On Thu, 27 Jul 2006 13:42:51 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:
> Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
>> Blev mindet om at stort set alle stenkirker herhjemme er bygget
>> omkring 1100.
Njahr - en rund halvdel af landbykirkerne er i deres kerne fra ca.
1100-1250. Et århundrede er lang tid.
>> Eftersom det er et stort og dyrt arbejde at bygge i
>> sten, er det jo ikke noget man BARE lige gør, og at alle gør det
>> samtidig tyder på at der er en ydre årsag.
>> Nogen der ved hvad dette monne være?
De fleste steder var der trækirker før. I 1100-tallet blev Danmark mere
europæisk og efterlignede. Efter alt at dømme også rigere og mere
organiseret. Bygherrer var stormændene, inkl. kongeslægten, efterhånden
også klosterordner.
> Man gik jo i det hele taget over til at bygge af sten og ikke så
> meget af træ. Måske var der for mange huse der var futtet af til
> at de syntes at det var sjovt mere?
Njahr - vedslige bygninger af sten var sjældne. Selv borge og befæstninger
var længe delvis af træ. Gårde og huse var af træ eller bindingsværk. Endnu
op mod 1900 bestod de danske købstæder overvejende af bindingsværkshuse,
blot med lovpligtigt tegltag af hensyn til brandfaren. Kun i hovedstaden
forsøgte man fra omkr. 1700 at påbyde byggeri i grundmur - uden særlig
succes.
Så når kirker og klostre opførtes i sten, var det bestemt et udtryk for
deres særlige status.
> Nu blev der jo ikke lige banket store kirkeskibe op med
> monsterhøje tårne. De første kirker var ret små. Jeg har ledt
> efter et billede af en gammel stenkirke. Der står en original
> romansk kirke et eller andet sted i landet, men jeg kan ikke
> huske hvor. Imidlertid er her et sæt tegninger der viser hvor
> uanseelige de første kirker var i forhold til de senere
> bygningsværker.
>
http://kirke-saaby.dk/kirkerne/Kisserup/om_kirken.htm
Det synes jeg er et udmærket og typisk eksempel. Det var nu ikke altid
sådan. Et eksempel er Roskilde (domkirke): Her byggede Knud den Søster den
første stenkirke omkr. 1030. Den om- eller nybyggede allerede biskop Svend
Nordmand, død 1088 til en meget anselig treskibet korskirke med to tårne.
Og saå er der ellers blevet bygget videre siden.
Et atypisk landsby-eksempel: Tveje Merløse ved Holbæk fra første halvdel af
100-tallet. Den står som den blev bygget, med to tårne og apsis, antagelig
en formindsket kopi af ovennævnte domkirke, opført af en stormand,
rimeligvis af Hvide-slægten.
Men ellers er landsbykirkernes tårne som regel fra 14- og 1500-tallet. I
mange tilfælde har der nok været et fritstående klokketårn af træ.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk