Jeg skulle bruge et nyt batteri til min Sony Ericsson K750i, der anvender et
batteri af modellen BST-37.
Jeg søgte lidt på .dk på Google og fandt bl.a. frem til Amager Telecom, der
ville sælge et "Sony Ericsson Batteri BST-37".
Det bestilte jeg, men fik dagen efter at vide at de desværre ikke havde
flere uoriginale batterier tilbage.
Det kunne jeg ikke forstå, da det var et "Sony Ericsson Batteri BST-37", jeg
havde bestilt. Billedet svarede ret nøje til batteriet i min telefon, bl.a.
i kraft af teksten "Sony Ericsson".
Butikken kom blot med et vagt svar, da jeg kontaktede dem - noget i retning
af "Jamen, vi skriver 'org' når det er originale batterier...".
Handlen er annulleret, fordi shoppen ikke har optrådt professionelt og
faktisk har overtrådt Markedsføringsloven i mine øjne - og samtidigt ikke
ville stå ved det.
Og forresten... sidenhen er prisen for det "samme" produkt på den samme URL
(
http://www.amager-telecom.dk/shop/productinfo.asp?id=S%5FBST%2D37) steget
til over det dobbelte.
Der er dog nu blevet tilføjet et "org" i artikelbeskrivelsen
Det skal tilføjes, at de telefonisk tilbød mig et "org" batteri til
en "nedsat" pris.
--
Steen Suder
Prøv at forestille dig, at du er en anden, og læs så din artikel igennem
inden du sender den. Alle har interesse i, at du staver og formulerer
dig, så godt du kan. På den måde forstås det lettere, hvad du skriver.