/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Thune Jacobsen
Fra : Per Rønne


Dato : 27-09-06 18:47

I dagens JP kan man på:

<http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3982564>

læse en kronik, hvor der bl.a. står:

=
En tanke slår ned i én, mens man står og ser dem. Havde der været en
lignende sammenkomst på Christiansborg i 1942, mon så ikke Erik
Scavenius, P. Knutzen, Gunnar Larsen og Thune Jacobsen også havde søgt
hinandens selskab?
=

Erik Scavenius kender alle, generaldirektør for DSB P[eter] Knutzen og
trafikminister Gunnar Larsen kan slås op i DSDE. Men hvem er Thune
Jacobsen?

Og så må jeg lige give sammenhængen [Silketråden = Seidenfaden, en
'monetist' = en der sætter egne moneter højere end friheden og
civilisations fremgang]:

=
For nogle måneder siden var jeg til frokost for den bulgarske præsident.
En større, blandet forsamling af avis- og tv-folk, toppolitikere,
organisations- og forretningsfolk mødtes i en sal på Christiansborg,
inden vi gik ind til bordene.

Ind ad døren træder Svend Auken. Han bevæger sig ikke hen til nogle af
de mange politiske kolleger eller partifæller. For i det samme træder
Silketråden ind. De to lyser op ved synet af hinanden og danner deres
eget lille hold.

Kort efter kommer Marianne Jelved. Også hun har et stort valg mellem ca.
80 gæster, hun kan gå rundt og hilse på. Men også hun vælger uden tøven
det snævre partnerskab med Auken og Silketråden. Og holder sig til disse
sine to meningsfæller.

Så arriverer DI's direktør Hans Skov Christensen. Ikke tale om at han
går hen til nogle af de mange tilstedeværende forretningsfolk fra DI.
Næ, hos Auken-Silketråden-Jelved hører han hjemme. Ingen andre
tilslutter sig den lille klike. Og kliken søger ikke andet selskab. Der
står de, islams pr-mæssige hjernetrust i Danmark: Det Radikale Venstre,
Politiken, Auken-fløjen i S og Dansk Industri. På tværs af politiske
skel holder de sammen disse fire, der har ført landet i våde gennem
deres ansvarsløse indvandringspolitik. Tre ideologer og en monetist.

En tanke slår ned i én, mens man står og ser dem. Havde der været en
lignende sammenkomst på Christiansborg i 1942, mon så ikke Erik
Scavenius, P. Knutzen, Gunnar Larsen og Thune Jacobsen også havde søgt
hinandens selskab?

Et land vil altid have sine kapitulanter. Kedeligt, at tre af vore
tidligere udenrigsministre, Niels Helveg Petersen, Uffe Ellemann-Jensen
og Mogens Lykketoft, hører til slagsen.
=

Forfatter: Ole Hyltoft. I morgen kan man næppe læse kronikken, medmindre
man abonnerer på avisen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

 
 
Konrad (27-09-2006)
Kommentar
Fra : Konrad


Dato : 27-09-06 19:22


"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hmc94z.1bspwn71ol8r9zN%per@RQNNE.invalid...
> I dagens JP kan man på:
>
> <http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3982564>
>
> læse en kronik, hvor der bl.a. står:
>
> =
> En tanke slår ned i én, mens man står og ser dem. Havde der været en
> lignende sammenkomst på Christiansborg i 1942, mon så ikke Erik
> Scavenius, P. Knutzen, Gunnar Larsen og Thune Jacobsen også havde søgt
> hinandens selskab?
> =
>
> Erik Scavenius kender alle, generaldirektør for DSB P[eter] Knutzen og
> trafikminister Gunnar Larsen kan slås op i DSDE. Men hvem er Thune
> Jacobsen?

Eigil Thune Jakobsen - justitsminister 41-43, en post som han nølende
accepterede, efter at have været rigspolitichef. Stod bla bag
massearrestationen af kommunister. Blev opfattet som én af de "upolitiske"
ministre eller personer under samarbejdstiden. Han tryglede ligefrem om at
blive sat for en rigsret efter 1945, men altså "kun" for at rense sit navn -
han påstod han havde været britisk spion siden 1943. Han fik aldrig sin
retssag, og gik hurtigt i glemmebogen.

Og må jeg så lige minde om, at du er den TREDJE der poster
Hyltofts...Ahem..."Skriv", i dag?? Manden er jo virkelighedsfjern som
alle andre konspirationsteoretikere. Han har virkelig et had til sine gamle
arbejsgivere.




Sten Schou (27-09-2006)
Kommentar
Fra : Sten Schou


Dato : 27-09-06 21:05


"Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:451ac16d$0$75037$14726298@news.sunsite.dk...

> Og må jeg så lige minde om, at du er den TREDJE der poster
> Hyltofts...Ahem..."Skriv", i dag?? Manden er jo virkelighedsfjern som
> alle andre konspirationsteoretikere. Han har virkelig et had til sine
> gamle
> arbejsgivere.

Virkelighedsfjern?

Hilsen Sten



Konrad (27-09-2006)
Kommentar
Fra : Konrad


Dato : 27-09-06 21:48


"Sten Schou" <rabin@planetwave.net> skrev i en meddelelse
news:451ad978$0$3518$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:451ac16d$0$75037$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > Og må jeg så lige minde om, at du er den TREDJE der poster
> > Hyltofts...Ahem..."Skriv", i dag?? Manden er jo virkelighedsfjern
som
> > alle andre konspirationsteoretikere. Han har virkelig et had til sine
> > gamle
> > arbejsgivere.
>
> Virkelighedsfjern?

Tja. "Bill Clintons fordømmelse af JP's Muhammed-tegninger skal forstås på
baggrund af, at han modtager en millionstor årlig apanage fra
Saudi-Arabien".

Øh, nå? Gør han virkelig? Siger hvem? Og det er, hvis altså det er rigtigt
(den kilde der har dokumenteret det for dig, må du meget gerne poste) så
ifølge Hyltoft bagrundEN for, at Clinton som så mange andre *kritiserede* -
ikke "fordømte" (hvilket han heller ikke er i position til) tegningerne (han
har sagt, at de var "outrageous", altså skandaløse, og har advaret om, at
den europæiske antisemitisme ikke burde erstattes med fordomme imod islam og
muslimer)?? Det er helt på niveau med "USA invaderede kun Irak pga olie",
lige med den forskel, at vi i modsætning til ovenstående rent faktisk VED,
at der er olie i Irak.

Ikke nok med det, Hyltoft "konkluderer", at Clinton ikke er "den hjertevarme
menneskeven
man troede engang"!!?? Jamen - det er da muligt Hyltoft mener det, og det
har han i øvrigt sikkert altid ment, så det er næppe ham, der pludselig
angiveligt "tror" noget andet - nej, det der mest springer i øjnene, og som
(helt som i resten af den øvrige tekst) afslører den totale mangel på
substans, er naturligvis, at det ikke har en fløjtende dyt at gøre med
hverken muhammedtegningerne, eller Clintons virke som præsident, eller hans
virke som ekspræsident, om han nu er en "hjertevarm menneskeven"! Det har
intet med noget som helst at gøre - det er subjektivt uinteressant føleri -
men det betyder utrolig meget for Hyltoft, der jo helt og holdent tydeligvis
er i sine følelsers vold - og dermed glemmer han analyse og saglig
argumentation.

Prøv at læse det igen! Det rummer faktisk intet udover følelsesladet retorik
uden andet indhold, end hvad han nu "mener"; det rummer ingen konkret, lødig
argumentation - argumentation af den slags, man normalt finder i
samfundskritisk materiale, også selvom det kun er på kronik-niveau, og
resten er jo intet andet end gætterier og gisninger om skjulte dagsordener,
diverse forslag til sammenspiste "vennekredse" mv. Alt i alt ikke noget, man
kan bruge til særlig meget, hvis det altså læses som et indspark i debatten.
Det eneste man bliver klogere på, er hvad Hyltoft mener personligt om en
lang række navngavne mennesker. MEN - hviis man i forvejen er helt enig med
Hyltoft, er teksten sikkert glimrende til at få pudset "formen" af med - for
det er dybest set ikke meget andet end bodega-snak med et lidt højere
lix-tal end normalt.

PS: Skulle Uffe Ellemans kritik udelukkende handle om, at han nu agerer
lakej for nogle griske industribosser, samtidig med, at han skulle føle sig
forbigået i avisernes spalter? Herregud. Det er jo jammerligt. Det kan selv
bodegabumser gøre betragteligt mere sofistikeret.





Per Rønne (28-09-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 28-09-06 06:28

Konrad <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote:

> Eigil Thune Jakobsen - justitsminister 41-43, en post som han nølende
> accepterede, efter at have været rigspolitichef.

Tak - og jeg ser nu at han alligevel nævnes i SDE - bare forkert
placeret. Som 'Thune Jacobsen, Eigil' ...

> Stod bla bag massearrestationen af kommunister. Blev opfattet som én af de
> "upolitiske" ministre eller personer under samarbejdstiden. Han tryglede
> ligefrem om at blive sat for en rigsret efter 1945, men altså "kun" for at
> rense sit navn - han påstod han havde været britisk spion siden 1943. Han
> fik aldrig sin retssag, og gik hurtigt i glemmebogen.

Encyklopædien giver nu en lidt anden fremstilling:

Thune Jacobsen, Eigil, 1880-1949, dansk jurist og politiembedsmand,
justitsminister 1941-43. Thune Jacobsen blev i 1905 cand.jur. og
begyndte derpå en karriere i politiet. I 1938 blev han udnævnt til
rigspolitichef, og fra 21.6.1941 fungerede han som justitsminister,
efter at Harald Petersen var faldet i unåde hos tyskerne; han blev
formelt udnævnt til minister måneden efter. Som klar tilhænger af
samarbejdspolitikken stod Thune Jacobsen bag loven om forbud mod
kommunistisk virksomhed fra august 1941 og havde således det politiske
ansvar for interneringen af kommunisterne. Han blev derfor kraftigt
angrebet i den illegale presse. Disse angreb tog til, da han ved
samarbejdspolitikkens ophør 29.8.1943 undlod at åbne Horserødlejren for
de internerede kommunister. Efter befrielsen blev Thune Jacobsen
suspenderet som rigspolitichef, og Den Parlamentariske Kommission
påbegyndte en undersøgelse af hans virksomhed under besættelsen; han
døde imidlertid inden dens afslutning.

> Og må jeg så lige minde om, at du er den TREDJE der poster
> Hyltofts...Ahem..."Skriv", i dag?? Manden er jo virkelighedsfjern som
> alle andre konspirationsteoretikere. Han har virkelig et had til sine gamle
> arbejsgivere.

Og jeg har ved en fejl postet til en forkert gruppe - det skulle have
været til dk.videnskab.historie. Jeg postede i øvrigt ikke hele
artiklen, men gav kun 'området' i hvilket det relevante kom i - og har
derudover ikke set at andre har videregivet artiklen.

Det seneste jeg så fra hans hånd var i øvrigt hans idéer vedrørende
'Skåneland tilbage til Danmark'. I givet fald skal noget sådant
naturligvis komme fra skånsk side, ikke fra dansk, og så gennem en
anmodning fra Skånes landsting, eventuelt efter en skånsk
folkeafstemning - noget der ikke er det fjerneste der tyder på har
virkelighedens gang på jorden.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Konrad (28-09-2006)
Kommentar
Fra : Konrad


Dato : 28-09-06 07:20


"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hmd4fq.1xsosjr6ihvb4N%per@RQNNE.invalid...

> Encyklopædien giver nu en lidt anden fremstilling:
>
> Thune Jacobsen, Eigil, 1880-1949, dansk jurist og politiembedsmand,
> justitsminister 1941-43. Thune Jacobsen blev i 1905 cand.jur. og
> begyndte derpå en karriere i politiet. I 1938 blev han udnævnt til
> rigspolitichef, og fra 21.6.1941 fungerede han som justitsminister,
> efter at Harald Petersen var faldet i unåde hos tyskerne; han blev
> formelt udnævnt til minister måneden efter. Som klar tilhænger af
> samarbejdspolitikken stod Thune Jacobsen bag loven om forbud mod
> kommunistisk virksomhed fra august 1941 og havde således det politiske
> ansvar for interneringen af kommunisterne. Han blev derfor kraftigt
> angrebet i den illegale presse. Disse angreb tog til, da han ved
> samarbejdspolitikkens ophør 29.8.1943 undlod at åbne Horserødlejren for
> de internerede kommunister. Efter befrielsen blev Thune Jacobsen
> suspenderet som rigspolitichef, og Den Parlamentariske Kommission
> påbegyndte en undersøgelse af hans virksomhed under besættelsen; han
> døde imidlertid inden dens afslutning.

Well. Der er ikke faktuelle forskelle - der vægtes blot lidt forskelligt.
Jeg slog op i Bo Lidegaards 629-siders mastodont "Kampen om Danmark
1933-1945". Den største forskel er faktisk det sidste. I KOD anføres det, at
Thunes sag slet ikke var særlig interessant for samtiden. Udover at han
påstod han havde været spion, var han indbegrebet af en apolitisk
embedsmand. Han havde tjent sine arbejdsgivere, dvs den danske stat og
tyskerne, og aldrig forstået det politiske spil - f.eks ved at sikre sig, at
det politiske ansvar altid lå hos politikerne. Og politikerne var jo dem,
der skulle tage stilling til en evt rigsretssag. Hans sag var derfor ikke
særlig interessant - den "fortabte sig i den parlamentariske kommisions
hængedynd", som Lidegaard skriver Altså blev syltet, fordi ingen havde
synderlig interesse i hverken at dømme ham, eller få ham frikendt. Han døde
nedbrudt og glemt i 1949.

> > Og må jeg så lige minde om, at du er den TREDJE der poster
> > Hyltofts...Ahem..."Skriv", i dag?? Manden er jo virkelighedsfjern
som
> > alle andre konspirationsteoretikere. Han har virkelig et had til sine
gamle
> > arbejsgivere.
>
> Og jeg har ved en fejl postet til en forkert gruppe - det skulle have
> været til dk.videnskab.historie. Jeg postede i øvrigt ikke hele
> artiklen, men gav kun 'området' i hvilket det relevante kom i - og har
> derudover ikke set at andre har videregivet artiklen.

Jaja! Det var nu også mest hvis du have overset det. Det vil ikke være
første gang, en historie bliver til mere end én tråd!




Bo Warming (28-09-2006)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 28-09-06 08:25

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> wrote in message
news:1hmd4fq.1xsosjr6ihvb4N%per@RQNNE.invalid...

> Thune Jacobsen, Eigil, 1880-1949, dansk jurist og politiembedsmand,
> justitsminister 1941-43. Thune Jacobsen blev i 1905 cand.jur. og
> begyndte derpå en karriere i politiet. I 1938 blev han udnævnt til
> rigspolitichef, og fra 21.6.1941 fungerede han som justitsminister,
> efter at Harald Petersen var faldet i unåde hos tyskerne; han blev
> formelt udnævnt til minister måneden efter. Som klar tilhænger af
> samarbejdspolitikken stod Thune Jacobsen bag loven om forbud mod
> kommunistisk virksomhed fra august 1941 og havde således det
> politiske
> ansvar for interneringen af kommunisterne.

Tyskerne forlangte 100 kommunister arresteret og Stauning der hadede
sine medborgere i dette konkurentarbejderparti endnu mere gav dem
300 - selv lavtstående sekretærer

Thune Jacobsen var tyskvenlig men stod ikke bag den unødvendige
overdrivelse mere end de meninge betjente han havde under kommando

FAktisk er det klogt her at være ANSVARSFORFLYGTENDE - magten og
beslutningerne var spredt tyndt ud, men Stauning var den store
kommunistbekæmper, værre end tyskerne, ligesom Best var den store
jødebeskytter, mere end HEdtoft, Duckwitz osv



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408636
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste