/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Nu skal det være!
Fra : Jasper Norman Ahrens~


Dato : 26-06-06 22:06

Hej.

Nu har vi været hundefri ca. et halvt års tid, og jeg har hver eneste dag
savnet en firbenet ven. Så nu er tiden endelig kommet. Der er selvfølgelig
nogle kriterier der skal være opfyldte:

1. Børnevenlig

2. Det skal være en "rigtig" hund. altså ikke mindre end en lab. (allerede
nu, har jeg sikkert skaffet mig et par dødsfjender

3. Skal kunne være lidt alene hver dag.

4. Skal ikke være i risikogruppen af indavlede hunde. (hvis de findes)

5. Skal ikke nødvendigvis behøve en 10 km travetur to gange om dagen.
Naturligvis vil den få ture til Vesterhavet eller i skoven, men det bliver
der desværre ikke mulighed for hver dag!

6. Børnevenlig!!! igen igen. Nogle herinde husker måske, at jeg tidligere i
år, var nødsaget til at aflive vores 6 år gamle rottweiler/schäfer/lab da
han var ved at blive aggressiv overfor min ældste dreng på 6 år. Dette har
jeg bestemt ikke noget ønske skal gentage sig. Både for drengens+hundens
sklyld. (og min egen for den sags skyld)

Denne gang skal det være en "ægte", da jeg er blevet fortalt af flere
dyrlæger, at problemet med blandinger er, man aldrig kan vide hvor meget af
fx. rottweileren der er i hunden, og således ikke kan reagere på dette i
tide. Da den hverken skal bruges til udstilling eller avl, har jeg tænkt mig
en sund og rask hund uden den forgyldte stamtavle. Men har man overhovedet
nogen garanti på hvilken hund man får? Jeg ser tit i annoncer at folk har en
"ægte" hund, men uden stamtavle. Betyder det blot, at opdrætteren ikke er
medlem af en bestemt forening, eller ikke ønsker at betale en hulens masse
penge for noget papirarbejde. Jeg er godt klar over, at dette sandsynligvis
kan gå hen og blive en diskusion for sig selv

Jeg har kig på lab + golden, da jeg "har hørt" at de generelt er
børnevenlige.

Lidt om os: Vi har to drenge: en på 2½ og en på 6½. Min kone sidder på
kontor, og jeg selv er assurandør, og er således hjemme meget af dagen. Det
er derfor begrænset, hvor meget "alenetid" der bliver. (ikke dermed være
sagt, at det er ok med en hund, der har det med at splitte huset ad når
den er alene).

Jeg er ikke typen der kan (eller har lyst til) at opdrage en stædig hund.
Jeg nænner ganske simpelt ikke at tage for hårdt fat. Derfor skal det nok
ikke være en rottweiler-type jeg skal have fat i.

Men hvad mener I om foromtalte lab. eller golden? Selv om de er nok så
almindelige, kan de jo godt have nogle "skyggesider"! uha Eller er der
et ganske oplagt valg, jeg ikke er ops på?

Det var en uhyggelig lang smøre. Håber at nogen har et svar / forslag
--
Mvh Jasper

e-mail: jasper@FJERNESahrensbach.dk
"FJERNES" skal, sjovt nok, slettes



 
 
Leyna (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 27-06-06 00:05

On Mon, 26 Jun 2006 23:05:52 +0200, "Jasper Norman Ahrensbach"
<ahrensbach@FJERNESpc.dk> wrote:


>Denne gang skal det være en "ægte",

Der findes ikke uægte hunde. :)
Men vil du ha' en raceren hund, så skal du ha' papirere med. Du kan
ikke regne med at den ER raceren, hvis ikke stamtavlen er med.
Min Vaks ligner helt klart en Lab, og hvis ikke han var så stor ville
jeg kunne bilde hvem som helst ind at han rent faktisk ER en lab, men
han er altså 50% flatter og 50% godt og blandet. Jeg er ret sikker på
at faderen er en rottweiler blanding.

>Jeg har kig på lab + golden, da jeg "har hørt" at de generelt er
>børnevenlige.

Det er to racer der skal ha' en del motion. Bare du er klar over det
fra starten.

Hvad med Sct Bernhard? De skal ikke ha' nær så meget motion som
retrieverne, og så vidt jeg ved er de børnevenlige. Bare en tanke.
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

LH (27-06-2006)
Kommentar
Fra : LH


Dato : 27-06-06 14:57

Min erfaring er at Skt.. Bernhard kan være lidt mere skarp end f.eks
newfoundlænderen (som jeg er ejer af!) Newfoundlænderen kan absolut
anbefales hvis man er klar over der er en del pelspleje og man har hus og
have, da mange af dem foretrækker at være ude. Men ellers får man "normalt"
en god, stor rar bamse, de er meget børnevenlig og generelt rar og
omgængelig over for alt. De kræver ikke meget motion, men skal alligevel
luftes lidt og elsker en vandtur! Jeg har en på nu 10 år og hun har aldrig
knurret af et eneste menneske. Er altid glad og venlig, dog ikke overfor
andre hunde, men det skyldes ikke racen, men at hun gik alene de første 3 år
inden hun rigtig "så" hunde, da vi boede langt ude på landet. Dog får man
også en stor hun, skal der lige nævnes. Min tæve vejer 55 kg og hannerne kan
veje 80-85 kg, så størrelsen alene skal lige med i overvejelsen!
LH.



Trine Kornum Christi~ (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 27-06-06 15:02

"LH" <le_ha@privat.tele.dk> writes:

> Jeg har en på nu 10 år og hun har aldrig knurret af et eneste
> menneske.

Det kan jeg så ikke sige om min. Når min mand er på forretningsrejse,
kan hun finde på at knurre af folk der går for tæt på døren. Man skal
jo passe på mor.

> Er altid glad og venlig, dog ikke overfor andre hunde, men det
> skyldes ikke racen, men at hun gik alene de første 3 år inden hun
> rigtig "så" hunde, da vi boede langt ude på landet.

Min har været vænnet til hunde fra hun blev født, så hun kan lege med
alt og alle. Hvis det bliver for meget, så vender hun ryggen til og
går sin vej.

> Dog får man også en stor hun, skal der lige nævnes. Min tæve vejer
> 55 kg og hannerne kan veje 80-85 kg, så størrelsen alene skal lige
> med i overvejelsen!

Min tæve vejer 20 kg mere og er 80 cm over ryggen. Så hun kan altså
godt vælte ting ned af bordet når hun er glad. Og det er hun heldigvis
oftest.

En enkelt ting om at have en newf: Man skal ikke være menneskesky, for
der er rigtig mange der vil snakke med den hersens dejlige
bamse/bjørn/hest/får/pony. Specielt når den er hvalp!

Mvh Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

dpl (27-06-2006)
Kommentar
Fra : dpl


Dato : 27-06-06 19:50

Leyna skrev:
>
> Hvad med Sct Bernhard? De skal ikke ha' nær så meget motion som
> retrieverne, og så vidt jeg ved er de børnevenlige. Bare en tanke.


Ja, her vil jeg da lige give mit med *smil*.
Skt. bernhard er bestemt værd at overveje, men ren lykke er det nu ikke,
bogstaveligt talt.

Vi har en hanhund på nu næsten 5 år, og hvad angår at være børnevenlig,
ikke for motionskrævende, og en "rigtig hund" (75+ kg), så opfylder han
kravene til fulde. Han er opdraget med en fast hånd, men ellers med
kærlighed, kærlighed, kærlighed. Da han var yngre gik vi til lydighed og
aguility, nu nyder han bare livet i haven og på løbe-frit gåture.

Vi har en datter på 16 mdr., og der har absolut ingen problemer været i
forhold til børn. Han elsker alt og alle, og har allerede lært, at vores
datter er en form for overhund, som man ikke snupper kiks, pølser osv
fra. Vi er naturligvis meget obs på at hun omgåes ham ordenligt, og at
de ikke er alene sammen, men min erfaring er klart, at racen er en
børneelsker ud over alle grænser (har den erfaring med flere forskellige
hunde af racen).

Meeeen... en 75-80 kg hund i huset kræver altså sit, og det skal
overvejes nøje. Sådan een slæber altså MEGET snavn med ind efter en
vinter-gåtur, fælder MEGET pels når den fælder, og sender savl MEGET
højt op af væggene når han ryster sig efter at have drukket vand. *smil*

De er godt nok forsigtige, men kan stadig sende et lille barn ret langt
hen af gulvet, hvis de rammer rigtigt med en ivrigt logrende bagdel.
Deres børne- og menneske-kærlighed betyder også, at det ikke er en hund
man bare lader gå rundt alene i haven. De vil være blandt mennesker,
hvilket igen betyder en vis mængde snavn, pels og savl i de nære
omgivelser.

Så... for at gøre en lang smøre endnu længere... skt. bernharden er et
rigtigt godt alternativ i forhold til dine forventninger, hvis man er
klar til at tage med, hvad der nu følger af, at have en MEGET stor hund.

Vores lækre bamse Nansen kan ses her:
http://www.kishka.dk/images/klara/klara144

Hilsen Dorthe
http://www.vildkat.dk












Søren LH (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Søren LH


Dato : 27-06-06 20:54


"dpl" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44a17def$0$12668$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Meeeen... en 75-80 kg hund i huset kræver altså sit, og det skal overvejes
> nøje. Sådan een slæber altså MEGET snavn med ind efter en vinter-gåtur,
> fælder MEGET pels når den fælder, og sender savl MEGET højt op af væggene
> når han ryster sig efter at have drukket vand. *smil*

Ja, alt er større, den kræver MEGET store hundebæposer, MEGET stort
hundekostbudget, MEGET store loppemiddeldoser, som heller ikke er billigt,
og har MEGET store kræfter, når der er noget den VIL. Børne skal være MEGET
store før de kan gå med den.

Bare lige så man husker at tage det hele i betragning. Ellers held og lykke
med hundevalget .

Mvh
Søren



joke (27-06-2006)
Kommentar
Fra : joke


Dato : 27-06-06 22:30


"Søren LH" <slh@DELETEcity.dk> skrev i en meddelelse
news:44a18d91$0$162$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "dpl" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:44a17def$0$12668$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>> Meeeen... en 75-80 kg hund i huset kræver altså sit, og det skal
>> overvejes nøje. Sådan een slæber altså MEGET snavn med ind efter en
>> vinter-gåtur, fælder MEGET pels når den fælder, og sender savl MEGET højt
>> op af væggene når han ryster sig efter at have drukket vand. *smil*
>

> Ja, alt er større, den kræver MEGET store hundebæposer,
Forkert rigtig kost ikke så store lorte

>MEGET stort hundekostbudget,
Forkert spiser ikke mere end en golden retriever

MEGET store loppemiddeldoser, som heller ikke er billigt,
Lid rigtigt og alligevel ikke liter prisen til store hunde er væsenligt
billigere en til små, havde du skrevet høje dyrlæge regninger jepper.

> og har MEGET store kræfter, når der er noget den VIL. Børne skal være
> MEGET store før de kan gå med den.
Er vel et spørgsmål om opdragelse, og det rigtige udstyr en god grime så går
det ikke galt.

Vi havde en skt. bernhard der døde af kræft sidste år, og kan kun sige den
var børnenes ven, vi har ikke selv børn, engang min brors datter sad og slog
den med en plastik pløk på poten hun var nok omkring 1 års tid, rejste
hunden hovedet da det irriterede den i sin middagssøvn, så så den det var
hende og lagde hovedet ned igen og tænkte sikkert nå den kan ikke være
anderledes.

Så er skt. bernhard er en godmodig fætter samtidig kan den være utrolig
vagtsom.

hilsen

Johnny





Benny Mortensen (28-06-2006)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 28-06-06 05:47


"Søren LH" <slh@DELETEcity.dk> skrev i en meddelelse
news:44a18d91$0$162$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "dpl" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:44a17def$0$12668$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> > Meeeen... en 75-80 kg hund i huset kræver altså sit, og det skal
overvejes
> > nøje. Sådan een slæber altså MEGET snavn med ind efter en vinter-gåtur,
> > fælder MEGET pels når den fælder, og sender savl MEGET højt op af
væggene
> > når han ryster sig efter at have drukket vand. *smil*
>
> Ja, alt er større, den kræver MEGET store hundebæposer, MEGET stort
> hundekostbudget, MEGET store loppemiddeldoser, som heller ikke er billigt,
> og har MEGET store kræfter, når der er noget den VIL. Børne skal være
MEGET
> store før de kan gå med den.
>
> Bare lige så man husker at tage det hele i betragning. Ellers held og
lykke
> med hundevalget .
>
> Mvh
> Søren

Skulle det være det, som afgjorde det, ville end ikke ejeren, kunne gå med
hunden, tænk på, at sådan en lille bamse, trækker op til 2,8 tons på
gummihjul, og 4 tons på skinner.... Hvilket vel lige omtrent er nok, til at
rive armen af ejeren.

Men at det er et absolut pragtfuldt dyr, det kan vi ikke blive uenige om.

M.V.H....Benny..



Trine Kornum Christi~ (28-06-2006)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 28-06-06 10:41

"Søren LH" <slh@DELETEcity.dk> writes:

> Ja, alt er større, den kræver MEGET store hundebæposer,

De almindelige er fine, når hunden får et ordentligt foder.

> MEGET stort hundekostbudget,

Mine forældre har en gammel dansk hønsehund og han spiser det dobbelte
af hvad min newf på 75 kg gør.

> MEGET store loppemiddeldoser,

Siri har aldrig haft lopper.

> har MEGET store kræfter, når der er noget den VIL. Børne skal være
> MEGET store før de kan gå med den.

Korrekt. Men børn skal generelt være store, før de burde gå alene med
en hvilken som helst hund. Og VIL en newf noget, så er der ingen der
kan holde den. Så det er et spørgsmål om opdragelse.

Mvh Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Trine Kornum Christi~ (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 27-06-06 06:52

"Jasper Norman Ahrensbach" <ahrensbach@FJERNESpc.dk> writes:

> Jeg har kig på lab + golden, da jeg "har hørt" at de generelt er
> børnevenlige.

Det overvejede vi også. Men vi endte med en stor, dejlig, bamset
newfoundlænder.

Lenya foreslog Skt. Bernhard, jeg vil gerne tilføje newfoundlænder og
berner sennen.

Alle tre er store, skønne hunde som er gode med børn, ikke kræver en
hulens masse motion og er relativt nemme at opdrage.

Hvis du ikke har mod på en masse pelspleje, så er en korthåret Skt.
Bernhard måske den bedste løsning. Eller en grosser schweitzer
sennenhund.

Personligt vil jeg jo naturligvis foretrække newfen, men det er også
bare fordi jeg er SÅ glad for de 75 kilo der ligger her bag mig og
snorker. :)

Mvh Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Leyna (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 27-06-06 10:31

On 27 Jun 2006 07:52:29 +0200, Trine Kornum Christiansen
<news@trinekc.dk> wrote:



>Lenya foreslog Skt. Bernhard, jeg vil gerne tilføje newfoundlænder og
>berner sennen.

Tror egentlig osse at jeg selv ville kigge på Berner Sennen eller
Newf, hvis det skulle opfylde de opstillede betingelser, men mine egne
er altså "bare" retriever x'er :D

>
>Hvis du ikke har mod på en masse pelspleje, så er en korthåret Skt.
>Bernhard måske den bedste løsning. Eller en grosser schweitzer
>sennenhund.

Berner Sennen har da ikke SÅ meget pels... har den?
Og så vidste jeg ikke at Sct. B. fandtes i en korthårsversion. *G*
>
>Personligt vil jeg jo naturligvis foretrække newfen, men det er også
>bare fordi jeg er SÅ glad for de 75 kilo der ligger her bag mig og
>snorker. :)

Sådan en kan jeg huske at jeg luftede som barn. 11-12 år har jeg vel
været og jeg havde ingen problemer med at styre den. en rigtig
godmodig hund! "Jobbet" (jeg fik nu ikke penge for det) blev dog taget
fra mig, da ejerne fandt ud af at jeg konsekvent nægtede at benytte
hundens kvælerhalsbånd. Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg kunne sagtens
gå med den uden. Altså uden at skulle prøve at kværke hunden. Jeg slap
den ikke bare løs.
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

Trine Kornum Christi~ (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 27-06-06 12:28

Leyna <leyna@leyna.dk> writes:

> Berner Sennen har da ikke SÅ meget pels... har den?
> Og så vidste jeg ikke at Sct. B. fandtes i en korthårsversion. *G*

Ikke så meget som newfen, men der er dog noget.

http://medlem.spray.se/ackebers/hpbimg/tage.bmp
Langhåret snuskebasse

http://medlem.spray.se/ackebers/hpbimg/P6200103.JPG
Korthåret udgave

Jeg er naturligvis selv til den langhårede.

Hvis man kan læste tysk, er her en glimrende side om de fire
sennenhunde og deres forskelle og ligheder.
http://www.sennenhunde.org/at/sennenhunde.htm

Mvh Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

N/A (28-06-2006)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 28-06-06 12:14



joke (28-06-2006)
Kommentar
Fra : joke


Dato : 28-06-06 12:14


"UG" <famgerlach@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:44a18e35$0$12621$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Børnevante, velprægede Golden retrieverhvalpe til salg:
>
> http://www.charmaines.dk/Helesiden.htm
>
og hvad har det så med tråden at gøre trænk hvis alle kennel ejere bare
klistrede indlægne til med reklamer.

Ikke fordi jeg normalt brokker mig over noget i trådene men syntes god nok
lige det her er for meget.

Der bliver givet store hunde som newf. bernersenne, og skt. bernhard som bud
på det rigtige hunde valg.

Og vupti så ender vi ud med en kennel der skal have solgt sine sikkert søde
golden retrivere, som i denne sammen hæng jo ikke passer helt ind (altså
diskutions mæssigt)

Hilsen

Johnny




UG (28-06-2006)
Kommentar
Fra : UG


Dato : 28-06-06 16:03

>> Børnevante, velprægede Golden retrieverhvalpe til salg:
>>
>> http://www.charmaines.dk/Helesiden.htm
>>
> og hvad har det så med tråden at gøre trænk hvis alle kennel ejere bare
> klistrede indlægne til med reklamer.
>
> Ikke fordi jeg normalt brokker mig over noget i trådene men syntes god nok
> lige det her er for meget.
>
> Der bliver givet store hunde som newf. bernersenne, og skt. bernhard som
> bud på det rigtige hunde valg.
>
> Og vupti så ender vi ud med en kennel der skal have solgt sine sikkert
> søde golden retrivere, som i denne sammen hæng jo ikke passer helt ind
> (altså diskutions mæssigt)
>
> Hilsen
>
> Johnny

Altså hr. sur, hvis du læser det oprindelige indlæg så står der:

"Jeg har kig på lab + golden, da jeg "har hørt" at de generelt er
børnevenlige."
Det er ikke min kennel, jeg ville bare være venlig og hjælpsom
Hilsen
Ulla og hunde
(1 Karelsk bjørnehund, 1 Border collie + 2 stk lab. blandinger)



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste