/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Opera - hvad nu?
Fra : Dennis Munding


Dato : 18-08-06 17:53

Hej igen NG!

Så er den gal igen med Opera:

http://www.munding-interieur.dk/Moebler/moebler.php

Når man går ind på siden (set på min pc - WinXP SP2 og Opera9.01), så er der
ikke noget galt.
Men hvis jeg klikker på opdaterings-knappen, bliver siden lige pludselig
mega-lang!??
Problemet gør sig gælden på alle sider med undtagelse af forsiden og
kontakt-siden, og jeg tror problemet skyldes, at jeg har sat min-height på
min #billeder, men hvordan kan jeg løse det problem?

Er det endnu et spørgsmål om opsætningen, eller har I nogen erfaring med
dette problem?

På forhånd mange tak for svar!


Med venlig hilsen
--
Dennis Munding
http://pe-vagtservice.dk/, http://cantica.dk/, http://munding-interieur.dk/,
http://munding-webdesign.dk/, http://skovaa-munding.dk/,
http://mundings-memorial.dk/, http://eds-denmark.dk/



 
 
Dennis Munding (18-08-2006)
Kommentar
Fra : Dennis Munding


Dato : 18-08-06 18:00

Hej igen!
"Dennis Munding" <mail@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:wfmFg.2884$AI5.2690@news.get2net.dk...
> Problemet gør sig gælden på alle sider med undtagelse af forsiden og
> kontakt-siden, og jeg tror problemet skyldes, at jeg har sat min-height på
> min #billeder, men hvordan kan jeg løse det problem?

Rettelse:
Det sker også på kontakt-siden!

Og så glemte jeg at skrive, at jeg ser siden i 800x600px - fuld skærm!

Derudover har jeg fundet ud af, at det intet har med min-height at gøre -
problemet er der stadig, selv om jeg udkommenterer koden til min-height i
stylesheet'et!

Ergo må det være et spørgsmål om opsætningen... Eller hva'?


Med venlig hilsen
--
Dennis Munding
http://pe-vagtservice.dk/, http://cantica.dk/, http://munding-interieur.dk/,
http://munding-webdesign.dk/, http://skovaa-munding.dk/,
http://mundings-memorial.dk/, http://eds-denmark.dk/



Lasse Reichstein Nie~ (18-08-2006)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 18-08-06 20:54

"Dennis Munding" <mail@invalid.dk> writes:

> http://www.munding-interieur.dk/Moebler/moebler.php
>
> Når man går ind på siden (set på min pc - WinXP SP2 og Opera9.01), så er der
> ikke noget galt.
> Men hvis jeg klikker på opdaterings-knappen, bliver siden lige pludselig
> mega-lang!??

Hvad er "opdaterings-knappen"? Er det "Reload"? Hvis ja, kan jeg ikke
se der sker noget for mig (også WinXP SP2 og Opera 9.01, 1600x1200
ikke maksimeret). Jeg kan ikke gætte hvad det betyder at siden bliver
"mega-lang". Er der overflow i lodret eller vandret retning?

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Dennis Munding (19-08-2006)
Kommentar
Fra : Dennis Munding


Dato : 19-08-06 07:21

Hej Lasse!
"Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> skrev i en meddelelse
news:3bbtizv4.fsf@hotpop.com...
> Hvad er "opdaterings-knappen"? Er det "Reload"? Hvis ja, kan jeg ikke
> se der sker noget for mig (også WinXP SP2 og Opera 9.01, 1600x1200
> ikke maksimeret). Jeg kan ikke gætte hvad det betyder at siden bliver
> "mega-lang". Er der overflow i lodret eller vandret retning?

På dansk "Opdater".
På engelsk "Reload".

Min Opera-version er dansk-sproget, så jeg kalder den opdaterings-knappen -
men ja - det er reload.

Ja, det er måske det korrekte udtryk (overflow), og det er lodret, at det
går galt - har meget sjældent vandret scrollbar på mine sider - hader dem!

Ved ikke, om du har scrollbar i dine vinduer...?
Hvis ikke, så prøv at minimere dem indtil der kommer en lodret scrollbar -
jeg kan nemlig heller ikke se problemet, hvis ikke der er scrollbar.

Håber du forstår, hvad jeg mener....


Med venlig hilsen
--
Dennis Munding
http://pe-vagtservice.dk/, http://cantica.dk/, http://munding-interieur.dk/,
http://munding-webdesign.dk/, http://skovaa-munding.dk/,
http://mundings-memorial.dk/, http://eds-denmark.dk/



Lasse Reichstein Nie~ (19-08-2006)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 19-08-06 11:06

"Dennis Munding" <mail@invalid.dk> writes:

> Min Opera-version er dansk-sproget, så jeg kalder den opdaterings-knappen -
> men ja - det er reload.

Jeg har aldrig kunnet finde ud af dansksprogede programmer :)

> Ja, det er måske det korrekte udtryk (overflow), og det er lodret, at det
> går galt - har meget sjældent vandret scrollbar på mine sider - hader dem!

De fleste kan ikke lide vandret scroll, specielt fordi mus jo oftest kun
har et scrollwheel.

> Ved ikke, om du har scrollbar i dine vinduer...?
> Hvis ikke, så prøv at minimere dem indtil der kommer en lodret scrollbar -
> jeg kan nemlig heller ikke se problemet, hvis ikke der er scrollbar.

Selv hvis jeg formindsker vinduet til der kommer en scrollbar, så ser
jeg ingen forskel før og efter en reload, og siden fylder ikke mere
end jeg forventer i højden.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Bertel Lund Hansen (19-08-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 19-08-06 11:16

Lasse Reichstein Nielsen skrev:

> Jeg har aldrig kunnet finde ud af dansksprogede programmer :)

Jeg kalder det "genhent". Opdateringer kan være så meget - f.eks.
opdatering af browseren selv.

> De fleste kan ikke lide vandret scroll, specielt fordi mus jo oftest kun
> har et scrollwheel.

Nå, du mener "rullehjul"? Det har ikke noget med det at gøre. Med
vandret rullebjælke kan man ikke læse en linje uden at rulle, og
man skal straks rulle tilbage.

Med lodret rulning indstiller man en skærmside og læser den i
fred. Først derefter skal man finde en ny side, og når den er
rullet på plads, læser man den i fred.

Jeg kan rulle vandret med piletasterne, men det er dødirriterende
alligevel.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Henrik Stidsen (19-08-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 19-08-06 11:46

Lasse Reichstein Nielsen brought next idea :
> De fleste kan ikke lide vandret scroll, specielt fordi mus jo oftest kun
> har et scrollwheel.

Nyere mus har scrollhjul til både vandret og lodret scroll - vandret
foregår ved at man vipper scrollhjulet til højre eller venstre.

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
"To be or not to be. That's not really a question." - Jean-Luc Godard



Johnny Winther Ronne~ (19-08-2006)
Kommentar
Fra : Johnny Winther Ronne~


Dato : 19-08-06 19:41

Henrik Stidsen wrote:
> Lasse Reichstein Nielsen brought next idea :
>> De fleste kan ikke lide vandret scroll, specielt fordi mus jo oftest
>> kun har et scrollwheel.
>
> Nyere mus har scrollhjul til både vandret og lodret scroll - vandret
> foregår ved at man vipper scrollhjulet til højre eller venstre.
>

Og man kan får skærme der er trykfølsomme og tasturer med under 18 taster
der virker glimrende for blinde. Det forandrer ikke på at sidelæns scroll er
en byld i røven.

At besøge en side bør ikke være ensbetydende med, at man skal investere i
det sidste nye isenkram, De fleste designere vil formentlig ikke engang
vide, at man kan få tiltende mus, skæv af syre Jeg vidste det faktisk
ikke og jeg tror, at hvis jeg skulle have en, så ville jeg forlange at´den
havde to hjul, Jeg er lidt gammeldags ,så jeg kan ikke lide at min mus gør
noget uventet og jeg er ret sikker på at jeg ikke er den eneste i verden.

De fleste af os der bruger disse grupper fast, behersker en eller anden form
for blindskrift, enten i form af prinsesse toben eller den officielle qwerty
version. Jeg tror at indtil flere, vllle blive meget trætte i ansigtet hvis
man ændrede på tastaturets grundlæggende funktion, ligegyldigt hvor smart
det måske ville være. Det drejer sig ikke blot om mange mennesker eller
rigitig mange mennesker, det handler om millioner af mennesker, der har lært
at skrive blindskrift med alt mellem 20 og 200 anslag i minuttet. Hvis jeg
ikke husker forkert er rekorden vist over 200 anslag hvilket er ca 3.5
anslag i sekundet. Hvad mon der sker hvis man bytter om på tasterne

Med venlig hilsen
Johnny Winther Ronnenberg



Christian Bohr-Halli~ (19-08-2006)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 19-08-06 20:28

"Johnny Winther Ronnenberg" <johnny.winther@XYZtdcadsl.dk> posting:

>De fleste af os der bruger disse grupper fast, behersker en eller anden form
>for blindskrift, enten i form af prinsesse toben eller den officielle qwerty
--klip--
>anslag i sekundet. Hvad mon der sker hvis man bytter om på tasterne

Så ville det sandsynligvis gå hurtigere. Qwerty stammer fra
skrivemaskinens tid. Layoutet er det optimale for, tegnarmene ikke
ramler sammen, når man skriver. Formålet har altså været, det ikke
må gå for hurtigt med at ramme to bogstaver, man ofte skriver lige
efter hinanden.

Citat:
"This QWERTY layout put frequently used letter pairs far apart,
thereby increasing finger travel distacnes.
......
The Dvoark layout, developed in the 1920s, supposedly reduces finger
tavel distances by at least one order of magnitude, thereby
increasing the typing rate of expert typists from about 150 words
per minute to more than 200 words per minute, while reducing
errors."
-- B. Scheniderman, C. Palisant, "Designing the user interface", 4.
udg., 2005, Pearson


Problemet er nok i stedet, folk i overgangsfasen ikke ønsker at
bruge den ekstra tid på at lære en ny måde at gøre tingene på.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.amnesty.dk/stoptortur/protest/

Jens Gyldenkærne Cla~ (19-08-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 19-08-06 21:10

Christian Bohr-Halling skrev:

[overgang fra qwerty til dvorak]

> Problemet er nok i stedet, folk i overgangsfasen ikke ønsker
> at bruge den ekstra tid på at lære en ny måde at gøre tingene
> på.

Det helt store problem er at man ikke bare kan tvinge alle folk til
at skifte fra et tastaturlayout til et andet på én gang. Det er
ikke særlig attraktivt at lære sig dvorak-systemet så længe 99.9 %
af de computertastaturer man møder benytter qwerty. Og det er
tilsvarende ikke attraktivt for en virksomhed eller en offentlig
institution at indkøbe dvorak-tastaturer når kun en forsvindende
del af brugerskaren kan anvende dem fornuftigt.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (19-08-2006)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 19-08-06 21:24

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>[overgang fra qwerty til dvorak]
--klip-
>Det helt store problem er at man ikke bare kan tvinge alle folk til
>at skifte fra et tastaturlayout til et andet på én gang.
---klip--
>tilsvarende ikke attraktivt for en virksomhed eller en offentlig
>institution at indkøbe dvorak-tastaturer når kun en forsvindende
>del af brugerskaren kan anvende dem fornuftigt.

Det ved jeg nu ikke. Især virksomheder kunne sandsynligvis godt
vinde på sådan en overgang. Ikke i overgangsfasen, korrekt, men mon
ikke det ville tjene sig ind igen ret hurtigt? Det påstås, at det
tager ca. "a week of regular typing to make the switch".

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.amnesty.dk/stoptortur/protest/

Henrik Stidsen (20-08-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 20-08-06 00:24

Christian Bohr-Halling presented the following explanation :
> Det ved jeg nu ikke. Især virksomheder kunne sandsynligvis godt
> vinde på sådan en overgang. Ikke i overgangsfasen, korrekt, men mon
> ikke det ville tjene sig ind igen ret hurtigt? Det påstås, at det
> tager ca. "a week of regular typing to make the switch".

Virksomhederne skal så sørge for også at udskifte medarbejdernes
private tastaturer for ellers kan jeg godt love dig at det tager
adskillige måneder før medarbejderne har vænnet sig til at skrive på
forskellige tastaturer.

Og er det overhovedet dokumenteret at det kan betale sig at skifte til
et af de andre tastaturlayout ? Jeg vil mene at det er ligegyldigt, det
handler om at vænne sig til hvor tasterne sidder.

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
Moo point: It´s like a cow´s opinion. It just doesn´t matter. It´s
"moo".
- Joey Tribianni, "The One Where Chandler Doesn´t Like Dogs".



Jens Gyldenkærne Cla~ (19-08-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 19-08-06 21:58

Christian Bohr-Halling skrev:

> Det ved jeg nu ikke. Især virksomheder kunne sandsynligvis
> godt vinde på sådan en overgang. Ikke i overgangsfasen,
> korrekt, men mon ikke det ville tjene sig ind igen ret
> hurtigt?

Jeg tvivler. Der er ikke mange arbejdsfunktioner hvor det blot
handler om at skrive dagen lang. Desuden vil det i lang tid kræve
ekstra tid at få nye medarbejdere sat ind i systemet.

> Det påstås, at det tager ca. "a week of regular
> typing to make the switch".

Det skal nok passe. Men jeg mener også at have set artikler der
hævder at dvorak-systemet ikke giver den store forbedring som
fortalerne for det påstår.

I øvrigt giver et alternativt tastaturlayout (som fx dvorak) også
problemer i forhold til placeringen af genvejstaster. Ctrl-z,x,c,v
er meget lette at fange på et qwerty-tastatur - og blandt de mest
anvendte genvejskombinationer. I forhold til det tidspunkt hvor
dvorak-systemet blev opfundet, er der i dag en del flere ting at
tage hensyn til end blot hyppigheden af tegn på et bestemt sprog.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (27-08-2006)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-08-06 18:06

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>Det skal nok passe. Men jeg mener også at have set artikler der
>hævder at dvorak-systemet ikke giver den store forbedring som
>fortalerne for det påstår.

Stødte lige på denne her: http://widgets.opera.com/widget/4857

"Dette er en stor, stor test af tastatur!" kræver hhv. 12 cm og 47
cm for Dovak og Qwerty. Måske ikke ret videnskabelig og brugbar til
at afgøre noget som helst, men ganske sjov alligevel nu vi lige
havde gang i Dovak vs. Qwerty.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://www.amnesty.dk/stoptortur/protest/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste