stråler ? > > > >
> Reflekteres de ligesom lyset fra et spejl ? > > > > Eller omdannes de til
> mere langbølgede frekvenser (med knap så meget energi > > i) ? > > Jeg går
> ud fra at bly's fornemme egenskaber som radioaktiv beskyttelse > skyldes
> høj tæthed af kernerne i materialet. > > Gammastrålerne absorberes vel og
> udsendes som lavere-energi kvanter. > Hvad er det egentlig der sker, når
> elektromagnetiskstråling absorberes i stof? Sker de i elektronerne,
> kernen, begge dele?

Lavenergikvanter, fx UVlys og synligt lys absorberes af elektronerne, og
får dem til at springe imellem energiniveauer.

Hård røntgenstråling og gammastråling ioniserer atomerne ved helt at
sparke visse elktroner væk fra atomet. Er gammastrålingen energirig nok,
flår den sågar atomkernen fra hinanden! Dette kaldes "fotodissociation".

Meget lav-energistitske fotoner får derimod kun molekyler til at vibrere
eller rotere. Det er det princip der bruges i mikrobølgeovne.


-- regards , Peter B. P. - http://titancity.com/blog
http://markedspartiet.dk, http://macplanet.dk http://siad.dk

Poul E Hansen (27-11-2006)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 27-11-06 19:08


Peter Bjørn Perlsø skrev:
> Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:
>
> > Peter Bjørn Perlsø skrev: > Jesus-loves-you <John15.13@1.John4.8.Heaven>
> > wrote: > > > Hej NG, > > > > Engang lærte jeg i fysik, at gamma-stråler
> > (fra en radioaktiv kilde) havde > > sværere ved at gennemtrænge en
> > bly-plade end mange andre stoffer. > > > > Forklaringen herpå lød (vist
> > nok), at bly har en meget massiv atomkerne > > (atommasse ca. 207). > > >
> > > Men hvad sker der i grunden med disse gamma-stråler ? > > > >
> > Reflekteres de ligesom lyset fra et spejl ? > > > > Eller omdannes de til
> > mere langbølgede frekvenser (med knap så meget energi > > i) ? > > Jeg går
> > ud fra at bly's fornemme egenskaber som radioaktiv beskyttelse > skyldes
> > høj tæthed af kernerne i materialet. > > Gammastrålerne absorberes vel og
> > udsendes som lavere-energi kvanter. > Hvad er det egentlig der sker, når
> > elektromagnetiskstråling absorberes i stof? Sker de i elektronerne,
> > kernen, begge dele?
>
> Lavenergikvanter, fx UVlys og synligt lys absorberes af elektronerne, og
> får dem til at springe imellem energiniveauer.
>
> Hård røntgenstråling og gammastråling ioniserer atomerne ved helt at
> sparke visse elktroner væk fra atomet. Er gammastrålingen energirig nok,
> flår den sågar atomkernen fra hinanden! Dette kaldes "fotodissociation".
>
> Meget lav-energistitske fotoner får derimod kun molekyler til at vibrere
> eller rotere. Det er det princip der bruges i mikrobølgeovne.
>
Kan en foton overleve at sætte en elektron i vibrationer, dvs. kan den
forsætte, men med lavere frekvens (energi)?


Peter Bjørn Perlsø (27-11-2006)
Kommentar
Fra : Peter Bjørn Perlsø


Dato : 27-11-06 20:30

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:

> Peter Bjørn Perlsø skrev:
> > Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:
> >
> > > Peter Bjørn Perlsø skrev: > Jesus-loves-you <John15.13@1.John4.8.Heaven>
> > > wrote: > > > Hej NG, > > > > Engang lærte jeg i fysik, at gamma-stråler
> > > (fra en radioaktiv kilde) havde > > sværere ved at gennemtrænge en
> > > bly-plade end mange andre stoffer. > > > > Forklaringen herpå lød (vist
> > > nok), at bly har en meget massiv atomkerne > > (atommasse ca. 207). > > >
> > > > Men hvad sker der i grunden med disse gamma-stråler ? > > > >
> > > Reflekteres de ligesom lyset fra et spejl ? > > > > Eller omdannes de til
> > > mere langbølgede frekvenser (med knap så meget energi > > i) ? > > Jeg går
> > > ud fra at bly's fornemme egenskaber som radioaktiv beskyttelse > skyldes
> > > høj tæthed af kernerne i materialet. > > Gammastrålerne absorberes vel og
> > > udsendes som lavere-energi kvanter. > Hvad er det egentlig der sker, når
> > > elektromagnetiskstråling absorberes i stof? Sker de i elektronerne,
> > > kernen, begge dele?
> >
> > Lavenergikvanter, fx UVlys og synligt lys absorberes af elektronerne, og
> > får dem til at springe imellem energiniveauer.
> >
> > Hård røntgenstråling og gammastråling ioniserer atomerne ved helt at
> > sparke visse elktroner væk fra atomet. Er gammastrålingen energirig nok,
> > flår den sågar atomkernen fra hinanden! Dette kaldes "fotodissociation".
> >
> > Meget lav-energistitske fotoner får derimod kun molekyler til at vibrere
> > eller rotere. Det er det princip der bruges i mikrobølgeovne.
> >
> Kan en foton overleve at sætte en elektron i vibrationer, dvs. kan den
> forsætte, men med lavere frekvens (energi)?

Nu er det atomerne i dete hele taget der vibrerer, og ikke kun
elektronerne, men nej, mikrobølgerne absorberes, svjv af atomkernerne.


--
regards , Peter B. P. - http://titancity.com/blog
http://markedspartiet.dk, http://macplanet.dk
http://siad.dk

Poul E Hansen (27-11-2006)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 27-11-06 22:11


Peter Bjørn Perlsø skrev:
> Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:
>
> > Peter Bjørn Perlsø skrev:
> > > Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:
> > >
> > > > Peter Bjørn Perlsø skrev: > Jesus-loves-you <John15.13@1.John4.8.Heaven>
> > > > wrote: > > > Hej NG, > > > > Engang lærte jeg i fysik, at gamma-stråler
> > > > (fra en radioaktiv kilde) havde > > sværere ved at gennemtrænge en
> > > > bly-plade end mange andre stoffer. > > > > Forklaringen herpå lød (vist
> > > > nok), at bly har en meget massiv atomkerne > > (atommasse ca. 207). > > >
> > > > > Men hvad sker der i grunden med disse gamma-stråler ? > > > >
> > > > Reflekteres de ligesom lyset fra et spejl ? > > > > Eller omdannes de til
> > > > mere langbølgede frekvenser (med knap så meget energi > > i) ? > > Jeg går
> > > > ud fra at bly's fornemme egenskaber som radioaktiv beskyttelse > skyldes
> > > > høj tæthed af kernerne i materialet. > > Gammastrålerne absorberes vel og
> > > > udsendes som lavere-energi kvanter. > Hvad er det egentlig der sker, når
> > > > elektromagnetiskstråling absorberes i stof? Sker de i elektronerne,
> > > > kernen, begge dele?
> > >
> > > Lavenergikvanter, fx UVlys og synligt lys absorberes af elektronerne, og
> > > får dem til at springe imellem energiniveauer.
> > >
> > > Hård røntgenstråling og gammastråling ioniserer atomerne ved helt at
> > > sparke visse elktroner væk fra atomet. Er gammastrålingen energirig nok,
> > > flår den sågar atomkernen fra hinanden! Dette kaldes "fotodissociation".
> > >
> > > Meget lav-energistitske fotoner får derimod kun molekyler til at vibrere
> > > eller rotere. Det er det princip der bruges i mikrobølgeovne.
> > >
> > Kan en foton overleve at sætte en elektron i vibrationer, dvs. kan den
> > forsætte, men med lavere frekvens (energi)?
>
> Nu er det atomerne i dete hele taget der vibrerer, og ikke kun
> elektronerne, men nej, mikrobølgerne absorberes, svjv af atomkernerne.
>
Jeg læste 'elektroner' i stedet for 'molekyler'.


Regnar Simonsen (28-11-2006)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 28-11-06 00:10


"Jesus-loves-you"
> Men hvad sker der i grunden med disse gamma-stråler ?

De 3 vigtigste effekter er:

1. pardannelse
Energirige gammakvanter omdannes til en positron og en elektron.
Kravet til denne proces er, at energien er større end 2·m·c² (m = massen
af en elektron)

2. Comptonspredning
Gammafotonerne spredes på især elektroner.
Ved spredningsprocessen mister de noget af deres energi - der er en præcis
sammenhæng mellem spredningsvinkel og energitab.

3. Fotoelektrisk effekt
En gammafoton overfører hele sin energi til en elektron, som løsrives fra
atomet.
I dette tilfælde forsvinder gammapartiklen, og dens energi bliver brugt til
dels at løsrive elektronen - dels til at give den en kinetisk energi.

Hvilken effekt som dominerer, afhænger af gammapartiklens energi.
Fx ved 0,1MeV er den vigtigste proces den fotoelektriske effekt.
Ved ca. 1 MeV er det comptoneffekten og ved 30 MeV er det pardannelse

Hilsen Regnar Simonsen

--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 158 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.



Jesus-loves-you (07-12-2006)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 07-12-06 14:34

"Regnar Simonsen" skrev
news:456b702b$0$49208$14726298@news.sunsite.dk

> "Jesus-loves-you"
> > Men hvad sker der i grunden med disse gamma-stråler ?
>
> De 3 vigtigste effekter er:
>
> 1. pardannelse
> Energirige gammakvanter omdannes til en positron og en elektron.
> Kravet til denne proces er, at energien er større end 2·m·c² (m = massen
> af en elektron)
>
> 2. Comptonspredning
> Gammafotonerne spredes på især elektroner.
> Ved spredningsprocessen mister de noget af deres energi - der er en præcis
> sammenhæng mellem spredningsvinkel og energitab.
>
> 3. Fotoelektrisk effekt
> En gammafoton overfører hele sin energi til en elektron, som løsrives fra
> atomet.
> I dette tilfælde forsvinder gammapartiklen, og dens energi bliver brugt
> til dels at løsrive elektronen - dels til at give den en kinetisk energi.
>
> Hvilken effekt som dominerer, afhænger af gammapartiklens energi.
> Fx ved 0,1MeV er den vigtigste proces den fotoelektriske effekt.
> Ved ca. 1 MeV er det comptoneffekten og ved 30 MeV er det pardannelse


Tak for dit indlæg, Regnar ...

Øh ... jeg forstod ikke helt punkt 2.

Menes der, at gamma-strålerne bliver afbøjet (og samtidig ændrer frekvens) ?

Hvad er - for øvrigt - de matematiske formler, siden der er en *præcis*
sammenhæng ?


Ang. punkt 3:

En positron + en elektron skulle tilsammen have en energi på ca. 1,02 MeV (2
* 511KeV), så burde par-dannelsen ikke allerede forekomme ved et par MeV ?

-

Last file-OUTPUT:
5950 news:ZdUdh.32$9I1.28@news.get2net.dk


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
Info: 5676 news:IZTKg.32$lO5.27@news.get2net.dk
(use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
(or http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
File-number: 5951



Sven Nielsen (09-12-2006)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 09-12-06 23:58


> Menes der, at gamma-strålerne bliver afbøjet (og samtidig ændrer frekvens) ?

Det er lige hvad der sker. Det er et elastisk stød mellem en foton og
en elektron.

> Hvad er - for øvrigt - de matematiske formler, siden der er en *præcis*
> sammenhæng ?

w' - w = h/m/c (1-cosV) , dvs. at bølgelængden ændres med w' - w for
strålingen der afbøjes i vinklen V. m er elektronens masse, h plancks
konstant, c lysets hastighed i vakuum.


> Ang. punkt 3:
> En positron + en elektron skulle tilsammen have en energi på ca. 1,02 MeV (2
> * 511KeV), så burde par-dannelsen ikke allerede forekomme ved et par MeV ?

Jo, det forekommer, men med meget lille sandsynlighed. Sandsynligheden
(eller tværsnittet for reaktionen, som fysikere siger) bliver først
stor ved meget større fotonenergier.

Mvh Sven.


Jesus-loves-you (10-12-2006)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 10-12-06 13:52

"Sven Nielsen" skrev
news:1165705059.889886.100810@j72g2000cwa.googlegroups.com

> > Menes der, at gamma-strålerne bliver afbøjet (og samtidig ændrer
> > frekvens) ?
>
> Det er lige hvad der sker. Det er et elastisk stød mellem en foton og
> en elektron.
>
> > Hvad er - for øvrigt - de matematiske formler, siden der er en *præcis*
> > sammenhæng ?
>
> w' - w = h/m/c (1-cosV) , dvs. at bølgelængden ændres med w' - w for
> strålingen der afbøjes i vinklen V. m er elektronens masse, h plancks
> konstant, c lysets hastighed i vakuum.
>
>
> > Ang. punkt 3:
> > En positron + en elektron skulle tilsammen have en energi på ca. 1,02
> > MeV (2 * 511KeV), så burde par-dannelsen ikke allerede forekomme
> > ved et par MeV ?
>
> Jo, det forekommer, men med meget lille sandsynlighed. Sandsynligheden
> (eller tværsnittet for reaktionen, som fysikere siger) bliver først
> stor ved meget større fotonenergier.

Mange tak for dit indlæg, Sven ...

(jeg skal lige tænke over det - forstår ikke formuleringen i din formel)

E = h * f = h * c / L(w) = m * c^2

=>
m * c^2 * w = h * c

=>
w = h / (c * m)

Hertil skriver du, at ...
> w' - w = h/m/c (1-cosV)

Dette er i overensstemmelse med:

w = h / (c * m * 1 (cos( 0°)) )

Det vil altså sige, at bølgelængden har et *direkte* forhold til en
harmonisk funktion (matematisk set).

Men hvordan ved man med sikkerhed, at det netop lige er et elastisk
stød mellem en foton og en *elektron* ?

Sæt nu det er *tyngdefeltet* i atomkernen, der er årsagen til selve
fænomenet ?

(Der er jo ikke nogen elektroner i elektronskallerne i fx. plasmaet på Solen
overflade, antager jeg. Og dog alligevel optræder fænomenet jo!)

-

Øh ... tillad mig lige også at spørge dig (som uddannet astronom) om noget
helt andet:

Sent: Thursday, November 16, 2006 CET 05:08, GMT 04:08
Subject: Mælkevejens rotationstid - Hvor meget er den på ?
5914 news:CvR6h.2$MH4.1@news.get2net.dk
>
> Øh ... jeg sidder her med en gammel lærebog fra 70'erne, og i den står
> der, at Mælkevejens rotationstid er på ca. 220 mill. år.
>
> Men det er jo nogle år siden ...
>
> Er der nogen af Jer som har nyere (og forhåbentlig bedre og navnlig mere
> *præcise*) oplysninger om dette ?

På DR2 VidenOm kom det for nogle uger siden frem (ifølge Henrik Svensmark,
Seniorforsker, Danmarks Rumcenter), at ...

http://ing.dk/article/20061119/NATUR/111170124
>
> ... I løbet af ca. 240 millioner år cirkler Solen rundt om Mælkevejens
> centrum ...

Er dette nu også korrekt ?

Fordi ... i så fald bliver radius (afstanden til galaksens centrum) på ...

(Solen bevæger sig med en fart af 275 km i sekundet, ifølge Lademanns
Astronomi-leksikon, 1976)

Omkredsen:
275.000 m/s * 240 * 10^6 år * 365,2422 dage * 24t * 60m * 60s
= 2,083 * 10^21 meter

Radius:
2,083 * 10^21 meter / (2 * Pi)
= 3,315 * 10^20 meter, svarende til 35.000 lysår

Men de fleste siger jo, at radius er på ca. 27-28.000 lysår !

Er Solens hastighed (på 275 km/sek) opgivet forkert, eller er Solens
bevægelse gennem rummet en zig-zak kurs, eller hva' ?

-

Kan man - for øvrigt - benytte formlen for omløbstid-for-satellitter i denne
forbindelse, idet det antages, at ...

5919 news:92j7h.82$7i4.71@news.get2net.dk
>
> ... *hovedparten* af den samlede
> masse befinder sig i galaksens centrum.


Eksempelvis:
r^3 = G * m * T^2 / (2^2 * Pi^2)

hvor ...
G = 6,67259 * 10^-11
c = 299792458 m/s
r = c * 35.000 lysår * 365,2422 dage * 24t * 60m * 60s
T = 240 * 10^6 år * 365,2422 dage * 24t * 60m * 60s

m skulle da give ...

r^3 * 2^2 * Pi^2 / (G * T^2)
m = 3,757 * 10^41 kg

.... svarende til ca. 1,89 * 10^11 Solmasser.

Er dette korrekt ?

Hmm ... siger man ikke, at galaksen består af ca. 200 milliarder stjerner (2
* 10^11).

Der er - et-eller-andet - forkert i dette regnestykke ...

Antagelsen var jo, at ...

5919 news:92j7h.82$7i4.71@news.get2net.dk
>
> ... *hovedparten* af den samlede
> masse befinder sig i galaksens centrum.

.... hvilket jo IKKE er tilfældet mht. de 200 milliarder stjerner, hvoraf
mange jo vejer meget mere end vor stjernesol.

-

Men hvorfor følger vort solsystem ikke spiral-armene rotationshastighed ?

Henrik Svensmark hævder jo, at ...

http://ing.dk/article/20061119/NATUR/111170124
>
> I løbet af ca. 240 millioner år cirkler Solen rundt om Mælkevejens centrum
> gennem både tætte og mindre tætte områder af Mælkevejen karakteriseret
> ved de fire spiralarme.

Håber du kan afsætte tid til alle disse mine skøre spørgsmål.

I så fald:
På forhånd mange tak ...

-

Last file-OUTPUT:
5955 news:8Eweh.18$iH7.13@news.get2net.dk


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
Info: 5676 news:IZTKg.32$lO5.27@news.get2net.dk
(use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
(or http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
File-number: 5956



Jesus-loves-you (13-12-2006)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 13-12-06 14:12

"Jesus-loves-you" skrev
5956 news:eqTeh.58$nQ4.19@news.get2net.dk

[ ... ]
> Øh ... tillad mig lige også at spørge dig (som uddannet astronom) om noget
> helt andet:

Ang. dette er der fundet svar. Jump last file-output ...

(Subject: Mælkevejens rotationstid - Hvor meget er den på ?)

-

Last file-OUTPUT:
5968 news:UYSfh.36$fz1.15@news.get2net.dk


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
Info: 5965 news:3hEfh.94$Yz5.20@news.get2net.dk
(use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
(or http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
File-number: 5969



Jesus-loves-you (11-12-2006)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 11-12-06 11:46

"Sven Nielsen" skrev
news:1165705059.889886.100810@j72g2000cwa.googlegroups.com

[ ... ]

Øh ... tillad mig at komme med et lille tillægsspørgsmål (medens jeg har dig
i "røret"):

5832 news:6Ph_g.5$wR4.0@news.get2net.dk
>
> Total output ...
>
> Galactic longitude 207,366...°
> Galactic latitude 75,2°

Denne position svarer ca. til ...

Eq (J2000.0)
11h 44m 46s RA
+27d 34m 28,6s

(i stjernebilledet Løven, Leo, omtrent ovenover halen)

I et gammelt stjernekort (Norton's Star Atlas) befinder der sig omtrent på
denne position en åben stjernehob (eller en tåge) kaldet 82'.

Kender du noget til dette objekt, eller kan du anvise (på Internettet) et
stjernekort med flere oplysninger, gerne inklusiv afstand til objektet.

-

Last file-OUTPUT:
5957 news:nI%eh.123$rR3.70@news.get2net.dk


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
Info: 5676 news:IZTKg.32$lO5.27@news.get2net.dk
(use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
(or http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
File-number: 5958



Sven Nielsen (16-12-2006)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 16-12-06 17:29

Jesus-loves-you skrev:

> (jeg skal lige tænke over det - forstår ikke formuleringen i din formel)

Det er standard formuleringen. Kig evt. på
http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/quantum/compton.html

> E = h * f = h * c / L(w) = m * c^2
> =>
> m * c^2 * w = h * c
> =>
> w = h / (c * m)
>
> Hertil skriver du, at ...
> > w' - w = h/m/c (1-cosV)
> Dette er i overensstemmelse med:
> w = h / (c * m * 1 (cos( 0°)) )
>
> Det vil altså sige, at bølgelængden har et *direkte* forhold til en
> harmonisk funktion (matematisk set).

Det kan jeg nu ikke rigtig få til at give nogen form for mening.
Princippet er, at størrelsen h/m_e/c er en konstant som kaldes
elektronens comptonbølgelængde. Den har størrelsen 2,43 picometer.
En foton som spredes vinkelret ud til siden (90 grader) får forøget
sin bølgelængde med 2,43 pm. En foton som spredes tilbage, hvor den
kom fra (180 grader) får forøget sin bølgelængde med 2 * 2,43 pm.
Det er det, formlen siger.

> Men hvordan ved man med sikkerhed, at det netop lige er et elastisk
> stød mellem en foton og en *elektron* ?

Det er det, modellen bygger på, og det passer med målingerne.

> Sæt nu det er *tyngdefeltet* i atomkernen, der er årsagen til selve
> fænomenet ?

Det er det med sikkerhed ikke. Tyngdefeltet er utrolig svagt, og
spiller ingen rolle på atomart niveau. I teorien kunne det spille en
rolle, men først når energiniveauerne bliver nogle milliarder
milliarder gange større, end noget, man kan lave i laboratoriet eller
se naturligt forekomme i Universet. Comptonspredning er en
elektromagnetisk vekselvirkning mellem en ladet partikel og en foton.

> (Der er jo ikke nogen elektroner i elektronskallerne i fx. plasmaet på Solen
> overflade, antager jeg. Og dog alligevel optræder fænomenet jo!)

Der er masser af elektroner, og det er ligegyldigt om de er bundne til
en atomkerne, eller om de daffer frit omkring. I supernovaer hvor
elektroner har meget store energier, kan de faktisk overføre energi
til fotonerne. Det kaldes invers comptonspredning, selv om jeg egentlig
ikke synes, at der er noget omvendt ved det.

> > Øh ... jeg sidder her med en gammel lærebog fra 70'erne, og i den står
> > der, at Mælkevejens rotationstid er på ca. 220 mill. år.

> > Er der nogen af Jer som har nyere (og forhåbentlig bedre og navnlig mere
> > *præcise*) oplysninger om dette ?

Jeg har set værdier i området 220-240 milliarder år. Jeg tror ikke,
at man kan komme det meget nærmere.

> (Solen bevæger sig med en fart af 275 km i sekundet, ifølge Lademanns
> Astronomi-leksikon, 1976)

Det er i hvert fald forkert. Den rigtige værdi ligger omkring 217-225
km/s.

Solens afstand fra Mælkevejens centrum er omtrent 26.000 lysår, dvs.
2,5e17 km. Sætter vi hastigheden til v=220 km/s og antager en jævn
cirkelbevægelse, så giver det en omdrejningstid på 2*pi*r/v =
7,14e15s / 3,156e7s/år = 226 millioner år. Det passer fint.

> Er Solens hastighed (på 275 km/sek) opgivet forkert, eller er Solens
> bevægelse gennem rummet en zig-zak kurs, eller hva' ?

Som sagt: Hastigheden er helt forkert, men Solens bevægelse er nu
heller ikke cirkelformet. Solens hastighedsvektor danner en vinkel på
86 grader med retningen til Mælkevejens centrum, så vi bevæger os
lidt ind mod centrum.

> Kan man - for øvrigt - benytte formlen for omløbstid-for-satellitter i denne
> forbindelse, idet det antages, at ...

Det kan man godt med forbehold. Ved hjælp af stjerners og gasskyers
bevægelse kan man kortlægge tyngdefeltet. Se f.eks.
http://bustard.phys.nd.edu/PH308/Milky_Way/galactic_rotation.html

Her er det måske overraskende resultat, at antagelsen om, at
massetætheden aftager kraftigt, når man går væk fra centrum, er
helt forkert. Nøgleobservationen er den, at alle stjerner i skiven
bevæger sig med ca. 220 km/s næsten uanset deres afstand til
Galaksens centrum.

Se også http://www.maa.mhn.de/Scholar/galaxies.html for et lille
galakse-kursus.

> Men hvorfor følger vort solsystem ikke spiral-armene rotationshastighed ?

Spiralarmene roterer langsommere end stjernerne, så stjernerne vil
bevæge sig gennem armene. Her er det så, at jeg desværre må
indrømme, at det ikke er helt afklaret, hvad der egentlig et årsagen
til, at spiralstrukturen dannes. Der er mindst 3 konkurrerende teorier.
Spiralarmene er et område, hvor tætheden af stjerner og gas er lidt
højere end andre steder, og det kan skyldes en tæthedsbølge. Nogen
mener også, at det kan skyldes stjernernes ikke-cirkulære bevægelse.
Endelig kan det have noget med en gasbølgefront, der giver
stjernedannelse, som giver supernovaer, som giver en ny gasbølge. I
hvert fald må man konkludere, at der hele tiden er noget, der danner
eller vedligeholder spiralstrukturen, ellers ville den forsvinde i
løbet af relativ kort tid, måske 25 millioner år.

Med venlig hilsen Sven.


Thorbjørn Ravn Ander~ (16-12-2006)
Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~


Dato : 16-12-06 17:39

"Sven Nielsen" <svennemand@gmail.com> writes:

> Som sagt: Hastigheden er helt forkert, men Solens bevægelse er nu
> heller ikke cirkelformet. Solens hastighedsvektor danner en vinkel
> på 86 grader med retningen til Mælkevejens centrum, så vi bevæger os
> lidt ind mod centrum.

Du gør mig nysgerrig, hvordan i alverden afgører man den slags når man
max har et par hundrede års målinger at gå ud fra?

--
Thorbjørn Ravn Andersen

Jesus-loves-you (21-12-2006)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 21-12-06 14:18

"Sven Nielsen" skrev
news:1166286526.247680.246160@t46g2000cwa.googlegroups.com

[ ... file 5956 ... ]

> > (jeg skal lige tænke over det - forstår ikke formuleringen i din formel)
>
> Det er standard formuleringen. Kig evt. på
> http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/quantum/compton.html

(Kunne ikke komme ind på siden, men fandt nogle andre)

> > E = h * f = h * c / L(w) = m * c^2
> > =>
> > m * c^2 * w = h * c
> > =>
> > w = h / (c * m)
> >
> > Hertil skriver du, at ...
> > > w' - w = h/m/c (1-cosV)
> > Dette er i overensstemmelse med:
> > w = h / (c * m * 1 (cos( 0°)) )
> >
> > Det vil altså sige, at bølgelængden har et *direkte* forhold til en
> > harmonisk funktion (matematisk set).
>
> Det kan jeg nu ikke rigtig få til at give nogen form for mening.
> Princippet er, at størrelsen h/m_e/c er en konstant som kaldes
> elektronens comptonbølgelængde. Den har størrelsen 2,43 picometer.
> En foton som spredes vinkelret ud til siden (90 grader) får forøget
> sin bølgelængde med 2,43 pm. En foton som spredes tilbage, hvor den
> kom fra (180 grader) får forøget sin bølgelængde med 2 * 2,43 pm.
> Det er det, formlen siger.

Aha.

> > Men hvordan ved man med sikkerhed, at det netop lige er et elastisk
> stød mellem en foton og en *elektron* ?
>
> Det er det, modellen bygger på, og det passer med målingerne.
>
> > Sæt nu det er *tyngdefeltet* i atomkernen, der er årsagen til selve
> > fænomenet ?
>
> Det er det med sikkerhed ikke. Tyngdefeltet er utrolig svagt, og
> spiller ingen rolle på atomart niveau. I teorien kunne det spille en
> rolle, men først når energiniveauerne bliver nogle milliarder
> milliarder gange større, end noget, man kan lave i laboratoriet eller
> se naturligt forekomme i Universet. Comptonspredning er en
> elektromagnetisk vekselvirkning mellem en ladet partikel og en foton.
>
> > (Der er jo ikke nogen elektroner i elektronskallerne i fx. plasmaet på
> > Solen overflade, antager jeg. Og dog alligevel optræder fænomenet jo!)
>
> Der er masser af elektroner, og det er ligegyldigt om de er bundne til
> en atomkerne, eller om de daffer frit omkring. I supernovaer hvor
> elektroner har meget store energier, kan de faktisk overføre energi
> til fotonerne. Det kaldes invers comptonspredning, selv om jeg egentlig
> ikke synes, at der er noget omvendt ved det.

Mange tak for dette dit svar, Sven ...

-

Last file-OUTPUT:
5978 news:9bchh.32$GH4.5@news.get2net.dk


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
Info: 5965 news:3hEfh.94$Yz5.20@news.get2net.dk
(use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
(or http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
File-number: 5979



Sven Nielsen (16-12-2006)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 16-12-06 21:04

Thorbjørn Ravn Andersen skrev:

> Du gør mig nysgerrig, hvordan i alverden afgører man den slags når man
> max har et par hundrede års målinger at gå ud fra?

Så vidt jeg ved, kommer de bedste måling af stjerners egenbevægelse
fra HIPPARCOS satellitten, som over en fire-årig periode målte
positionen på 120.000 stjerner med en præcision på 2-4 mas
(millibuesekunder). Hvis vi antager, at man har målt positionen to
gange med to års mellemrum, så kan man måle egenbevægelse med en
præcision på omkring 3 mas/år. For at beregne transversalhastigheden
skal man også have parallaksen, dvs. afstanden til stjernen. Dem
målte HIPPARCOS også. For at få rumhastigheden skal man så også
kende radialhastigheden, men det er nemt at måle fra Jorden.

Eksempel på HIPPARCOS data:
http://www.rssd.esa.int/SA-general/Projects/Hipparcos/table362.html

En anden satellit, der ville kunne foretage astrometriske målinger med
langt større præcision, er desværre ikke blevet til noget.
http://www.usno.navy.mil/FAME/

Med venlig hilsen Sven.


Jesus-loves-you (21-12-2006)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 21-12-06 14:19

"Sven Nielsen" skrev
news:1166286526.247680.246160@t46g2000cwa.googlegroups.com

[ ... file 5956 ... ]

> > > ... Mælkevejens rotationstid ...
[ ... ]
> Jeg har set værdier i området 220-240 milliarder år. Jeg tror ikke,
> at man kan komme det meget nærmere.
>
> > (Solen bevæger sig med en fart af 275 km i sekundet, ifølge Lademanns
> > Astronomi-leksikon, 1976)
>
> Det er i hvert fald forkert. Den rigtige værdi ligger omkring 217-225
> km/s.
>
> Solens afstand fra Mælkevejens centrum er omtrent 26.000 lysår, dvs.
> 2,5e17 km. Sætter vi hastigheden til v=220 km/s og antager en jævn
> cirkelbevægelse, så giver det en omdrejningstid på 2*pi*r/v =
> 7,14e15s / 3,156e7s/år = 226 millioner år. Det passer fint.
>
> > Er Solens hastighed (på 275 km/sek) opgivet forkert, eller er Solens
> > bevægelse gennem rummet en zig-zak kurs, eller hva' ?
>
> Som sagt: Hastigheden er helt forkert, men Solens bevægelse er nu
> heller ikke cirkelformet. Solens hastighedsvektor danner en vinkel på
> 86 grader med retningen til Mælkevejens centrum, så vi bevæger os
> lidt ind mod centrum.
>
> > Kan man - for øvrigt - benytte formlen for omløbstid-for-satellitter i
> > denne forbindelse, idet det antages, at ...
>
> Det kan man godt med forbehold. Ved hjælp af stjerners og gasskyers
> bevægelse kan man kortlægge tyngdefeltet. Se f.eks.
> http://bustard.phys.nd.edu/PH308/Milky_Way/galactic_rotation.html
>
> Her er det måske overraskende resultat, at antagelsen om, at
> massetætheden aftager kraftigt, når man går væk fra centrum, er
> helt forkert. Nøgleobservationen er den, at alle stjerner i skiven
> bevæger sig med ca. 220 km/s næsten uanset deres afstand til
> Galaksens centrum.
>
> Se også http://www.maa.mhn.de/Scholar/galaxies.html for et lille
> galakse-kursus.
>
> > Men hvorfor følger vort solsystem ikke spiral-armene rotationshastighed
> > ?
>
> Spiralarmene roterer langsommere end stjernerne, så stjernerne vil
> bevæge sig gennem armene. Her er det så, at jeg desværre må
> indrømme, at det ikke er helt afklaret, hvad der egentlig et årsagen
> til, at spiralstrukturen dannes. Der er mindst 3 konkurrerende teorier.
> Spiralarmene er et område, hvor tætheden af stjerner og gas er lidt
> højere end andre steder, og det kan skyldes en tæthedsbølge. Nogen
> mener også, at det kan skyldes stjernernes ikke-cirkulære bevægelse.
> Endelig kan det have noget med en gasbølgefront, der giver
> stjernedannelse, som giver supernovaer, som giver en ny gasbølge. I
> hvert fald må man konkludere, at der hele tiden er noget, der danner
> eller vedligeholder spiralstrukturen, ellers ville den forsvinde i
> løbet af relativ kort tid, måske 25 millioner år.

Også mange tak for dette dit svar ...

Øh ... det undrer mig lidt, at hovedparten af stjernerne ikke følger
spiral-armene; idet spiral-armene jo for så vidt netop ér et udtryk for
stjernernes lys.

-

Dernæst skrev "Sven Nielsen"
news:1166299442.770265.62490@n67g2000cwd.googlegroups.com

> Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
news:yu2fybfbxso.fsf@luhmann.netc.dk

> > Du gør mig nysgerrig, hvordan i alverden afgører man den slags når man
> > max har et par hundrede års målinger at gå ud fra?
>
> Så vidt jeg ved, kommer de bedste måling af stjerners egenbevægelse
> fra HIPPARCOS satellitten, som over en fire-årig periode målte
> positionen på 120.000 stjerner med en præcision på 2-4 mas
> (millibuesekunder). Hvis vi antager, at man har målt positionen to
> gange med to års mellemrum, så kan man måle egenbevægelse med en
> præcision på omkring 3 mas/år. For at beregne transversalhastigheden
> skal man også have parallaksen, dvs. afstanden til stjernen. Dem
> målte HIPPARCOS også. For at få rumhastigheden skal man så også
> kende radialhastigheden, men det er nemt at måle fra Jorden.
>
> Eksempel på HIPPARCOS data:
> http://www.rssd.esa.int/SA-general/Projects/Hipparcos/table362.html
>
> En anden satellit, der ville kunne foretage astrometriske målinger med
> langt større præcision, er desværre ikke blevet til noget.
> http://www.usno.navy.mil/FAME/


Øh ... så vidt jeg forstår disse eksempler fra HIPPARCOS skulle man kunne
udregne en aktuel stjernes egenbevægelse samt dets afstand.

Eksempelvis:

HIP 87937, Barnard's star

RA 269.454 ra (deg)
DEC +04.668 dec (deg)
9.54 V mag
13.24 Mv = V + 5log (parallax in mas) -10
549.01 parallax in mas
1.58 std error on parallax
0.003 relative precision of distance

10357.70 total proper motion
-797.84 pm in ra (mas/yr)
10326.93 pm in dec (mas/yr)

89.43 transverse velocity

Egenbevægelsen total = Sqr(pmRA^2 + pmDE^2)
=> 10,357704 arcsec/yr

Afstanden (i parsec) = 1000 / Plx
=> 1,82146 pc
=> 5,94 lysår

HIP 57300's værdier (hentet fra Aladin) skulle da blive på ...

11h44m58.36s RA
+27d24m26.9s DEC
8.29 V mag
176.24317920 RA (deg)
27.40747489 DEC (deg)
13.31 Plx (mas)
41.75 pmRA (mas/yr)
-139.71 pmDE (mas/yr)
1.61 e_Plx (mas)
0.554 B-V (mag)

Egenbevægelsen total = Sqr(pmRA^2 + pmDE^2)
=> 0,1458 arcsec/yr

Afstanden (i parsec) = 1000 / Plx
=> 75,13 pc
=> 245,06 lysår

Er det korrekt forstået ?

(eller skal der tages højde for et-eller-andet, fx. e_Plx ?)

-

Last file-OUTPUT:
5979 news:kQvih.28$6G3.1@news.get2net.dk


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
Info: 5965 news:3hEfh.94$Yz5.20@news.get2net.dk
(use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
(or http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
File-number: 5980



Jesus-loves-you (21-10-2007)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 21-10-07 13:14

"Jesus-loves-you" skrev
5980 news:6Rvih.29$T04.2@news.get2net.dk
>
> Dernæst skrev "Sven Nielsen"
> news:1166299442.770265.62490@n67g2000cwd.googlegroups.com
>
> > Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
> news:yu2fybfbxso.fsf@luhmann.netc.dk
>
> > > Du gør mig nysgerrig, hvordan i alverden afgører man den slags når man
> > > max har et par hundrede års målinger at gå ud fra?
> >
> > Så vidt jeg ved, kommer de bedste måling af stjerners egenbevægelse
> > fra HIPPARCOS satellitten, som over en fire-årig periode målte
> > positionen på 120.000 stjerner med en præcision på 2-4 mas
> > (millibuesekunder). Hvis vi antager, at man har målt positionen to
> > gange med to års mellemrum, så kan man måle egenbevægelse med en
> > præcision på omkring 3 mas/år. For at beregne transversalhastigheden
> > skal man også have parallaksen, dvs. afstanden til stjernen. Dem
> > målte HIPPARCOS også. For at få rumhastigheden skal man så også
> > kende radialhastigheden, men det er nemt at måle fra Jorden.
> >
> > Eksempel på HIPPARCOS data:
> > http://www.rssd.esa.int/SA-general/Projects/Hipparcos/table362.html
> >
> > En anden satellit, der ville kunne foretage astrometriske målinger med
> > langt større præcision, er desværre ikke blevet til noget.
> > http://www.usno.navy.mil/FAME/
>
>
> Øh ... så vidt jeg forstår disse eksempler fra HIPPARCOS skulle man kunne
> udregne en aktuel stjernes egenbevægelse samt dets afstand.

News:

Ingeniøren skriver ...
http://ing.dk/artikel/82529?nyhedsbrev

=== citat start ===

Verdens mest præcise stjerne-katalog

Efter to et halvt år bøjet over sin computer har en engelsk astronom
korrigeret fejlbehæftede data over stjernerne og skabt et helt nyt katalog.

Af Mads Nyvold, Thomas A. E. Andersen, lørdag 20. okt 2007 kl. 16:00

En engelsk astronom har filtreret og korrigeret data for 118.000 stjerner
fra ESA's High Precision Parallax Collecting Satellite (Hipparcos) og dermed
dannet det mest præcise stjernekatalog hidtil.

Det er astronomen Floor van Leeuwen fra det astronomiske institut ved
Cambridge Univervsitet, som står bag rettelsen, der forbedrer nøjagtigheden
i den astronomiske database med en faktor fem.

Stjernekataloget indeholder helt fundamentale data om stjernerne, såsom
afstanden, masser og position. Men nogle af disse var ikke præcise, idet de
stammede fra Hipparcos.

Satellitten observerede himlen i fire år og beregnede afstanden til
stjernerne via paralaksmetoden, hvor der benyttes to punkter i rummet. Men
satellittens opsendelse forløb forkert, hvilket senere viste sig at give
nogle unøjagtigheder.

Samtidig blev nogle af målingerne forstyrret af mikrometeoritter, der ramte
Hipparcos og fik den til at vibrere under målingerne.

Floor van Leeuwen har via sin computer gennemgået 118.000 data punkter fra
Hipparcos med højeste nøjagtighed og korrigeret dataene for forstyrrelser.

Hele arbejdet tog ham omkring to og et halvt år, og han fandt 1.600 steder,
hvor målingerne var blevet forstyrret af mikrometeoritter.

Under arbejdet tog det hans computer mellem tre til fire uger at gennemføre
en iteration af datasættet. Sammenlagt gennemførte han 15 iterationer, før
han kom til den endelige version.

Et nyt sæt data er dog på vej, da ESA's Gaia-satellit er under bygning og
skal opsendes i 2011. Den skal observere en milliard stjerner.

=== citat slut ====


Og hvor på Internettet kan man mon så downloade disse 1600 korrigeringer ?


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael, the *fool* of Christ.
--
Coming up news: Iran hit by a meteor. Iran is no more (Jer.49,34- Jos.10,11)
Last OUTPUT: 7224 news:koHSi.12$rU7.8@news.get2net.dk
(use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ to ET-Info).
ET-Info: 7134 news:2NlNi.5$dt2.0@news.get2net.dk File-number: 7225



Sven Nielsen (23-12-2006)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 23-12-06 14:04

Jesus-loves-you skrev:

> Øh ... det undrer mig lidt, at hovedparten af stjernerne ikke følger
> spiral-armene; idet spiral-armene jo for så vidt netop ér et udtryk for
> stjernernes lys.

Tja, men spiralarmene er ikke nogen fast struktur, men en dynamisk.
Prøv at sammenligne med en lydbølge. Hvis der står en person og
råber til dig, f.eks. i en afstand på 100 meter, så når lyden dig
på ca. 1/3 sekund. Det er luften, der bærer lyden. Men det betyder
ikke, at der blæser en vind af luftmolekyler fra ham og hen til dig
med 334 meter per sekund. Spiralstrukturen i en galakse er også en
slags bølgebevægelse, der af en eller anden grund bevæger sig bagud.

> HIP 57300's værdier (hentet fra Aladin) skulle da blive på ...
>
> 11h44m58.36s RA
> +27d24m26.9s DEC
> 8.29 V mag
> 176.24317920 RA (deg)
> 27.40747489 DEC (deg)
> 13.31 Plx (mas)
> 41.75 pmRA (mas/yr)
> -139.71 pmDE (mas/yr)
> 1.61 e_Plx (mas)
> 0.554 B-V (mag)
>
> Egenbevægelsen total = Sqr(pmRA^2 + pmDE^2)
> => 0,1458 arcsec/yr
>
> Afstanden (i parsec) = 1000 / Plx
> => 75,13 pc
> => 245,06 lysår
>
> Er det korrekt forstået ?

Det ser helt korrekt ud.

> (eller skal der tages højde for et-eller-andet, fx. e_Plx ?)

e_Plx er usikkerheden på parallaksen. Det kan omregnes til usikkerhed
på afstanden med flg. formel: e_d = 1000 pc*mas * e_Plx / Plx^2

F.eks. i ovenstående eksempel: e_d = 1,61 mas * 1000 pc*mas / (13,31
mas) ^2
= 9,09 pc

Så afstanden er 75 pc +/- 9 pc

----

Og jeg har kigget efter kendte ikke-stellare objekter i det område af
Leo, du skrev om i en anden post. Jeg kan ikke umiddelbart finde noget,
i hvert fald ikke et meget kendt objekt.

Med venlig hilsen Sven.


Jesus-loves-you (02-01-2007)
Kommentar
Fra : Jesus-loves-you


Dato : 02-01-07 21:33

"Sven Nielsen" skrev
news:1166879057.840126.323850@48g2000cwx.googlegroups.com

[ ... file 5980 ... ]

> > Øh ... det undrer mig lidt, at hovedparten af stjernerne ikke følger
> > spiral-armene; idet spiral-armene jo for så vidt netop ér et udtryk for
> > stjernernes lys.
>
> Tja, men spiralarmene er ikke nogen fast struktur, men en dynamisk.
> Prøv at sammenligne med en lydbølge. Hvis der står en person og
> råber til dig, f.eks. i en afstand på 100 meter, så når lyden dig
> på ca. 1/3 sekund. Det er luften, der bærer lyden. Men det betyder
> ikke, at der blæser en vind af luftmolekyler fra ham og hen til dig
> med 334 meter per sekund. Spiralstrukturen i en galakse er også en
> slags bølgebevægelse, der af en eller anden grund bevæger sig bagud.
>
> > HIP 57300's værdier (hentet fra Aladin) skulle da blive på ...
[ ... ]
> > Egenbevægelsen total = Sqr(pmRA^2 + pmDE^2)
> > => 0,1458 arcsec/yr
> >
> > Afstanden (i parsec) = 1000 / Plx
> > => 75,13 pc
> > => 245,06 lysår
> >
> > Er det korrekt forstået ?
>
> Det ser helt korrekt ud.
>
> > (eller skal der tages højde for et-eller-andet, fx. e_Plx ?)
>
> e_Plx er usikkerheden på parallaksen. Det kan omregnes til usikkerhed
> på afstanden med flg. formel: e_d = 1000 pc*mas * e_Plx / Plx^2
>
> F.eks. i ovenstående eksempel: e_d = 1,61 mas * 1000 pc*mas / (13,31
> mas) ^2
> = 9,09 pc
>
> Så afstanden er 75 pc +/- 9 pc
>
> ----
>
> Og jeg har kigget efter kendte ikke-stellare objekter i det område af
> Leo, du skrev om i en anden post. Jeg kan ikke umiddelbart finde noget,
> i hvert fald ikke et meget kendt objekt.

Okay. Mange tak fordi du gad undersøge det ...


Øh ... for noget tid siden talte vi om Fe-60 i forbindelse med
Supernova-eksplosioner.

Dét, der undrer mig, er, hvorfor man lige har valgt Fe-60 til at
identificere disse Supernova-eksplosioners indflydelse på vort solsystem.

Kunne man ikke ligeså godt have valgt et af følgende isotoper:

Atom halveringstid Massetab
026 Fe 060 1,5 E+6 Y 0,99068
004 Be 010 1,51 E+6 Y 0,99308
040 Zr 093 1,53 E+6 Y 0,99077
064 Gd 150 1,79 E+6 Y 0,99122
093 Np 237 2,144 E+6 Y 0,99193
055 Cs 135 2,3 E+6 Y 0,99105
043 Tc 097 2,6 E+6 Y 0,99082
066 Dy 154 3,0 E+6 Y 0,99127
025 Mn 053 3,74 E+6 Y 0,99070
043 Tc 098 4,2 E+6 Y 0,99083
046 Pd 107 6,5 E+6 Y 0,99088
072 Hf 182 9 E+6 Y 0,99146
082 Pb 205 1,53 E+7 Y 0,99161
096 Cm 247 1,56 E+7 Y 0,99201
053 I_ 129 1,57 E+7 Y 0,99102
092 U_ 236 2,342 E+7 Y 0,99192
041 Nb 092 3,47 E+7 Y 0,99077
094 Pu 244 8,08 E+7 Y 0,99199
062 Sm 146 1,03 E+8 Y 0,99117
092 U_ 235 7,038 E+8 Y 0,99192

(Pga. jordens alder (på henved 4,6 E+9 Y) kan de næste isotoper IKKE skelnes
fra vort eget solsystems "byggeklodser")

Hmm ...

Input memory irt. massetab:

5948 news:D7pah.189$8a5.152@news.get2net.dk
5959 news:yrbfh.20$wU5.19@news.get2net.dk
> > _____________________________________M i forhold til
> > ______Isotop______Massetab (M)_________Ni-62 og Neutron___Half life
> > 0001 028 Ni 062 0,9906340158890180 0,00000000000000 Stable
> > 0002 026 Fe 058 0,9906365644032130 0,00027210319440 Stable
> > 0003 026 Fe 056 0,9906383759870950 0,00046552482107 Stable
> [ ... ]
> > 0008 026 Fe 057 0,9906598603040260 0,00275939129320 Stable
> [ ... ]
> > 0017 026 Fe 060 0,9906755126493950 0,00443058197468 1,5E+6Y


Er forklaringen muligvis den, at alle disse stoffer har et *lavere*
massetab end Fe-60, hvorfor der skal mere energi til at produksere disse (da
de alle jo har et større atomnummer end Ni-62), hvorfor mængden af dem er
færre
end Fe-60 og derfor vanskelig at spore, apropos dine ord (som var) ...

5012 news:jsmlf.2152$Cl2.43959@news000.worldonline.dk
>
> "Sven Nielsen" skrev
[ ... ]
> > ... I den omtalte undersøgelser
> > er der kun fundet i alt treogtyve Fe-60 atomer.

Der er dog lige nogle interessante undtagelser:

Atom halveringstid Massetab
004 Be 010 1,51 E+6 Y 0,99308
025 Mn 053 3,74 E+6 Y 0,99070

Hvorfor benytter man ikke denne Mangan-isotop ?


Og - for øvrigt - godt nytår ...

-


Last file-OUTPUT:
5984 news:C8xmh.50$JS.21@news.get2net.dk


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
Info: 5965 news:3hEfh.94$Yz5.20@news.get2net.dk
(use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
(or http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
File-number: 5985



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste