On Sat, 14 Oct 2006 09:05:04 +0200, Ann & Carsten wrote:
> Hejsa
>
> Jeg har et måske lidt langt ude spørgsmål, men siden at i krig og kærlighed
> gælder alle midler, sådan opfatter mange det i hvert fald, så har jeg et
> spørgsmål i forbindelse med optimering af modtagesignal, eller det
> modsatte...
>
> Jeg har en Samsung X480 hvor jeg har brugt et Telia kort i, nu har jeg så
> lige købt en X650 med et DLG kort til, altså et TDC kort, og nu kommer det
> mærkelige så...
>
> Når jeg har dem til at sidde som altid, så har de fint signal, altså TDC i
> X650 og Telia i X480, _men_ bytter jeg om så der er Telia i X650, så er der
> stort set ikke noget signal, mens signalet med TDC i X480 er helt i top
>
> Er der nogen der er venlig lige at forklare mig hvad der foregår...
Det bliver altså mega totalt gætteværk, men here goes...
Der er to bånd som bruges i Danmark - 900MHz pg 1800MHz - og nogle
telefoner kører bedre på det ene end på det andet. Dertil kommer det
faktum at det er helt op til operatøren, om han/hun vil bruge begge bånd
i et givent område og hvordan de i øvrigt vil fordele balancen imellem
dem. Det er normalt helt transparent for kunderne.
F.eks. i mit område lagde jeg for nogle år siden mærke til at
TDC-telefoner for det meste hoppede på 900 MHz nettet når de blev tændt
og så senere eventuelt skiftede til 1800 når 900 blev fyldt op, mens det
var lige omvendt for Sonofon. For begge udbyderes vedkommende er der flere
steder hvor der køres rent 900MHz, fordi 1800-nettet i starten blev
opbygget sum suplement til 900.
Med hensyn til Telia, så er de primært en 1800-udbyder, og de fik først
en 900MHz licens for få år siden for - med deres egne ord - at "suplere
1800-nettet". Dvs at der for deres vedkommende sikkert kan være steder
hvor de ikke tilbyder 900MHz, og jeg går ud fra at de stort set altid vil
starte på 1800.
Lad os antage at din X650 starter på 900 MHz når den har TDC-kort i,
hvilket giver dig et fint signal. Så smider du et Telia kort i i stedet,
og måske har Telia ikke 900MHz i dit område så du ryger nu på
1800-båndet. Af en eller anden grund er din X650'er ikke så glad for
dette og giver derfor dårligere signal. Din X480'er er derimod mindre
kritisk med hensyn til hvad bånd den kører på.
Nu ved jeg ikke om du vurderer forbindelsens kvalitet ud fra indikatoren i
telefonens display eller ud fra den reelle samtalekvalitet, men vær
opmærksom på flg. faktorer inden du bliver gal på din nye X650'er eller
Telia....
- 900 MHz har bedre rækkevidde end 1800MHz fordi telefonen sender med
dobbelt så høj effekt i 900-båndet (max 2W ved 900 og max 1w ved 1800).
Er du i et tyndt befolket område er chancen for at køre bedst på 900
derfor større.
- Signal-indikatoren i displayet er ikke udtryk for noget din telefon
måler. Den viser derimod hvor godt centralen opfanger dit signal, dvs. at
det er din telefons "sendeforhold" som afgør visningen. Er din telefon
skruet op til max og er signalet stadig dårligt kan centralen derfor
intet gøre.
- GSM er et digitalt net så selve forbindelsens kvalitet ud fra et
bruger-synspunkt hænger ikke nødvendigvis sammen med signalstyrken.
Selvom indikatoren er lav, kan du måske sagtens bruge forbindelsen i
praksis (og det er jo i sidste ende det egentlige formål).
- Radiobølger påvirkes af de fleste genstande i landskabet og derfor er
der mange små lokale "huller" i dækningen og didde er ikke ens for 900
og 1800. Nogle huller er måske kun en meter andre er større. Prøv at gå
en tur med Teliakortet i din X650'er og se om signalet ikke bliver meget
bedre 500m nede ad vejen.
Tjah, det var mit bedste bud....