Køligt, sjældent syn på nazisme
1870 toppede UK mht industrieksport og Tyskland viste sig i de næste
årtier extremt overlegent vedr al teknologi, ligesom de i århundreder
havde været Europas uovertrufne"land der dichter und denker" og
komponister.
USA og UK led markante og fortjente ansigtstab og valutatab og så sig
agterudsejlet af bismarkwirtschaftswunderet og havde ikke anden
redning end at få programmeret en ærefuld krigsstart, hvilket nogle
mener lykkedes.
Havde USA ikke forpurret at den UK-Japan-alliance, der tævede
zarRusland i 1905 var blevet udvidet med Tyskland, var
enogtrediveårskrigen 1914-45 ikke sket.(Læs den geniale
jødisk-østrigske kulturhistoriker Egon Friedells trebindsværk).
Men verdenskrigens første del viste amerikanernes diplomatiske
overlegenhed, ved at de fik verdens øvrige i-lande til at forbløde og
snuppede en nem sejr derefter.
Det jødiskledede Washington-udenrigsministerium fik 1919 freden i
Paris arrangeret, som en sikker programmering af våbenhvileophør,
hvilket forudsås af Mainard Keynes og Georg Brandes, der i sit
skrift "Kampen om markederne" havde givet briterne hovedskyld for
WW1-krigsstarten.
Den britiske vismand og den danskjødiske vismand var enige om at en
revanchekrig var uundgåelig, når Wilson og Clemenceau hævntørsten
gjorde en million tyskere slavebundet under polske barbarer , og i
1939 viste deres spådom sig korrekt.
Al krig kræver centralisering, så det var forudsigeligt at
Bismarck-demokratiet erstattedes af en kopiering af Stalin-diktaturet
i Tyskland efter 1933.
Truman, præsident i USA ved krigens slutning, fastslog at skal ting
gøres effektivt, skal der være oplyst enevælde - det har verden set i
alle krige og at Goering og Hitler brugte demokratiet til at skabe
fører-diktatur i 1933 var en forudsigelig og naturlig
krigsforberedelse, eller rettere forberedelse af
våbentilstands-afvikling.
Den britiske premiereminister John Mayor og snese af britiske
historieprofessorer har siden erkendt, at WW1+2 var een krig, ikke to,
og om sidste del var ledet af nazier eller kommunister var en
ligegyldighed - brutalt tyrrani hos the underdog var programmeret af
Versailles-"fredens" fædre.
1933 erklærede Judea krig mod Tyskland, lød en britisk avisoverskrift
over en hel forside i januar 1933 , idet amerikanske jøder for at
provokere den nyudnævnte kansler Hitler til hurtig krig før hans
ubådesvåben var på plads, foranstaltede en international, jødisk
firmaboycot mod handel med tyskerne, så hadet mod jødedommen
forværredes blandt ledende tyskere, hvis depressionsøkonomi var extrem
sårbar for denne onde og unødvendige handelsboycot.
Sammenlign mellemkrigs-Tyskland med en tiger i cirkus som er dresseret
til ikke at bide sammen når dyretæmmeren stikker sig hoved ind i
tigerens gab.
Sammenlign dyretæmmeren med de tyske jøder, der er helt i
tigerens=regeringspartiets magt.
Sammenlign USA med en dreng der i den situation kaster en sten på
tigeren, så den chokeret kommer til at bide sammen om menneskehovedet
i dens mund.
Således nedkaldte USA-jøderne holocaustdødsdom (kz-tyfus) over deres
trosfæller og racefæller i Tyskland, ved at de provokerede det tyske
jødehad fra at være lille til at være stort.
Hitler havde brug for et fjendebillede , for at samle det tyske folk
til frihedskrig for polskbesatte tyskere, og blomsterkrigene vedr
Rhinland og Sudeter-Tyskland og Østrigs-samling og lebensraum mod øst.
Havde amerikanerne tilladt ham dette uden boycot og andre
provokationer, var der ikke krummet et hår på nogen jødes hovede.
Men så havde Tyskland været superdygtig verdensejer idag, hvilket USA
nu er, og selvfølgelig var det *det* som Washington med grusom snuhed
forhindrede.
Scavenius havde god grund til at imponeres over Tysklands dygtighed,
og unge nynazier idag har god grund til samme respekt for de dygtige
WW2-tyskere, og der er ikke ond racisme i Dansk Front, fordi nogle få
er kloge revisionister eller overdriver enkelte tyske kvaliteter fra
den tid en smule.
USAs grusomhed ramte også østeuropæerne, der blev slaver under Stalin
pga amerikanernes alliance med USSR. Havde tyskerne fået lov til at
blitzkriege russerne til overgivelse i 1942, havde millioner af
russere og andre østeuropæere været tyskstyrede og lykkelige og
stalinismens holocaustning af dem var ikke sket.
Men via Vladivostok sendte USA ½ mio lastbiler og andet isenkram, der
reddede Stalin fra hurtigt nederlag, så hans ondere-end-nazisme
socialisme kunne overleve, indtil Gorbatjov meget mod USAs vilje
indførte markedsfrihed.
|