Farer ved medlidenhed
Godhed er god når den styrker fællesskabet, men når vi ynkes over den
svage og hjælper med andet end at komme over en lille svær hurdle, så
fratager vi den svage udfordringer dvs fastholder ham i svaghed
Empatien eller indlevelsesevnen kan være en nyttig komponent i
sammenhængskraften og vor forståelse af den svages problemer kan
betyde, at den stærke udvikler service/vare, som den svage kan købe og
derved opnå hjælp til selvhjælp.
Men alt for ofte ønsker en "godheds-industri" at stille sig over den
svage, ja, næsten eje ham.
Mange baserer idag deres selvtillid på, at de har gjort sig så
uundværdlige som en narkopusher og skabt afhængihed, dvs de har opnået
status som uundværdlige. Ligeledes holder man af dem, der
_taknemligt_ler af ens vittigheder,
Fare ved misundelse, hævn og lignende
Fællesskabet styrkes ved, at vi har øjnene åbne for andres fortrin og
lærer af dem, fx kopierer kunsten at starte et bål i stenalderen. Men
hetz mod "usselt mammon"har gjort mange kristne optaget af at hive de
dygtige=rige=misundelsesværdige ned på deres eget niveau.Ligesom, at
overlegenhed hos dem, vi misunder, fortrænges, så fortrænges vor
hævnlyst ofte, for vi skammer os over at være destruktive. Når vi
skubber vor forurettelse, rethaveriskhed, jalousi osv ned i
underbevidstheden, lever den sit eget liv og gør skade ved at
stimulere til usagligt nid, nag, hekseprocesser og anden moraliserende
dømmesyge - komplekser sublimeres og skaber irrationelle vulkanudbrud
i sindet.
Den der har travlt med meningsfuld aktivitet, finder sjældent tid til
at hævne, ynke, misunde eller have skamfølelse/samvittighedsnag. Den
megen ventetid og den megen fritid, når teknik producerer alt, kan
skabe en indre angst og kedsomhedens helvede mixer ynk og misundelse
til en kogende gryde af personlighedssplittelse, der skader os selv og
fællesskabet.
Vi bør få alt det fortrængte frem i lyset og undgå alt
hemmelighedskræmmeri, der får os til at famle i blinde.
Karakterafvigeren er kun syg for det hetzende flertal.
Fællesskabet skal beskytte sig mod vold, tyveri og tyvsk bedrag ved at
meddele klare, letforståelige få overskuelige love og straffe
lovovertrædelser entydigt og konsekvent.
Det er vejen til at sikre sig mod farer fra "afstumpede, følelseskolde
, samvittighedsløse psykopater".
Men tåget moralisering gør skade og et stort røgslør af en lovjungle
er fremmedgørende og handlelammende - og intet skaber lovlydighed så
godt som handlingernes travlhed, der beskæftiger folk med konstruktive
ting i stedet for asociale
Arbejdsglæde kommer af resultater, der kommer af de rette udfordringer
At stille sin sult er en udfordring, som er meningsfuld. At stille
markedets sult efter varer/service er heller ikke fremmedgørende, men
fører til rigdom og anden tilfredsstillelse.
Når samfundet er kommet på afveje, så udbud og efterspørgsel ikke
skaber et supermarkedstilbud af udfordringer, så alle kan vælge og
vrage og nyde højdepunkter af god travlhed og sundt stress, så kan vi
blive nødt til at tage til takke med mindre lødige udfordringer fx
fare, (sports)konkurrence, fjendebilleder, SM-leg og fristelser.
Mennesket adskiller sig fra dyrene ved at byttehandle sophistikeret,
og her er penge et gavnligt smøremiddel, så ydelse og modydelse let
justeres og matcher,
og når vi opnår skøn gennemsigtighed mht værdien af vort input i
fællesskabet, kan vi let finde hen, hvor vi gavner mest - "vor rette
hylde" - og specialisering i leder, spåmand, handymand, tømrer,
snedker, teoretiker, praktiker, fordeler af arbejde , (løn)slave osv
er en multidimensional klasseforskels-pyramide der ikke bør bekæmpes,
blot fordi småligt misundelige er hadefulde mod dem, der kom først til
at sidde på flæsket. Hvis supermarkedstilbudene af udfordringer gøres
hurtigt-tilgængelige over internettet, så kan vi let få tiden til at
gå godt, imens vi håber på, at der bliver ledigt foran os, eller vi
selv skaber en knopskydning af kulturens vildtvoksende, forgrenede
trækrone, så der opstår en ny og tiltrængt niche.
Jo mere åbne vi er, jo bedre fungerer antennerne mellem os, så en
velfungerende korpsånd opstår.
Indlevelsesevne er et af redskaberne til at vi koordinerer vore
målsætninger til fælles bedste, og det fri marked er et redskab til at
vi går i hak.
Kropssprog var tilstrækkeligt i dyreverdenen når forsvar og flokkes
jagt, skulle på plads via massesuggestionens "hypnose", og skriftsprog
og talesprog er værdifuldt supplement.
Undertiden er individet en ø, og det er godt, og undertiden er
topersoners venskab rette samarbejde og når masser af mennesker med
mange fortrængte aggressioner får smag for fjendebilleder, kan grusom
lynch-mentalitet opstå - også et resultat af korpsånd.
Anderledes vennesæl og harmonisk er meningsudveksling i debat og
konversation, incl hadsk-men-verbal kritik.
Før WW2 ville de fleste mene, at styrkelse af det nationale fællesskab
var det smukkeste overordnede mål, men efter at USA nu er ubestridt
verdenspolitibetjent, er et mere nærliggende mål blevet "Størst mulig
lykke for flest".
Dette utilitarismens smukke axiom er uhåndterligt, fordi lykke ikke
kan måles og vejes, og mange blir forgabt i kortsigtede "glansbilleder"
af lykke , moral og harmoni, som har rod i gerningsretfærdig religions
ønsker om at behage en gud via skønhed "efter bogen"
Blandt de mange tungtvejende årsager til at holde staten ude af sådant
smagsdommeri er, at hvad går op, kommer ned - helt ligesom med
rusmidler/tømmermænd og den spontane begejstring, ekstale og lavmælte
glædesfølelse som jo ofte efterfølges af nedtrykthed pr kontrast hvis
ikke bæredygtige resultater har skabt ny gode udfordringer. Den
enkelte ved, hvad gør vedkommende lykkelig og statens rolle er, at
skabe frie udfoldelsesmuligheder, så folk har mest mulig valgfrihed.
Krig er modpol til velfærdssstatens glansbillede af samfundslykke, men
uden krig var civilisationen ikke opstået så hurtigt som det skete -
kun 4 millioner år fra vi forlod abe-levevis.
Når mange er døde og sårede bliver man krigstræt og indgår
fredsaftale, og den bygger typisk på alliancer dvs del og hersk
politik hvor vinderne håber at bevare magten ved at spille andre ude
mod hinanden og opsplitte dem i svage overkommelige små grupper.
Sideløbende med mande-fremskridt med våbenteknologi, skabte kvinder
civilisation og kultur ved at lære deres børn sprog og at bruge det
til sophistikeret alliance-politik så fx storebror har magten eller
lillebror-Benjamin som er mords yndling går magten, mens lighed
prækes.
Ved sit eksempel lærer mor sine børn at lyve effektivt og at lade
hendes rolle som autoritet blive overtaget af lærer, coach, officer,
chef , så samfundet bliver stærkt og let at administrere.
Men løgnene udvikles til subtil fremmedgørelse og diskontinuitet , som
få kan gennemskue intuitivt og ingen kan gennemskue logisk-analytisk
Således får folk stjålet sin selvtillid ved at få ambitioner om mål,
der ikke magtes, og det giver ubalanceret stress, der gør syg
Kortsigtet helbredelse præsterer læger pr placebo-medicin , hvor vi
oplever en illusion af at have magt over tingene igen og et betinget
refleks skaber tro der flytter bjerge - for en tid.
Stress-sygdom kan man kalde alle civilisationssydommene og endda
infektionerne selvom disse har et præg af arternes kamp -
menneske-mod-mikrobe, mod mikro-parasit, ligesom aber længe før
kastevåbnenes opfindelse holdtes ned af makro-parasitter = rovdyr.
Stress-hormoner er adrenalin og cortisol og især det sidste
binyre-signalstof kan ved lang tids frustration være i blodet så
længe at immunforsvaret svækkes og mikrober vinder over os, eller vi
strides med os selv og for autoimmune sygdomme, kræft,
kredsløbssygdomme og sukkersyge
Den indefra kommende ubalance er vigtigere end renlighed og anden
opreklameret forebyggelse.
At vi af samfundets stærke kræfter lokkes til selvdestruktion pr
psykosomatik sygdom er et redskab til at holde tabere væk fra magten -
et andet er at tabere lærer ulykkesfuglmentalitet, hysteri, hypokondri
og anden sindsygdom.
Sindsygdom betyder nul sexappeal - kvinder foretrækker krigens
vindere. De styrer via deres partnerudvælgelse samfundet i det
skjulte. Snese af "julelege" er udviklet i forlængelse af krig, så
kvinder kan udvælge den ideelle biofar og socialfar til deres børn,
ofte kombineres de to.
Påfuglehunner lod stor hale være mode, for i krigen mod rovdyr er det
svært at slippe væk med så klodset fjerpragt, og når kvinder opdrager
afkom til at spille højt spil og søge virkelighedsflugt pr narkotikas
pirren af hjernenes kemiske belønningscenter, så er det analogt med
den selvdestruktive påfuglehale.
Nogle klarer udfordringen, kommer styrket ud af rus-oplevelserne og
bliver vindere med kvindetække - andre går ned på det, som fuglen der
dør ved at ræven får bidt sig fast i halen.
Hele vort undertrykkelsessystem af skyld og skam og virkelighedsflugt,
der gør os høje for en tid
er om løgn på løgn, der skaber selvhad og selvtillid og sikrer at
kvinder gør de mænd til vindere, der kan gavne stammen eller nationen.
Moralhykleriet indgår i det netværk af løgne, der former rotteræsets
attraktive glatte veje til toppen af magtpyramiden. - og retsvæsenets
straffe tager sig af en del af klassesamfundets bund
|