---

Hej

Som følge af en diskusion, har jeg søgt lidt på nettet, for at finde den
rigtige forklaring på hvad det er der sker når et fly gennembryder lydmuren.
Jeg mener det har noget at gøre den lyd den sendes frem foran flyet, når så
flyet indhenter denne "lydophobning" udløser det et "brag", hvorefter der
igen bare er støj efter flyet.

Men er der et sted på nettet med den rigtige forklaring, gerne hvis der er
ilustrationer ???

--
Med venlig hilsen
Erik Isager

---

"Is" <detteerminnewsgruppemailadresse2@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:450bee8c$0$75030$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej
>
> Som følge af en diskusion, har jeg søgt lidt på nettet, for at finde den
> rigtige forklaring på hvad det er der sker når et fly gennembryder
> lydmuren.
> Jeg mener det har noget at gøre den lyd den sendes frem foran flyet, når
> så
> flyet indhenter denne "lydophobning" udløser det et "brag", hvorefter der
> igen bare er støj efter flyet.
>
> Men er der et sted på nettet med den rigtige forklaring, gerne hvis der er
> ilustrationer ???
>
> --
> Med venlig hilsen
> Erik Isager
>
>Hej,
Måske kan denne forklaring hjælpe dig:
http://www.avitop.com/AspNetForums/ShowPost.aspx?PostID=2348
mvh
kk

---

> >Hej,
> Måske kan denne forklaring hjælpe dig:
> http://www.avitop.com/AspNetForums/ShowPost.aspx?PostID=2348
> mvh
Det synes jeg kke rigtig

men tak for linket


--
Med venlig hilsen
Erik Isager

---

"Is" <detteerminnewsgruppemailadresse2@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:450bee8c$0$75030$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej
>
> Som følge af en diskusion, har jeg søgt lidt på nettet, for at finde den
> rigtige forklaring på hvad det er der sker når et fly gennembryder
lydmuren.
> Jeg mener det har noget at gøre den lyd den sendes frem foran flyet,

Du kan opfatte det sådan, at flyet overhaler/flyver gennem den trykbølge der
bygges op foran flyet. Ved høj luftfugtighed kan denne mur ses, fordi der
udfældes dråber ved den kraftige trykforandring, ligesom man kan se 'damp'
ved et flys vingespidser når det lander.

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:450ed949$0$12706$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Is" <detteerminnewsgruppemailadresse2@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:450bee8c$0$75030$14726298@news.sunsite.dk...
>> Hej
>>
>> Som følge af en diskusion, har jeg søgt lidt på nettet, for at finde den
>> rigtige forklaring på hvad det er der sker når et fly gennembryder
> lydmuren.
>> Jeg mener det har noget at gøre den lyd den sendes frem foran flyet,
>
> Du kan opfatte det sådan, at flyet overhaler/flyver gennem den trykbølge
> der
> bygges op foran flyet. Ved høj luftfugtighed kan denne mur ses, fordi der
> udfældes dråber ved den kraftige trykforandring, ligesom man kan se 'damp'
> ved et flys vingespidser når det lander.
>
> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
>
>

Man kunne måske også sige, at lydens udbredelseshastighed er trehundrede og
et eller andet ca. tredive meter pr. sekund.
Når flyet når op på samme hastighed, kan lyden ikke udbrede sig foran flyet
længere, men hober sig op.
det er lidt vanskeligt, - men, der er noget, der hedder dopplereffekt.
Hvis du står i en vejside, og ser en bil komme imod dig, hører du en lyd,
med en højere frekvens, end den, bilen normalt udsender.
Har bilen passeret dig, vil du høre en lyd tilsvarende lavere.
Kun idet øjeblik bilen passerer dig, lyder lyden, som den virkelig er.
Endnu mere udpræget, hvis du hører et bilhorn.
Jo hurtigere bilen kører, des større bliver lydforskellen.
Så må du fantasere dig til resten, altså, hvad der sker, indtil man når
lydens egen hastighed, eller endnu højere.
Eksperimentet kan også gå ud på, at du betragter et fly i høj hastighed.
Hvis flyet passerer dig, f.eks lydens hastighed, i, lad os sige en afstand
af to km. vil flyet nå to km fremad, inden lyden når dig.
Deraf lyder det, som om lyden kommer langt bag efter flyet.
i dette tilfælde to km bag efter flyet, og du vil så ved denne hastighed
høre et brag.

Erling

---

> >> Som følge af en diskusion, har jeg søgt lidt på nettet, for at finde
den
> >> rigtige forklaring på hvad det er der sker når et fly gennembryder
> > lydmuren.



> Eksperimentet kan også gå ud på, at du betragter et fly i høj hastighed.
> Hvis flyet passerer dig, f.eks lydens hastighed, i, lad os sige en afstand
> af to km. vil flyet nå to km fremad, inden lyden når dig.
> Deraf lyder det, som om lyden kommer langt bag efter flyet.
> i dette tilfælde to km bag efter flyet, og du vil så ved denne hastighed
> høre et brag.

Nu er du inde på noget !!!

Du skriver "langt brag" ?? Det var nettop det modparten nævnte i
diskusionen.!!

Nu skriver du så også at flyet flyver med lydens hastighed.

Kan du beskrive hvad der sker, når flyet hæver hastigheden fra 0,9 til 1,1
gange lydens hastighed ??


Jeg mener lyden er særlig kraftig netop som "lydmuren" gennembrydes. Er der
ikke noget med militær fly (i danmark) kun må gennembryde lydmuren særlige
steder, men der er flere steder de må flyve hurtigere end lydens hastighed??


--
Med venlig hilsen
Erik Isager

---

"Is" <detteerminnewsgruppemailadresse2@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:45103c64$0$75037$14726298@news.sunsite.dk...
>> >> Som følge af en diskusion, har jeg søgt lidt på nettet, for at finde
> den
>> >> rigtige forklaring på hvad det er der sker når et fly gennembryder
>> > lydmuren.
>
>
>
>> Eksperimentet kan også gå ud på, at du betragter et fly i høj hastighed.
>> Hvis flyet passerer dig, f.eks lydens hastighed, i, lad os sige en
>> afstand
>> af to km. vil flyet nå to km fremad, inden lyden når dig.
>> Deraf lyder det, som om lyden kommer langt bag efter flyet.
>> i dette tilfælde to km bag efter flyet, og du vil så ved denne hastighed
>> høre et brag.
>
> Nu er du inde på noget !!!
>
> Du skriver "langt brag" ?? Det var nettop det modparten nævnte i
> diskusionen.!!

Jeg har ikke skrevet et langt brag men langt bag, og det er jo da en
forskel.

>
> Nu skriver du så også at flyet flyver med lydens hastighed.
>
> Kan du beskrive hvad der sker, når flyet hæver hastigheden fra 0,9 til 1,1
> gange lydens hastighed ??
>
Nej, der må jeg godt nok melde pass,
>
> Jeg mener lyden er særlig kraftig netop som "lydmuren" gennembrydes. Er
> der
> ikke noget med militær fly (i danmark) kun må gennembryde lydmuren særlige
> steder, men der er flere steder de må flyve hurtigere end lydens
> hastighed??
>
>
Begge dele lyder meget rigtigt.

> --
> Med venlig hilsen
> Erik Isager
>
>

Erling

---

> >
> > Du skriver "langt brag" ?? Det var nettop det modparten nævnte i
> > diskusionen.!!
>
> Jeg har ikke skrevet et langt brag men langt bag, og det er jo da en
> forskel.
>
Ja, det er ikke altid jeg læser grundigt nok

Men tak for svar.


--
Med venlig hilsen
Erik Isager

---

Is wrote:
>>>>Som følge af en diskusion, har jeg søgt lidt på nettet, for at finde
>
> den
>
>>>>rigtige forklaring på hvad det er der sker når et fly gennembryder
>>>
>>>lydmuren.
>
>
>
>
>>Eksperimentet kan også gå ud på, at du betragter et fly i høj hastighed.
>>Hvis flyet passerer dig, f.eks lydens hastighed, i, lad os sige en afstand
>>af to km. vil flyet nå to km fremad, inden lyden når dig.
>>Deraf lyder det, som om lyden kommer langt bag efter flyet.
>>i dette tilfælde to km bag efter flyet, og du vil så ved denne hastighed
>>høre et brag.
>
>
> Nu er du inde på noget !!!
>
> Du skriver "langt brag" ?? Det var nettop det modparten nævnte i
> diskusionen.!!
>
> Nu skriver du så også at flyet flyver med lydens hastighed.
>
> Kan du beskrive hvad der sker, når flyet hæver hastigheden fra 0,9 til 1,1
> gange lydens hastighed ??
>
>
> Jeg mener lyden er særlig kraftig netop som "lydmuren" gennembrydes. Er der
> ikke noget med militær fly (i danmark) kun må gennembryde lydmuren særlige
> steder, men der er flere steder de må flyve hurtigere end lydens hastighed??
>
>
> --
> Med venlig hilsen
> Erik Isager
>
>
braget følger flyet, om det så var en time siden den overskred mach 1 :)

---

> braget følger flyet, om det så var en time siden den overskred mach 1 :)

Hvis du har ret i det ? (hvad jeg antager du har) så har jeg tabt i den
diskusion


Men hvis jeg har ret i at der er forskel på hvor militær fly gennembryde
lydmuren , og flyve med hastigheder over lydens !!! så må der dig være en
forskel ????


se evt:
http://kaktusonline.dk/content/view/103/62/

Israel angriber palæstinenserne med lydbomber




--
Med venlig hilsen
Erik Isager

---

Erik Isager:

>Som følge af en diskusion, har jeg søgt lidt på nettet, for at finde den
>rigtige forklaring på hvad det er der sker når et fly gennembryder lydmuren.
>Jeg mener det har noget at gøre den lyd den sendes frem foran flyet, når så
>flyet indhenter denne "lydophobning" udløser det et "brag", hvorefter der
>igen bare er støj efter flyet.
>
>Men er der et sted på nettet med den rigtige forklaring, gerne hvis der er
>ilustrationer ???


Problemet er helt det samme, som bølgerne omkring en båd:

Sålænge båden bare ligger og skvulper ("tomgang") eller sejler meget
langsomt i forhold til bølgernes udbredelseshastighed*) , så udbreder
bølgerne sig som koncentriske cirkler med båden i centrum.

Sejler den med en nævneværdig hastighed i forhold til bølgernes
hastighed, er hver ny bølges centrum forskudt i forhold til den
foregående bølges cebtrum. De er stadig hver især cirkulære, og den
V-formede kølvands bølge er summation ved cirkelbølgernes
fælles-tangenter.

Men overstiger båden bølgernes hastighed, vil den bryde cirklerne og
der ophobes en bølge foran båden.

Mht. illustration på nettet, har jeg ikke ledt længe; men nederst på
denne side, er der et par tegninger af ovenstående.


http://inventors.about.com/library/inventors/blairplanedynamics.htm



*) Bølgehastigheden er jo konstant for det givne medium ved givent
tryk og temperatur.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

> *) Bølgehastigheden er jo konstant for det givne medium ved givent
> tryk og temperatur.

Kan man betragte luften som et n-ordens system (evt. n=2), hvor luftens
masse, kompressibilitet samt gnidningsfriktion er bestemmende for
differentialligningen ?

--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen

---

"Torben W. Hansen" <nospam@ins.com> skrev i en meddelelse
news:4510f6b1$0$3560$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>> *) Bølgehastigheden er jo konstant for det givne medium ved givent
>> tryk og temperatur.
>
> Kan man betragte luften som et n-ordens system (evt. n=2), hvor luftens
> masse, kompressibilitet samt gnidningsfriktion er bestemmende for
> differentialligningen ?
>
> --
> Med venlig hilsen
> Torben W. Hansen
>
>

Nogen er i besiddelse af mange fine udtryk.

Erling

---

>> Kan man betragte luften som et n-ordens system (evt. n=2), hvor luftens
>> masse, kompressibilitet samt gnidningsfriktion er bestemmende for
>> differentialligningen ?
>
> Nogen er i besiddelse af mange fine udtryk.

En bedre formulering der kan beskrive fænomenet er velkommen

--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen

---

"Torben W. Hansen" <nospam@ins.com> skrev i en meddelelse
news:45115ad1$0$3529$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>> Kan man betragte luften som et n-ordens system (evt. n=2), hvor luftens
>>> masse, kompressibilitet samt gnidningsfriktion er bestemmende for
>>> differentialligningen ?
>>
>> Nogen er i besiddelse af mange fine udtryk.
>
> En bedre formulering der kan beskrive fænomenet er velkommen
>
> --
> Med venlig hilsen
> Torben W. Hansen
>
>

Ja, og nogle skal bruge tal, for at forstå fænomenet.

Erling

---

>>> Nogen er i besiddelse af mange fine udtryk.
>>
>> En bedre formulering der kan beskrive fænomenet er velkommen
>>
>
> Ja, og nogle skal bruge tal, for at forstå fænomenet.

Hvordan vil du da skabe en model med henlik på simulering uden tal ?

--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen

---

"Torben W. Hansen" <nospam@ins.com> skrev i en meddelelse
news:45116c14$0$3523$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>> Nogen er i besiddelse af mange fine udtryk.
>>>
>>> En bedre formulering der kan beskrive fænomenet er velkommen
>>>
>>
>> Ja, og nogle skal bruge tal, for at forstå fænomenet.
>
> Hvordan vil du da skabe en model med henlik på simulering uden tal ?
>
> --
> Med venlig hilsen
> Torben W. Hansen
>
>
Der er det ved det, at jeg ikke skal skabe en model,
jeg kan bare se fænomenet for mig. Måske en sjælden
evne, der gør, at jeg har svært ved at forklare andre,
hvad jeg mener, men det lykkes da somme tider.

Med venlig hilsen
Erling Nansen

---

>>>>> Nogen er i besiddelse af mange fine udtryk.
>>>>
>>>> En bedre formulering der kan beskrive fænomenet er velkommen
>>>>
>>>
>>> Ja, og nogle skal bruge tal, for at forstå fænomenet.
>>
>> Hvordan vil du da skabe en model med henlik på simulering uden tal ?
>>
> Der er det ved det, at jeg ikke skal skabe en model,
> jeg kan bare se fænomenet for mig. Måske en sjælden
> evne, der gør, at jeg har svært ved at forklare andre,
> hvad jeg mener, men det lykkes da somme tider.

Jeg mener ikke at have nævnt at der er noget galt med - og at jeg ikke
forstår, den verbale og intuitive forklaring, men du var da vist lidt ude
med riven - ikke sandt

Nå, men bortset fra det så stillede jeg spørgsmålet fordi jeg spekulerede
over hvad der egentlig bestemmer lydens hastighed i et medie (her luft) - og
om mediet evt. har en resonansfrekvens, f.eks. ligesom vand der skvulper
frem og tilbage i en balje.

Jeg forestillede mig luftmolekylerne som værende indbyrdes forbundet via små
fjedre, det hele omgivet af et viskost dæmpende materiale.
Dette kunne måske modeleres med en eller anden differentialligning, hvilket
så muliggør at man kan eksperimentere med supersoniske hastigheder og
trykbølger.


Med venlig hilsen
Torben W. Hansen

---

"Torben W. Hansen" <nospam@ins.com> skrev i en meddelelse
news:451183c9$0$3487$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>>> Nogen er i besiddelse af mange fine udtryk.
>>>>>
>>>>> En bedre formulering der kan beskrive fænomenet er velkommen
>>>>>
>>>>
>>>> Ja, og nogle skal bruge tal, for at forstå fænomenet.
>>>
>>> Hvordan vil du da skabe en model med henlik på simulering uden tal ?
>>>
>> Der er det ved det, at jeg ikke skal skabe en model,
>> jeg kan bare se fænomenet for mig. Måske en sjælden
>> evne, der gør, at jeg har svært ved at forklare andre,
>> hvad jeg mener, men det lykkes da somme tider.
>
> Jeg mener ikke at have nævnt at der er noget galt med - og at jeg ikke
> forstår, den verbale og intuitive forklaring, men du var da vist lidt ude
> med riven - ikke sandt
>
> Nå, men bortset fra det så stillede jeg spørgsmålet fordi jeg spekulerede
> over hvad der egentlig bestemmer lydens hastighed i et medie (her luft) -
> og om mediet evt. har en resonansfrekvens, f.eks. ligesom vand der
> skvulper frem og tilbage i en balje.
>
> Jeg forestillede mig luftmolekylerne som værende indbyrdes forbundet via
> små fjedre, det hele omgivet af et viskost dæmpende materiale.
> Dette kunne måske modeleres med en eller anden differentialligning,
> hvilket så muliggør at man kan eksperimentere med supersoniske hastigheder
> og trykbølger.
>
>
> Med venlig hilsen
> Torben W. Hansen
>
>
Ok, jo, men i en del af det her bliver jeg dig svar skyldig.
Jeg mener, at udbredelseshastigheden er lidt afhængig af tryk og temperatur.
Jeg vil ikke gerne vove mig ud i det, men jeg ved, at i vand udbreder lyden
sig en hel del hurtigere end i luft, og endnu hurtigere i metaller, eller
vel i
det hele taget faste stoffer.
Skal jeg til at nævne alt det, skal jeg altså til at slå op i et eller
andet.

Erling

---

> Ok, jo, men i en del af det her bliver jeg dig svar skyldig.
> Jeg mener, at udbredelseshastigheden er lidt afhængig af tryk og
> temperatur.
Ja det tror jeg at du har ret i - kompressibiliteten (eller fjedervirkningen
om du vil) må afhænge af både tryk og temperatur.

> Jeg vil ikke gerne vove mig ud i det, men jeg ved, at i vand udbreder
> lyden
> sig en hel del hurtigere end i luft, og endnu hurtigere i metaller, eller
> vel i det hele taget faste stoffer.
Jo hårdere materialet er, jo mindre er dets kompessibilitet (større
fjederkraft) - vil jeg mene.

> Skal jeg til at nævne alt det, skal jeg altså til at slå op i et eller
> andet.

Jeg må bare vente og se om der kommer nogle bud

--
Med venlig hilsen
Torben W. Hansen