---

JustitsLenes hævn-psyke

Fru Espersen ved godt at hårde straffe vedr visse forbrydelser ikke
mindsker motivationen til at begå forbrydelser

Vi har jo elendig opklarings% og fængsler er luksushoteller.

Men hun vil vinde stemmer ved at røvslikke den såkaldte "RETSBEVIDSTHED".

Samme kortsynethed gælder, når hun misunder låsesmeden at tjene en
tusse på under et minut, i de tilfælde, hvor han er dygtig.

Denne beregnende sladderkælling identificerer sig med vælgernes
fortrængte aggressioner, som kræver at syndebukke klynges op, om så
der rettes bager for smed.

Folk kan lide at straffe for at føle sig gode.

Den succesrige låsesmed skal pilles ned for vælgerne styres af
misundelse, og hvis toppolitikerne er lige så smålige som folket, så
bliver de genvalgt.

En ordentlig chef for retsvæsenet ser på, hvad mindsker vold, tyveri
og bedrag og i visse tilfælde er det ganske rigtig hårdere straffe, fx
fængsler uden udgangstilladelser og besøgstilladelser. Men hun er
systemets kvinde og vil IKKE skære ned på
fængselspersonale-ansættelserne, selvom megen muslim-kriminalitet
skyldes, at fangerne forkæles.



Der er en uhellig alliance mellem *medlidenhed* og _misundelse_

og folks "gode samvittighed" ved at hygge til i den strafliderlige
klub.



"Medlidenhedens forgyldte skede dækker over misundelsens dolk,
Friedrich Nietsche



"Uforskammet!", sagde den portugisiske and, "ligner De mig med katten,
det rovdyr! Ikke en ond blodsdråbe er der i mig; jeg har taget mig af
Dem og god omgang skal jeg lære Dem". Og så bed hun hovedet af
sangfuglen, den lå død. "Hvad er nu det!", sagde hun, "kunne han ikke
tåle det Ja, så var han såmænd ikke for denne verden. Jeg har været
som en moder mod ham, det ved jeg! For hjerte har jeg! Og alle ænderne
samlede sig om den lille døde sangfugl; ænderne har stærke passioner,
enten har de det med misundelse eller med medlidenhed, og da der her
ikke var noget at misunde, så var de medlidende." H.C.
Andersen