Frihed/lighed/broderskab.PArtipolitik
Borgernes hjernekister rummer ukendte ormegårde af fordomme og
fortrængninger, som politikerne prøver at tackle for at stabilisere
sig og bestemme uhæmmet
De er oppe imod en emotionel begejstring for frihed, lighed og
broderskab, som sattes på skinner af kristendommen tidligt og blev
revolutionært magtfuld o. 1800 og tøjlet pr fupdemokrati derefter.
LIGHED for loven satte adelen på skinner i tidlig middelalder, dog kun
for overklassen men ligesom BRODERSKAB er idealet især
misundelsesstyret fordelingspolitik der skal gøre alle lige fattige
Udfra en kerne af sunde borgerrettigheder om beskyttelse mod
herremænds og andre diktatorers vold er ytringsFRIHED blevet en
billig mærkevare for folkestyret, efterhånden som statens
mediekontrol kunne styre, at folk tænkte passende ens og ufarligt.
Ligemageriet er i strid med bysamfundenes succes med specialisering -
at der skal være een kaptajn på skuden, når noget skal ledes
effektivt. Men troen på at have indflydelse er skøn passiviserende
opium for folket, og en-mand-en-stemme er en naturlig forlængelse af
et andet bedrag - en mand-een kone, hvor kongelige haremsejere nøjedes
med serielt monogami og lod deres officerer, storbønder og andre
vindermænd få adgang til samleverske, evt efter, at bossen havde gjort
hende gravid.
Blandt de mange snu måder at få parlamenter til at virke, med præcis
samme resultater som kongers embedsmænd før havde haft, var partier,
hvori de politisk interesserede søger debat og selskabelighed og ved
representatit demokratiske valg får overdreven illusion af
indflydelse.
Uanset om sideordnede eller andre opstillinger er partiledelsen oftest
i stand til at sikre, at de personer bliver indvalgt, som fra oven
anses for acceptable.
Altafgørende for styringen, når demokratiske valg skal være klods om
benet på beslutningstagerne, er evnen til at overbevise vælgerne om,
hvad er godt og hvad er ondt.
Engang havde høvdingen sin medicinmand til det speciale og siden kom
kongernes (ypperste)præster, og så kom aviser og skolelærere til, og
idag er elektroniske medier så vigtig og magtfulde som fagforeninger,
embedsmænd og toppolitikere tilsammen. Og strategier til demagogi og
løgn er højtudviklede, og står på skuldrene af familiernes psykologi =
ormegården af følelser og ord-onani.
|