---

Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
nogle) velfærdsforbedringer,
hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1164012545.905339.126450@m73g2000cwd.googlegroups.com...
> Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
> nogle) velfærdsforbedringer,
> hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?

Det mener jeg ikke.

På dette punkt er der meget stor forskel mellem de overvejelser, man gør sig
som stat og som almindelig forbruger.

Staten har jo et ansvar for den samlede samfundøkonomi, herunder forhold som
inflation og beskæftigelse. Og når stater opererer i pengemarkedet, foregår
det jo med en sådan kraft, at man ikke blot kan frasige sig ansvaret for de
to forhold.

I den nuværende situation er der især én god grund til at holde igen med
skattelettelserne: Den lave ledighed.

Hvis staten sænker skatterne nu, vil der blive frigjort flere penge til
forbrug. Det vil i økonomsprog sige, at den samlede, indenlandske
efterspørgsel øges.

Hvis der var mulighed for at øge produktionen i samfundet, ville det alt
andet lige betyde, at der "kommer mere gang i hjulene" - underforstået: At
det indenlandske udbud øges. Men ved så lav en ledighed, som vi ser nu, vil
det være svært for de indenlandske producenter at skrue op for vareudbudet.
Dermed er vi i en situation, hvor en øgede efterspørgsel kun vil kunne
betyde stigende priser - altså inflation.

Hvis staten i stedet holder på pengene, kan de bruges på et andet tidspunkt,
hvor der ikke er så meget gang i hjulene.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:45617251$0$49203$14726298@news.sunsite.dk...
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:1164012545.905339.126450@m73g2000cwd.googlegroups.com...
>> Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
>> nogle) velfærdsforbedringer,
>> hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?
>
> Det mener jeg ikke.
>
> På dette punkt er der meget stor forskel mellem de overvejelser, man gør
> sig som stat og som almindelig forbruger.
>
> Staten har jo et ansvar for den samlede samfundøkonomi, herunder forhold
> som inflation og beskæftigelse. Og når stater opererer i pengemarkedet,
> foregår det jo med en sådan kraft, at man ikke blot kan frasige sig
> ansvaret for de to forhold.
>
> I den nuværende situation er der især én god grund til at holde igen med
> skattelettelserne: Den lave ledighed.
>
> Hvis staten sænker skatterne nu, vil der blive frigjort flere penge til
> forbrug. Det vil i økonomsprog sige, at den samlede, indenlandske
> efterspørgsel øges.
>
> Hvis der var mulighed for at øge produktionen i samfundet, ville det alt
> andet lige betyde, at der "kommer mere gang i hjulene" - underforstået: At
> det indenlandske udbud øges. Men ved så lav en ledighed, som vi ser nu,
> vil det være svært for de indenlandske producenter at skrue op for
> vareudbudet. Dermed er vi i en situation, hvor en øgede efterspørgsel kun
> vil kunne betyde stigende priser - altså inflation.
>
> Hvis staten i stedet holder på pengene, kan de bruges på et andet
> tidspunkt, hvor der ikke er så meget gang i hjulene.

Yep, mere præcist kan det ganske enkelt ikke besvares. Men, hvad mon en
Milton Friedman, ville have svaret på mandens spørgsmål. Har du et bud?

---

"joakim" <lala1234@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:45618b4c$0$49198$14726298@news.sunsite.dk...
>> Hvis staten i stedet holder på pengene, kan de bruges på et andet
>> tidspunkt, hvor der ikke er så meget gang i hjulene.
>
> Yep, mere præcist kan det ganske enkelt ikke besvares. Men, hvad mon en
> Milton Friedman, ville have svaret på mandens spørgsmål. Har du et bud?

Han ville være tavs som graven.

---

"joakim" <lala1234@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:45618b4c$0$49198$14726298@news.sunsite.dk...


> Yep, mere præcist kan det ganske enkelt ikke besvares.

Jo. "Spar mens du kan"

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern* 2ma2prikdk> skrev i en meddelelse
news:4561bfc5$0$49203$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "joakim" <lala1234@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:45618b4c$0$49198$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>> Yep, mere præcist kan det ganske enkelt ikke besvares.
>
> Jo. "Spar mens du kan"
´
Hvilket jo faktisk ikke er pointen her.

---

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:
> Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
> nogle) velfærdsforbedringer,
> hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?


Jeg mener det hænger sammen med at skattelettelser 3 mdr. før et
folketingsvalg er mere opportunt for den siddende regering.

--
Allan Riise

---

Allan Riise <familien_riise@pc.dk> wrote:

> Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:
> > Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
> > nogle) velfærdsforbedringer,
> > hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?
>
> Jeg mener det hænger sammen med at skattelettelser 3 mdr. før et
> folketingsvalg er mere opportunt for den siddende regering.

Med baggrund i den senere tids opinionsundersøgelser skal man i
regeringspartierne være tonedøve, hvis man går ind for skattelettelser
kort før næste folketingsvalg.

Det er der naturligvis nogle enkelte der er især i K, men mon ikke at de
kan se at der ikke er nogen grund til at skifte plads med
socialdemokraterne? I øvrigt er der jo ikke flertal for skattelettelser,
da DF er imod.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1164012545.905339.126450@m73g2000cwd.googlegroups.com...
Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
nogle) velfærdsforbedringer,
hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?

************************

Når regeringen ikke bare bruger løs af finanserne, så hlænger det sammen
med, at vi pt. befinder os i den bedre halvdel af en højkonjuktur.
Det betyder, at staten tjener godt men ikke overvældende. Men da det ville
være uansvarlig økonomisk disponering af pengene at bruge løs, så er der
ingen grund til at sætte økonomien over styr.
Der kommer et tidspinkt, hvor lavkonjukturen melder sig på banen, og så er
det jo rart at have penge på kontoen.
Den gamle soc.dem. regering skruede bare op for skatten, når kassen var tom
og de skulle bruge penge, de ikke havde i forvejen.
Man kan nærmest sige, at soc.dem. har gjort danskerne afhængig af velfærd,
så de ikke kan forstå, hvorfor de ikke bare kan få ved kasse 1, når nu det
er det, de er vant til.
Og så er der jo lige statsgælden, der skal barberes ned til 0.
Udenlandsgælden er væk takket være en finanspolitik i den rigtige ende af
skalaen.

---

"Jim" <Jim@donteventhinkaboutitpals.com> skrev i en meddelelse
news:45617d69$0$2102$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:1164012545.905339.126450@m73g2000cwd.googlegroups.com...
> Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
> nogle) velfærdsforbedringer,
> hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?
>
> ************************
>
> Når regeringen ikke bare bruger løs af finanserne, så hlænger det sammen
> med, at vi pt. befinder os i den bedre halvdel af en højkonjuktur.
> Det betyder, at staten tjener godt men ikke overvældende.

Hvordan når du frem til det?

> Men da det ville være uansvarlig økonomisk disponering af pengene at bruge
> løs, så er der ingen grund til at sætte økonomien over styr.
> Der kommer et tidspinkt, hvor lavkonjukturen melder sig på banen, og så er
> det jo rart at have penge på kontoen.

Det er vigtigt at forstå, at konjunktursituationen ikke direkte har noget at
gøre med statsfinanserne. Staten bestemmer jo selv sine indtægter og
udgifter, og det gør den uanset, om der er højkonjunktur eller
lavkonjunktur.

> Den gamle soc.dem. regering skruede bare op for skatten, når kassen var
> tom og de skulle bruge penge, de ikke havde i forvejen.

Det er det rene sludder. I praksis er forskellen på forskelle regeringers
gøren og laden på det punkt så svær at få øje på, at statistikerne fortsat
skændes om, hvorvidt den er der eller ej.

> Og så er der jo lige statsgælden, der skal barberes ned til 0.

Jeg mener ikke, at en afvikling af statsgælden i sig selv er et fornuftigt,
politisk mål.

For det første skal man holde sig for øje, at staten er nødt til at tænke på
en anden måde, end vi ville gøre som forbrugere, når den opererer i
samfundsøkonomien. Staten kan f.eks. vælge at optage lån, for på den måde at
suge likviditet ud af omløb / dæmpe den samlede efterspørgsel. Så sagt på en
anden måde: Staten kan kun afvikle gælden, hvis det stemmer overens med de
pengepolitiske mål, den i øvrigt har sat sig - f.eks. inflationsraten.

For det andet er det en stor misforståelse, at låntagning per definition er
dårligt. Det afhænger jo helt og holdent af, hvad man bruger pengene til.
Det er klart, at hvis man bruger pengene forkert, vil en stor statsgæld
påvirke fremtidige generationers forbrugsmuligheder i negativ retning. Men
det modsatte kan jo også forekomme: At pengene investeres på en måde, der
gavner fremtidige generationer.

> Udenlandsgælden er væk takket være en finanspolitik i den rigtige ende af
> skalaen.

Begrebet udlandsgæld er et af de mest misforståede i økonomisk politik.

Når man taler om udlandsgælden, så taler man om HELE samfundets udenlandske
gæld - det vil sige både private og statslige lån. Det er ikke i sig selv
interessant, om lige netop staten optager sine lån det ene eller det andet
sted - for hvorfor skulle den ikke optage dem der, hvor renten er lavest?
Det interessante spørgsmål er, hvor stor den samlede udenlandske nettogæld
er, og dermed hvor store den samlede nettoudstrømning af valuta er. For hvis
der strømmer for mange penge ud af landet, får Danmark sværere ved at
forsvare kronekursen, hvis den skulle komme under pres ift. euroen.

I modsætning til 80'erne, hvor udlandsgælden gav anledning til stor
bekymring, er det ikke et emne, der vækker voldsom uro i dag. Dels er vores
nettogæld forsvundet helt, så nu er der faktisk tale om, at pengene flyder
ind. Dels har den økonomiske politik som helhed efterhånden fjernet tvivlen
vedr. Danmarks vilje til at føre fastkurspolitik.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:45619d7f$0$49197$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jim" <Jim@donteventhinkaboutitpals.com> skrev i en meddelelse

Ikke ret meget - interessant svar.

---

Jim <Jim@donteventhinkaboutitpals.com> wrote:

> Udenlandsgælden er væk takket være en finanspolitik i den rigtige ende af
> skalaen.

Udlandsgælden er /væk/.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hp5ybc.1reembbwboou8N%per@RQNNE.invalid...
> Jim <Jim@donteventhinkaboutitpals.com> wrote:
>
>> Udenlandsgælden er væk takket være en finanspolitik i den rigtige ende af
>> skalaen.
>
> Udlandsgælden er /væk/.

Ja, vi kan også kalde den for udlandsgælden.. ;0)

---

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:

> Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
> nogle) velfærdsforbedringer,
> hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?

Offentlig ineffektivitet, naturligvis.

--
regards , Peter B. P. - http://titancity.com/blog
http://markedspartiet.dk, http://macplanet.dk
http://siad.dk

---

Christian R. Larsen skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:1164012545.905339.126450@m73g2000cwd.googlegroups.com...
> > Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
> > nogle) velfærdsforbedringer,
> > hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?
>
> Det mener jeg ikke.
>
> På dette punkt er der meget stor forskel mellem de overvejelser, man gør sig
> som stat og som almindelig forbruger.
>
> Staten har jo et ansvar for den samlede samfundøkonomi, herunder forhold som
> inflation og beskæftigelse. Og når stater opererer i pengemarkedet, foregår
> det jo med en sådan kraft, at man ikke blot kan frasige sig ansvaret for de
> to forhold.
>
> I den nuværende situation er der især én god grund til at holde igen med
> skattelettelserne: Den lave ledighed.
>
> Hvis staten sænker skatterne nu, vil der blive frigjort flere penge til
> forbrug. Det vil i økonomsprog sige, at den samlede, indenlandske
> efterspørgsel øges.
>
> Hvis der var mulighed for at øge produktionen i samfundet, ville det alt
> andet lige betyde, at der "kommer mere gang i hjulene" - underforstået: At
> det indenlandske udbud øges. Men ved så lav en ledighed, som vi ser nu, vil
> det være svært for de indenlandske producenter at skrue op for vareudbudet.
> Dermed er vi i en situation, hvor en øgede efterspørgsel kun vil kunne
> betyde stigende priser - altså inflation.
>
> Hvis staten i stedet holder på pengene, kan de bruges på et andet tidspunkt,
> hvor der ikke er så meget gang i hjulene.

Så var det måske det skatteministeren mente med hans nylige
udtlalelse om at der for tiden ikke er økonomisk råderum til
skattelettelser.

---

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:

> Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
> nogle) velfærdsforbedringer,
> hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?

Der er stadig en nettostatsgæld på sådan cirkus 450 mia kr som vi går og
betaler af på.....med overskuddet på statens finanser. Du ved:
Klatgælden fra Anker »Ødeland« Jørgensens tid!
--
Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres
hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands
uafhængighed og for Deres folks lykke...
Anker Jørgensen til Nordkoreas Præsident, 1984

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1hp4ank.1ium4p11o9oideN%spambuster@users.toughguy.net...
> Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:
>
>> Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
>> nogle) velfærdsforbedringer,
>> hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?
>
> Der er stadig en nettostatsgæld på sådan cirkus 450 mia kr som vi går og
> betaler af på.....med overskuddet på statens finanser. Du ved:
> Klatgælden fra Anker »Ødeland« Jørgensens tid!
> --
Overskuddet på statsfinanserne skyldes vel overvejende tre ting.

1. De høje olie- og benzinpriser med deraf følgende høje indtægter ved
afgifter og moms på disse produkter.

2. Næsten fuld beskæftigelse, som betyder sparede udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse, samt øgede skatteindtægter fra de personer der
er kommet i arbejde.

3. Det store private forbrug som giver øgede indtægter via moms og afgifter.

Disse indtægter er der kun ved højkonjunktur. Det vil sige at falder
oliepriserne drastisk (sker nok aldrig) vil statens indtægter ligeledes
falde dramatisk.
Falder beskæftigelsen igen (hvilket alle erfaringer siger, at den vil)
stiger udgifterne igen til understøttelse og forbruget vil igen falde.

Det klogeste er vel derfor at konsolidere medens tid er, ved at afdrage
eller helt udbetale en del af den mest omkostningstunge gæld.

Skattelettelser til de rige er der næppe nogen forståelse for i den brede
befolkning. Det vil ikke være nogen særlig klog politik, hvis man gerne vil
genvælges.

Karsten Hansen.

---

Karsten <karsten-hansen@tdcadsl.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1hp4ank.1ium4p11o9oideN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:
> >
> >> Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge
> >> nogle) velfærdsforbedringer,
> >> hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan forsvinde igen?
> >
> > Der er stadig en nettostatsgæld på sådan cirkus 450 mia kr som vi går og
> > betaler af på.....med overskuddet på statens finanser. Du ved:
> > Klatgælden fra Anker »Ødeland« Jørgensens tid!
> > --
> Overskuddet på statsfinanserne skyldes vel overvejende tre ting.
>
> 1. De høje olie- og benzinpriser med deraf følgende høje indtægter ved
> afgifter og moms på disse produkter.
>
> 2. Næsten fuld beskæftigelse, som betyder sparede udgifter til
> arbejdsløshedsunderstøttelse, samt øgede skatteindtægter fra de personer der
> er kommet i arbejde.
>
> 3. Det store private forbrug som giver øgede indtægter via moms og afgifter.
>
> Disse indtægter er der kun ved højkonjunktur. Det vil sige at falder
> oliepriserne drastisk (sker nok aldrig) vil statens indtægter ligeledes
> falde dramatisk.
> Falder beskæftigelsen igen (hvilket alle erfaringer siger, at den vil)
> stiger udgifterne igen til understøttelse og forbruget vil igen falde.
>
> Det klogeste er vel derfor at konsolidere medens tid er, ved at afdrage
> eller helt udbetale en del af den mest omkostningstunge gæld.
>
> Skattelettelser til de rige er der næppe nogen forståelse for i den brede
> befolkning. Det vil ikke være nogen særlig klog politik, hvis man gerne vil
> genvælges.
>
> Karsten Hansen.

Så er det da sjovt at der ikke var store overskud på statens finanser
under Nyrup. Renser man tallene for olieindtægter, så ville staten
alligevel pt. få et årligt overskud på 40 mia kr. Og så taler vi slet
ikke om Nyrups udsalg af arvesølvet!
--
Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres
hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands
uafhængighed og for Deres folks lykke...
Anker Jørgensen til Nordkoreas Præsident, 1984

---

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:

> Når regeringen alligevel holder igen med skattelettelser og (ifølge nogle)
> velfærdsforbedringer, hænger det så sammen med, at overskuddet nemt kan
> forsvinde igen?

Også med at vi skal have afdraget statsgælden på vist efterhånden 400
milliarder kroner. Og derudover kommer risikoen for en overophedning af
økonomien - som Christian R. Larsen i øvrigt beskriver
tilfredsstillende.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:

....<klip>...

> Også med at vi skal have afdraget statsgælden på vist efterhånden 400
> milliarder kroner.

Det var mere end jeg troede. Der blev jo for noget tid siden talt om,
at udlandsgælden
er væk. Men der mangler åbenbart meget af indlandsgælden.

---

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:

> Per Rønne skrev:
>
> ...<klip>...
>
> > Også med at vi skal have afdraget statsgælden på vist efterhånden 400
> > milliarder kroner.
>
> Det var mere end jeg troede. Der blev jo for noget tid siden talt om, at
> udlandsgælden er væk. Men der mangler åbenbart meget af indlandsgælden.

Udlandsgælden er væk, ja, og når vi taler om udlandsgæld så taler vi
altså om /hele/ samfundets [netto]gæld til udlandet, også den private
sektors.

Statsgælden er en anden ting, og den er i dag godt 400 milliarder
kroner. At få den væk har betydning for velfærdssamfundets overlevelse,
idet der jo først skal afsættes penge på statsbudgettet til afdrag og
forrentning af denne gæld. Det skulle så gerne ske inden Nordsøolien
slipper op, og det er i det lys man skal se statsoverskuddet på 80
milliarder.

Derudover skal man hele tiden se overskuddet i relation til risikoen for
overophedning af økonomien, hvis dette overskud blot blev ledt ud til
øget forbrug, hvad enten det skulle være offentligt eller privat, gennem
skattenedsættelser.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:
>
> > Per Rønne skrev:
> >
> > ...<klip>...
> >
> > > Også med at vi skal have afdraget statsgælden på vist efterhånden 400
> > > milliarder kroner.
> >
> > Det var mere end jeg troede. Der blev jo for noget tid siden talt om, at
> > udlandsgælden er væk. Men der mangler åbenbart meget af indlandsgælden.
>
> Udlandsgælden er væk, ja, og når vi taler om udlandsgæld så taler vi
> altså om /hele/ samfundets [netto]gæld til udlandet, også den private
> sektors.
>
> Statsgælden er en anden ting, og den er i dag godt 400 milliarder
> kroner. At få den væk har betydning for velfærdssamfundets overlevelse,
> idet der jo først skal afsættes penge på statsbudgettet til afdrag og
> forrentning af denne gæld. Det skulle så gerne ske inden Nordsøolien
> slipper op, og det er i det lys man skal se statsoverskuddet på 80
> milliarder.
>
> Derudover skal man hele tiden se overskuddet i relation til risikoen for
> overophedning af økonomien, hvis dette overskud blot blev ledt ud til
> øget forbrug, hvad enten det skulle være offentligt eller privat, gennem
> skattenedsættelser.
> --
Kan tilbagebetaling af indlandsgælden ikke også føre til øget
forbrug?
Men det bliver nok i mindre grad - da pengene så formodentlig går til
til personer eller virksomheder, der i forvejen opererer med store
beløb.

---

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:

> Kan tilbagebetaling af indlandsgælden ikke også føre til øget
> forbrug?

Man taler vist ikke her om 'indlandsgæld', snarere om 'kronegæld'. Også
udlændinge kan skam opkøbe danske statsobligationer ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk