Oros aka. Rasmus Jensen wrote:
> Asbjorn Hojmark wrote: (i tråden
> news:454f90d2$0$49198$14726298@news.sunsite.dk )
>
>
>>On Mon, 6 Nov 2006 20:45:22 +0100, "Kenneth K" <Kenneth.k@sletmail.dk>
>>wrote:
>>
>>
>>>Mon ikke der bliver ryddet op nu??
>>>
http://comx.dk/script/site/page.asp?artid=295
>>
>>Hvad mener du med "ryddet op"?
>
>
> Hej Folkens
>
> Her bliver jeg også lidt nysgerrig må jeg indrømme. Jeg står pt. for
> kontakten til ComX ang. levering til vores andelsforening. Jeg ved ikke om
> jeg har været uheldig, eller om der er sket en større ændring efter
> direktørskiftet. Mit indtryk af ComX er ihvertfald røget helt til jorden nu.
> Lad mig forklare (længere svada):
>
> Da jeg først sætter mig i kontakt med ComX, her i maj måned fordi vi har
> luftet tanken i andelsforening bliver jeg sat i forbindelse med en sælger
> der bliver min kontaktperson. Her får jeg en nærmest skræmmende god service.
> Ud over alt forventning fra et sådanne selskab (jeg boede i Ishøj da de i
> sin tid hoppede på Arrowhead -Aplus/Arrownet i dag, som mildest talt havde
> en træg startperiode, men ser ud til at køre fint i dag dog). Jeg blev ikke
> mindre end opvartet i hovede og r... Sælgeren tilbød at komme ud til en
> generalforsamling - hvilket han gjorde. Han svarede altid hurtigt på
> mailhenvendelser. Han tilbød at komme ud til bestyrelsesmøder og gennemgå
> priser, financiering osv. Han noterede sig datoer for vores møder og ringede
> sågar på selve de dage for at sikre sig jeg var klar til mødet med alt
> fornødent info, så igen dagen derpå for at følge op og høre udviklingen.
> Altså alt i alt blev jeg behandlet som blommen i et æg, og det sammenhold
> med at vi er en andelsforening på kun 40 andelshavere. Dog beliggende i et
> område hvor der er set ComX biler kørende så måske nok et attraktivt og nemt
> område for dem. Nuvel. I starten af august måned bliver jeg ringet op af en
> ny person fra ComX. Han er nu blevet min nye kontaktmand (den tidligere
> sælger er ikke længere i firmaet) Han fyrer en salgstale af og lover en
> billigere samlet pris, og "gratis" individuelt kabling til ønske af
> placering af boks i lejligheden. Oprindelige pris hed sig installation i
> lejligheden tættest opgangen - "hvis" vi slår til inden månedens udgang og
> skriver under på aftalen. Da vi endnu ikke har fået det hele færdigdrøftet i
> bestyrelsen kan jeg ikke love ham noget, og vi beslutter i bestyrelsen at
> tingene skal gå slagets gang, den individuelle kabling på vistnok 72kr pr.
> meter synes vi heller ikke urimeligt at folk selv betaler. Dette bliver
> vistnok det sidste jeg hører fra denne sælger. Der bliver dovnet lidt i
> bestyrelsen, og opgaver bliver ikke udført iml. møderne så tiden bliver her
> starten af nov. hvor vi ligesom er blevet helt klar. Vi sætter dato for den
> ekstraordinære generalforsamling med formål for at stemme ang. at få ComX
> som leverandør. Jeg sender en mail til sælgeren og anmoder om salgsmateriale
> til omdeling iblandt andelshaverne, hører om muligheden for en ComX
> repræsentant til generalforsamlingen samt ikke mindst at få en ny kontrakt
> sendt med den reviderede pris (som ikke afhang af at slå til i aug.). Der
> går en uge, og jeg modtager intet svar på min mailhenvendelse. Da vi nærmer
> os tiden til vores ekstra møde som var beregnet til at opsumere det hele og
> samle materiale til omdeling ringer jeg ind for at rykke for svar. Min
> kontaktperson er tilsyneladende syg, ikke noget at gøre ved det. Jeg bliver
> dog lovet af servicemedarbejderen at få tilsendt salgsmateriale til
> 40personer så jeg i det mindste har dette til det ekstra møde. Der dukker
> intet op i posten. Vi holder møde, og kan ikke rigtigt komme videre fordi
> jeg ikke har fået materiale, og har kunnet få kontakt til vores
> kontaktperson. Der aftales endnu et møde i næstkommende uge. Hver
> efterfølgende dag jeg prøver at ringe på min kontaktpersons direkte nr ryger
> jeg direkte videre til fakt. afd. De mennesker sidder åbenbart med en
> drejeskivetlf for ikke en gang jeg er blevet sendt til fakt. afd. på hans
> direkte nr. er det lykkes mig at blive stillet om herfra. De vil skrive en
> besked på en seddel og fysisk trave over i salgsafd. "mystisk" Men en sådan
> seddel får jeg lavet i torsdags sidste uge. Hver gang det lykkes mig at
> komme igennem til nogen er beskeden "din kontaktperson er sygemeldt" Jeg
> bliver ikke kontaktet via den besked fakt afd. laver inden weekenden. Mandag
> ringer jeg atter for mødet er tirsdag og jeg står stadig uden salgsmateriale
> til omdeling, og uden kontakt til en sælger ang. vores sag. En
> service/support medarb. lover mig igen mandag at jeg vil få tilsendt
> materiale tirsdagen så jeg har det til mødet. - jeg modtager ingen post
> tirsdag formiddag. Til gengæld bliver jeg kontaktet af en sælger, en ny
> sælger tirsdag middagstid. Han har ringet til mit hjemnr. og jeg ser først
> han har prøvet ved 16-tiden fordi han har skrevet en mail herom. Jeg ringer
> direkte til hans mobilnr. angivet i mailen og snakker med ham. Han
> kontaktede mig pga. den seddel fakt. afd. havde lavet torsdagen ugen før. Så
> langt så godt. Han havde desuden nu overtaget sagen fra den åbenbart
> langtidssygemeldte tidligere salgsperson. Desværre fangede jeg ham i bilen
> på det tidspunkt, så han kunne ikke se på sagen da. Men vi aftaler at jeg
> kan komme ind på deres hovedkontor onsdag 12-13 til et møde med ham, og her
> personligt ville kunne få udleveret salgsmateriale til omdeling i
> foreningen. Jeg får bekræftet at prisen skulle, at der vil komme en
> repræsentant ud til vores generalforsamling osv. Så jeg har den info der
> umiddelbart skal til ved vores møde tirsdag aften, og at jeg dagen efter kan
> omdele alt materiale da jeg selv afhenter det. (onsdag var deadline for
> omdeling jvnf. vores generalforsamling dato)
> Det bliver onsdag (i dag) og jeg bliver tidligt færdigt med et ærinde
> allerede 9.30 og prøver da at kontakte min salgsmand om muligheden for at
> rykke vores møde frem på dagen. Beskeden er at hele salgsafd. var ude af
> huset til "et-eller-andet", så han var der ikke nu. Det var der jo så ikke
> noget at gøre ved, så måtte det blive 12-13 som aftalt. Men ak nej, det
> holdt nu pludselig heller ikke længere, han havde knas med sin bil, og
> kendte endnu ikke dens skæbne. Så han fortalte mig at jeg skulle køre ud til
> hovedafd. i Albertslund med det samme og afhente det materiale så jeg havde
> det. Så kunne vi tage det formelle senere på dagen telefonisk.
>
> Her starter et kapital for sig, min oplevelse hos ComX.
> Jeg lander ved ComX kl. 10. Her sidder en receptionist der tager imod mig.
> Jeg fortæller hende at jeg er blevet sendt ind for at afhente salgsmateriale
> til 40personer og at det er godkendt af salgsafd. Hun spørger af hvilken
> person hvilket jeg oplyser. Hun går dernæst ud igennem en dør, hvor jeg
> hører hende spørge på den anden side af døren "hvor ligger salgsafd.?" Dette
> finder jeg temmelig komisk må jeg indrømme, men hun bliver dirigeret af et
> svar og kommer tilbage nogle min. efter. "Han er her ikke" Dette var jeg jo
> udemærket godt klar over, d'oh! Men der ville komme en anden ned og hjælpe
> mig. Der kommer ganske rigtigt en person ned og jeg forklarer mine kvaler
> hvortil han svarer "nååh, er det dig der har ringet et par gange ang. det
> materiale" Det måtte jeg jo indrømme, og forklare ham at jeg endnu intet
> havde modtaget, og at det var derfor jeg stod der personligt i dag. Han
> ville fluks finde noget til mig. Han kommer tilbage lidt senere med en stak
> brochurer og flyers. Brochuren kender jeg udemærket godt og ved der faktisk
> ikke står noget praktisk brugbart i, og flyeren er en A5 kort opremset med
> priser. Jeg spørger til yderliggere priser nu da det er ret vigtig
> forhåndsinformation til andelshaverne. Minutpriser på tlf osv, tidligere
> havde jeg set et papir med sammenligning af tdc's priser, denne var dog
> desværre ikke tilladt at have, så den var udgået. Han ville finde nogle
> priser frem på telefonien så. Imens han render studser jeg over størrelsen
> af stakken af brochurer og tæller mig frem til at jeg kun har fået 20 af
> disse. Flyers er 1-sides, så dem var der rigeligt af i en stak. Da han
> kommer tilbage med noget der tilsyneladende var friske udskrifter på
> telefoni minutpriser beder jeg ham om de sidste 20 af de oprindelige 40
> brochurer jeg bad om. "jeg kan da godt lige rende igen så" - ja det er dælme
> da ikke min skyld du tog for lidt med første gang. Imens han render efter de
> sidste 20 brochurer tæller jeg for sjov antallet af A4 sider med telefoni
> priser, 18 stk!!! Da han returnerer med de sidste 20brochurer er jeg
> efterhånden ved at knække sammen af grin, tager brochurerne og skynder mig
> ud til bilen inden jeg bryder helt sammen. De manglende 22 sider på tlf
> priserne har jeg for længst besluttet mig for selv at kopiere. Lad os så
> lige slutte denne onsdag af med at jeg aldrig senere blev kontaktet
> telefonisk, som lovet af min kontaktperson i samtalen hvor jeg blev
> dirigeret ind efter salgsmaterialet på egen hånd.
>
> Nu sidder jeg pludselig selv i den bizarre situation at det ender med at jeg
> stemmer nej til ComX når generalforsamlingen kommer. Andre prøver at mane
> mine oplevelser til jorden ved at sige vi nok har været uheldige med
> kontaktpersonen efter den første (skal da love for at der er forskel på
> serviceniveauet ihvertfald) Jeg var endda fortaler for at finde en
> fiberløsning. Hurtig, billig og god forbindelse var min umiddelbare tanke
> dengang vi satte dette i værk. Men nu har jeg netop fået tilbud fra
> Cybercity om at opgradere til 20mbit på min adsl. Jeg har i mellemtiden fået
> ip-telefoni via musimi og TDC's store pakke får vi til en billigere
> foreningspris så den kun adskiller sig med 80kr om måneden fra ComX store
> pakke. Indrømmet jeg går glip af en god uploadhastighed hos ComX. Men får
> 20mbit ned billigere end ComX tilbyder, jeg bruger musimi som ser ud til at
> være billigere end ComX og kører upåklageligt, tv er lidt dyrere med TDC men
> jeg ved jeg har alle de kanaler jeg skal bruge, og at det virker som det er
> nu. Så faktisk er der ingen økonomisk besparelse for mig, jeg ved det jeg
> har nu virker upåklageligt. Jeg var selv vidne til en hovedafd. der virkede
> helt rundt på gulvet (jeg havde flashbacks til de gode gamle dage med
> Arrownet kampe og ukompetente folk).
>
> Slutteligt efter denne lille svada var min hensigt egentlig at høre lidt
> derude. Udover at tingene ser ud til at have kørt fint i tidligere debatter
> ang. det samme, og at det faktisk synes noget svært at grave smuds op om
> ComX - som også var grund til at vi hældede imod dem i research-fasen osv.
> Har nogen oplevet nogen forskel her de sidste 2 uger. Er vi bare utroligt
> dårligt timede med den seneste omvæltning med ny direktør i selskabet, måske
> ikke så ansvarbevidste og servicemindede sælgere siden den første. Eller
> hvad foregår der egentlig pt.?
>
Jeg må indrømme at jeg var nysgerrig da jeg læste titlen men jeg opgav
at læse efter 30 sek.. kunne du ikke have skrevet med lidt flere afsnit? :=)