/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Hvad er en anvendelsesorienteret metode?
Fra : madsgormlarsen@gmail~


Dato : 02-06-06 23:58

Hej

Er der nogen kendt forsker eller teoretiker som har fremført en
anerkendt definition af hvad en nvendelsesorienteret metode er?

Selv opfatter jeg det som en metode der er lenkel, let forståelig,
konkret, billig og hurtig at anvende? Men jeg leder efter kendte
teoretikere som har et syn på sagen?

Nogen forslag?
C


 
 
Henning Makholm (03-06-2006)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 03-06-06 00:13

Scripsit madsgormlarsen@gmail.com

> Er der nogen kendt forsker eller teoretiker som har fremført en
> anerkendt definition af hvad en nvendelsesorienteret metode er?
> Selv opfatter jeg det som en metode der er lenkel, let forståelig,
> konkret, billig og hurtig at anvende?

Jeg synes du stiller meget større krav end det udtryk kan bære.

Jeg ville blot forstå "anvendelsesorienteret metode" som en metode der
hovedsageligt er rettet mod praktiske anvendelser af en teori, snarere
end mod at opnå en generel teoretisk forståelse for dens konsekvenser.
Den behøver hverken at være enkel, let forståelig, billig eller
hurtig, hvis det er nødvendigt at bruge en kompleks, svært forståelig,
omkostningstung eller langsom metode for at understøtte den pågældende
anvendelse overhovedet.

Det er ihvertfald ikke noget entydigt teknisk begreb i almindelighed.
Det udelukker naturligvis ikke at man i et konkret fagområde kan have
en teknisk definition af "anvendelsesorienteret", men umiddelbart
tvivler jeg.

--
Henning Makholm "The compile-time type checker for this
language has proved to be a valuable filter which
traps a significant proportion of programming errors."

Henning Makholm (03-06-2006)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 03-06-06 11:02

Scripsit madsgormlarsen@gmail.com

>> Den behøver hverken at være enkel, let forståelig, billig eller
>> hurtig, hvis det er nødvendigt at bruge en kompleks, svært forståelig,
>> omkostningstung eller langsom metode for at understøtte den pågældende
>> anvendelse overhovedet.

> Jeg synes det er et rigtig godt argument, men hvis man skal skelne
> mellem grundforsknings metode og anvendelsesorienteret metode. Så vil
> det vel være sådan at man med en anvendelsesorienter metode tænker
> på en metode der er rettet mod praktisk anvendelse.

Ja, men det er ikke givet at der findes en enkel letforståelig billig
hurtig metode at løse den praktiske anvendelse. I så fald kan man
sagtens arbejde med anvendelsesorienterede metoder der ikke opfylder
dine fire krav.

> Man prioritere det højt at metoden er enkel, letforståelig etc.

Men man lader ikke være med at anvende, bare fordi det ikke er muligt
at opfylde alle dine kriterier.

>> Det er ihvertfald ikke noget entydigt teknisk begreb i almindelighed.
>> Det udelukker naturligvis ikke at man i et konkret fagområde kan have
>> en teknisk definition af "anvendelsesorienteret", men umiddelbart
>> tvivler jeg.

> Det jeg leder efter i første omgang er simpelthen nogen der har
> skrevet noget om emnet, altså nogen der søgt at beskrive hvad det i
> forskellige sammenhænge indebære at der er tale om en
> anvendelsesorienteret metode eller måske praksisorienteret metode.

Min pointe er at der slet ikke er tale om et "emne". Det er bare et
ord _som ikke har nogen speciel betydning ud over den ordrette_.

Hvad det indebærer at en metode er anvendelsesorienteret er simpelthen
at den er udviklet, tilpasset, eller valgt med henblik på en
anvendelse. Hverken mere eller mindre, og det er der altså ikke meget
at skrive om.

--
Henning Makholm "Also, the letters are printed. That makes the task
of identifying the handwriting much more difficult."

madsgormlarsen@gmail~ (03-06-2006)
Kommentar
Fra : madsgormlarsen@gmail~


Dato : 03-06-06 08:30

> Jeg synes du stiller meget større krav end det udtryk kan bære.
>
> Jeg ville blot forstå "anvendelsesorienteret metode" som en metode der
> hovedsageligt er rettet mod praktiske anvendelser af en teori, snarere
> end mod at opnå en generel teoretisk forståelse for dens konsekvenser.

Jeg kan godt se hvad du mener, det er vel det som ligger i begrebet
"anvendt videnskab", videnskab rettet mod praktisk anvendelse.

> Den behøver hverken at være enkel, let forståelig, billig eller
> hurtig, hvis det er nødvendigt at bruge en kompleks, svært forståelig,
> omkostningstung eller langsom metode for at understøtte den pågældende
> anvendelse overhovedet.

Jeg synes det er et rigtig godt argument, men hvis man skal skelne
mellem grundforsknings metode og anvendelsesorienteret metode. Så vil
det vel være sådan at man med en anvendelsesorienter metode tænker
på en metode der er rettet mod praktisk anvendelse. I kommercielle
sammenhænge vil man foretrække en metode som giver den bedste "cost
benefit". Man prioritere det højt at metoden er enkel, letforståelig
etc.

For en grundforskning metode er "cost benefit" ikke det som bør
prioriteres højst, her er der vel mere tale om at der skal findes
noget viden som er korrekt. Senere kan man så afgøre om det
overhovedet er muligt at omsætte denne viden til noget som kan
anvendes i praksis.

> Det er ihvertfald ikke noget entydigt teknisk begreb i almindelighed.
> Det udelukker naturligvis ikke at man i et konkret fagområde kan have
> en teknisk definition af "anvendelsesorienteret", men umiddelbart
> tvivler jeg.

Det jeg leder efter i første omgang er simpelthen nogen der har
skrevet noget om emnet, altså nogen der søgt at beskrive hvad det i
forskellige sammenhænge indebære at der er tale om en
anvendelsesorienteret metode eller måske praksisorienteret metode.

Tak for alle forslag
C


madsgormlarsen@gmail~ (03-06-2006)
Kommentar
Fra : madsgormlarsen@gmail~


Dato : 03-06-06 15:18

> Hvad det indebærer at en metode er anvendelsesorienteret er simpelthen
> at den er udviklet, tilpasset, eller valgt med henblik på en
> anvendelse. Hverken mere eller mindre, og det er der altså ikke meget
> at skrive om.

Her er et eksempel på noget jeg har fundet, her fokuseres der på at
et kriterier for at forskning kan kaldes anvendelsesorienteret hvis man
kan "sælge" sit resultat.

"Forskningen præsenteres dog stadig som noget, der skal kunne
anvendes. I forbindelse med anvendelsen af forskningen siger professor
Rolf Lenschow (1974i), at forskeren bør lære at sælge sit resultat.
Et forskningsresultat, der blot bliver arkiveret, præsenteres som et
spild af ressourcer.
Forskning skal således være anvendelsesorienteret....
"(Den verdensfjerne videnskab? Birte Kloch Frederiksen
Forskningsadjunkt, ph.d.)

Det skal ikke blot være let forståeligt, det skal populariseres
sådledes at ens forskning bliver anvendt.

Det er mere af samme skuffe som jeg leder efter, nogen der har gjort
sig overvejelser omkring hvilke krav man kan stille til en metode, for
at det så at sige ikke er en metode, som det er vanskeligt at benytte
i praksis. Måske nogen der analysere hvad der forskellen mellem
grundforsking og anvendt videnskab.

mvh
C


John Larsson (03-06-2006)
Kommentar
Fra : John Larsson


Dato : 03-06-06 16:11

madsgormlarsen@gmail.com writes:
>Måske nogen der analysere hvad der forskellen mellem
>grundforsking og anvendt videnskab.

Det er ikke så nemt som man tror. Der er mange forskningsinddelende
begreber og de er absolut ikke altid diskrete, dvs. de kan udmærket dække
hinanden. Umiddelbart kan jo mene at al forskning i kommercielle
virksomheder er anvendt forskning, men det betyder jo ikke at al offentlig
betalt forskning, "i opvarmede lokaler", som en major der blev
videnskabsminister engang udtrykte sig , er grundforskning! Stort set
hver undervisningsansat på det akademiske nveau, dvs. professorer og
lektorer, skal jo også som regel opfylde et forskningskrav. I
sektorforskningen, der som regel også er finansieret med offentlige
midler, beskæftiges forskeren som regel på fuld tid. Begrebet
grundforskning er i grunden ikke andet end en proces hvor man skaffer sig
ny viden, primært for at formidle den i den fremtidige undervisning, men
begrebet bruges ofte meget bredere, specielt af personer som selv
definerer deres arbeje som grundforsknng!

Endelig, hvis man ser til forskningens resultat, viser det sig at meget
stor del af den nye viden, især skelsættende opdagelser, ofte ikke sker
inden for grundforskningen, men som spin off inden for anvendt forskning.
Her er det forskerens kreativitet, "broadmindedness" og overskud til
reagere på en serendipity-oplevelse det daglige arbejde, der tæller!

John


madsgormlarsen@gmail~ (03-06-2006)
Kommentar
Fra : madsgormlarsen@gmail~


Dato : 03-06-06 18:06

begrebet
> grundforskning er i grunden ikke andet end en proces hvor man skaffer sig
> ny viden, primært for at formidle den i den fremtidige undervisning,

Eller man kan definere det ud fra hensigten med forskingen, som f.eks.
her

"K. Feibleman in, "Pure Science, Applied Science, and Technology: An
Attempt at Definitions" argues that there is a fundamental difference
between science, applied science and technology. This difference,
according to Feibleman, is to be understood in terms of aims and ends
pursued. Pure science is synonymous with "basic research" and it
includes "a method of investigating nature by the experimental method
in an attempt to satisfy the need to know." (2). In order for
something to be considered pure science, according to Feibleman, the
aim of the research is strictly curiosity. Feibleman holds that applied
science, is "the use of pure science for some practical human
purpose" (3), it is concerned with "discovering applications of
pure theory." (4"

Men man kan sige at hvis man skelner udfra hensigten, så kan må så
at sige "de hævder at deres forskning er anvendelsesorienteret, men
det er den ikke". Fordi bare de har til hensigt at det de bedriver er
viden med et praktisk formål så opfylder de kravet.

mvh
C


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste