/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Dansk Kennel Klubs advarende kommentar til~
Fra : Jesper HVL


Dato : 27-06-06 10:02

er at læse her:
http://www.dansk-kennel-klub.dk/337/1/1/1607

(Så kan de lære det kan de, på TV2...

klippe-klistre tekst fra DKK's hjemmeside:

Advarende kommentarer til TV2 program
Advarende kommentarer til TV2’s program ”hundeviskeren” ved Cesar Millan:

Der vises pt. flere TV programmer om børne- og hundeopdragelse. Nogle
med større pædagogisk værdi end andre. TV2 program ”hundeviskeren” med
amerikaneren Cesar Millan i spidsen er efter DKK’s adfærdskonsulent Lise
Lotte Christensen mening lavmålet. ”Cesar Millans overdrevne brug af
tvang, straf og såkaldt disciplinering er skammeligt. Han udsætter flere
hunde for helt unødig angst og stress, og i nogle tilfælde er der tale
om direkte fysisk og psykisk overgreb på hundene. Metoderne anvendt i
hans håndtering og såkaldte adfærdsbehandling, er modstridende mod
moderne viden om hundens adfærd og adfærdsmodificerende træning.
Beklageligvis er det lykkedes for TV holdet og de tilsyneladende
”tilfredse” hundeejere, at få det til at fremstå som om alle problemer
er løst, men det er de ikke og hunden er konsekvent taberen. Hundens
”problemadfærd” er som oftest kun undertrykt og det reelle problem (ofte
med afsæt i angst) ligger lige under overfalden”, siger adfærdskonsulent
Lise Lotte Christensen. ”Ikke alene er det fuldstædig unødvendigt at
anvende tvang og magt i den viste udstrækning, det er også farligt! Det
er muligt at Cesar Millan kan slippe af sted med dens slags håndtering
af en Chihuahua eller Visla, men hvis gennemsnitshundeejeren forsøger
sig med samme metoder, eksempelvis på en kønsmoden schæfer eller
rottweiler, så kan det være direkte farligt. Og sker der så en skade, er
der vist ingen af os der er i tvivl om at det - igen! – er hunden som må
betale prisen (læs: aflivning).

Dansk Kennel Klub’s adfærdskonsulent opfordrer derfor TV seerne til at
være meget kritiske, når/hvis de ser TV2’s program ”hundeviskeren” ved
Cesar Millan. Og DKK advarer kraftigt mod at bruge de meget hårdhændede
metoder fremvist af Cesar Millan.

Helt grundlæggende er det Dansk Kennel Klubs holdning, at hunde skal
håndteres, trænes og adfærdsbehandles med forståelse for og indlevelse i
hundens særlige adfærd og behov. Vi mennesker skal sætte os i hundens
sted og vurdere situationen med hundens karakteristiske adfærd og
reaktionsmønster i baghovedet. I de sidste 15 år er vi mennesker kommet
langt i vores forståelse håndtering og træning uden brug af tvang og ved
de mange fordele ved primært at bruge positiv forstærkning i samværet
med hunden - også når det gælder løsning af problemer.

Endvidere anbefaler Dansk Kennel Klub at man skal se sig godt for, når
man søger råd og vejledning til at løse adfærdsproblemer. Man bør
forholde sig kritisk til råd og vejledning og lade evt. tvivl komme
hunden til gode. Har man brug for telefonisk hjælp kan DKK’s medlemmer
evt. søge hjælp hos DKK’s hundekonsulenter. Har man brug for praktisk
hjælp, kan man evt. søge råd og vejledning hos dyrlæger med speciale i
adfærdsbehandling via www.dskve.dk eller hos privatpraktiserende
adfærdsbehandlere, evt. via www.paff.dk

----------------

DKK har endvidere modtaget nedenstående indlæg af hundepsykolog Irene
Liliequist, som vi gerne vil videreformidle:

Psykisk og fysisk mishandling af hunde i TV2

TV2 kører for tiden en programserie om Cesar Millan, en amerikansk
"hundehvisker". Cesar M. omtaler sig selv som værende født med en gave,
som han gerne deler ud af.
I programomtalen beskrives Cesar Millans som en af verdens travleste og
bedste hundetrænere, og dette burde sikre en god kvalitet og viden om
hundeadfærd afspejlet i hans adfærdsmodifikation.
Desværre ser virkeligheden noget anderledes ud!
Indtil videre har vi udelukkende set ren symptombehandling udført med
kold kynisme og for længst forældede træningsmetoder, som end ikke
skeler til den viden om normaladfærd man som minimum bør have, før man
begiver sig ud i at træne hunde, endsige adfærdsbehandle.
Cesar M. kender enten intet til "hundesprog" eller også gør han og er
ligeglad, skal bare have gennemført sin afretning. For det er det vi
ser, AFRETNING.
Hug en hæl og klip en tå, hvis skoen ikke passer!
Vi har, blandt andet, set meget angste hunde blive presset og straffet.
I programmet kaldes dette for "disciplinering" og Cesar gentager flere
gange at disciplin skal komme før kærlighed.
Denne holdning er forældet, og etologer og andre hundeeksperter har de
senest tiår fået bibragt instruktører og hundeejere så meget viden om
adfærd, at man med bare mindstemålet af viden om emnet ved, at en
naturlig ulve/hundeflok fungerer uden tyranni og "disciplin", men
fungerer i kraft af respekt for og tillid til forældredyrenes evner som
lederfigurer.
Ingen sund hund, som ikke bliver presset, vil udøve disse
grænseoverskridende "disciplineringer", som vi ser anvendt i TV2
programmet, overfor en anden hund.
Videnskabeligt er det bevist, at straf ikke har en længerevarende
ændring på adfærd. Hvis straffen ("disciplineringen") skal have længere
tids effekt, skal den gentages på daglig basis.
Det vil, i de tilfælde vi har set på TV2 betyde, at hundenes ejer skal
anvende betydelige ryk i hundens halsbånd/grime og endvidere benytte de
spark mod hundes bagdel vi så i sidste udsendelse, hver gang hunden skal
gå tur.
Cesar Millan påstår, at disse spark kun tjener det formål at bryde
hunden i den uønskede adfærd.
Nuvel. Der findes et hav af positivt virkende metoder hundeejeren kan
bryde situationen med, hvorfor så overhovedet anvende disse brutale og
kolde metoder?
Efter min opfattelse kan det kun være fordi det giver Cesar Millan et
"løft", hans selvværd vokser, fordi han opnår et tilsyneladende ønsket
resultat. "Tilsyneladende" fordi det uøvede øje, eller det kolde hjerte,
ikke ser de mængder af konfliktdæmpende signaler hundene viser under
"træningen".
Og det er hundene, senere også deres ejere, som betaler prisen.
Hundene prøver desperat at stoppe overgrebene ved at sende disse
signaler. De konfliktdæmpende signalers funktion er at aflade en intens,
overspændt, situation så der ikke opstår slagsmål. Disse signaler er
hunde eksperter i og brugt overfor andre hunde, som er for voldsomme,
får signalerne den voldsomme hund til at nedtone sin adfærd, så den
utrygge hund kan blive tryg igen.
Vel at mærke når den voldsomme hund er velfungerende og socialiseret
korrekt.
Når dette ikke sker, bliver de langsigtede virkninger, at hunden som
oplevede overgrebet bliver desperat, angst og i sidste ende enten
hjælpeløs eller aggressiv.
Når Cesar Millan overser de dæmpende signaler hundene sender, bliver
hans opførsel i hundenes øjne til overgreb. De opfatter ham som truende,
og det er derfor vi ser en øjensynlig mærkbar effekt af hans "træning".
Hundene tør ikke andet end at føje ham i situationen.
De metoder Cesar Millan anvender sig af vil på sigt skabe endnu flere
problematiske hunde!
Dyrlægerne kan se frem til at skulle aflive endnu flere hunde pga.
aggressivitet, skadestuepersonalet får overarbejde med at sy
gennemtyggede hænder sammen og adfærdsbehandlerne skal i gang med det
lange seje træk det er at genoprette hundens tillid til mennesker. Hvis
muligt.
Og kiropraktorerne får fast arbejde med at rette hundenes nakker og rygge.
Vi er flere som har henvendt os til TV2's programafdeling på dette link
http://omtv2.tv2.dk/kontakt/kontakt.php og har klaget over programmet og
med henvisning til læren om hundeadfærd argumenteret for at
udsendelserne med Cesar Millan tages af programmet.

 
 
Peter (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 27-06-06 11:56


"Jesper HVL" <jhvl@_NOSPAM_mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:44a0f3fd$0$20275$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> er at læse her:
> http://www.dansk-kennel-klub.dk/337/1/1/1607
>
Klip - en hel masse langtrukken selv reklamerende vrøvl.
Dansk Kennel klub kan rende mig der, hvor man er højest når man plukker
jordbær.

Peter



fam. Ager (27-06-2006)
Kommentar
Fra : fam. Ager


Dato : 27-06-06 12:11


"Peter" <doc_069X@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44a10eb3$0$2096$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Klip - en hel masse langtrukken selv reklamerende vrøvl.
> Dansk Kennel klub kan rende mig der, hvor man er højest når man plukker
> jordbær.
>
> Peter ----

hvor er det lige at der står noget vrøvl, peter?

mvh. marie




Jesper HVL (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Jesper HVL


Dato : 27-06-06 12:22

Peter wrote:
> "Jesper HVL" <jhvl@_NOSPAM_mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:44a0f3fd$0$20275$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>>er at læse her:
>>http://www.dansk-kennel-klub.dk/337/1/1/1607
>>
>
> Klip - en hel masse langtrukken selv reklamerende vrøvl.
> Dansk Kennel klub kan rende mig der, hvor man er højest når man plukker
> jordbær.

Godt no-nonsense argument! I forhold til dem er du jo en sand
ord-ekvilibrist

/j.

Claus (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Claus


Dato : 27-06-06 16:30


>> Klip - en hel masse langtrukken selv reklamerende vrøvl.
>> Dansk Kennel klub kan rende mig der, hvor man er højest når man
>> plukker jordbær.
>


Tak for det saglige argument Peter, man kan mene hvad man vil om DKK,
personligt syntes jeg at det er fagligt velbegrundet indlæg, men jeg må
indrømme at jeg har svært ved at se dine argumenter!

Claus

Holm (28-06-2006)
Kommentar
Fra : Holm


Dato : 28-06-06 10:56


"Jesper HVL" <jhvl@_NOSPAM_mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:44a0f3fd$0$20275$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> er at læse her:
> http://www.dansk-kennel-klub.dk/337/1/1/1607
>
> (Så kan de lære det kan de, på TV2...
>
> klippe-klistre tekst fra DKK's hjemmeside:
>
> Advarende kommentarer til TV2 program
> Advarende kommentarer til TV2’s program ”hundeviskeren” ved Cesar Millan:



(klip)

Jamen du godeste...altså.
Skal vi så ikke også lige protestere for alle de børneopdragelses
programmer..gør det selv fusk programmer og jeg skal komme efter
dig-programmer, der kører konstant??

Dansk kennel-(fise-fornemme)-klub (sorry) skulle hellere bruge tiden på alle
de hundefabrikker der fortsat fungerer "perfekt" og leverer syge hunde til
godtroende folk i bjergevis...
Den ene ADFÆRDSBEHANDLER er jo klart bedre end den anden ...det er krig på
viden og magt, intet andet.
Hvis man har et talent andre ikke fatter, så bliver det straks kritiseret og
hånet, hvor fin en metode til at slagte andre, jubiii hvor er vi dygtige.
Hvad om vi delte vores viden på en respektfuld måde, istedet for at te os
som små idioter og sårede børn??
Man kan komme længere ved at være åben og lyttende, og prøve at forstå
hinandens metoder noget bedre...men jeg ved godt at det er utopi, for alle
vil være "den bedste" sådan er vi små mennesker desværre indrettet.

Der er ikke to hunde der skal trænes/opdrages ens så lur mig om ikke Cesars
metoder dur til nogle hunde og ikke til andre, og mon ikke der så på denne
måde findes nøjagtig den "rigtige" metode til hver hund, og den "rigtige"
træner/behandler til hver hund...der er jo SÅ mange, så tag dog og brug
fornuften en smule, og fat at hunde er individer der alle skal opdrages
forskelligt-...nøjagtigt som os mennesker.
Der findes bare ikke én rigtig hundetræningsmetode,...så hvem er det dog der
bilder sig ind at være så altvidende, at man kan dømme andre mens man selv
selv er en ren helgen?

Man kan let gøre tingene mere komplicerede end de er.

Med venlig hilsen
Holm



..



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste