International hjælp til at afvæbne terrororganisationer og skabe fred
har lange udsigter
En europæisk eller NATO-styrke med tilstrækkeligt mange soldater og et
troværdigt mandat på grænsen mellem Libanon og Israel ligner desværre
allerede mest en smuk illusion.
Smuk, fordi en troværdig og upartisk styrke kunne skabe
forudsætningerne for stabilitet og politiske løsninger på konflikterne
i Mellemøsten.
Illusion, fordi ingen større lande synes parate til at stille de
nødvendige styrker til rådighed. USA har af mange gode grund meldt fra
fra start, og desværre tyder de foreløbige rapporter fra
Storbritannien på samme resultat i London. Briterne har, ligesom det
gælder for dansk forsvar, udsolgt på hylderne med slagkraftige
militære enheder.
For Tysklands vedkommende lyder meldingen, at tyske tropper kun
deltager under forudsætning af accept fra Hizbollah. I så fald er tysk
deltagelse udelukket, for Hizbollah vil naturligvis afvise en styrke,
som kommer til Libanon med en FN-pålagt opgave om at afvæbne
terrororganisationen. Frankrig synes at have besluttet sig for, at det
vil være bedre med egyptiske tropper end med franske.
Set med israelske øjne måtte en international fredsstyrke forekomme
attraktiv. Hvis den kunne lykkes med sin opgave, kunne det bane vej
for noget lignende i Gaza og Vestbredden.
Hvis det skulle gå dårligt for en fredsstyrke, ville Israel have
opnået, at de europæere, som har haft travlt med at kritisere Israels
fremfærd i Libanon, smagte Hizbollahs missiler på egne styrker.
Europæerne ville på den måde opnå en ny og mere realistisk opfattelse
af forholdene - nemlig den at Hizbollah ikke skyr nogen midler eller
tager nogen form for hensyn til hverken soldater eller civile,
heriblandt libanesiske, i terrorkrigen mod Israel.
Lederen kan læses i sin helhed på:
http://www.berlingske.dk/leder/
--
I 89, efter murens fald, forudsagde Uffe, at Tysklands genforening
ville tage 10 år. Den tog et. Nu forudsiger han, at fremtiden er en
fetaost. -Mogens Rukov-