Videnskab&løgn=2legepladser, der overlapper
Tidligt i stenalderen er territorialstrid mellem nabostammer blevet
afgjort af del-og-hersk alliancer og traktatbrud, der udslettede den
stamme, der var dårligst til at lyve.
At krigsduelighed også afgjordes af, hvem havde religion, der gav
bedst selvtillid som guds udvalgte folk, er jøderne et godt eksempel
på.
Religion er bl.a. om at vedtage en fælles sandhed og stemple andet som
løgn. Tidligt styrkede medicinmænd deres troværdighed med ritualer og
tryllekunster, som når dr. Livingstone i det primitive Afrika skabte
respekt for kristendommen ved at foregive, at det klare vandlignende
ammoniakvand var almindeligt vand med en "ånd", salmiakspiritussen,
der er ætsende giftgas og skræmmende.
Vestlig videnskab groede gradvis frem til at blive en ny religion, der
skabte respekt ved at være involveret i industrialismens ny
velstandsgivende masseproduktioner.
Få borgere, om nogen , gennemskuede helt, at Edison-ingeniørerne
skabte miraklerne, og universitetsforskerne stjal æren for dem, i de
fleste tilfælde - at fx Einsteins videnskab slet ikke var så
fremskridtsnødvendig som fx Galvanis, Voltas og Ørsteds.
Eliten opnåede respekt hos masserne ved, at selv humanistisk ordonani
fik ry for videnskabelighed, således som de skriftkloges pindehuggeri
om moseloven i templet på Jesu tid - juristeri med guddoms-stempel.
Moral blev styrket til gavn for samfundslederne, ved at religion
involveredes, og både tro og etik blev redskaber for den løgn, der er
våben i menneskers politiske kamp om magt i samfundet. Masserne
fordummes af, at eliten skaber ny gudebilleder med logik - vor
gensidige vildledning er et forfinet intellektuelt magtspil, der
ligesom krig har præg af en leg, der udvikler menneskets intelligens,
analyse og systematik og skaber store oplevelser - stor lykke
sideløbende med stor ulykke. Den enes succes, den andens nederlag.
"Den, der har kunst og videnskab, han har religion; den, der ikke har
kunst og videnskab, lad ham have religion. Goethe
|